Skip to main content

Tag: Peder Frederickson

Fredricson topper verdensranglisten

Den svenske verdensstjerne Peder Fredricson har haft som mål, at ligge øverst på verdensranglisten, og det mål har han indfriet, med den seneste offentliggørelse af Longines verdensranglisten. Den svenske rytter henviser dermed Daniel Deusser (GER) og Martin Fuchs (SUI) til anden- og tredjepladsen.
Peder er en af de få ryttere i verden, som har redet OL og VM i ridebanespringning og military. Han red sit første OL som 20-årig, og siden da har han deltaget i adskillige mesterskabet. Senest vandt han guld med det svenske hold ved OL i Tokyo.
Han vandt individuelt sølv med OL i Rio, og året efter blev han europamester. Ved OL i Tokyo vandt han individuelt sølv alle de senere års store bedrifter har været med H&M All In som partner.
Med en sportsfilosofi der siger: Fokuser på, hvad du skal gøre på din hest og for dit team, og forsøg at gøre alle de rigtige forberedelse og eksekver på dagen, har han haft succes individuelt såvel som på holdet.
Peder er gift med den svenske springrytter Lisen Bratt, og hans ældre bor Jens er også en succesfuld, international springrytter. Peder er en dygtig, grafisk designer, han står bl.a. bag designet på FEI’s piktogrammer.

Andreas Schou er rykket en enkelt plads op på verdensranglisten. © www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Andreas Schou er fortsat i top 100 på plads nr. 89, mens Zascha Nygaard Andreasen er tæt på en plads i top 200 med en placering som nr. 205.

Longines verdensranglisten

Peder om at være nr. 1

Springer sig til guld og sølv ved OL uden sko

På mange måder tiltrak det svenske guld-hold sig stor opmærksomhed ved OL i Tokyo. Ikke alene var de svenske springryttere særdeles succesfulde, og sprang flere 0-runder end andre nationer, to af de tre heste gjorde det uden sko. Peder Frederickson’s All In og Henrik von Eckermann’s King Edward sprang samtlige runder ved OL uden sko. All In supplerede sin holdguldmedalje med en individuel sølvmedalje. All In startede med at gå stævner uden sko i april, mens King Edward gik uden sko fra marts i år.

Hvorfor med eller uden sko?

Heste går med sko af forskellige grunde. Sko beskytter hoven mod for stort slid, de giver bedre greb på bestemte overlader, og de kan afhjælpe sygdomme og strukturelle problemer med hoven.
Selvom sko giver hesten nogle fordele, så kan det være en fordel for sundheden i hoven, at hesten går uden sko. Det tager dog tid, for hoven at blive stærk nok til at fungere uden sko.

Hovens naturlige stødabsorbtion fungerer bedre, når hesten springer uden sko, som her Peder Frederickson’s All In. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Peder Frederickson ser anderledes på skoning

For den svenske toprytter Peder Frederickson blev starten på hans nye syn på skoning en halt hest som trods specialsko og dyrlægekontrol, var halt gennem længere tid, fortæller han til det svenske medie Hippson. Han hørte fra kolleger, at der kunne ske en ændring, hvis hesten fik fjernet skoene. Det forsøg faldt positivt ud, hesten blev haltfri, og siden da har Peder set på skoning på en ny måde: ”Man kan sige, at jeg går ud fra, at hestene skal gå barfodede, det er det mest naturlige, men jeg giver dem sko på, hvis der er behov for at beskytte hoven.” Rider han ud i naturen nær hans ridecenter i Sydsverige, på de lange grusveje der, beskytter han hovene med boots. (en slags gummisko, som man kan spænde omkring hoven).

Mange springbaner i dag er med fiberbund, og her er det unødvendigt for hesten at gå med sko for at få et godt ”greb” i bunden. Omvendt, er det nødvendigt med sko og mordax, for at få et godt greb på græsbund.

”Når du rider hesten på en grusvej, bevæger en barfodet hest sig måske mere skånsomt. Men når du springer 160 på fibersand, spiller helt andre parametre en rolle. For at hesten kan holde længe og være længere i sporten, tror jeg på at ride barfodet. Derudover er følelsen af at springe barfodet på en god overflade helt fantastisk!” fortæller den individuelle sølvvinder fra OL.

Hans erfaring er, at hesten har lettere ved at kontrollere, hvordan den lander med hoven i underlaget. Grebet i fibersandet bliver ikke så hårdt og hestens naturlige støddæmpermekanik fungerer bedre, når sålen er i kontakt med underlaget, er hans erfaring.

”Jeg har redet 40 år med sko og et år barfodet, så det er nyt for mig, og jeg er ingen ekspert, ”udtaler Peder Frederickson til Hippson.

Dyrlæge om barfodede konkurrenceheste

Dyrlæge og beslagsmed Dr. Stephen O’Grady fra Palm Beach Equine Clinic fortæller, at i en årrække har vurderet hestene inviduelt, og har fjernet skoene fra adskillige konkurrenceheste med godt resultat.

”Jeg er fortaler for, at hestene skal gå uden sko, hvis det er muligt. Med det underlag vi har i dag til træning og stævner, kan mange heste ofte gå uden sko, ” udtaler han til portalen horsetalk.co.nz

Den største fordel ved ikke at bruge sko er, det giver hele hovens overflade mulighed for at interagere med underlaget, og modtage stimulation, som er med til at styrke hoven generelt.

På en skoet hest, rammer hestens vægt på ydersiden af hoven, og det sætter hovvægen under pres, modsat fordeles vægten i nedslag over hele hovens underside, hvis den går uden sko.

Peder Frederickson fortæller, han føler hesten har et godt greb i bunden, når den er uden sko. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Ikke alle kan gå barfodet

Selvom man har ambitioner om, at ens hest skal være barfodet, er det ikke alle heste, der har en hovkvalitet, hovform som gør den istand til at fungere i sporten på ”bare fødder”.

Der er flere parametre som spiller ind, og derfor anbefaler han, at man tager en snak med dyrlæge og smed, før man kaster sig ud i at kaste skoen væk. Bliver beslutningen truffet må man gøre sig klart, at hesten og hoven gradvis skal vænne sig til aktivitet uden den beskyttende sko.

Det medfører fx at:

  • Hovene skal beskæress forskelligt fra heste, der går med sko. Uden sko skal hoven formes mere end beskæres.
  • Hesten skal have mellem 7 og 14 dage uden arbejde, hvor den skal trækkes på en fast overflade to gange om dagen.
  • Hvis man oplever, at hesten trives uden skoene, kan man begynde at lukke den på en lille fold daglig og/eller bliver skridtet ud over nogle uger.
  • Hvis hesten fortsat er sund, kan hesten derefter lukkes ud på en større fold i længere tid, alt imens hovene holdes korrekt formet med tre til fire ugers mellemrum mellem beskæringerne for at sikre sunde hove.
  • Overgangsperioden afhænger af hovens oprindelige tilstand/sundhed, men generelt anbefales mindst 60 dage, før hesten kommer tilbage til normalt arbejde.

O’Grady advarer om, at en stærkt beskadiget hov ikke kan forventes at fungere uden sko, da hovkonstruktionerne ikke vil tilpasse sig ordentligt, og der kan støde alvorlige halthedsproblemer til. Men en god hov, når den får den rette tid, opmærksomhed og engagement, er i stand til at tilpasse sig, ændre form og forbedre og styrke strukturerne. Ofte kommer sko i vejen for, hvad hoven er designet til at gøre for en hest. En hest kan alt uden sko, inklusive at springe ved de olympiske lege, hvis processen udføres korrekt.

Kilder: Hippsom og horsetalk