Skip to main content

Tag: Race

Lusitano: En ven for livet

Hvad enten Lusitanoen indtager dressurbanen, arbejder i marken, står ansigt til ansigt med en tyr i tyrefægter-arenaen eller bliver spændt for en vogn, fungerer den smukke hest bare godt i både krop og sind. Lusitanoen er fornuftig, modig, lærevillig, aktiv, lydig, klog, rolig, energisk og fysisk er den både stærk, smidig og udholdende. En hest med stort overblik, der gerne kommer sin rytter i forkøbet.

Læs også: Tag på hesteferien du sent vil glemme

Lusitanoen er en gammel portugisisk hesterace, der med sit store naturlige talent for de samlende øvelser er blevet mere og mere populær gennem de senere år – både amatørrytterne, der gerne vil lege med dressurens sværeste øvelser, men også de professionelle ryttere på allerhøjeste plan er begyndt at vælge Lusitanoen til. Det så vi blandt andet ved VM i Herning, hvor flere ryttere stillede til start på den smukke portugisiske hest. Faktisk var hele seks Lusitanoheste til start i Grand Prix’en.

Fie Skarsø og Imperador ved VM i Herning. Foto: Zibrasport Equest

Blandt VM-deltagerne på Lusitanoheste finder vi den danske internationale Grand Prix-rytter Fie Christine Skarsø, der i dag rider for Luxemburg, hvor hun til dagligt bor og træner. Ved VM stillede hun til start på den smukke skimlede hingst Imperador Dos Cedros, og i Grand Prix-klassen placerede parret sig som nummer 39 ud af de 93 startende. Ekvipagen gik ikke videre ved VM, og dermed fik Imperador desværre ikke vist sit fulde potentiale i Herning, der var den 9-årige hingsts 4. Grand Prix-start.

Se også: Betina Jæger om Lusitano-hingsten Fogo de Lyw

Det slog dog ikke skår i Fies glæde ved at ride Lusitano. Hun ville faktisk gerne have nogle flere og er sammen med sin hesteejer allerede på udkig efter flere portugisiske stjerner til fremtiden. Den lidt tilfældige årsag til Fies valg af Lusitanoen er også en sjov historie. Fies træner foreslog nemlig, at de skulle lede efter en piaffe-passage maskine, da netop disse øvelser var lige der, hvor Fies tidligere heste har haft det lidt svært. Som sagt, så gjort, og Imperador, der blot var 7 år på daværende tidspunkt, stjal Fies hjerte. Med sit imponerende stangmål på 174 cm er Imperador både større og mere moderne typemæssigt, end Lusitanoen oprindeligt var.

Fie Skarsø og Imperador. Foto: Privat

Derfor fik Fie også mange henvendelser om hans afstamning ved VM, da folk havde svært ved at forestille sig, at hingsten skulle være 100% Lusitano. Men det er han. Imperador er kåret hingst og har i dag 17 registrerede afkom, men er for nuværende taget ud af avlen for at fokusere på sporten. Fie har nemlig kurs mod EM næste år, og så går hun benhårdt efter en plads til OL i Paris med sin portugisiske Piaffe-maskine.

Læs resten af raceportrættet, hvor vi også hører om Betina Jæger og Anna Kasprzaks erfaringer med den portugisiske race i den nyeste udgave af Riders NOTEBOOK magasinet her.

Det nye Riders NOTEBOOK magasin er på gaden! Som Premium medlem kan du læse det gratis på Zibrasport Equest.

Video: Den seje Gotlandsruss

Ved Store Hestedag i Roskilde, er mange racer og flere grene af hestesporten repræsenteret. Gotlandsrussen er en af disse racer, og kan tilmed bryste sig af at være med i mange forskellige discipliner i sporten. Racen stammer oprindeligt fra øen Gotland, der ligger ca. 90 km. øst for Sveriges fastland.

Racen er typisk en køn, ædel pony med et klassisk ponyhoved, der er kendetegnet ved små ører, store venlige øjne og en lige næseryg.

God familiehest

Russavlernes mål er at producere en stærk børne- og familiehest, der er let til bens, med et godt sind. Anvendelsen er bred indenfor trav, dressur, spring og kørsel.

Formand for Dansk Gotlandsruss Avlsforening, Betina Schmidt Slott fortæller mere om racen og de mange brugsformål i videoen herunder.

Raceportræt: Kladruberen

(Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©)

Da den nye ridebane ved Fredensborg Slot forleden skulle afprøves, var det Kongehusets egne heste, som fik lov til at trave rundt på den nye bund.
Og Kongehusets heste er ikke tilfældigt udvalgte – de er nemlig alle racen Kladruber.

Siden 1994, da prins Henrik ønskede netop denne hesterace i stalden, har Klaruberhestene været en fast bestanddel af Den Kongelige Stald-Etat, som er beliggende på Christiansborg. Men hvor stammer den hvide hest med den karakteristiske romernæse egentlig fra?

Minder om Lipizzaneren
– På opfordring fra Prins Henrik besluttede man i 1994, at der igen skulle være hvide heste ved Den Kongelige Stald-Etat. Valget af heste faldt på skimler af racen Kladruber, som siden midten af 1500-tallet har været avlet til primært kørsel med vogn eller karet. Hesten stammer fra Tjekkiet og er nært beslægtet med Lipizzanerhesten, som bl.a. kendes fra Den Spanske Rideskole i Wien, skriver Kongehuset om Kladruberhesten.

Racen bliver også benyttet som kørehest, men som man kan se, når der er officielle arrangementer, er den også en ganske fin ridehest.
Kladruberens stangmål svinger mellem 163 cm og 176 cm, hvilket gør dem egnede til de fleste ryttere. Oprindelig begyndte avlen af hesteracen i Kladruby nad Labem i Tjekkiet, og på hesteabc.dk lyder beskrivelsen således:

På verdens ældste og stadig virksomme stutteri (der blev grundlagt af Maximilian II i 1597) blev Kladruberen opdrættet som en pragtfuld kørehest til det kejserlige hof.

TYPE: Varmblod

OPRINDELSE: Kladrub, Tjekkiet.

FARVER: Skimmel (fra kladrub stambogen) eller sort (fra slatinany stambogen).

HØJDE: 163-173 cm.

FYSIK: Andalusier-type, men med større, konveks profil, stærk, hvælvet hals, lang krop og afrundet bagparti.

KARAKTERISTISKE TRÆK: Fabelagtig kørehest.

TEMPERAMENT: Stolt, lydig, intelligent og godmodig.

BRUG: Køre- og ridehest.

FORFÆDRE: Andalusier, Anglo-normanner, Hannoveraner, Oldenborger

På fold hver dag
Kongehusets hestebestand har hjemme på Christiansborg, og dermed er de langt fra deres naturlige oprindelsessted i Tjekkiet, men det betyder ikke, at hestene ikke bliver passet og plejet efter alle kunstens regler.

– Stald-Etatens medarbejderstab passer hestene, som dagligt rides eller køres mindst en time, og som kommer på fold mindst en time hver dag. Herudover gennemføres daglige karetture uden passagerer gennem Københavns gader for at træne hestene i at færdes i trafikken.

Læs mere om Kladruberen her https://www.nhkladruby.cz/en/kladruber-horse

Kladruberhestene under daglig træning

Sjældent syn: Frieser-hingst i femstjernet dressur

69.130 procent i Grand Prix og 74.760 procent i küren samt en placering som nummer tre var de flotte resultater, som belgiske Marc-Peter Spahn og den kulsorte Frieserhingst Elias 494 havde med i bagagen, da de smuttede hjem fra Hingstekåringen i Herning.
De fleste deltagere i klassen red på en typisk varmblodshest, så Marc-Peter skilte sig virkelig ud, når han sadlede sin kraftfulde og storrammede hest op.

Men bare fordi Frieseren ikke er overrepræsenteret i dressurens højeste klasser, betyder det ikke, at Marc-Peter kunne tænke sig at ride nogen anden race.
Zibrasport Equest mødte rytteren under Hingstekåringen i Herning, hvor han fortalte om sin passion for Frieseren. Og afslørede, at det var faktisk var rene tilfældigheder, der gjorde, at han faldt pladask for hesteracen.

Se hele indslaget i vores arkiv lige her.

Karakteristik af Frieseren
Frieserhesten er en kraftfuld, storrammet, udholdende hest med ædelt hoved, store udtryksfulde øjne, højt ansat smukt bøjet hals, bredt bryst, stærk ryg og manke, hvælvet kryds og kraftig man, hale og kodehår. Den er en venlig, trofast sort hest med temperament og nervestyrke som gengælder din interesse.
Frieserhesten er med sin spanskblodede afstamning en barokrace, som gør den velegnet til klassisk dressur.

Stabil men også sensibel
Frieserhesten har bevaret sin fremtoning, selvstændighed og sin typiske væremåde gennem sin hundredårige eksistens. Grunden til dette er den til stadighed gennemførte renavl, og dette på trods af følgerne af modernisering, samt at nye avlsmæssige krav har forandret mange andre racer betydeligt.
Netop bevarelsen af denne races indre stabilitet gør Frieseren så værdifuld igen i vor tid. Således står Frieseren overfor mennesket med en venlig, hengiven og forventningsfuld holdning. Den søger endda den stadige kontakt med sin herre. Derudover råder den over en fascinerende ærlighed og lærevillighed. Har frieseren en gang fundet en kontaktperson, så udviser den fremover stor hengivenhed og venlighed.
Lige så stabil denne race er, ligeså sensibel er den også. En rå omgangstone eller højlydt skælden ud tåler Frieseren ligeså lidt som hyppige ejerskifte.
Er vores dejlige frieserhest en varmblods- eller en koldblodshest? Svaret fra DFF må blive …. frieserhesten er hverken en varmblods- eller en koldblodshest, men en hestetype helt for sig selv. 

Kilde: DFF