Skip to main content

Tag: Rejse

Rideferie på heste der mestrer Grand Prix øvelser

Written by admin on . Posted in Artikler>Riderejser, Features, Zibrasport.

(Topfoto: Anne-Katrine B. Grønbæk Fotography)

Ridning, natur og afslapning i solen
En time fra Lissabon i solrige Portugal ligger Quinta da Várzea omgivet af 120 hektar med kork- og pinjeskov. Stedet blev erhvervet i 2014, og de seneste seks år er den idylliske gård blevet renoveret og istandgjort efter alle kunstens regler. Derfor fremstår Quinta da Várzea nu som et levende og smukt feriested, der både byder på ridning, naturoplevelser, portugisisk køkken og meget, meget mere. Gården passes og bestyres af danske Katrine Foxdal og hendes mand Paulo Silva, der er fra Portugal. Parret har store ambitioner for skabe et unikt ferieparadis, der især henvender sig til heste- og dressurinteresserede.

”Vores mål er at skabe en perfekt kombination af Rural Farms Stay – bondegårdsferie på dansk – natur, aktiviteter og fred og ro. Vi ligger kun en time fra det sprudlende Lissabon, men her hos os er fordybelse og ro kodeordene, hvad enten man kommer som virksomhed, familie eller rytter,” fortæller Katrine.

Rideferie for dressurentusiaster
Når du besøger Quinta da Várzea som rytter, får du muligheden for at sætte dig direkte i sadlen på en højt uddannet hest – og det i omgivelser som de fleste af os danskere sukker efter, når vinden rusker, og regnen slår. Hestene rides og uddannes af Carlos Maldonado, der også står for undervisningen af gæsterne på farmen. Carlos kommer fra en hestefamilie og har redet siden, han var barn. Hans første job med heste var hos Grand Prix rytterne Jeannette Jenny and Jorge Sousa, og her blev fundamentet for hans viden og interesse for dressur på højt niveau lagt. I dag træner han med blandt andet den olympiske portugiske rytter Manuel Vega, og når han er i  Danmark, træner han med svenske Jan Brink og Henrik Johansen.

”Vores målgruppe er dressurryttere på et vist niveau, og vi vil rigtig gerne være attraktive for ryttere, der vil arbejde med de sværeste øvelser. Vi har hestene, der kan give rytteren den helt unikke oplevelse,” forklarer Katrine.

Ryttere, der tager på rideferie på Quinta da Várzea ,kan vælge mellem enkeltlektioner eller attraktive pakkeløsninger, hvor der både er kost og logi og transport til og fra lufthavnen med i prisen. Det er naturligvis også muligt at få en skøn oplevelse fra hesteryg på rideturer i skovene. Og alt det kan du læse mere om  her

Lusitanohestene – hjertet i Quinta da Várzea
På gården er der ca 30 heste fordelt på føl, plage, avlshopper og sportsheste, og langt de fleste af dem er renracede Lusitanoer  – den populære portugisiske hesterace. For ud over at være et førsteklasses dressursted, så bliver der også avlet sportsheste, og avlsprogrammet har til formål at producere gode rideheste med Lusitanoernes åbenlyse talent for dressur på højt niveau og rolige gemyt. Her i 2020 har er der kommet 7 nye føl, 2 hingste og 5 hopper, og de nyder livet og det behagelige klima sammen med flokken på store områder i og omkring korkege skoven, hvor hopperne lever ude hele året.

”Hestenes velfærd og pleje er meget vigtig for os,” fortæller Katrine. ”Blandt andet producerer vi vores eget hø og giver kun kvalitetsfoder. Derved sikrer vi, at hestene får det, de har brug for.”

En oase til ro og fordybelse
Som nævnt er det Katrine og Paulo, der står for den daglige drift, og parret slog til omgående, da de sidste år blev tilbudt muligheden for at drive det spændende projekt i Portugal. Katrine står for gæsterne og eventdelen på Quinta da Várzea, mens Paulo har ansvaret for ejendommen.

”Vi er så klar til at tage mod gæster, og vi glæder os meget til at vise dette vidunderlige sted til omverdenen. Lige nu har vi tre værelser, men der skal laves seks værelser mere, så vi på sigt kan rumme 20-22 gæster Vi har en stor restaurant, hvor vores gæster kan spise og hygge sig, og hvor vi serverer det bedste fra det portugisiske køkken. På sigt vil vi gerne arbejde hen imod muligheden for at være økologisk landbrug og selvforsyndende, så vi kan tilbyde vores gæster at være med i hele jord-til-bord oplevelsen,” siger Katrine.

Stedets historie er stadig en vigtig del af Quinta da Várzea efter den omfattende men nænsomme renovering. Man har blandt andet valgt at bevare den gamle vandmølle, så i dag løber vandet under restauranten, og de store møllehjul er en del af restaurantens charme.

”Det er virkelig et helt specielt sted, her er bare en helt særlig atmosfære og ro,” fortæller Katrine, og tilføjer: ”Paulos familie er her fra egnen, og en skøn sløjfe på det hele er, at vi har fundet ud af, at hans bedstemor boede på gården som barn … så det lå faktisk i kortene, at vi skulle ende her.”

 

Oplev urhesten – Sorraia
Hvad enten man besøger Quinta da Várzea for at ride eller bare for at slappe af og nyde roen og de skønne omgivelser, er en tur til naturreservatet, hvor urhesten Sorraia  lever, en helt unik oplevelse at få med.

”Vi tilbyder arrangerede ture til et nærliggende naturreservat, hvor man kan opleve Sorraia-hesten leve vildt. Sorraia er den oprindelige iberiske urhest, og der er kun omkring 200 tilbage i hele verden. Den lille hest lever beskyttet i reservatet, der også byder på en lille oase med restaurant m.m. Vi glæder os til at kunne tilbyde vores gæster en totaloplevelse med guidede ture, frokost og transport frem og tilbage,” siger Katrine.

Sorraia-hesten er måske lille men meget stærk, og kan klare sig under hårde vilkår. Tidligere blev hestene indfanget og brugt til arbejde af lokale landmænd, og det var lidt af et held, at efterkommere af den næsten uddøde hesterace blev opdaget af en portugisisk zoolog i starten af det 20. århundrede. I dag er Sorraiaen fredet, og der arbejdes målrettet på at redde den ur-hesten fra at uddø.

En palette af oplevelser
Der er selvfølgelig også mange andre oplevelser, der kan forbindes med en ferie på Quinta da Várzea. 20 minutter fra farmen kan du besøge byen Santarém, der både har et imponerende borganlæg og en fantastisk udsigt ud over Tagus floden, og 45 minutter væk kan du opleve middelalderbyen Obidos, der er en populær turistattraktion. Nyder du et godt glas vin, så kan du komme på vinsmagning hos Quinta de Alorna, der er placeret ganske tæt på gården.

”Vores mål er at tilbyde topkvalitet på alle områder – vores gæster skal ganske enkelt bare nyde at være her,” slutter Katrine. ”For nordeuropæere er det jo skønt at komme ned i varmen og nyde sol, pool og den flotte natur, men vi er også så heldige, at vi også kan tilbyde noget for de lokale. Udover ridning på højt uddannede heste, der helt klart er vores trækplaster, er der masser at lave for en familie, og det er et dejligt sted at bare være sammen.”

Skal din næste ferie gå til Portugal? Få mere information om Quinta da Várzea, rideferie, pakkerejser m.m. her

(Artiklen er udgivet første gang 1. juni 2020)

Quinta da Várzea er en del af Zibra A/S, som Zibrasport Equest også hører under.

Oplev smukke England med Fell-ponyer

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Riderejser, Artikler>Specialracer.

Det er Fell Pony Adventures, der står bag turene, der som nævnt foregår i Lake District, også kaldet Lakeland eller The Lakes, en bjergrig region i det nordvestlige England. Området er kendt for sine søer og bjerge, og det er et populært rekreativt ferieområde.

En-dags turer

Fra basen ved foden af ​​Windermere tager Fell Pony Adventures familier og grupper med på et endagseventyr med indfødte Lakeland Fell-ponyer, ruten følger en gammel pakheste-sti gennem enge, skove og fjeld. Du starter dagen med at blive venner med ponyen. Så læsses sadlerne med alt, hvad der er brug for til en varm frokostpakke med hestepicnic, tæpper og m.m. Velegnet til familiermedlemmer i alle aldre.
Læs mere her

Campingeventyr

For de mere eventyrlystne rejsende kan grupper på op til 8 personer komme på 1-3 overnatnings campingture med 4 ponyer. Der rejses op til 8 miles om dagen over ikoniske fjelde med en betagende udsigt over Cumbria og de vestlige dale.

Der overnattes i telte og laves mad på bål. Fell-ponyerne bærer alt det grundlæggende udstyr fra gryder og pander til telte og soveposer.
Læs mere her

Læs mere om Fell-ponyer her

Artiklen blev første gang bragt i marts 2022

Nordisland set fra hesteryg

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Artikler>Nyheder, Artikler>Riderejser.

Er du til en ridetur på stranden med det brusende hav i baggrunden, måske hellere en såkaldt vikinge-tur eller foretrækker du “lidt af det hele”?

Så kan alt lade sig gøre, hvis du rejser til Nordisland. Den vilde natur ses allerbedst fra hesteryg, og i Island tilbyder mange farme guidede rideture, der opfylder lige præcis dit behov.

Min kæreste og jeg besøgte Island, da corona gjorde det muligt i august, og jeg vidste, at et must, når man besøger Island, er at sætte sig i sadlen på en islandsk hest. Efter meget research fandt jeg frem til en lille farm beliggende i den nordlige del af landet – nærmere bestemt Skagafjordur.

Her driver ægteparret Lukka og Láki stutteriet Langhús horse farm, og det var netop dem, der tog imod os, da vi ankom til den hyggelige gård langt ude på landet.

Langhús er en gård med heste, hvor der opdrættes, trænes og handles. Vi har omkring 70 heste i alle aldre, og vores stald kan rumme 32 heste. Vi opdrætter omkring seks hopper om året. Heste, træning af dem og kærligheden til dyr fylder meget for os alle i familien. På gården er der også islandske får og lam samt tre islandske fårehunde.

Langhús horse farm

Intro og gode tips

Vi havde booket touren THE BLACK BEACH RIDE via stedets hjemmeside, og jeg havde forinden mailet info om vores erfaringer til hest. Derfor vidste Lukka, hvilke heste der passede bedst til vores niveau.

Efter at have hilst på de to andre par, der skulle deltage på rideturen, blev vi guidet over i den hyggelige rytterstue, hvor vi fik en kort introduktion til dagens program.

Derefter var det endelig tid til det vigtigste – at møde de islandske heste. Vi blev alle udstyret med en ridehjelm, og fra stalden blev vi ført videre over i ridehallen.

Her tog Láki over, og han gav os alle en kort lektion i, hvordan man rider og styrer en islandsk hest. Hvordan får du den til at tölte, hvordan skal du sidde, hvis det går ned ad bakke og mange andre gode tips.

Hurtigt var hele holdet i sadlen – Lukka red forrest, mens Láki dannede bagtrop, så alle følte sig trygge, da vi begav os ud i den rå, islandske natur.

To timer gennem floder, sand og bakker

Strandtouren førte os fra farmen, hvor vi red forbi nogle hyggelige huse og smukke bjerge som kulisse. Der blev skridtet og töltet til den helt store guldmedalje.

Efter en lille time nåede vi den sorte strand, hvor der var rig mulighed for at spørge ind til Islands historie og dens rå natur. Lukka og hendes mand var gode guider, og de kunne svare på det meste.

Selv om de fleste af deltagerne ikke før havde siddet på en hest, så betød det ikke, at det var en kedelig ridetur for de mere rutinerede ryttere.

Matchet mellem heste og ryttere fungerede så godt, at man blev fint udfordret, selv om tempoet ikke var højt. At vi skulle passere en flod samt ride på ujævnt underlag på de store marker, gjorde kun oplevelsen endnu bedre.

De islandske heste er vant til at begå sig på alt slags underlag, da de kommer til verden i de omgivelser og ikke har prøvet andet nogensinde. Og den sikkerhed smittede uden tvivl af på rytteren.

Efter to timer i sadlen ankom vi igen til Langhús horse farm. Nogle af de andre deltagere havde booket en længere tur, så efter vi havde fået hjælp til at sadle vores heste af, smuttede de resterende videre. Dog med en smule ømhed i måsen afslørede de.

Vores liv er vores ture med hestene. Det har været vores passion hele vores liv. At gå ud i naturen og være et team sammen med hesten. At se de smukke steder og nogle gange rå landskaber, der skabte vores elskede islandske hest. At have selskab af andre hestelskere og bare mærke den friske luft.

Langhús horse farm

Læs mere om LANGHÚS HORSE FARM

Note: Turen er ikke sponsoreret

Oplev Canada fra ryggen af islandske heste

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Artikler>Riderejser, Features, Zibrasport.

Paul Alf Nielsen og hans hustru Randi Nielsen driver til daglig et hyggeligt hestested på Falster, hvor de arrangerer rideture på islandske heste for turister. Parrets passion for den lille hesterace har bragt dem rundt omkring i verdenen, og i den følgende beretning fortæller Paul om sin første riderejse, der gik til Canada.

Forberedelse forinden
Da vi tog til Canada, var jeg 60 år, og jeg havde faktisk aldrig redet før. Min hustru havde været til et ridemøde og spurgte, om jeg ville med til det flotte land. Og det kunne jeg godt tænke mig, for så øjnede jeg en chance for at fiske og nyde naturen.
Men hun sagde sørme, at jeg da skulle lære at ride. Problemet var bare, at jeg aldrig havde siddet på ryggen af en hest – jo, da jeg var dreng. Så jeg begyndte på en rideskole et helt år forinden, vi skulle til Canada. Jeg havde god balance, og så mente rideinstruktøren, at jeg nok skulle lære resten, når vi først var afsted på turen.

Min hustru gav mig turen som fødselsdagsgave, og vi rejste med Islandshesteklubben Skinfaxi. De stod for at arrangere turen, og vi var 20 personer af sted.
Det er ikke mange steder, hvor man kan komme 20 personer, men så fandt de noget, der hedder Icelantic Horse World i Vancouver. Dem kontaktede de, og de begyndte at bygge ekstra huse, så vi alle kunne overnatte der. Der gik jo et helt år til, vi ankom.

Husene var bygget af rundtømmere og var virkelig smarte – ligesom man ser i Norge og i Sverige. Der var fire rum, så vi kunne bo otte personer i hvert hus, og så var der stald nede i den anden ende. Der var opholdsstue med køleskab til vin og øl, mens vi spiste et andet sted. Lige foran husene var der desuden grillplads. Det var helt fantastisk.

København-Amsterdam-Vancouver
Alt var planlagt, inden vi tog afsted. Vi mødtes i Kastrup og fløj til Amsterdam og så videre til Canada. Det var en tur på 11 timer, men gruppen lærte hinanden at kende.
Vi havde jo også holdt møder i Danmark, hvor vi fik at vide, hvad vi skulle have med på turen.
Da vi ankom sidst på eftermiddagen, kørte vi på hotel i Vancouver. Næste morgen kom fire biler og hentede os alle. Vi skulle køre 500 km fra den vestlige del af Rocky Mountains til den østlige del. 

Da vi ankom, om aftenen til farmen, var husene klar til os. Nogle fik lov til at sove i en stor tipi, hvor der var varme på. Bålpladsen var klar, hvor vi fik serveret lidt vin, og derefter blev der serveret aftensmad for os alle. Næste dag skulle vi vælge heste.

Der stod 30 heste klar, så vi kunne vælge, hvilken der passede bedst til hver rytter.
Vi prøvede nogle forskellige. Jeg fik en lidt livlig hest, men undervejs byttede jeg til en mere rolig. Alle heste er islændere. Der ligger to steder deroppe, hvor de har importeret islandske heste.

Oplevelser i sadlen
På dag to red en tur på nogle timer op i bjergene. Det er rigtig meget bjergridning i Canada, hvor man rider i skridt. Vi red op på toppen og gennem nåleskovene. Det var et smukt land, og vi passerede rigtig mange søer.
Da vi kom tilbage om eftermiddagen, var der dækket op til frokost. Og senere var der tid til at gå rundt på farmen og hygge sig.

På én af turene red vi langs et hegn, hvor der løb en masse ungheste på folden – jeg tror, der var 80 heste, som alle var importeret fra Island. Nogle havde jo fået føl. De gik derinde, indtil de var fire år, hvor de kom i hænder og blev redet til.
At ride der på stien med skråninger og stejle sider var vildt. Hestene fra folden fulgte os på et langt stykke. Vi var afsted i 10 dage, og vi red alle dage undtagen en dag.

Hver dag red vi tilbage til farmen – det var vores base. Vi startede klokken 10 med at ride. Ved frokosttid kom der firehjulstrækkere ud med mad til os i bjergene. De lavede suppe i deres transportable køkken, så vi kunne spise i naturen med skøn udsigt. Og hestene gik bare frit og græssede. Ingen af dem løb væk.
Da hestene havde fri den ene dag, tog vi på tur op i skovene. Vi så en bjørnemor med to unger, som gik lige der i skovkanten.

Selv om jeg ikke var så rutineret en rytter, så var det en god tur for mig. Mange af de erfarne ryttere prøvede at ride på forskellige heste.
Hver dag red vi en ny rute i terrænet. Vi red op og ned ad bjergene og op via stejle skrænter, hvor der kun netop var plads til hestene. Vi fik at vide, at vi skulle holde fast, så skulle hesten nok klare det hele. Jeg sad og kiggede ned, og så var der måske 150 meter ned.
Når vi kom hjem, så red vi altid langs en vej, hvor vi kunne ride galop og tölt. Ellers foregik det meste i skridt.

Jeg husker især vores tur den næstsidste dag. Den var meget speciel, for vi skulle over en flod. Der var lavvande, da vi var på besøg, men om foråret er den umuligt at passere, fordi vandstanden er på halvanden meter.
Vores guide advarede inden, at der på denne tur ville være en del stejle skrænter, så dem der ikke havde lyst, kunne blive på farmen. Det var fint, at de havde den mulighed.

På turen klarede hestene det hele. De gik nærmest zig-zag ned ad skrænten, hvor floden var i dalen. Vandet brusede, og så gik hesten gennem vandet. Det var en vild oplevelse. Ude i terrænet lå gamle indianerhytter stadigvæk. Det var helt forladt.
Vi rid også forbi en stor vinmark, så vi oplevede meget af kulturen i Canada. Oplevelser man ikke ville få, hvis ikke man sad på hesteryg.

VI havde én eftermiddag, hvor vi besøgte Icelantic Horse Center. De importerede islandske heste, og de havde ofte besøg af amerikanere, som endte med at købe en islandsk hest.

Den ene dag kom vi gennem noget terræn, hvor vores guide pegede på nogle træer. Oppe i højden var der et havørnepar. Jeg kunne se dem med min kikkert. Det var en ekstra oplevelse. Jeg har aldrig glemt rejsen, og jeg kunne godt tænke på at opleve det hele igen.

Find mere info her

http://www.icelandichorseworld.com/the-facilities.cfm

Et godt tip: Vi fandt ud af, at vi kunne have taget vandflyveren i stedet for at leje biler i Vancouver.  Det vil jeg sige videre til andre, der vil gøre det samme som os.

Ridning i cowboyland – Montana

Written by admin on . Posted in Artikler>Riderejser, Zibrasport.

Tekst og billeder: Charlotte Brix Andersen

Enestående naturoplevelse
Montana har alt til rytteren, der vil både udfordres og have nogle enestående rideoplevelser. Følelsen af at opleve den helt særlige forbindelse, når man bliver til ét med naturen. Når stilhed, storhed og bjergene omfavner en, imens man snor sig ad små stejle og smalle bjergstier på hesteryg og krydser mindre floder og vandløb undervejs på turen.  
Det er et rigtigt cowboyland. Med åbne prærier, synlige levn fra indianerne, store ranches med kvæg og får, som kræver både heste og hunde, når de skal flyttes til nye græsegne.

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville tabe mit hjerte til Montana. Men jeg var så heldig at møde ægteparret Emily & Chase på en rideferie i Frankrig. De driver en stor familiedrevet ranch i den nordvestlige del af Montana over Yellowstone Nationalpark. Efter en hyggelig uge til hest igennem de franske vinmarker og små middelalderbyer i Caix området, inviterede de mig til at besøge dem på ranchen. Jeg har nu været der syv somre i træk.

Larger than life
Emily og jeg har redet mange ture op og ned ad bjerge, rundt om søer, over vandløb, igennem nåleskov og krat, galoperet på grusvejene der forbinder ranchen, imens vi har spejdet efter bjørne og andet vildt. Det føles altid som ”larger than life”, også selvom det ikke endnu er lykkes mig at se en bjørn – kun hjorte, prærieulve, ørne og elg.

Det gør det også, de dage jeg har været ude og drive kvæg sammen med ranchens cowboys, hvor jeg har fået et glimt ind i deres hverdag. Det er ensomt at være cowboy. Som regel rider de alene ud om morgenen og kommer hjem ud på eftermiddagen. I et landskab der er stort, uden mobildækning, og hvor de eneste levende væsener, de møder, er kvæg, hjorte, fugle og andet vildt.  

Afhængig af dagene og årstiden skal de ud og tælle de nyfødte kalve, tjekke køernes helbred, eller sætte hegn op til næste flytning af kvæget. Alt imens de gør det, holder de altid øje med, om der er vand nok, hvordan dyrene har det, om der er næring nok i græsset, og dermed hvornår det er tid til at flytte kvæget. Flytningen foretages som regel af flere cowboys, hvor hundene er en stor hjælp til at få ”runaways” ind på sporet igen. Hund, hest og mand er i et konstant tæt samarbejde. I modsætning til på film forgår det ikke i galop, larm og højt tempo. Men roligt og i stilhed. 

Montana har masser at byde på
Hvis du nu selv har fået lyst til at opleve Montana. Så ligger der ikke langt fra Emily & Chases ranch The Deep Canyon Guest Ranch. Her var vi i sommer, og jeg vil hermed give opfordringen videre til at opholde sig i det skønne område syd for Glacier National Park. Ikke langt herfra boede A.B. Guthrie i øvrigt, som er en af Montanas største forfattere. På ranchen kan man booke sig ind til en uges rideferie i det flotte terræn eller til bare nogle dage. Om aftenen sørger Chuck og Sharon for hjemlig hygge. Der bliver kælet for gæsterne med god landlig mad, typisk vildt, og der bliver sunget gamle cowboysange foran pejsen hver onsdag aften, når der er live country musik. Alle hygger sig i den store opholdsstue efter fælles middagsspisning og en dag uden for.

I Montana er der også masser af muligheder for river rafting, river floating, cykling eller vandring i f.eks. Glacier National Park eller i Yellowstone National Park. Lidt historisk er der også mulighed for. De to opdagelsesrejsende, Lewis & Clark, rejste igennem Montana i starten af 1800-tallet for at opdage det vilde vesten. I Great Falls ligger der et godt og interessant museum, der gennemgår hele deres tur.

Staten var også hjem for mange indianere. Man kan følge Nez Perce stammens sidste tid i den tragiske, rørende og fantastiske historie ”Chief Joseph”, som handler om, hvordan indianerstammen, blev fordrevet fra sit land og forsøgte at flygte ind i Canada. Chief Josephs rute kan følges på f.eks. motorcykel eller i bil og er både smuk og vil gøre en klogere på indianernes liv og historie.

”Kom. Sæt dig ved vores ild. Fortæl en historie. Kaffen er sat over”, står der hos The Deep Canyon Guest Ranch. I Montana bliver historier til minder. Jeg har været i Montana syv år i træk. Det er ”The Big Sky” og ”The Last Best Place”, som staten kaldes. Uanset hvor man er, knyttes der bånd. Med naturen, hestene og de mennesker man møder.

Praktisk info:

Transport: Jeg har haft glæde af Kilroy Rejser til at arrangere min flybillet til Montana. 

Tips:

  • I Great Falls se Lewis & Clark museet
  • Læs A.B. Guthries nok mest populære bog “The Big Sky”.
  • Læs også ”Chief Joseph & The Flight of the Nez Perce” af Kent Nerbum. Det er en tragisk, rørende og fantastisk historie om, hvordan denne indianerstamme blev fordrevet fra deres land. https://en.wikipedia.org/wiki/Chief_Joseph

Ranch: Deep Canyon Guest Ranch 

Musik: Find Trinity Seely på Spotify og lyt til hendes sange om cowboys, heste og livet på en ranch

Gardasøen set fra hesteryg

Written by admin on . Posted in Artikler>Riderejser, Zibrasport.

Tekst: Lene Goller

Hjertevarme og ridning i skønne Italien
”Jeg skubber skodderne fra vinduerne, og lyset vælter ind i det lille værelse. Der er udsigt til det gamle klokketårn i landsbyen og Gardasøen i det fjerne. Den friskmalede kaffe når mine næsebor, før jeg mærker, at kroppen faktisk er lidt øm efter gårdagens ridetur. Alligevel er jeg i dén grad klar til en ny dag,” fortæller Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen, rejsejournalisten de fleste af os kender fra rejseprogrammerne ”Anne-Vibeke Rejser” på DK4, taler nærmest henført om sine oplevelser fra Scuderia Castello. Den familiedrevne agriturismo med omkring 30 heste, otte hyggelige værelser og et køkken baseret på hjemmedyrkede grøntsager og kød fra gården spreder sig i en stor olivenplantage et par hundrede meter oppe i bjergene i den lillebitte landsby Gaino. Som igen ligger tre kilometers kringlet kørsel over byen Toscolano Madero på den vestlige side af Gardasøen. Det er dén side, de fleste sjældent besøger på turen til Bardolino, Garda, Malcesine og de andre byer på den langt mere turistede østside.

Men det gjorde Anne-Vibeke Isaksen i selskab med Lene Goller, sygeplejerske med passion for heste. Hun opdagede for mange år siden Scuderia Castello ved en tilfældighed og har siden været der et hav af gange, gerne sammen med en gruppe veninder.

”Jeg er ikke hestepige, men rideferie er alligevel noget af det bedste, jeg ved. Og Scuderia Castello er et helt specielt sted. Ikke bare på grund af de meget rolige heste, men også fordi Giovanni Zambiasi og hans familie hører til de mest hjertevarme værter, jeg har mødt,” siger Anne-Vibeke

Alle kan være med
Rideturene, som går ud fra Scuderia Castello, er for alle og findes i alle sværhedsgrader. Hestene kan alt og kender terrænet utrolig godt. Giovanni, som han bare kaldes, er ejer af stedet og guide på de fleste ture og kender derfor området i Parco Alta Garda som sin egen baghave. Der er ture fra få timer til flere dage med overnatning i området.

”Det giver en enorm tryghed, at Giovanni har så meget styr på tingene. I sær når man som jeg er uerfaren, men gerne vil have oplevelsen. De første par timer bruger jeg en del energi på at finde rytmen med hesten. Ikke på grund af hesten – den går bare – men på grund af min egen sikkerhed,” fortæller Anne-Vibeke. 

”Giovanni smider gerne et par jokes på sit charmerende engelsk. Han ved, at med smilet forsvinder nervøsiteten, og efter få timer har jeg overskud til at nyde, hvor vi er. Det ene øjeblik omgivet af saftige grønne vinmarker, det næste af skov med høje træer og langstrakte dale. Da vi har redet gennem en frugtplantage, når vi et højdedrag i baglandet, hvor Giovanni sørger for frokost. Solen bager ned på os, og det store bjælkebord er spækket med friske oste, lufttørret skinke og velsmagende pølser. Mere skal der ikke til et overdådigt italiensk frokostbord. I det hele taget skal det vise sig, at mad og godt selskab er en grundingrediens, når italienerne spiser.”

Ankomst til Paradis
Turen går gennem gamle brostensbelagte byer, hvor tiden står stille. Indimellem taler Lene og Anne-Vibeke om det, de ser, men der er også lange perioder, hvor den eneste lyd er den fra naturen – krydret med hestens gang. Det er musik i ørene og ren terapi. 

”Sidst på eftermiddagen stopper vi foran en gammel husmur, og Giovanni fortæller, at vi har nået vores overnatningssted. Det ser meget simpelt ud, men bag muren gemmer sig et sandt paradis. Bagagen er også kommet frem.  Italienerne kan noget, kun de færreste kan. Noget, der er svært at beskrive med ord. Noget, der skal opleves. I dette tilfælde er det Villa dei Campi. Et gammelt kampestenshus, sat i stand til boutique hotel med egen restauration.  Det er sådan et sted, hvor man ville ønske, man sov med åbne øjne bare for at nyde atmosfæren.”

I haven er der en natursø med kvækkende frøer og en kæmpe urtehave, som selvfølgelig tages i brug i Villa dei Campis imponerende køkken. Rytterne nyder et køligt glas Prosecco på den overdækkede terrasse, før der serveres et ubeskriveligt måltid mad. 

”Vi sidder længe ved bordet, og dagen afsluttes med, at en komplet stjernehimmel lukker sig over os. Jeg kan næsten ikke vente til i morgen,” fortæller Anne-Vibeke.

Udsigtspunktet i sigte
Efter et velsmagende morgenmåltid med økologiske hjemmebagte grovboller, yoghurt, müsli, frisk frugt, æg og dampende kaffe er gruppen atter klar til en dag på hesteryg. Giovanni fortæller, at der venter store oplevelser og en overraskelse hjemme på stutteriet. Det kan kun blive en god dag. Igen! 

”Vi rider op, op, op, hestene er virkelig kommet på arbejde, men de skridter af sted, som om de aldrig har gjort andet. Skulle man vandre eller cykle her, havde det krævet noget helt andet, og jeg ville på ingen måde have haft overskud til at nyde naturen. Og den skal i den grad nydes, for hvor er her smukt. Vandet fosser ned gennem dalen. Nogen gange er vandfaldene langt væk og andre gange lige ved siden af, og vi må passere på hesteryg. For Lene og Giovanni er det ingen sag, men jeg kan igen mærke adrenalinet pumpe lidt. Det går selvfølgelig fint, og Giovanni er som altid min trofaste støtte. Vi kommer helt op på et udsigtspunkt, hvor naturen er markant anderledes end gårsdagens og dét kun en lille dags ridning fra Scuderia Castello.”

Med endnu en formidabel naturoplevelse på nethinden vender rytterne tilbage til agtiturismo’en, hvor de bliver mødt af den lækreste duft. En af Giovannis gode venner, Marco, har stået hele dagen og tilberedt den lokale specialitet Spiedo: svinekød, kylling, kanin og grønsager, langtidssteget på store spyd. Retten skal passes hele i tiden, og tilberedningen tager op til 12 timer. 

”Vi kan næsten ikke vente, for her dufter himmelsk. Da klokken ringer som tegn på, at der er mad, samles husets gæster omkring langbordet på terrassen. Her spiser vi i mange timer, griner og hygger, men mørket falder på, og hestene græsser på marken ved siden af,” fortæller Anne-Vibeke Isaksen, og slutter med at understrege:

”Et ophold på Scuderia Castello føles næsten som at være på besøg hos en god ven eller nær familie. Alle er glade, smiler og snakker samtidigt med, at du kan sætte dig op på din balkon og læse en bog eller gå ned og hygge med hestene. Man føler sig bare hjemme på en suveræn, uhøjtidelig måde.” 

Info
Anne-Vibeke Isaksens tv-reportage ”Derfor er rideferie en drøm” fra Scuderia Castello. Mere info på www.rejseavisen.dk

Rejsefakta

Agriturismo Scuderia Castello, Via Castello 10, 25088 Gaino, www.scuderiacastello.it

Vejen hertil: Fly fra Billund til Milano-Bergamo med Ryanair, www.ryanair.com, fra Bergamo er der 95 km i lejet bil til agriturismo’en. Eller man kan flyve fra København Milano-Malpensa/Verona/Venedig. Herfra er der 180 km til Scuderia Castello.

Se video på Youtube

Danske Alexandra træner heste i Mellemøsten

Written by admin on . Posted in Artikler>Specialracer, Zibrasport.

Kærlighed til fuldblodsaraberen
Araberhesten har altid været en stor del af mit liv, og jeg startede i 2017 SIANA SHOWTRAINING med avl, træning og fremvisning af fuldblodsaraberen på shows. For folk der ikke rigtig ved, hvad arabershows indebærer, kan man sammenligne det lidt med f.eks. hundeudstilling. Det er med andre ord en fremvisning med pointgivning eller rangering, hvor man selvfølgelig håber på at kunne opnå en Guld, Sølv eller Bronze Champion titel. Alt dette for at fremme det avlsmæssige grundlag. SIANA SHOWTRAINING har hjemme i Nyborg på Fyn, og jeg har heste både fra Danmark og fra udlandet i træning.

Job på luksushestehospital
Jeg startede mit arbejde først gang i Qatar, i vinteren 2017/2018. Her var jeg den første ansatte veterinær. sygeplejerske på det helt ny luksushestehospital EVMC, der har alt, hvad hjertet kan begære inden for den veterinære verden. Hospitalet var knapt færdigt, men mit job var at assistere den kirurg, der var ansat til at modtage de første patienter. Hospitalet ligger lige ved siden af statsstutteriet AL SHAQAB, der er et af verdens mest anerkendte araberstutterier, og som har nogle af de mest indflydelsesrige hingste i den globale araberhesteavl, samt flere World Champions. Det var primært på EVMC og AL SHAQAB vi tilså og behandlede heste.

Direktøren Dr. Matz Troedson og Jesper Møller Nielsen, begge anerkendte reproduktions dyrlæger, var to af de bærende kræfter bag opbygningen af hestehospitalet, og herigennem mødte jeg den tidligere manager for AL SHAQAB, Mohammed Mubarak Al Sulaiti. Det var et bekendtskab som skulle få stor betydning for mig – og ende med at blive til et fremtidigt arbejde i Qatar.

Første kvindelige showtræner i årtier
Jeg fik den første hingst tilsendt til fra Mohammed M. Al Sulatis farm, LEMBARAK ARABIANS, da jeg vendte hjem til Danmark i foråret 2018. Og i vinteren 2018/2019 rejste jeg så til Qatar igen for at træne og fremvise heste for LEMBARAK ARABIANS. Mellemøsten er en meget mandsdomineret verden, og jeg har nok været en af de første kvinder, der fremviste heste i Qatar siden 1990erne. Så det er en lang vej op ad rangstigen, men der er kommet et par stykker til siden, så forhåbentlig er indstillingen og tankegangen begyndt at ændre sig.

Det er kun om vinteren, der er shows i Mellemøsten, da der er for varmt om sommeren. I forhold til min forretning passer det rigtig godt, da der ikke er mange shows om vinteren i Europa. På den måde bliver året fordelt i en todelt sæson – mellem meget forskellige verdener! Man skal selvfølgelig også agere lidt anderledes, når man befinder sig i et muslimsk land. Jeg skal som minimum altid bære bukser og T-shirt. Jeg må ikke bande, hvilket nogle gange kan være lidt svært (i hvert fald for mig). Man skal også vænne sig til den hierarkiske orden, hvem man taler til og hvornår. Det er en anden kultur, og det skal man respektere, hvis man vil arbejde der.

Klimaet er problematisk for hestehold
I Mellemøsten har de ikke mulighed for selv at dyrke afgrøder til hestene. Det betyder, at alt foder, stråfoder m.m. bliver hentet hjem fra enten USA eller Europa, hvilket er en dyr og besværlig affære. Det er ikke alle i Qatar, der har heste på den måde, som vi kender det i Danmark. Og ikke alt er for sarte sjæle. Det er heldigvis ikke tilfældet for den farm jeg arbejder på, men man skal være opmærksom på, at fodring og træning er noget andet, end vi er vant til herhjemme, da det er et varmt og tørt klima!

I Qatar arbejder de lidt langsommere, end hvad vi er vant til. Og man står tit i en venteposition, hvor ens tålmodighed kommer på prøve. Det er heller ikke helt almindelige staldarbejdere, der er på farmen. De kommer alle sammen fra Indien (hvilket er kutyme for den slags job i Mellemøsten), og de varetager den daglige. pasning af stedets 60 heste samt geder, får, gazeller og påfugle. Mange af dem snakker ikke rigtig engelsk, så kommunikationen foregår på en blanding af gebrokkent engelsk samt et hjemmelavet tegnsprog. De fleste af dem har heller ikke arbejdet med heste, før de kom til Qatar, så vi fokuserer meget på basisviden om heste og hestehold. I år kommer der omkring 24 føl, så der er rigeligt at se til på den front.

Når det så er sagt, så opstår der alligevel en glæde for landet, og de venner man får skabt sig der. Jeg har mødt mennesker fra hele verden, som er i samme branche som mig, og som man nogle gange ser igen i løbet af den europæiske showsæson.

Om Qatar
Qatar er et emirat ved den Persiske Bugt. Qatar er ifølge IMF det rigeste land i verden. Dette er bl.a. pga. af landets utrolig store gas- og oliereserver, der ligger i undergrunden. Derudover er Qatar et land i udvikling, som f.eks. Emiraterne, der med utrolig store bygnings- og infrastrukturelle projekter, skal sikre landet i fremtiden. Hovedstaden er Doha.