Skip to main content

Tag: stinna-tange-kaastrup

Parasporten i Danmark fyldte 50 år

Tobias Thorning Jørgensen, Brita Falkensten Andersen og Stinna Tange Kaastrup er bare et lille udvalg at dygtige ryttere, der har gjort det godt i dansk parasport.

Og netop parasporten i Danmark fyldte rundt den 31. oktober 2021. For 50 år siden blev forbundet stiftet – dengang hed det Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF).

Dagen blev markeret med en reception, hvor bl.a. prinsesse Benedikte deltog.

“Fejringen af Parasport Danmarks 50 års-jubilæum er i fuld gang, og i dag samledes venner, samarbejdspartnere, idrætsudøvere, trænere, frivillige, politikere og andre med tilknytning til Parasport Danmark til reception i Idrættens Hus i Brøndby, hvor også forbundets protektor, H.K.H. Prinsesse Benedikte, deltog,” skrev Parasport Danmark på deres Facebook-side.

Her har de også hyldet ridesporten tidligere i år.

Fra Parasport Danmarks Facebook-side:

DRESSUR PÅ HØJESTE NIVEAU

1990’erne stod i ridningens tegn i DHIF. I 1991 fejrede DHIF sit 20 års-jubilæum med at afholde VM i dressur på det nationale hestesportscenter Vilhelmsborg syd for Aarhus. Det var på daværende tidspunkt det største internationale parasports-event på dansk jord. Verdensmesterskaberne blev en succes med deltagelse af 82 ryttere fra 15 lande. Over 300 frivillige sørgede for, at alt gik efter planen. Også sportsligt blev mesterskaberne en succes for Danmark, hvor rytterne sikrede sig en guld-, to sølv- og en bronzemedalje.

Verdensmesterskaberne gik så godt, at Danmark endnu en gang blev valgt som værter allerede i 1999. Størrelsen på mesterskaberne var i mellemtiden vokset, så der denne gang deltog ryttere 120 fra 30 lande. De danske ryttere viste endnu engang højt niveau, og medaljehøsten blev identisk med resultaterne fra 1991.

Her kan du se dressur ved PL

Torsdag 26. august
Individuelt program for grad II, V og IV
08.45 – 09.50 Tokyo 2020 med dressur, direkte (DR2)
Kommentatorer: Caroline Lotz og Stinna Tange

Fredag 27. august
Individuelt program grad I og III
09:00-11:20 Tokyo 2020 med dressur, direkte (DR2)
11:50-12.20 Tokyo 2020 med dressur, direkte (DR2)
13:00-15:00 Tokyo 2020 med dressur, direkte (DR2)

Kommentatorer: Caroline Lotz og Stinna Tange

Lørdag 28. august
Holdprogram til musik grad I, II og III
09:45-10:20 Tokyo 2020 med dressur, direkte (DR2)
11:00-11:45 Tokyo 2020 med dressur, direkte (DR2)
14:10-15:00 Tokyo 2020 med dressur, direkte (DR2)
Kommentatorer: Caroline Lotz og Stinna Tange

Søndag 29. august
Holdprogram til musik grad V og IV
11:00-13:45 Tokyo 2020 med dressur, direkte (DR2)

Mandag d. 30. august
Kürfinaler for grad I, II, III, V og IV
Sendetider vides ikke endnu

Startider- og resultater

Det danske hold består af
Grad II: Katrine Kristensen med Welldone Dallas
Grand III: Caroline Cecilie Nielsen med Davidoff
Grand III: Tobias Thorning Jørgensen med Jolene Hill
Grad IV: Susanne Jensby Sunesen med Leeds

Stinna Tange stopper ridekarrieren

VM 2018, EM 2017, PL 2016, EM 2013 og mange andre mesterskaber pryder Stinna Tange Kaastrups cv, men nu er en æra slut.

Den dygtige rytter, der har repræsenteret Danmark på flotteste vis, indstiller sin aktive ridekarriere.

Det skriver 26-årige Stinna på sin Instagram-profil:

“Pludselig stod jeg igen uden hest, men denne gang var noget indeni mig forandret. Den velkendte sorg over at skulle miste en god og kær ven, var de første par uger altoverskyggende. Men da den tåge så havde lagt sig, opstod der en ny følelse…

Jeg havde ikke lyst til at starte forfra igen med en ny hest. Tanken alene var alt for udmattende. Et liv med mere frihed og mere tid til dem jeg elsker, udspillede sig for mit indre, og jeg indså, at det var der mit hjerte nu ville hen. Det er der, jeg skal hen. Tiden er dermed moden til et farvel og tak. Farvel til en sport der har fyldt ALT de sidste 14 år. Der er ofret meget og der er vundet meget.

Jeg fortryder intet, for jeg kan med hånden på hjertet sige at jeg har givet det mit ALT og levet drømmen fuldt ud. Det er også en tak til de fantastiske mennesker, der har støttet mig på min vej og muliggjort at mine drømme blev til virkelighed,” lyder det fra Stinna.

Det er kun få uger siden, hun delte en ærlig opdatering samme sted, hvor hun forklarede, at hun ikke var i spil til PL i Tokyo.

Læs artiklen her.

Tak til hestene

Stinna har i løbet af sin karriere redet flere heste. Og netop dem hylder hun med flotte gloser:

“Det startede med Snøvs. Ingen ord kan retfærdiggøre ham. Min livs største velsignelse var ham og jeg er for evigt taknemlig.

Steffi. Der med sin godhed gav mig modet tilbage.

Horsebo Smarties. Åh søde, fantastiske, verdensmester Smarties. Ham kan jeg aldrig takke nok.

Blue Hors Soletto. Min Soletto. Det varede alt for kort og forblev kun et løfte om storhed, men hvilken rejse og hvilken kærlighed og hvilken fabelagtig hest at slutte af med.”

Stinna Tange siger til Zibrasport Equest, at hun ikke helt har besluttet, hvad tiden nu skal bruges på.

“Jeg tænker at jeg skal have ro til at finde min vej. Så der er ingen plan endnu. Måske det er hele essensen – bare at være, for en stund.”

Ærlig opdatering fra Stinna Tange

Fredag morgen blev tre af de fire danske ryttere, der skal repræsentere Danmark til PL i dressur afsløret:

Det er tre stærke ryttere med stor international erfaring, der skal repræsentere Danmark i dressur ved PL i Tokyo til sommer. Danmark deltager både i individuel- og holdkonkurrence. Danmark har i alt optjent fire kvotepladser i dressur, hvoraf de tre ryttere nu er udtaget:

Der er stadig en ledig plads, men den kommer ikke til at gå til den dobbelte bronze-vinder fra Rio i 2016, Stinna Tange Kaastrup.

Soletto skadet

Det meddeler hun i et ærligt skriv på Instagram.

“Tid til den hårde opdatering.. som nok har været tydelig et stykke tid: det bliver ikke noget Tokyo for mig.
Først på året var det Corona virussen der gjorde at alle kvalifikationsstævner blev aflyst.

Derefter var det hesteherpes, der endnu engang gjorde at alle kvalifikationer blev aflyst. Og ligesom at det lignede at vi kunne komme afsted til stævner igen, pådrog Soletto sig en skade. Hvad vi troede var en lille skade har vist sig at være mere omfattende, og han er stadig ikke fit.

Jeg tror på at der er en større plan med alting, og nogle gange, har man intet andet valg end at følge med den. Det tager ikke smerten væk, men gør det nemmere at komme igennem den. Jeg bliver ok. Stinna”

Zibrasport Equest har forsøgt at få en uddybende kommentar fra den dygtige rytter.

https://www.instagram.com/p/CPsRC_aH1zS/?utm_source=ig_web_copy_link