Skip to main content

Tag: susanne-jensby-sunesen

Lige ved og næsten – dansk 4. plads ved PL

Så tæt på

Lørdag havde PL-debutanterne – den individuelle guldvinder Tobias Thorning Jørgensen (grad III) på Jolene Hill og Katrine Kristensen (grad II) på Welldone Dallas gjort deres til at holde danskerne lune i medaljekampen. Søndag skulle holdets sidste ekvipage, PL-veteranen Susanne Jensby Sunesen (grad. IV) og den hjemmeavlede Leeds så på banen for at give deres besyv med på vejen mod medaljen. Og inden de skulle på banen, var danskerne godt med i kampen om bronzemedaljen. 

Desværre var marginalerne ikke helt på danskernes side, og på trods af, at Susanne og Leeds leverede et fejlfrit program med flere flotte momenter, kvitterede dommerne ”kun” med 72,250 %, hvilket gjorde, at Danmark med samlet 224,324 point endte 0,028 % bag amerikanerne i kampen om bronzen. 

Jeg er en smule skuffet

”Jeg ville ikke være tro mod mig selv, hvis jeg ikke sagde, at jeg er en lille smule skuffet. Jeg havde selvfølgelig håbet, at det lige var gået til vores side, når nu det var så tæt og muligt at få en PL-holdmedalje. Det ville have været mega fedt. Vi gik efter at ride en fejlfri og sikker tur og ikke oversatse, men desværre var det ikke helt nok. Jeg synes, vi havde en fin tur. Der var noget, der ikke lykkedes den anden dag, som vi fik rettet i dag, og jeg følte jeg gjorde hvad jeg kunne,” fortalte Susanne Sunesen efter sin tur. 

Katrine Kristensen og Welldone Dallas sluttede på 6. pladsen og de er klar til kürfinalen mandag. Foto: OIS/Joe Toth. Handout image supplied by OIS/IOC


Stolt landstræner

”I bund og grund synes jeg, at alle de tre ryttere har redet op til deres absolut bedste, så jeg kan kun sige: Hold kæft nogle seje danske danske paradressurryttere, som vi har med her! Det kunne de nærmest ikke gøre bedre. At der så er nogen, der er lidt bedre end os – det er selvfølgelig bare ærgerligt. Og når det er så tæt, er det selvfølgelig bare endnu mere ærgerligt. De har simpelthen bare redet mega godt! Susanne på ny hest og to PL-debutanter. Jeg er super tilfreds,” sagde landstræner Astrid Gemal.

Nu gælder det küren

Udover de tre ryttere, der red holdkonkurrencen, er Danmark også repræsenteret af Caroline Cecilie Nielsen (grad III) og Davidoff. Alle fire danske ryttere er videre til kürfinalerne mandag, og her har landstræneren gode forventninger.

” Jeg forventer fire rigtig gode ture i morgen. Vores heste har været med hele vejen hernede og har alle gået smaddergodt. Så det er fedt, at alle fire ryttere er videre til kür. De har god musik, de har gode koreografier, så jeg tror, det bliver en spændende dag også i morgen,” siger Astrid Gemal. 

Start- og resultatlister

Her kan du se dressur ved PL – Zibrasport Equest

PL i Tokyo: Susanne Jensby Sunesen og Katrine Kristensen i kürfinale

Det lykkedes ikke for de to danske dressurryttere at blande sig i medaljekampen i dag ved Parolympiske Lege i Tokyo. Katrine Kristensen, 25 år rider sit første PL, og hun kom rigtig flot fra start på Welldone Dallas i grad II. Enkelte 8-taller flere 7,5 og adskillige 7-taller prydede hendes score, men så kiksede Katrine en overgang til skridt, og det kostede dyrt.

Katrine Kristensen, der er ramt af muskelsvind, opnåede en 6. plads med 69,794% klassen blev ikke uventet vundet af Lee Pearson/Breezer med 76,265% med god margin til endnu en toprytter, Østrigs Pepo Puch og Sailor’s BLue, der fik 73,441% og så blev det igen Storbritannien på bronzepladsen da Georgia Wilson/Sakura opnåede 72,765%

“Jeg syntes, jeg havde en flad følelse,” fortæller Katrine Kristensen fra Tokyo efter sit ridt, men hun er overordnet godt tilfreds. “Det er første gang, jeg er på den store scene, og jeg kan mærke, jeg er urutineret. Jeg var så fokuseret, og så laver man sådan en fejl.”
Katrine fortæller, at hun når at rette fejlen, men den kostede alligevel dyre points. “Det er super ærgerligt, ren og skær pilotstyring, han var der, i den sidste ende var det op til mig.”
Både Katrine og Welldone Dallas har klaret varmen i Tokyo godt, de er kvalificerede til kürfinalen på mandag. “Fedt at være kommet igang, det er en stor oplevelse,” slutter Katrine Kristensen.

Katrine Kristensen efter sit ridt. (Parasport Danmark)

Stinna Tange som kommentator

“Hun er en af de mest nørdede ryttere jeg kender, en virkelig perfektionist og meget dygtig,” fortalte Stinna Tange om Katrine Kristensen på TV. Sammen med Caroline Lotz kommenterer hun fra PL på DR2, og det er en udpræget fornøjelse at høre Stinna fortælle om konkurrencen, rytternes udfordringer og deres ridt. Stinna der selv har vundet to bronzemedaljer ved PL i Rio og to guldmedaljer ved VM i Tryon med Horsebo Smarties, har stor erfaring hun kan trække på bag mikrofonen.

Susanne Jensby Sunesen og Leeds sluttede på femtepladsen, og er dermed kvalificeret til kürfinalen mandag. Foto: Zibrasport Equest

Susanne klar til endnu en finale

Susanne Jensby Sunesen var også i konkurrence i dag i grad IV. Hun har vundet DM i grad IV flere gange og har været en fast del af paradressurlandsholdet i mange år. Det er således blevet til PL-deltagelse i London 2012 og i Rio 2016, hvor hun red en sølvmedalje hjem til Danmark med hesten Thy’s Que Faire. I Tokyo er det den ligeledes hjemmeavlede Leeds, der er Susannes partner.

Susanne er særdeles effektiv, men Leeds er endnu ikke så erfaren, alligevel lykkedes det Susanne at ride sig ind på femtepladsen i konkurrencen med 71,976% Hun fik flere 8-taller, men tilbagetrædningen med for få skridt kostede dyrt.

“Jeg nåede lige at få en hilsen fra min datter, hele skolen så ridning, så jeg fik vinket til dem,” indleder Susanne Jensby Sunesen. Om sit ridt siger hun: “Det var en fin og stabil tur, og når man så lige går ind og ser på de små nuancer, så kostede tilbagetrædningen, bagpartsvendingen, og jeg fik startet lidt forsigtigt ud.”
Det er ikke Susannes første, store mesterskab, men Leeds er endnu grøn, og det er også hans første flyvetur. Med de i mente fortæller Susanne: “Jeg er rigtig godt tilfreds, der er kun en procent op til bronze. Det er dejligt, jeg er i kürfinalen, det bliver spændende. Der er et par stykker, som trækker fra, men vi er flere i kampen om bronze. Det er en ny kür Susanne skal ride mandag, og det ser hun frem til.

“Det hele klappede super fint på opvarmningen for mig, hele teamet omkring holdet fungere bare, og vi har en super fin stemning på holdet. For os er det her jo nærmest også en optakt til VM på hjemmebane i Herning næste år,” slutter Susanne Jensby Sunesen.

Susanne Jensby Sunesen efter sit ridt. (Parasport Danmark)

Det blev til en sikker hollandsk sejr til Sanne Voets og Demantur med 76,585% foran Rodolpho Riskalla og Don Henrico fra Brasilien, de opnåede 74,659% Der var tæt kamp om bronze, og den kamp var Susanne en del af, den sikrede Manon Claeys sig for Belgien med San Dior til 72,53%

Landstræner Astrid Gemal (th) og holdleder Anette Brun. Foto: privat

Landstræner Astrid Gemal er tilfreds med dagens resultat

“Jeg syntes faktisk, de gjorde det godt. Katrine er debutant, og det er svært at komme ind i så stor en arena, så kan man få en lille hjerneblødning undervejs,” erkender Astrid Gemal, der er landstræner for paradressurrytterne. Hun fortsætter: “Hesten var med hende hele vejen. Og Susanne red op til sit bedste. Hun er klart rutineret, og man kan se hun har været der før. Susannes drøm var top fem, og det er garvede ryttere, der er med i konkurrencen. Placeringen har givet hende blod på tanden. Det er altid en hårdfin balance med de unge heste i forhold til, hvad man kan bede om derinde. Vi må prøve at ramme niveauet igen.”

Fredag eftermiddag dansk tid skal Tobias Thorning Jørgensen og Caroline Cecilie Nielsen i konkurrence, og derefter skal landstræneren sortere en rytter fra, da holdet kun består af tre ryttere. Holdkonkurrencen afgøres over weekenden.
“Caroline og Tobias har haft en fantastisk træning i dag, de skal først ride sent i morgen aften. Vi skal have hvilet godt ud, spist og hygget, og håber jeg det lykkes for dem at komme fornuftigt rundt derinde,” slutter Astrid Gemal.

Resultater og startlister

Her kan du se dressur ved PL – Zibrasport Equest

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/endnu-en-dansker-er-kvalificeret-til-finalen-i-dressur-ved-pl

https://www.dr.dk/sporten/seneste-sport/dansk-debutant-videre-til-finale-i-dressurkonkurrence-en-stor-oplevelse

Tokyo: Alle heste gennem vettjek

I morgen starter konkurrencerne (endelig) i paradressur, og onsdag morgen gik de danske pararytteres heste gennem vettjek, og dermed er alle klar til at ride på banen på det fantastiske flotte anlæg i Tokyo.

Startider torsdag
De næste to dage skal rytterne ride det individuelle program, og Katrine Kristensen (grad II) og Susanne Jensby Sunesen (grad IV) skal begge ride torsdag. Katrine har starttid 09:24 og Susanne rider på banen 12:31.

Tobias Thorning Jørgensen (grad III) og Caroline Cecilie Nielsen (grad III) skal først ride fredag, og deres starttider ikke online endnu, men klassen starter kl. 12:14.
DR2 sender fra PL i Tokyo, og du kan se mere om sendetider, program m.m. her

Startider- og resultater

Læs også: Det går fantastisk for rytterne i Tokyo

Holdet til PL: Astrid Gemal (landstræner), Tobias Thorning Jørgensen, Lars Bak (dyrlæge), Susanne Jensby Sunesen, Caroline Cecilie Nielsen, Katrine Kristensen og Anette Bruun. Foto: Privat
Tobias Thorning Jørgensen og Jolene Hill. Foto: Privat
Paralandsholdet ved PL iTokyo. Vettjek. Foto: FEI/Liz Gregg

Her kan du se dressur ved PL

Torsdag 26. august
Individuelt program for grad II, V og IV
08.45 – 09.50 Tokyo 2020 med dressur, direkte (DR2)
Kommentatorer: Caroline Lotz og Stinna Tange

Fredag 27. august
Individuelt program grad I og III
09:00-11:20 Tokyo 2020 med dressur, direkte (DR2)
11:50-12.20 Tokyo 2020 med dressur, direkte (DR2)
13:00-15:00 Tokyo 2020 med dressur, direkte (DR2)

Kommentatorer: Caroline Lotz og Stinna Tange

Lørdag 28. august
Holdprogram til musik grad I, II og III
09:45-10:20 Tokyo 2020 med dressur, direkte (DR2)
11:00-11:45 Tokyo 2020 med dressur, direkte (DR2)
14:10-15:00 Tokyo 2020 med dressur, direkte (DR2)
Kommentatorer: Caroline Lotz og Stinna Tange

Søndag 29. august
Holdprogram til musik grad V og IV
11:00-13:45 Tokyo 2020 med dressur, direkte (DR2)

Mandag d. 30. august
Kürfinaler for grad I, II, III, V og IV
Sendetider vides ikke endnu

Startider- og resultater

Det danske hold består af
Grad II: Katrine Kristensen med Welldone Dallas
Grand III: Caroline Cecilie Nielsen med Davidoff
Grand III: Tobias Thorning Jørgensen med Jolene Hill
Grad IV: Susanne Jensby Sunesen med Leeds

Susanne Jensby Sunesen til PL for tredje gang

”Det betyder sindssygt meget at være udtaget. Det er og bliver rigtig spændende. Det er mit tredje PL, men denne gang på en ny hest. Han er hjemmeavlet, og det er første gang, han skal til et stort stævne”, fortæller Susanne Jensby Sunesen, der driver et stutteri i Thy sammen med sin mand.

Ambitioner i Japan

Susanne Jensby Sunesen red en sølvmedalje hjem til Danmark, da hun deltog ved PL i Rio i 2016. Dengang var det på hesten Thy’s Que Faire, men i Tokyo er det Leeds, der sammen med Susanne skal præstere foran dommerne på Equestrian Park.

”Det er jo en ny hest, så selvfølgelig vil jeg gerne gøre det godt med den. Jeg håber på en top fem, for der er både en dobbelt paralympisk mester med samt to, som jeg har tabt guld og sølv til. Og de har begge mere rutinerede heste end mig. Men på en god dag kan det sagtens gå min vej – og så ved man jo aldrig, hvad der kan ske,” fortæller den beskedne nordjyde.

”Vi er utrolig glade for at kunne byde Susanne Jensby Sunesen velkommen i den danske PL-trup. Danmark er en virkelig stærk nation inden for dressur, og der har derfor været hård kamp om de fire kvotepladser, som Danmark har opnået. Nu er kvartetten fuldendt med Susanne Jensby Sunesen, og der er ingen tvivl om, at vi kommer til at stå stærkt i Tokyo.”

Nicklas Bjaaland, Chef de mission for den danske paralympiske delegation, DIF

Et liv med heste

Susanne Jensby Sunesen begyndte at ride allerede som 7-årig, men var i 2006 ude for en ulykke. En tung halmballe faldt ned over hende. Hun brækkede ryggen og blev delvist lam fra navlen og nedefter. Susanne Jensby Sunesen har dog kæmpet sig tilbage på hesteryggen og har været med på den helt store internationale scene i mange år.

En anderledes sidelinje i Tokyo

Susanne Jensby Sunesen er godt klar over, at deltagelsen ved dette års PL på mange måder bliver anderledes, end da hun deltog i London og Rio. Det har corona-pandemien sørget for. Men hun tror stadig på, at det bliver en stor oplevelse.

”Det bliver godt – bare lidt anderledes. Det er megastort at være af sted, fordi man er en del af et større fællesskab, end vi er til VM eller EM. Normalt må vi se de andre atleters kampe, men i år må vi så følge dem på en anderledes sidelinje og fejre hinanden hjemme i PL-byen,” fortæller Susanne Jensby Sunesen.

”Med udtagelsen af Susanne Sunesen har vi fire rigtigt stærke ryttere, der skal repræsentere Danmark i dressur. Med sin sølvmedalje fra Rio 2016 bidrager Susanne Sunesen med stor international erfaring, hvilket lover det godt for Tokyo og holdet. Jeg glæder mig til at følge de fire ryttere i både de individuelle konkurrencer og holdkonkurrencen.”

Magnus Wonsyld, sportsmanager, Team Danmark

De tre øvrige dressurryttere, der er udtaget til PL, er Katrine Kristensen, Caroline Cecilie Nielsen og Tobias Thorning Jørgensen.

Susanne genvandt det danske mesterskab på Leeds, du kan høre hende fortælle om sejren i nyheden: Video: Susanne Sunesen genvandt sit mesterskab


DIF, Parasport Danmark og Team Danmark
Det er første gang, at DIF har det operationelle ansvar for de danske atleters deltagelse ved de Paralympiske Lege. Opgaven varetages i et tæt samarbejde mellem DIF, Team Danmark og Parasport Danmark.

Michael Møllgaard Nielsen, elitechef, Parasport Danmark

”Med Susanne Sunesen har vi en verdensklasseatlet, som efter at have pensioneret sin hest Thy’s Que Faire efter VM i Tryon 2018 viser sit store format ved allerede nu at have redet sin nye hest, Leeds, op på et internationalt niveau. Det betyder, at Leeds og Susanne kan konkurrere på øverste klinge i Tokyo – og med Susanne får vi samtidig en rytter, som med deltagelse i både London og Rio ved, hvad der skal til ved et PL. Hun bidrager med både kvalitet og erfaring på et dansk hold med bl.a. to debutanter, som skal være med til at videreføre de flotte danske traditioner i paradressuren.”

Fakta om Susanne Jensby Sunesen

Født: 19. februar 1977
Hjemby: Thisted
Klub: Sportsrideklubben Thisted
Klasse: Grad IV
Handicap: Inkomplet paraplegiker (delvis lam fra navlen og nedefter)
Tidligere PL-deltagelse: London 2012 og Rio 2016
Udvalgte resultater: PL-sølv i Rio 2016. EM-guld i Gøteborg 2017.

To danske sejre og en andenplads til holdet

Tobias Thorning Jørgensen med Jolene Hill og Katrine Kristensen med Welldone Dallas sejrede individuelt i hhv. grad III og grad II, og det bidrog til, at det danske landshold rykkede fra en mulig tredjeplads efter konkurrencerne første dag, til en andenplads efter hollænderne. Hollænderne kunne ingen hente på hjemmebane, og de ser meget stærke ud forud for PL i Tokyo.

Danmark og Norge kæmpede om andenpladsen, og her var det efter førstedagen marginaler, som skilte holdene, mens danskerne trak fra lørdag, og sluttede med sammenlagt 443,386% mod Norges 434,771% Norge stillede med tre ryttere, og havde derfor ingen dropscore. Alle norske ryttere rider iøvrigt på danske heste.

Tobias Thorning Jørgensen sejrede igen i Grad III. Foto: privat

Tobias Thorning Jørgensen viste igen stor styrke med Jolene Hill, og sejren kom i hus med 78,383% Også Katrine Kristensen og Welldone Dallas ligger stabilt på høje procenter, og de sejrede i grad II med 75,539%
Susanne Jensby Sunesen og Leeds kom ind på fjerdepladsen med 71,789% to dommere så hende på hhv. 2 og 3 pladsen mens den tredje dommer så hende på 8. pladsen. T

ina Chabert Jensen og Skovens Rosselli har desværre også været udsat for dommeruenighed ved stævnet, hvor hun i lørdagens program blev vurderet til hhv. 71 og 70% af de to dommere, mens den tredje gav hende 61%

I dag søndag er det de individuelle konkurrencer i kür det gælder.

Start- og resultatlister

Du kan læse mere om pararytternes deltagelse i stævnet og se en video i artiklen: Pararytterne tester formen i Holland

Video: Susanne Sunesen genvandt sit mesterskab

Tre sikre sejre i de tre afdelinger af mesterskabet i paradressur for grad IV blev det til for Susanne Jensby Sunesen, der dermed for tredje år i træk kan kalde sig dansk mester i denne grad med Leeds e. Leandro/Fanal Prydsholm optrættet af familien selv.

Tre gange var Susanne og Leeds over 73%, og hun er dermed i spil til det landshold, som landstræner Astrid Gemal skal sammensætte til PL i Tokyo senere på året.

Susanne opnåede samlet 220,297, Anne Mette Hasselstrøm/Falkær’s Ramoon fik 201,871 og Line Schlünsen/Holballes Dero 201,166.

Susanne var med på landsholdet ved PL i Rio, hvor det blev til en individuel sølvmedalje på CSK’s Que Faire, som familien også selv har opdrættet. Sammen med sin mand Helmer driver de et DV-stutteri i Hundborg.

Se med fra Equitour Denmark den 21.-23. maj 2021 med DM i dressur og paradressur.
Vi streamer alle tre dage – fra begge baner.

Start- og resultatlister

Flot start for pararytterne i Belgien

To sejre, en tredjeplads og en syvendeplads det var åbningsresultatet for de danske paradressurryttere, der denne weekend er til stævne i Belgien. De flotte resultater betød, at danskerne fører holdkonkurrencen med 222 points foran Holland med 221 points og Tyskland med 215.

I grad III var Tobias Thorning Jørgensen helt i særklasse med Jolene Hill, da de opnåede 76,382% – en af dommerne havde dem på 80%

Katrine Kristensen. Foto: Annette Bruun Jørgensen


Katrine Kristensen understregede den danske succes med en sejr i grad II på Welldone Dallas med 74,789% I grad IV måtte erfarne Susanne Jensby Sunesen og Leeds se sig slået af to hollandske ryttere, den ene af dem med meget lille margin til den danske PL-medaljetager. Susanne opnåede 71,6% I samme klasse kom Anne Mette Hasselstrøm og Falkær’s Ramoon ind på 6. pladsen med 70,65%, Anne Mette var ikke på holdet i dag, men red individuelt.


Sidste rytter på holdet, Line Thorning Jørgensen og Højgaardens Zackzimo DWB opnåede 66,791 på en syvendeplads mens Camilla Christensen og Fursten, der red individuelt opnåede 64,977% på 8. pladsen, begge start i grad V.

Lørdag rider rytterne fortsat efter afgørelsen i holdkonkurrencen og søndag er kürdag for samtlige grader.
Der livestreames fra stævnetstart- og resultater