Skip to main content

Tag: Ulveangreb

Ulveangreb på voksen hest i Tyskland

Ulveangrebet er sket hos en trakehner-opdrætter Jörg Eggers, oplyser St.GEORG. Familien Eggers har opdrættet Trakehner-heste i mange år. Ritchie er en seks-årig Trakehner-vallak, 1,73 m i stangmål og vejer omkring 600 kilo. Sammen med to andre rideheste stod han i en løsdriftsstald på gården om natten. Ulveangrebet skete natten mellem den 28. og 29. december 2022. Jörg Eggers fortæller, at de ikke hørte noget i løbet af natten. Men næste morgen havde Ritchie et slemt bidsår på låret på venstre bagben. Vallakken blev kørt til dyreklinikken i Nindorf, hvor han allerede har fået to operationer, fortæller Jörg Eggers. Eggers siger, at både ranger og ulvebetjent bekræftede, at skaden var fra en ulv.

”Hestens dækken var delvist revet i stykker, og der var også kradsemærker.” Siden har han været ude flere gange hver nat for at beskytte hestene. Han lånte et nattesynsapparat af en jæger, hvorpå ulvene tydeligt kunne ses. Eggers rapporterer, at ulven sad lige over for ham nytårsaften. Han virker ikke overrasket, når han taler om det. »Vi bor mellem to militære træningsområder, og har haft ulveobservationer i årevis. Vi har også altid unge ulve, der kommer gennem landsbyen på jagt efter et nyt territorium. Men indtil videre har vi aldrig set dem direkte hos hestene.”

Familien Eggers tog øjeblikkelig handling og indhegnede folden med et ulvehegn.

Statistikker viser, at ulvebestanden er støt stigende i Tyskland. Samtidig er antallet af angreb på græssende dyr støt stigende. Det tyske rideforbund (FN) efterlyser blandt andet nye regler for ulveforvaltning. Målet ville være at ændre ulvens beskyttelsesstatus fra “strengt beskyttet” til “beskyttet”. Dette ville muliggøre en legitim forvaltning af bestanden, skriver ST. GEORG.

Muligt ulveangreb på hesteflok?

Det er ikke første gang, der er forlydende om mulige og bekræftede ulveangreb på heste herhjemme. Familien fra Skjern, som gerne vil være anonyme skriver til: Her er ulven i Danmark, for at informere andre i området.

Vi er overbeviste om, at det var ulven som var her forrige nat – natten til d 30.12.22. Vi har en rolig, velintegreret flok på 4 heste. 3 store og en lille pony på 118cm. Vi har ca. 3 ha land omkring vores gård og 2 folde fordelt som et L. En stor fold og en lille.

Hestene gik på den store fold med fri adgang til løsdrift. Den lille fold var lukket af. Vores hegn er i tre rækker (altså mere end hvad man foreskriver for hestehold) i højderne 130, 90, 50 over jorden. Det er alt sammen nyt og hegnsapparatet er et 10.000v der kan trække mange km hegn. Der er altså smæk på. Vores heste er rolige og har aldrig rørt ved hegn.

To af hestene, ponyen og den ældste, er blevet jagtet igennem et led med tre rækker, ud på den lille mark, hvor den gamle har voldsomme opbremsninger og drej og er løbet i en anden retning end ponyen. De er løbet med ca 60m imellem hinanden – hvilket heste ikke gør.

Hegnet imellem foldene har tre rækker hegn på begge sider og det er fuldstændig smadret på den lille fold. Pæle på 10cm i diameter er knækkede eller revet op, hegnet er trukket mere end 100m ind på den store fold, hjørnepæl ligger +10m inde på folde og hestene virker skræmte og mistroiske. Der er en pæl ved løsdriften som var næsten væltet også.

Jeg skrev til en af mine kammerater som er jæger og skovfoged om de har kendskab til ulvebesøg den pågældende nat og han sender mig følgende billede af et nedlagt rådyr, som en jæger havde fundet i plantagen lige bag os. Vi bor lige op til Dejbjerg plantage.

Heldigvis ser det ikke ud til at der er sket noget med hestene ud over en ordentlig skræk i livet, men vi brugte hele dagen i går på at lave hegn og overvejer nu hvad vi kan gøre for at holde ulven ude af vores matrikel. Er der overhovedet hjælp at hente som hesteejer?

Synes det virker til at problemstillingen heste vs ulve er ret ubelyst.”

Ulven på gårdspladsen

Opslaget har fået mange kommentarer fra både tilhængere og modstandere af ulve i Danmark, en af læserne fortæller: ”Vi har en hestefolk på 7 store heste 160 – 192 cm, vores folde er alle synlige fra gårdspladsen + vi har overvågning på overalt. I foråret så vi noget der kom snigende ned mod foldene, og hestene panikkede vildt rundt i folden. Vi opdagede heldigvis med det samme at det var en ulv. Så vi drønede afsted efter den i landcruiser, og fik den jaget væk, samt advaret alle naboer med udegående dyr. Og i november 2021 stod ulven 10 meter fra mig på gårdspladsen, og blev stående i nogle min., og gloede på mig. Hvorefter den patruljerede i 30 min. udenfor den heldigvis lukkede dør til hestestalden.”