Skip to main content

Tag: undersøgelse

Forskning: Hopper er ikke vanskeligere end vallakker

Der er mange fordomme eller profetier knyttede til hopper så som: Røde hopper er mere hysteriske end andre, en god hoppe er svær at slå eller talemåden: Hun er en fantastisk hoppe – på en god dag!
”Vi tror, at hopper er anderledes, og vi pålægger dem denne menneske-heste relation, som kan forklare, hvorfor hopper ikke opfører sig, som vi ønsker”, forklarer Kate Fenner fra Sydney School of Veterinarian Science, Australien.

Spørgeskema kortlægger, om der er forskel på hopper og vallakker
Fenner og hendes forskergruppe har lavet en undersøgelse med det formål at kortlægge om hopper er mere vanskelige end vallakker i ridesporten. De analyserede data omkring ridning og hestes køn på baggrund af et spørgeskema, der handlede om hesteadfærd ( Equine Behavior Assessment and Research Questionnaire (E-BARQ) ).

1233 ryttere besvarede 300 spørgsmål omkring dem selv og deres hest ud fra et bredt spektrum af emner. På intet tidspunkt blev de gjort klart, at der ville blevet en lavet kobling mellem hestens køn, og den måde de beskrev dens opførsel under sadel.

Forskerne koncentrerede deres undersøgelse til omkring de 150 spørgsmål, der handlede om, hvordan hesten opførte sig før og under ridning. De kiggede for eksempel på de karaktere (1 til 5) rytterne gav deres hest, når de svarede på, om hesten udviste konflikttegn ved hjælpen til galop, eller blev bange for nye genstande under rytter.

Rytterne skulle også vurdere sandsynligheden for at deres hest skubbede til dem, når der var foder involveret, og om de kunne klippe hesten uden bedøvelse, eller om hesten vrinskede og var stresset, når den blev fjernet fra sin flok – og meget mere.

Hopper tillægges en anden attitude end vallakker, men er det en stereotype fra menneskets verden, som vi lægger på hestene? Foto: Canva

Vallakker viste dårligere opførsel før ridning
Ud fra undersøgelsen kunne forskerne se, at de fleste spørgsmål afveg under 5%, når det kom til forskellen på hopper og vallakker. I de tilfælde hvor forskellen var større, havde vallakkerne ofte højere score for dårlig opførsel.

Faktisk var vallakkerne 20% mere tilbøjelige til at tygge i deres reb, når de stod bundet. 12% tyggede i deres dækkener og underlag, ligesom 12% ikke kunne stå stille når de blev klippet i hovedet. 10% var også mere tilbøjelige til at skubbe til deres mennesker, når der var foder involveret. Hopper var til gengæld 10% mere tilbøjelige til ikke at ville fanges på folden.

Forskerne fandt altså kønsrelaterede forskelle på vallakker og hopper, men de var alle relaterede til situationer, hvor hestene ikke blev redet (under ridning var der ikke nogen signifikant forskel). Og modsat den generelle overbevisning, så var det ikke hopperne, der var de komplicerede i de situationer, det var faktisk vallakkerne, der viste uønsket adfærd. Bortset fra når hestene skulle ind fra fold – der var hopperne mindre villige til at lade sig indfange.

Mange ryttere har et billede af at vallakken er mere medgørlig og ridelig end en hoppe. Foto: Canva

Stereotyper – fra menneske til hest
Hvorfor hopper er berygtede for at være bestemmende, hysteriske eller vanskelige, kan forskerne af gode grunde ikke svare på, men Fenner mener, at det kan stamme fra den humane verden, hvor kvinder ofte bliver karakteriseret med særlige stereotyper (bestemmende, vanskelige, emotionelle). Disse stereotyper kan meget vel blive overført til hopperne.

Uanset, så viser forskningen, at du ikke på forhånd skal tro, at din hest er vanskelig – fordi det er en hoppe. Det er der nemlig intet, der tyder på i Fenners studie.

Kilde: The Horse

(Artiklen er udgivet første gang i september 2020)

Podcast: Hestetransport og stress

The Horse har produceret en podcast, der sætter fokus på heste og transport.

Det er dyrlæge Amanda Adams og ph.d.-studerende Erica Jacquay, som detaljeret fortæller, hvad nye studier viser om heste i vidt forskellige aldre og deres reaktion på at blive transporteret rundt.

De kigger desuden nærmere på resultaterne af en undersøgelse om amerikanske hesteejere og deres brug af trailer.

Lyt til podcasten her

Fri adgang til stråfoder kan give bedre fertilitet

100 heste deltog i undersøgelsen
Undersøgelsen, der blev fortaget af forskere i Tunesien, viste at drægtighedsraten var markant højere hos hopper, der havde adgang til stråfoder 23 timer i døgnet, end hos hopper der havde adgang til samme mængde stråfoder 17 timer i døgnet. Forskerne fulgte 100 araberhopper på Sidi Thabet National Stud nær Tunis. Alle hestene modtog 10 kg. hø og 4 kg. fuldfoder om dagligt, og hver hoppe havde sin egen boks om natten og var på fold med sin flok seks timer om dagen. En time hver dag blev brugt på at lukke hopperne ud og ind fra fold. Forskerne fulgte hopperne i bedækningssæsonen – fra april til midt juli.

Under undersøgelsen fik halvdelen af hopperne deres fulde ration af hø i boksen og kun adgang til vand og mindre portioner stråfoder på folden (17 timers gruppen). Den anden halvdel (23 timers gruppen) fik halvdelen af deres hø i stalden og den anden halvdel på folden. Hopperne fik stråfoderet i individuelle hønet på folden, så man sikrede, at alle havde adgang til foder samt tvang hopperne til at spise langsommere.

Stråfoder hele døgnet gav højere drægtighedsrate
Det viste sig at Hopperne i 23 timers gruppen havde meget nemmere ved at komme i fol end 17 timers gruppen. Således var 81% af hopperne i førstnævnte gruppe i fol i midt juli – modsat 53% i sidstnævnte gruppe. Ydermere var 59% af hopperne i 23 timers gruppen drægtige i første brunst, modsat 32% i 17 timers gruppen.

Ifølge forskerne kan årsagen til den iøjnefaldende forskel på procenter skyldes nedsat stres. At fodre hesten store mængder fodre på kortere tidintervaller med flere timers faste indimellem er påvist at forårsage stress samt mavesår. Derudover er det også mere naturligt for hestene at kunne nippe til stråfoder hele døgnet, hvilket de ville gøre i naturen. Hele undersøgelsen samt diskussionen af resultatet kan læses her:

Temporal Feeding Pattern May Influence Reproduction Efficiency, the Example of Breeding Mares,

Kilde: The Horse

(udgivet første gang 20. april 2020).

Undersøgelse: Ridning hjælper kvinder med at opbygge muskler

Har du nogensinde hørt sætningen: ”Ridning er ikke en rigtig form for sport”, så kan du nu svare ”Jo, det er så”- og det endda med videnskabelige resultater i baghånden.

En ny undersøgelser viser, at kun otte uger med ridning har betydning for opbygning af kvinders muskler. Resultaterne kunne ses på lår, hofter og krop, fastslår Yong-Seok Jee, PhD, ved Hanseo University’s Research Institute of Sports and Industry Science, i Seosan, Sydkorea.

”Ridning aktiverer musklerne omkring lår og hofter, og samtidig kan man sige, at Erector spinae (en gruppe af muskler der retter og roterer ryggen) bliver væsentligt forbedret på grund af den holdning, der kræves ved ridning og på grund af de aktiverede muskler omkring lår og hofter.

Jeg tror, at ridning kan være gavnligt i behandlingen og forebyggelsen af muskel- og knoglelidelser forårsaget af stillesiddende jobs og lignende.”

Sådan gjorde de

Yong-Seok Jee og hans kolleger målte musklerne kontraktion (musklernes sammentrækning) under og uden bevægelse hos 30 kvinder i alderen 20 til 23 år. Ingen af ​​kvinderne havde været involveret i nogen form for træningsprogram i de foregående seks måneder.

De bad halvdelen af ​​kvinderne om at deltage i et 25-minutters ridetræningsprogram tre gange om ugen i otte uger. For at sikre, at forholdene var så ens som muligt – og fordi kvinderne ikke var rutinerede ryttere – brugte de en simulator, der var i stand til at skridte, trave og lave skridt-trav overgange i en lige linje.

De andre 15 kvinder, kontrolgruppen, dyrkede ingen motion i disse otte uger. De blev dog placeret på ikkebevægelig simulator i 25 minutter tre gange om ugen, mens de så fjernsyn.

Da de otte uger var forbi, havde kvinderne i ridegruppen betydeligt stærkere hofter, lår og torsoer.

Hele undersøgelsen “Effects of equine riding on static and dynamic mechanical contraction of the thighs and trunk muscles in inactive women” er offentliggjort i The Journal of Back Musculoskeletal Rehabilitation i 2021.

Kilde: The Horse

Forskningsprojekt afslører: Ryttere er utrygge i trafikken

Levende dyr og larmende biler er ikke altid en kombination, der går godt i spænd.

Selv om mange bilister tager hensyn, når de passerer heste og ryttere, så viser en ny undersøgelse, Hest i Trafik-projektet udført under ledelse af Eva Burstad, Nord Universitet, at der stadig er plads til forbedringer.

I undersøgelsen har forskerne set på spørgsmålet “Hvordan interagerer heste, ryttere og trafikanter, og hvilke tiltag er nødvendige?”.

De så, at trafikrelaterede ulykker i dag er underrapporterede, og at der er behov for tiltag og ændringer i lovgivningen, og at samspillet mellem trafikanter og ekvipager skal forbedres.

“Projektet har haft et godt samarbejde med branchen, og der er interageret meget med nøglepersoner som kørelærere, motorsagkyndige, trafikskoleledere og beslutningstagere for at forbedre den nuværende situation.

Projektet, der er gennemført i Norge, kan også bidrage med ideer til, hvordan situationen for ekvipager i trafikken kan forbedres i Sverige og andre lande, siger Lina Bengtsson, forskningssekretær i Stiftelsen Hästforskning.

Reflekser til både dig selv og hesten redder liv

Noget skal der gøres

I projektet Hest i Trafik har forskere ved Nord Universitet i 2 år forsket i samspillet mellem ryttere og andre trafikanter i moderne vejtrafik, og hvilke tiltag der er nødvendige.

“Der er gennemført interviews, undersøgelser, dokumentundersøgelser og test med heste på veje. En del ryttere er utrygge, og samspillet med andre trafikanter er ikke godt nok.

Nogle trafikanter fastholder ofte for høj hastighed eller kører for tæt på. Nogle handler aggressivt, hvilket øger risikoen for, at hesten flygter.

De fleste deltagere i undersøgelsen siger, at børn ikke skal være alene med heste i trafikken, og at der bør være en aldersgrænse.

Myndighederne bør lovliggøre den etablerede praksis med at benytte gang- og cykelstier, hvis det ikke er til fare eller hindrer andre.

En aldersgrænse for hestebrugere på vejen bør overvejes i kombination med en form for kursus.

Der er behov for en tydeligere lovgivning, der giver hestebrugeren bedre beskyttelse. Andre trafikanters forståelse af problemet bør øges gennem bl.a. kampagner,” lyder det i konklusionen.

Læs hele forskningsprojektet her

’Det er en hest!’ Heste kan genkende hesteansigter på billeder

Undersøgelser viser, at heste genkender hesteansigter i 2D -fotos, og de adskiller deres artsfæller fra andre dyr. Resultaterne giver os et fingerpeg om, hvordan hestens sind fungerer, ifølge italienske forskere.

“At forstå, hvordan heste opfatter ting, er afgørende, fordi det hjælper os med at forstå, hvorfor heste for eksempel opfører sig på en bestemt måde i visse situationer,” sagde Giulia Ragonese, ph.d., fra Institut for Veterinærvidenskab ved University of Messina, i Italien.
“Dette kan hjælpe med at forbedre forholdet til vores hest og begrænse oplevelser, som heste finder foruroligende eller utrygge.”

En undersøgelse med 10 heste

Tidligere undersøgelser har bekræftet, at aber, hunde, køer og får kan skelne 2D -billeder af deres egen art fra andre dyr, sagde Ragonese, der arbejder under tilsyn af Paolo Baragli, ph.d., ved University of Pisa, også i Italien. Ragonese spekulerede på, om heste kunne gøre det samme.

Forskerteamet præsenterede 10 Franches-Montagnes-heste for store 2D-farvefotografier af ansigter på heste, køer, grise, æsler og får. Hestene lærte først, at der var mad gemt bag billederne af heste, men ikke bag de andre dyr. Derefter vendte forskerne testen og satte maden bag billederne af andre dyr. Hestene måtte skubbe til det “rigtige” foto med mulen for at finde maden gemt bag det.

Hestene kunne adskille hestebilleder fra andre dyr

De fandt ud af, at 80% af hestene med succes adskilte hesteansigter fra ansigterne på de andre dyr – herunder æsler – i flade billeder. Dette forekom også, selv efter at forskerne vendte testen; hestene forstod, at maden ikke var bag hestens ansigt. Holdets statistiske analyse afslørede imidlertid, at deres studieheste ikke var i stand til at skelne køer, grise, æsler og får fra hinanden.

Med andre ord genkendte hestene heste kontra andre dyr, men de syntes ikke at kategorisere de andre dyr som forskellige fra hinanden, ifølge Ragonese. Det kan være fordi, hestene i undersøgelsen aldrig havde set får, køer, grise eller æsler i virkeligheden, sagde hun.

Interessant for videre forskning

At heste kan genkende andre heste på fotografier, er langt mere end en sjov kendsgerning, sagde Ragonese. Resultatet afslører, hvordan heste ser 2D -billeder, hvilket er vigtigt, når det kommer til forskning, der tester hestenes evne til at identificere flade billeder. Det fører også til større indsigt i, hvordan hestenes hjerner fungerer.

“Alle kognitive tests hjælper os med bedre at forstå hestenes sind, hvilket er afgørende for hestens velfærd,” sagde hun.

Se hele undersøgelsen her

Kilde: Thehorse.com

Sociale medier inspirerede til studie af 147 Grand Prix heste

Dr. Sue Dyson og hendes team evaluerede ansigtsudtryk og kropssprog hos FEI World Cup dressurheste og konkluderede, at, i det store hele, viste hestene meget lidt utilpashed i konkurrence. Ifølge Sue Dyson, tidligere formand for Clinical Orthopaedics ved the Animal Health Trust Centre for Equine Studies, i England – viste studiet, a de fleste af elitehestene på højt plan var komfortable med opgaven, men der var nogle få heste, der viste milde tegn på utilpashed.

Smerte-etogram for heste under rytter

Dyson og hendes forskere brugte det nyligt udviklet Ridden Horse Pain Ethogram (RHpE) (Smerte-etogram for rideheste) til deres undersøgelser. Ved hjælp af etogrammet har de tidligere påvist, at en RHpE score på 8 ud af 24 eller mere betyder smerter eller utilpashed i hestens bevægeapparat (skalaen går fra 1 til 24 – se de 24 adfærdsmønstre nedenfor). Selv om ingen af hestene opnåede 8 i undersøgelsen om elitedressurheste, kom nogle tæt på, og andre udviste milde tegn på utilpashed ved særlige øvelser som piaffe, der er kendt for at være udfordrende for mange heste. Desuden noterede forskerne sig også, at pointene for øvelserne generelt var højere, når RHpE scoren var lavere.

Dysons budskab til trænere og ryttere er, at hvis heste med høj RHpE-score bliver identificeret, så kan man måske også finde frem til, hvad der er er årsag til deres problemer og dermed få muligheden for at forbedre deres komfort – og deres præstation og velfærd.

De berømte øjebliksfoto af dressurheste

Dysons undersøgelser skal også ses på baggrund af fænomenet ’øjebliksbilleder/snapshot’ – i dette tilfælde fotos af konkurrenceheste på højt niveau, der ser ud som om, at de har smerter, selv om det overordnet set ikke er tilfældet.

Ifølge Dyson, kan man ikke bare se på et øjebliksbillede/snapshot og deraf konkludere, hvordan en hest har det. Man er nødt til at se på helheden og evaluere på hele programmet.

Heste kan vise korte momenter af utilpashed, når rytteren trykker med sporen, eller hvis de kæmper med piaffen, men det er måske bare et eller to sekunder ud af en 6-7 minutters langt program, så hvordan kan et billede repræsentere hestens generelle komfort? Det mener Dyson ikke, at det kan.

Sociale Medier inspirerede studiet af 147 Grand Prix heste

Det var faktisk et billede af en Grand Prix dressurhest, der inspirerede Dyson til studiet. Hun fik tilsendt et billede af en specifik hest med spørgsmålet, om den havde smerter. Dyson svarede, at hun kun kunne bedømme hesten, hvis hun så en video af hele ridtet.

Derefter observerede Dyson og hendes medforfatter Danica Pollard videoer af 147 heste, der konkurrerede ved ni FEI World Cup Dressage stævner i 2018 og 2019, og evaluerede hestens opførsel gennem hvert eneste program. Efterfølgende kunne de konkludere, at hestene ofte lå på en RHpE på 3 – ud af 24, og det påviser, at hestene er komfortable ifølge smerte-etogrammet.

Især piaffe volder mange heste problemer

Men der var også en foruroligende høj rate af specifikt udtryk i opførsel, som burde trække ned i pointene fra dommerne, fortæller Dyson.

Eksempelvis registrerede de, at 68% af hestene havde åben mund med tænderne adskilt i mindst 10 sekunder, og 67% havde næsen bag lodret mindst 10 grader i mere end 10 skeunder, hvilket kan være et udtryk for ubehag, men ikke nødvendigvis en tvungen holdning grundet hyperflexion. Omkring 30% stirrede intenst i mindst fem sekunder, og 29% slog med halen generelt – og ikke synkront med brug af sporen.

Forskerne så flest udtryk på ubehag i piaff, og kun nogle få heste kunne udføre øvelsen uden at vise nogle tegn på ubehag – samt korrekt i henhold til FEIs guidelines.

Kilde: The Horse

Se også artiklen 35 års forskning: Etogram kortlægger ubehag hos heste

De 24 udtryk associeret med smerte – fra smerte etogrammet for rideheste

Ansigt

  • Ørene bag lodret eller flade
  • Øjenlåg lukket eller semilukket
  • Sclera (det hvide i øjet) tydeligt
  • Intenst stirren
  • Munden åben gentagne gange
  • Tunge synlig, og eller kommer ud af munden
  • Trækken i biddet med munden – til højre eller venstre

Krop

  • Hovedets holdning ændres gentagne gange
  • Hoved på skrå
  • Næsen foran lodret
  • Næsen bag lodret
  • Hovdet bevæger sig konstant fra side til side – eller hovedkasten
  • Halen trukket ned eller til den ene side – eller pisken med halen.

Gangarter

  • Hektisk gangart/irregulær rytme
  • Træg gangart/irregulær rytme
  • Bagbenene træder ikke op i forbenene spor
  • Forkert galop eller changeren enten foran eller bagi i galop
  • Spontane skift i gangarter
  • Snubler/eller slæber hovene
  • Pludselig skift i retning
  • Bliver bange/kigger
  • Modstand mod at gå, stopper spontant.
  • Stejler
  • Bukker, med eller uden spark bagud

Undersøgelse: 52% af militaryhestene havde læsioner fra biddet

Undersøgelserne blev foretaget ved nationale og internationale militarystævner i Finland, og hjernen bag studiet er Kati Tuomola fra Universitet* i Helsinki. For to år siden lavede Kati og hendes team et lignende studie med udgangspunkt i travheste på finske travbaner. Her viste det sig, at 84% af travhestene havde læsioner fra biddet efter et løb. Og selv om statistikken er bedre hos militaryhestene, så er tallet stadig højt.

200 militaryheste blev undersøgt
I studiet med militaryheste kiggede Tuomola i munden på 208 heste og ponyer, lige efter de havde været på terrænbanen ved 7 nationale og 1 internationalt stævne i Finland. Tuomola og hendes assistent undersøgte hestenes mund – kun ved brug af hånden (i handske) og en hovedlampe. De opdagede at 109 heste – 52% havde mindst en frisk læsion, hvilket betød, at den sandsynligvis var ny og lige opstået (men kunne også have været under udvikling gennem et stykke tid). Omkring 39% af hestene havde ’blå mærker’, og 19% havde et eller flere åbne sår. Læsionerne var milde hos 22% af hestene, moderate hos 26% og slemme hos 4%. En hest havde hele 5 læsioner i munden.

Hopper mere udsatte
Som det også var tilfældet i undersøgelsen med travhestene, fandt Tuomola, at hopper havde større sandsynlighed for at have moderate eller slemme læsioner end vallakker. Det kan der være mange årsager til eks.vis: Forskelligt tryk på tøjlen, forskel på hvordan ryttere håndtere hopper, hvordan hopper føler smerte eller noget mere specifikt som sårheling. Uanset hvad årsagen er, er det godt at være opmærksom på, at hopper ser ud til at være i højere risiko, når det kommer til mundlæsioner.

Bid, der var særligt tynde eller særligt tykke, var også ensbetydende med større risikofor moderate og slemme læsioner. Selv om det ifølge Tuomola var overraskende, var det også logisk. Tykke bid kan lægge større pres på mundens væv, mens tynde bid koncentrere mere pres på et smaller område og skaber derved punkter med meget tryk.

Det er dog interessant, at forskerne ikke fandt nogen som helst kobling mellem alvoren af læsioner og næsebånd, konkurrenceniveau, resultater og hestens alder.

Rytterne blev overraskede og kede af det
Den nye undersøgelse afslørede, at bid-relaterede læsioner var 6 gange større end, hvad forskere tidligere redegjort for i en undersøgelse med militaryheste i Danmark i 2018. Men i det danske studie gav arrangørerne ikke forskerne tilladelse til at åbne munden på hestene, så de kunne kun rapportere om de læsioner, de kunne se ude fra. Det er naturligvis en markant forskel i de to forsøg.

I det finske studie, deltog alle rytterne frivilligt i undersøgelsen, og de blev ofte meget overrasket eller kede af det, hvis deres heste havde bidrelaterede læsioner. Næsten alle ville have Tuomola til at vise dem læsionerne, så de kunne se og forstå dem selv. Resultatet viser hvor vigtigt det er, at vi er opmærksomme på, at den måde vi rider på og de bid vi rider med, kan påvirke hestens orale sundhed og generelle velfærd.

* DVM, of the Research Centre for Animal Welfare in the University of Helsinki’s Department of Production Animal Medicine, in Finland.

Læs hele rapporten her

Kilde: The Horse

35 års forskning: Etogram kortlægger tegn på ubehag hos heste

For nyligt er der publiceret et katalog, der beskriver og viser over 70 forskellige eksempler på, hvordan heste udtrykker ubehag gennem deres kropsprog. Det er håbet, at kataloget ’Equine Discomfort Ethogram’ kan hjælpe dyrlæger, forskere, hesteejere og andre folk i hesteindustrien med at forstå hestenes sprog. Etologi er forskningen af dyrs adfærd med brug af naturvidenskabelige metoder, og et etogram samler og kategorisere forskningsresultaterne – der derved gøres tilgængelige.

35 år, tusinder af heste, ti-tusind timer af video
Kataloget er udformet på baggrund af ikke mindre end 35 års observationer af tusindvis af heste, der har været igennem forskellige stadier af helbreds-relateret ubehag. Det er forskerne Sue McDonnell og Cathrine Torcivia fra New Bolton Center ved Universitet i Pennsylvania, der står bag det omfattende projekt.

McDonnell og Torvicia har studeret videoovervågning af heste, der har været indlagt på The New Bolton Center de sidste 35 år. Nogle af hestene havde medicinske, neurologiske og ortopædiske problemer, mens andre – primært avlsdyr eller heste der var på centeret i forsknings øjemed – tilsyneladende var helt sunde og raske.

Heste prøver at skjule, at de er utilpasse
Forskerne evaluerede ud fra minimum 24 timers nonstop video af hver eneste hest, hvilket gav dem mere end titusind timers videodata af både helt sunde heste, og dem der viste forskellige tegn på utilpashed. Videoovervågningen var yderst vigtigt, idet Torvicia i et tidligere studie har påvist, at heste havde en tendens til at mindske visning af ubehag med omkring 77% foran hospitalspersonalet, og en tredjedel af hestene helt skjulte deres ubehag, når der var mennesker i nærheden. Videoovervågningen var derfor essentiel for at se hestens adfærd, både når den var alene, og når der var personale i nærheden.

Et omfattende katalog
Etogrammet viser ikke kun de mest kendte udtryk for ubehag hos heste, der er også udførlig forklaring, illustrationer og nogle gange videoklip til at underbygge de 73 eksempler. For at gøre det nemmere at gå på opdagelse i det omfattende materiale, er eksemplerne delt ind i 8 kategorier:

  • Positur og bæring af vægt
  • Ben- og kropsbevægelser
  • Hoved, hals, mund og læbe
  • Opmærksomhed på området
  • Øre- og halebevægelser
  • Ændring i at spise/drikke
  • Brug af lyde
  • Samlet opførsel

Forskningen og etogrammet, inklusive billeder, blev udgivet af det videnskabelige magasin Animals og er tilgængeligt online.
Du kan se det hele her.

Kilde: The Horse

Skader i forbindelse med opstaldning kan forebygges

Selv om man gør alt for at passe på sin hest, så kommer hesten en gang indimellem til skade. Det kan være på folden eller under ridning – men det kan også være i stalden. I forbindelse med implementeringen af hesteloven, er der sat fokus på at bygge og udforme hestestalde, så risikoen for skader minimeres. Undersøgelser fra udlandet og interviews med rideskoler og inventarfirmaer i Danmark gør det muligt at liste de mest almindelige skader i stalde, og hvor hyppigt de forekommer.

I artiklen nedenfor fra SEGES/Landbrugsinfo, kan du læse meget mere om skader i hestestalde, herunder hvilke skader der oftest forekommer, hvordan de kan forebygges, og hvad man skal være særligt opmærksom på ved byggeri.

Læs artiklen: Skader på heste i forbindelse med opstaldning

Undersøgelse: Heste har meget foldtid og foldkammerater

Vores undersøgelse om hestenes foldvaner fik 332 besvarelser (tak til alle der tog sig tid til at svare), og det er der kommet nogle spændende betragtninger ud af. Blandt andet ser det ud til, at heste i Danmark er meget på fold og oftest med foldkammerater.

Primært dressurheste
Ikke overraskende brugte størstedelen af dem, der udfyldte skemaet, primært deres hest til dressur. Det tal nåede op på hele 51%. Dernæst red 23,5% skovtur, mens 20,8% svarede at de primært bruge deres heste allround. 18,4% var primært springheste, mens de mindre discipliner som military, distance, voltigering og andet ikke fik så mange kryds i skemaet. En vigtig information i forhold til resultatet er, at det var muligt at sætte kryds ved mere end en disciplin.

Det er vigtigt for mig, at min hest er ude mest muligt, og han går i en harmonisk flok. Stråfoder ad libitum.

Fra undersøgelsen

Mange timer på fold
Fordommen om, at dressurheste ikke må komme på fold, er nok noget, de fleste ryttere er stødt på – på et eller andet tidspunkt. Ifølge vores undersøgelse, er det ikke helt det billede, der gør sig gældende. Når man tænker på, at 51% af dem, der svarede på skemaet, primært red dressur, er det interessant, at hele 29,5% svarede, at deres heste gik på fold alle lyse timer om vinteren og døgnfold om sommeren. 28,9% gik på fold 5-8 timer om dagen, mens 20,8% gik ude mere end 8 timer om dagen.
Kun 1,8% af de adspurgte havde deres heste på fold 1-2 timer om dagen.

Min hest går meget ude, og det er godt for den, da den har en skade. Desværre er den nødt til at have mundkurv på i overgangen til nyt græs på grund af forfangenheds tendens.

Fra undersøgelsen

Hestene står hjemme eller privat
Det er nemmere at have sine heste på fold i mange timer, hvis man ikke har dem på et ridecenter, hvor der ofte er rift om pladserne. Med ovenstående tal i mente, giver det også mening, at hele 41,6% af de adspurgte havde hestene hjemme, og 39,5% havde dem opstaldet i en privat stald.
17,9% svarede at deres heste stod på et ridecenter.

41,6% svarede at de havde hestene hjemme.

Mange har foldkammerater
Alle ved, at heste er flokdyr, og så vidt muligt skal de have artsfæller at socialisere sig med på marken. Der kan dog være flere grunde – herunder skadesforbygning og små folde – til at heste går alene på fold. Resultatet af spørgeskemaet viste, at 44,4% af hestene gik sammen med 2-5 andre heste, 35,6% gik sammen med 1-2 heste, mens 15,8% gik med mere end 5 heste.
Kun 4,3% satte kryds ved, at deres hest gik alene på fold.

Mine heste går på vandrefold 24/7, hvilket minder om naturlig hesteadfærd mest muligt. De er ude med artsfæller døgnet rundt og får bevægelse og vandrer efter mad.

Fra undersøgelsen.

Dækken eller ej
Ikke overraskende svarede 82,1%, at deres heste havde dækken på om vinteren (vi bor jo i Danmark), mens kun 6,4% havde dækken på om sommeren (sommereksem). 17,9% svarede at deres heste aldrig havde dækken på. I et land som Danmark er det meget naturligt, at rideheste har dækken på om vinteren, og at nogle heste er så plaget af insekter om sommeren, at de kun kan få fred med insektdækkener.

Mine heste er ude efter vejrforholdene og om sommeren efter insektmængde. De har regndækken på ved heldags regn og blæst.

Fra undersøgelsen.

Tak for hjælpen
Vi synes, at tallene fra denne lille brugerundersøgelse er interessante, og giver et fint indblik i tendensen for hestehold i Danmark. Igen stor tak til alle, der havde lyst til at dele informationer om deres hestes foldvaner i spørgeskemaet.

Forskning: Næsebånd kan give skader på hesten

Nogle hestes knogler i kraniet bliver unormalt tykkere eller tyndere, der hvor næsebåndet er placeret. Det kan i værste tilfælde medføre læsioner, der kan ses på røntgenbilleder og nogle gange endda ses med det blotte øje. Det viser en ny undersøgelse ifølge thehorse.com.

Sådanne ændringer i knoglestrukturen kan antyde, at hestene selv skader deres kranie, når  de forsøger at søge væk fra presset fra næsebåndet, siger Paul McGreevy, professor i dyreadfærd og dyrevelfærdsvidenskab på University of Sydney.

Hesten giver op

– Hvis trykket på biddet foranlediger hesten til at åbne munden, så kan et stramt næsebånd sætter en stopper for hesten. Den vil muligvis give op, eller det kan være, at den arbejder imod næsebåndet, uddyber McGreevy.

Jeg frygter, at disse læsioner kan være tegn på dyr i træning og konkurrence faktisk skader sig selv.

McGreevy

McGreevy og resten af teamet af forskere, der også inkluderer Lucia Pérez-Manrique, undersøgte næsten 150 varmblodsheste, der alle bliver benyttet til ridesport i det mexicanske kavaleri. Hestene blev bl.a. afprøvet i dressur, ridebanespringning og military.

Eksperterne undersøgte hestene visuelt og gennemgik derefter deres hoveder for anormalitet. Der blev desuden foretaget en røntgenfotografering af deres kranier for at tjekke næseben og underkæbe.

To uafhængige dyrlæge med ekspertviden inden for røntgenfotografi, der også undersøgte de udvalgte heste, bekræftede teamets resultat.

Nemlig at 37 procent af de 150 varmblodsheste havde minimum en skade på næsebenet, og næsten 14 procent havde mindst en læsion på underkæben.
Skaderne inkluderede fortykkelse og udtynding af knoglerne – og ved mange af hestene påviste de begge dele.

Svært at se med det blotte øje

Ifølge McGreevy er det dog vigtigt at understrege, at mange af skaderne ikke var synlige, når man kiggede på hestene med det blotte øje. Men når man undersøgte områderne via røntgenfotos, kunne der ofte påvises læsioner.

Mange personer vil højst sandsynlig slet ikke bemærke disse læsioner, fordi det små deformiteter er blevet det ”nye normal”, forklarer McGreevy endvidere.

Teamet af forskere undersøgte ikke, hvad der kunne være specifik årsag til læsionerne, så det er ikke muligt at sige, at visse slags næsebånd, en bestemt ridestil eller næsebåndets stramhed ligger til grund for skaderne.  Men det er planen, at yderligere undersøgelser skal se på netop disse faktorer.

Forskerne vil også gerne undersøge grupper af heste, der bruges i andre discipliner og sportsgrene i andre dele af verden

– Vi er meget taknemmelige for det mexicanske kavaleri for deres gennemsigtighed, slutter Paul McGreevy.

Kilde: Thehorse.com

  • 1
  • 2