U18 finale afgjort i silende regn
2 ryttere helt fejlfrie
U18 rytterne er nogle vi skal holde øje med over de næste år. 2 af rytterne red hele Agria DRF mesterskabet uden en eneste fejl på forhindringerne, og yderligere 2 klarede sig igennem de 3 krævende runder med blot et enkelt nedslag. Dette til trods for skiftede vejrforhold weekenden igennem på den 140cm store bane.
Podiet 2024
Malou Muldbjerg Larsen og den blot 9 årige Champagne KS Sejrede sikkert med 3 lynhurtige og fejlfrie runder. Malou kunne med en fejlfri sidste runde, ride guldet hjem eller smide det hele på jorden. Hun holdt det kølige overblik, og snuppede fortjent guldet foran Cornelie Catrine Christiansen og Izak der fik sølv, og Karla Langgaard Ekstrand og Diakhan, der sikrede sig bronze.
Du kan se eller gense alle ridt fra DM stævnet på Stutteri Ask på www.clipmyhorse.tv