Skip to main content

Søren Møller Danmarksmester i springning 2024

Stutteri Ask har siden onsdag afviklet alt fra youngster klasser til Agria DRF-mesterskaber og DM på de smukke baner i Martofte. De fleste dage har solen skinnet på stutteriet på fyn, men idag, hvor Danmarksmesteren i springning 2024 skulle kåres, har det regnet en del. Det lod dog ikke til at være nogen hindring for hjemmebane rytter Søren Møller Rohde, der snuppede sejren efter at have redet 3 suveræne nulrunder.

Svær start fredag

Fredagens indledende runde i mesterskabet var traditionen tro en tidsspringning, der voldte en række rutinerede mesterskabsryttere problemer. Heriblandt den regerende mester fra 2023 Camilla Ernst, der som flere af hendes kollegaer måtte udgå på den svære bane. Det betød også at blot 12 ekvipager kom til start i søndagens finale.

Spændende finale

Finalens første runde flyttede noget rundt på top 3, hvor både Emil Hallundbæk, der lå nummer 2 efter fredagens indledende runde, og Kasper H Hansen der lå nummer 3, inkasserede henholdvis 1 og 2 nedslag. Søren Møller Rohde og Grace Ask red endnu en sikker nulrunde og var efter første tur på finale banen fortsat i front.

2. og afgørende runde

I den afgørende 2. runde af søndagens finale kunne Søren afgøre det hele som sidste rytter, og han havde endda råd til et enkelt nedslag, uden at sætte mesterskabet over styr. Men det fik Søren ikke brug for. Grace Ask fløj fejlfrit over de 160c store forhindringer, og sætte ikke en hov forkert. Søren kunne derfor velfortjent række hånden i vejret og lade sig hylde som Danmarksmester 2024 på hjemmebane.
Christian Jansen snuppede sølvet, mens Torben Frandsen måtte tage til takke med Bronze efter en anden runde med 5 fejl.

Husk at du kan se eller gense hele stævnet fra Stutteri Ask på www.clipmyhorse.tv

Find det samlede resultat for senior mesterskabet her

U18 finale afgjort i silende regn

2 ryttere helt fejlfrie

U18 rytterne er nogle vi skal holde øje med over de næste år. 2 af rytterne red hele Agria DRF mesterskabet uden en eneste fejl på forhindringerne, og yderligere 2 klarede sig igennem de 3 krævende runder med blot et enkelt nedslag. Dette til trods for skiftede vejrforhold weekenden igennem på den 140cm store bane.

Podiet 2024

Malou Muldbjerg Larsen og den blot 9 årige Champagne KS Sejrede sikkert med 3 lynhurtige og fejlfrie runder. Malou kunne med en fejlfri sidste runde, ride guldet hjem eller smide det hele på jorden. Hun holdt det kølige overblik, og snuppede fortjent guldet foran Cornelie Catrine Christiansen og Izak der fik sølv, og Karla Langgaard Ekstrand og Diakhan, der sikrede sig bronze.

Du kan se eller gense alle ridt fra DM stævnet på Stutteri Ask på www.clipmyhorse.tv

Klassens samlede resultat kan ses her

Avlshopper i verdensklasse kommer under hammeren på Blue Hors

Blue Hors sætter stutteriets avlsmateriale til salg på en avlshoppe auktion onsdag den 29. november. Dansk Varmblod har valgt at bakke op om denne auktion, i håbet om, at bibeholde de gode avlshopper på danske hænder. Det er top-interessant præstationsblod, som Blue Hors nu sælger ud af. Og inden avlshopperne går på auktion, er de, der ikke tidligere har været fremstillet i Dansk Varmblod, blevet bedømt og kåret. Avlshopperne er i fol med hingste, der enten er på Dansk Varmblods hingsteliste eller er ansøgt herom, så føllene kan registreres i Dansk Varmblod.

Dermed er alt lagt op til, at de hjemlige avlere kan få suppleret deres avlsmateriale med fremragende avlshopper fra Blue Hors, eller nye avlere, kan få en god start på deres avlerkarriere med føl, som kan registreres i Dansk Varmblod. 

Avlshopper og embryoner

Kollektionen på ca. 35 hopper er et mix af avls- og rugehopper. Rugehopperne er også blevet kåret i Dansk Varmblod, så de rugehopper, som bærer føl efter fx en top konkurrencehoppe, kan også indgå i avlen hos den nye køber.  Et eksempel på det er den nykårede DS-hoppe Nikobar’s Fine Anne e. Franklin/Sezuan født i 2018. Hun er rugemor for et embryon lavet på hoppen Uno Double Fun e. Dancier/Falkland, der har flere placeringer på lille tours-niveau.

Far til det føl, som rugehoppen bærer, er den dobbelte verdensmester Glamourdale e. Lord Leatherdale/Negro.

Her får man altså en nykåret avlshoppe efter Franklin, og et føl efter en verdensmester trukket på en succesfuld sportshoppe, der kommer fra samme hoppestamme som UVM-guldmedaljevinderen Uno Donna Unique.

Foruden rugehopperne sætter Blue Hors avlshopper på auktion, der kommer fra præstationsstærke hoppestammer, stammer der bl.a. har givet stempelhingsten Blue Hors Don Schufro, eller er tæt beslægtet med internationale Grand Prix-heste.

VIP-arrangement

Auktionen finder sted på Blue Hors onsdag aften den 29. november fra 16.00 – 21.00, og auktionen bliver krydret med et åbent hus arrangement med julehygge og æbleskiver (ingen fremvisning af hingste, men hingstestalden er åben for besøgende). Der er naturligvis fri entre, og har man besluttet sig for at forsøge at få hammerslag på en af de udbudte avlshopper, kan man reservere VIP-plads helt tæt på banen. 

Plan for auktionen:

  • 16.00 – 17.30 Åben stald hvor man kan se alle hopperne
  • 18.00 Auktionen begynder
  • Efter auktionen er der julehygge med Glögg og æbleskiver

Pre-bidding online starter allerede søndag d. 26. november  kl. 18.00 og hopperne vises live i hallen under auktionen d. 29. november fra kl. 18.00.

 Kollektionen er online og kan ses HER

 Betingelser for auktionen finder man HER

Kilde: Dansk Varmblod

Bohemian på online auktion

Patrik kittel skriver her til morgen på sin instagram profil, at han igennem en rum tid, har været opmærksom på at Bohemian skulle auktioneres væk af de nuværende ejere.
Kittel har med egne ord prøvet alt hvad han kunne at finde sponsorer, sådan at dette ikke ville ske. Han (Kittel) er blevet spurgt om han kunne forestå auktionen, men har afslået, da han ikke ville kunne bære at en masse forskellige mennesker skulle prøveride Bo, der er en sensitiv hest.
Læs også: Bohemian til Patrik Kittel

Kort men godt bekendskab

Kittel overtog i august tøjlerne til den mørkerøde vallak, der har vundet medaljer til Danmark ved blandt andet EM, med Cathrine Laudrup Dufour i sadlen. Dufour og Bohemian vandt World Cup kvalifikationen i Danmark i 2019 og 2020 og har ligeledes repræsenteret Danmark ved OL i Tokyo.

Læs: Bye bye Bohemian
Kittel er blevet frygtelig glad for vallakken, og parret sejrede i weekenden i begge CDI3* klasser på Bohemians gamle hjemmebane i Boxen i Herning.
Læs: Bohemian og Kittel vinder CDI3* Grand Prix i Boxen

Se Kittels opslag på Instagram

Herunder kan du læse Kittels hjerteskærende opslag på Instagram