Udskiftning i landsholdsteamet hos senior-dressurrytterne
”Det er vores vurdering, at tiden er moden til at gentænke det eksisterende set-up, og derfor vælger vi at sige farvel til Helle. Som forbund vil vi have fokus på at skabe optimale rammer og betingelser for, at både vores bruttogrupperyttere og ikke mindst landsholdsryttere fortsat kan præstere optimalt – både individuelt og som hold”, udtaler direktør i DRF, Morten Schram Rodtwitt.
”Jeg er oprigtigt ærgerlig og ked af beslutningen, og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg kommer til at savne alle de kompetente mennesker, eminente ryttere og ikke mindst fantastiske heste, som jeg har været så heldig at omgive mig med de sidste tre år. Jeg håber, at rytterne får al den opbakning fremadrettet, de fortjener, så dansk dressursport fortsat kan være en del af den absolutte verdenselite”, udtaler Helle Krasnik Trolle.
Næste skridt er nu, at DRF’s Elitechef Kimi Nielsen, i tæt samarbejde med dressurlandstræner H.K.H Prinsesse Natalie zu Sayn-Wittgenstein, hurtigst muligt får etableret et nyt set-up, der også fremadrettet har fokus på ekvipagernes behov og forskelligheder, og som samler holdet som en helhed.
//Pressemeddelelse DRF//