Vejret kunne ikke helt tage pynten af UVM-kandidater
Det var bestemt ikke de bedste betingelser i dag for de unge dressurheste. Vinden og kulden skabte nogle friske forhold for de 32 dressurheste, der deltog i udtagelseskonkurrencen for 5-, 6- og 7-årige heste med Verdensmesterskaberne i september i Ermelo for øje.
Læs også: 32 heste til UVM udtagelse ved Helgstrand Event
Samtidig med, at vejrforholdene udfordrede de unge heste, er de yngste årgange også udfordret af, at det er forholdsvis tidligt på sæsonen i forhold til den sværhedsgrad og uddannelsesniveau, der fordres i UVM-programmerne. Alligevel kom en stor del af hestene på banen og strålede. Nogle lidt spændte og ukoncentrerede, men samtidig med løfter om stor kvalitet.
Det var også tydeligt, at flere af de unge heste, som har haft succes i Unghestechampionatet havde mere erfaring, de kunne trække på i dagens konkurrence. Men selv guldvinderen fra UVM for 5-årige heste, Hesselhøj Down Town e. Hesselhøj Donkey Boy redet af Jeanna Högberg fik lavet et lille “stunt” med sin rytter i et changement. Man kunne frygte, at den ellers så velredne og velgående hingst havde udfordringer med changementet, men det blev hurtigt modbevist, heldigvis.
Hele 8 heste af de 32 var efter Hesselhøj Donkey Boy, mens 4 var efter Franklin, 3 efter Revolution og Grand Galaxy Win.
I holdet af 7-årige heste var det tydeligt, at de fleste af dem havde lidt mere erfaring, de kunne trække på, mens en stor del af hestene i den yngste årgang kæmpede lidt med elementerne.
2 udtagelsesstævner inden UVM
Den første af ialt to udtagelser afvikles torsdag den 2. juni og fredag den 3. juni under DM-stævnet hos Helgstrand Event (der er gratis adgang). Efter de to dages konkurrencer udtages en bruttotrup i hver årgang, der er ikke fastsat et antal, det er op til dommernes skøn. Og det er hestene i bruttotruppen, som får adgang til den anden og afgørende udtagelse, som finder sted den 19. og 20. juli på Vilhelmsborg.
Verdensmesterskaberne for 5-, 6- og 7-års heste finder sted i Ermelo, Holland fra den 8. – 11. september.
Det er Gunilla Nyman, Birthe Lyder Nielsen og Dennis Fisker, som bedømmer hestene til udtagelsesstævnerne, og Dennis Fisker knyttede i dag en lille kommentar til alle heste.
Fredag skal hestene igen rides for dommerne, denne gang i finaleprogrammerne fra UVM, og herefter vil der blive sat et bruttohold i alle årgange.
Se mere om kriterierne HER
Gratis adgang for publikum
Der er masser at se på ved Helgstrand Event med Danmarksmesterskab i dressur 2022 Præsenteret af Mustang Trailer. Sideløbende med mesterskabsklasserne er der også 2. kvalifikation af Bundgaard Byg x Trolle Cup, UVM-udvælgelse klasser og enkelte nationale klasser. Der gratis adgang for publikum alle dage, og du kan læse meget mere på Helgstrand Events hjemmeside.
Se det hele hjemmefra
Har du ikke mulighed for at tage turen til Uggerhalne, så kan du se det hele på Zibrasport Equest. Vi streamer alle klasser, alle dage. Premium Medlemmer har naturligvis fri adgang til streamen og videoarkiv, mens alle andre kan købe pay pr view til 199 kr.
Vi har naturligvis også journalister på stedet, og de er klar til at lave spændende historier og vinderinterviews. Så hold øje med både hjemmeside og Facebook.
Læs meget mere om DM i dressur og se videoer fra tidligere år.