Voldsomme vandmængder truer hestehold
For hestefolk er mudder og vand en stor del af efterår og vintermånederne, men det er igennem årene kun blevet værre.
TV2 nord har talt med Janni Pedersen i Farstrup. Hun har i den grad mærket, hvordan vejret i Danmark har udviklet sig, og det har medført, at hun nu frygter, at de stigende mængder nedbør år for år kan få store konsekvenser i fremtiden. Familien er allerede nu påvirket af det våde vejr, og de frygter kun, det bliver værre.
Indkørslen, ridebanen og hestefoldene ligger alle under vand hjemme hos Janni Kjær
– Jeg frygter både for det økonomiske og for holdbarheden, da jeg er bange for at hus og så videre ikke kan blive ved med at holde til at ligge under så meget vand.
Sygdomsrisiko holder hestene inde
Hestene går normalt ude, men er grundet de enorme vandmasser begyndt at komme på stald om natten, og det trives de ikke ret godt med. Men for at holde dem sunde, er de nødt tl at komme ind og tørre, for at undgå følgesygdomme såsom muk og sur stråle.
Læs også: Dermatofilose hos heste smitter og opstår i det våde vejr
Ejendommen i fare
Janni og familien har fået gravet dræn og har også på ejendommen egen vandborring. Begge er noget hun frygter for, hvis de enorme vandmasser erstattes af frost. For så opstår der helt andre problemer med sprungne rør.
Før der blev gravet dræn ned, har laden ligget under vand, og familen er bange for holdbarheden i længden. Det er nemlig ikke sundt for bygninger at stå under vand på den måde.
Kilde: TV2Nord