Skip to main content

Bliv klogere på din hest med håranalyse

Mor og datter, Jette Nellemose og Sofie Tolgaard, samt dyrlæge Theresa Schumann analyserer hestens hårrod/-sæk. Den indeholder nemlig info om fordøjelsen, hjerte/kredsløb, bevægeapparatet, nervesystemet og hormonsystemet.
| admin

Et helt nyt koncept i Danmark skal give heste og mennesker et større velvære. Ved hjælp af en håranalyse vil mor og datter gøre dig klogere på din hests sundhed.   

Mennesker kan fortælle, hvordan de har det. Det er lidt sværere med heste. Alligevel ved en rytter godt, hvis hesten ikke er på toppen. Den virker måske træt, pelsen er mat, eller hesten har fordøjelsesproblemer. Derfor findes der et væld af vitaminer og mineraler, man kan give hesten uden, at man dog helt ved, om behandlingen er den rette. Den måde at behandle sine heste på, vil Jette Nellemose og hendes datter, Sofie Tolgaard, nu gøre op med.

Som de eneste i Danmark er de blevet distributører af Cell Wellbeing til heste. Et system, hvor man ved at analysere en hårrod fra hestens man kan sige præcis, hvilke vitaminer, mineraler, fedtsyrer, aminosyrer og antioxidanter hesten har brug for.

“Folk, der arbejder med heste, køber sig gerne fattige i fodertilskud. Man vil jo det bedste for sine heste, men ofte ender man med at overbehandle dem med de forkerte vitaminer og mineraler. Og der kan en håranalyse hjælpe, fordi den viser præcis, hvad hesten har brug for,” siger Jette Nellemose.

Også til mennesker

Det samme gælder for mennesker. Her kan håranalysen i kombination med en kostplan eller fif til at spise det rigtige gøre stor forskel for rytteren.

“Man har en tendens til at glemme sig selv som rytter, men det er altså vigtigt, at den, som rider hesten, også er i balance,” siger Sofie Tolgaard, som taler af erfaring.

Hun fik nemlig selv lavet en håranalyse, der viste, at hun med fordel kunne begynde at spise mindre gluten og færre mejeriprodukter – og meget mere af det grønne.

Resultatet er ikke til at tage fejl af.

“Jeg har simpelthen spist mig ud af min allergi. Jeg har tidligere lidt rigtig meget af allergi og har hverken kunnet tåle hund, kat eller hest. Jeg har klaret arbejdet i hestestalden ved at spise fire styk antihistaminer om dagen, men det er altså slut nu, hvor jeg har lagt min kost om,” siger Sofie Tolgaard, der ved siden af arbejdet med hestene også har et firma som kostvejleder og sundhedscoach.

Cell Wellbeing til mennesker har været i Danmark i ni år med stor succes. Det system arbejder Sofie Tolgaard som kostvejleder også med. Og nu kan mor og datter altså teste både hest og rytter og hjælpe begge parter til et sundere og stærkt velvære.

Pressemeddelelse: testdinhest.com