Skip to main content

15-årig fik Dannebrog til tops i første klasse

49 ekvipager fra 11 nationer åbnede det internationale springstævne i MCH Messecenter Herning, onsdag aften.

Det var den imponerende arena Jyske Bank Boxen som lagde faciliteter til den første springklasse under stævnet CSI1* Big Tour i 1.35 m. Klassen blev redet i to faser, og det var 15-årige Malou Therese Mulbjerg Larsen som sikrede den første danske sejr ved stævnet, da hun og Campagne KS var fejlfri og hurtigst af alle.

To tyske ryttere fulgte efter: Nisse Lüneburg/Roulette Aeg og Jona Jolie Schwamborn/Coachella W2.

Fjerdepladsen gik til svenske Simone Jagerstrand og Cordino en Dansk Varmblods-vallak e. Cornettino Ask/Linaro opdrættet af Hans Jørgen Juhl og Asbjørn Lauritsen. Det blev dansk igen på 5. pladsen da Julie Højer Thomsen red sin DV-hest Untouchable Olympic e. Untouchable/Akan Z opdrættet af Schou Absolute Horses fejlfrit og hurtigt i anden fase.

Klassens vinder Malou Therese Mulbjerg Larsen er første års juniorrytter, og hun har redet den fikse Campagne KS de seneste tre år.

– Det var en god start på et forhåbentlig godt stævne, fortæller Malou, da hun kom ud efter sin æresrunde. Malou var forståelig glad for sin topplacering. Hun deltog også sidste år ved World Cup-stævnet, og hun er meget glad for at ride i Herning: – Der er altid en god stemning, og nogle flotte rammer, fortæller hun. Parret skal i konkurrence igen torsdag i 1.40, og så håber Malou på også at ride med en 1.40 m klasse lørdag morgen inde i PAVO arena M. 

Livestreaming alle dage fra World Cup Herning

Har du ikke mulighed for at opleve OL sølvholdet når det går løs i Jyske Bank Boxen, kan du se med hjemmefra, eller på farten, da www.clipmyhorse.tv streamer LIVE fra hele stævnet i år.
Kom direkte til streamen HER.

Kilde: World Cup Herning

SåDANMARK – Sølv ved OL i dressur

Efter en flyvende start på konkurrencen tidligere på ugen, hvor de danske dressurryttere, brillierede i den indledende runde af holdkonkurrencen, kunne de idag efter 3 flotte GPS ridt, velfortjent hænge metallet om halsen, og fejre deres fælles indsats mod at nå målet, nemlig at vinde medaljer ved OL i Paris 2024.

Medalje-tørken er slut

Ved legene i Toyko drøme vi også om medaljer til Danmark, der både for hold og individuelt måtte tage til takke med den utaknemlige 4. plads. Men i år i Paris, skulle det være slut med medaljetørke i dansk dressur, der ikke siden Anna van Olst, Prinsesse Nathalie zu sein Wittgenstein og Andreas Helgstrand snuppede Bronze i holdkonkurrencen ved OL i Beijing i 2008, har fået metal ved OL i dressur.

Dream-team

Det danske “Dream-team” bestående af Daniel Bachmann Andersen og Vayron, Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Zepter, samt Cathrine Laudrup-Dufour og Mount st. John Freestyle har leveret på et enormt højt niveau under dette OL. Holdet består af de samme 3 ryttere, der sammen med Carina Cassøe Krüth udgjorde det guldvindende danske hold ved VM på hjemmebane i Herning i 2022, men alle 3 rider ved OL på nye heste. Bedre heste, vil mange mene.
Rytterne kender hinanden særdeles godt, og står side om side, og har ved flere lejligheder udtalt at de stoler på hinanden og rider for hinanden.

Indledende Grand Prix med PB

Den indledende Grand Prix blev afviklet over 2 dage tirsdag og onsdag, hvor vi havde Nanna Merrald på banen som første dansker. Hun lagde med Blue Hors Zepter flot ud, med et stensikkert fejlfrit program, der blev belønnet med 78,028%. Nanna og Zepter vandt med denne flotte score deres gruppe.
Daniel og Vayron var 2. dansker på banen, og sikken en præstation. Daniel leverede med Vayron sit hidtil bedste Grand Prix ridt, og scorede 76,910% der er en ny personlig record for Daniel. Hvilken kulisse at levere dette ridt i. Daniel vandt også sin gruppe.
Cathrine og Freestyle var sidste danske ekvipage på banen i den indledende runde, og selvom Cathrine er kendt for at ride fantastisk under pres, var der en vis spænding at spore hos de danske tilskuere og holdet i kiss and cry. Spændingen blev løbende større, eftersom Cathrine og Free gjorde hvad de gør bedst. De dansede gennem Grand Prix’en, og sikrede sig holdkonkurrencens første score over de magiske 80% – 80,792% scorede parret, der ligesom kollegaerne Nanna og Daniel vandt sin gruppe, og sikrede Danmark en 2. plads i den indledende holdkonkurrence.

Daniel Bachmann Andersen og Vayron – Foto: Kristine Ulsø /Ridehesten.com

FINALE med pres på

Daniel og Vayron var idag første danske i holdfinalen, der rides i Grand Prix Special. Vayron er en stor hest, der virkelig guides flot rundet af Daniel, der fik lidt ekstra at se til i galopprogrammet idag, hvor Vayron viste sig lidt frisk. Parret blev idag belønnet med flotte 75,973%.
Nanna og Zepter kom på banen som anden danske rytter. Parret leverede et flot program, med mange højdepunkter. En lille ærgelig fejl i 2’erne blev det til idag, men parret fik alligevel fortjent 78,480% af dommerpanelet.
Cathrine og Freestyle Entrerede banen som sidste dansker i holdkonkurrencen ved OL 2024 i Paris. Og hvilket ridt! Er der nogen der kan levere under pres, er det Dufour! Feestyle lod Cathrine guide hende rund, og trods en enkelt lille fejl i etterne, var det et ridt der fik tårerne frem i øjenkrogen på alle danske dressurfans. 81,216% fik ekvipagen af dommerne. Dagens højeste karakter!

1: Tyskland: 235,790%
2: Danmark: 235,669%
3: Great Britan: 232,492%

Find klassens fulde resultat HER

Kæmpe stort tillykke

Et kæmpe stort tillykke skal lyde til hele det danske dressurlandshold, og de enkelte rytteres teams, deer har en stor del af kreditten for medaljerne der idag blev vundet på banen.

Vi glæder os til at følge den individuelle kür finale imorgen, søndag d. 4. august kl. 10:00

Cathrine Laudrup-Dufour og Freestyle vinder DM 2024

Cathrine Laudrup-Dufour og Mount St. John Freestyle har netop sikret sig titlen som Danmarksmestre 2024 i dressur for seniorer. Sølvet tog Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera i lighed med sidste år, mens Lone Bang Zindorff og Tranegaardens Rostov snuppede bronze.

Flot mesterskab i Vallensbæk

For første gang i 22 år er DM i dressur rykket til sjælland, eller djævleøen, som nogle af beboerne fra fastlandet kalder øen, hvor vores hovedstad er placeret.
De fleste dage har vejrguderne været med arrangørerne, der har fået stor ros for de gode baner, og den gode stemning på pladsen. Publikum har bakket flot op om DM stævnet.

Feestyle i en liga for sig

Cathrine Laudrup-Dufour og Freestyle havde trukket startnummer 2 i den indledende Grand Prix lørdag, og der var tæt pakket på tilskuerpladserne, og de omkringliggende grønne arealer.
Med en enkelt undtagelse af en misforståelse i den første fri trav, hvor Freestyle sprang i galop, satte den imponerende hoppe ikke en hov forkert programmet igennem. Cathrine sidder med nærmest usynlige hjælpere, mens hoppen står præcis på stedet i piafferne, der ofte er en øvelse, der koster point. Chancementerne er snorelige og piroetterne flot centrerede. Parret satte ny personlig rekord i GP med hele 81, 74%.
Küren fik tårerne frem i øjenkrogene på publikum, der søndag var mødt endnu mere talstærkt op, end tilfældet var lørdag. Parret dansede til tonerne af “Formidable” og ridtet var intet mindre. Parret scorede intet mindre end 86,975% i deres allerførste kür, der gav dem en overlegen sejr ved DM 2024.

OL kursen er sat – hvem får de 3 eftertragtede pladser

DM i dressur var sat op til at blive særdeles spændende, med OL i sigte for de danske dressurryttere, der stiller hold ved legene i Paris denne sommer. Alligevel manglede Nanna Merrald på startlisten, og Daniel Bachmann Andersen havde valgt at lade sin tophest Vayron blive hjemme, og startede i stedet den blot 10-årige hoppe Shirley, der bestemt kan være et godt kort for Daniel i fremtiden.
Med Cathrine Dufour og Freestyle helt i særklasse, må de klart være i et af de kort man fra forbundet side, gerne vil have på hånden ved OL. Også Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera, der helt tilbage fra før VM i Herning 2022, har været fast inventar på det danske landshold, viste vanlig flot form ved mesterskabet. Lone Bang, Nadia Aabo Sloth og Anna Zibrandtsen kandidere også til en af de eftertragtede billetter, med 3 flotte præstationer ved årets DM stævne.

Se eller gense DM

Se eller gense DM stævnet på www.clipmyhorse.tv

Alle stævnets resultater kan finders her


Mød Lukas, Ville og Pods (del 2/3)

Vi var tidligere på året på besøg hos den populære svenske rytter og influencer Carl Hedin. Her fik vi en snak om livet med +400.000 følgere og stalden fuld af stjerner.

Læs også: Video: Hvem er Carl Hedin? (del 1/3)

Mød hestene

For Carl er kærligheden til dyrene det vigtigste. Det kommer tydeligt til udtryk når man går en tur rundt på gården og hilser på shetlænderne på folden, hunden Iris løber omkring benene på Carl hele tiden, og når man som her går igennem stalden. Vi hilser på de 3 mest profilerede heste fra Hedins instagram, og de fleste kender drengene som Lukas, Ville og Pods.

Kønsdiskriminering?

Efter vores lille tur gennem stalden går det op for Carl, at han måske lidt har gang i en kønsdiskriminering. Stalden er nemlig fyldt med vallakker. Men han bliver hurtigt enig med sig selv om at hunden Iris og Shetlandsponyen, der begge er hunkøn, gør det op for de manglende hopper.

Se videoen

Se videoen fra turen i Carls stald herunder

Palma og Olivia DRF mestre for kat. 2 & 1

Trods nattens enorme mængder regn, var græstæppet på SPRs bane i Bernstorffsparken fornuftigt underlag, til dagens finaler i Agria DRF mesterskabet i springing for henholdsvis kat. 2 og kat. 1 ponyer.

Palma helt suveræn
Palma Sophie Jansson Christensen kom som den eneste til dagens 2. runde med 0 fejl. Og det nul holdt hun hele vejen gennem dagens 2 finale runder, og kunne retmæssigt stille sig øverst på podiet og få guldet om halsen. Palma blev iøvrigt nr. 2 og sølvmedaljevinder i gårsdagens finale for children ryttere, med blot 1,5 sekund til guldet. Rimelig sejt af den blot 11-årige rytter.

Sølvet og bronzen skulle der en omspringning til at afgøre, og her var Christel Engelbrecht bedst. Hun leverede en hurtig runde med nul fejl, og snuppede sølvet foran Amalie Breum Harrild der sikrede sig bronzemedaljen.

Årets medaljetagere for kat. 2 i DRF mesterskabet 2023. Foto: Zibrasport

Olivia Dresler vinder for Kat. 1 ponyer
Der blev byttet godt og grundig rundt på podiepladserne hos kat. 1 rytterene. Banen voldte flere ellers meget rutinerede ryttere og ponyer problemer, hvilket gav fejl og elimineringer.
Oliva Hundborg Dresler var som den eneste sikkerheden selv i dagens første runde, og klarede banen med nul fejl. Olivia holdt, og kunne med et enkelt nedslag på allersidste forhindring i 2. runde række hånden i vejret, og stille sig øverst på podiet og modtage guldmedaljen. Sølvet gik til Emily Filippa Windtberg, mens bronzen tilfaldt Klara Mie Snebjørn Poulsen.
Find klassen fulde resultat her

Læs også: Selma og Maya er DRF mestre for children og kat. 3