Skip to main content

Danmarks bedste haflingere er fundet

I weekenden afviklede Haflinger Sport årets DM i spring og dressur for haflingere på Revsø og Omegns Rideklub.
| admin

For 11. gang blev DM for haflingere afviklet i weekenden på Revsø og Omegns Rideklub. Her skulle Danmarks bedste haflingerekvipager findes i både dressur og spring for ungheste, juniorer og seniorer.

Tæt løb i dressuren

Blandt dressurseniorerne skulle danmarksmesteren findes blandt 11 ekvipager, og her blev det sidste års nummer to, Laila Carstensen som i år kunne træde et skridt op på sejrsskamlen med Wilkinson-V. Parret scorede henholdsvis 71.692% og 70.066%, hvilket sikrede dem førstepladsen skarpt forfulgt af Amanda Balle Larsen og All Star, som opnåede 70.000% og 71.645% og derfor kun var samlet 0.113% fra sejren. Bronze gik til Sofie Kristensen og Bastian af Åtte Bjerge.

Se også: Raceportræt: Haflingeren

Også blandt juniorerne var der tæt løb i toppen. Ni ekvipager skulle kæmpe om sejren, og her blev det Mie Nørregaard Petersen og Haflingegaarden My Melody, som trak det længste strå. Ekvipagen fik henholdsvis 71.800% og 71.848%, foran Lærke Borregaard og Mira, som fik 72.065% og 70.800%. Her var det Anna Haahr Nielsen og Walder som tog tredjepladsen.

Hos unghestene blev det knap så tæt i toppen, da Trine Weiland tog en flot og sikker sejr med Strike af Fredensberg, da de to fik 73.750% og 82.200% – og samlet endte 4.604% foran Ulla Martens og Adonis på andenpladsen. Tredjepladsen blev vundet af Maria Feldberg og Haflingegaarden Margaritta.

DM for haflingere 2022. Foto: Matilde Wilhelmsen

Guld til Johanne, Anna og Kirstine

Tre ekvipager var til start ved DM i springning for seniorer, og her blev det Johanne Kaasgaard og Altjo Kastanjegård, der tog guldet foran Trine Celina Jensen og Nicky på andenpladsen og Sofie Skjoldborg og Staying-Alive på tredjepladsen. Blandt unghestene var det Anna Møller og Stroller som flot tog sejren, mens Kirstine Amalie Korsgaard Marolo blev danmarksmestre for juniorer.

Læs også: Haflingerhoppe med masser af spring

DM for haflingere 2022. Foto: Matilde Wilhelmsen