Der er ikke noget kedeligt ved at gabe
Næste gang din hest gaber, skal du være opmærksom – den kan signalere en væsentlig ændring i følelser. Forskning tyder på, at gaben hos heste kan være relateret til frustration eller andre stærkt ladede følelser.
“Gaben anses almindeligvis for at være et resultat af kedsomhed eller døsighed,” siger Aleksandra Gorecka-Bruzda, PhD, fra det polske videnskabsakademi. “Men forskning i hesteadfærd har antydet, at gaben også kan være tæt forbundet med frustration – provokeret adfærd hos heste, især i ophidselsesfremkaldende situationer, såsom før fodring.”
For at udforske emnet og lære, hvordan miljøfaktorer kan påvirke hestegaben, gik Gorecka-Bruzda sammen med forskere ved University of Rennes i Frankrig for at observere 16 tamme heste, der lever i en stabil flok, som tilbragte en stor del af dagen på fold, og 19 Przewalski-heste, der lever i et naturområde.
I løbet af flere daglige fem-minutters observationsperioder sporede og kategoriserede forskerne hver hests sociale interaktioner og talte antallet af gange, de gabte.
Przewalski-hestene blev observeret i 10 timer, mens de tamme heste blev observeret i fire timer. Forskerne fandt ingen forskel i gabefrekvens mellem de to grupper, hvilket indikerer, at domesticering alene har ringe indflydelse på adfærden.
Der var dog meget mindre gaben i den tamme besætning som havde gode forhold med mere frihed på fold, end i en sammenlignelig gruppe af rideskoleheste på stald observeret i en tidligere undersøgelse. Dette, siger forskerne, kan tilskrives de muligheder, der tilbydes de tamme heste i den aktuelle undersøgelse – primært rigelig foldtid og ubegrænset adgang til foder.
“I den seneste undersøgelse levede tamhestene under ‘gode’ naturaliserede forhold, og i denne sammenhæng gabte de lidt,” siger Martine Hausberger, ph.d. “Dette viser tydeligt, at den meget høje frekvens af gaben observeret ved tidligere forskning ikke var relateret til domesticering, men til de begrænsede forhold, hestene blev holdt under.”
Velfærdsproblemer og hyppig gaben
Hyppigheden af at gabe varierede, men hingste havde en tendens til at gabe mere end vallakker eller hopper. Forskerne bemærker, at Przewalski-hestene generelt havde flere sociale interaktioner, hvilket kan have påvirket dataene, men begge arter viste en sammenhæng mellem hyppigheden af gab og sociale interaktioner. Hos Przewalski-hestene havde interaktioner forud for gaben fx været en trussel om at bide eller en jagt; derimod var interaktioner mellem tamme heste positive eller neutrale, såsom at snuse til hinanden.
“Det kan foreslås, at blandt andet gaben kan relateres til stigningen i ophidselse, som reaktion på en hvilken som helst positiv eller negativ trigger,” siger Gorecka-Bruzda. “Når en hest gaber meget, bør ejeren ikke konkludere, at den er afslappet, og har det godt, især hvis hesten gaber meget og ofte,” siger Hausberger. “I nogle tilfælde kan det faktisk hænge sammen med døsighed, men høje gabefrekvenser bør tiltrække ejerens opmærksomhed, som så bør observere hesten og situationen for tegn på potentielle velfærdsproblemer.”
Kilde: EQUUS
Reference: “Investigating determinants of yawning in the domestic (Equus caballus) and Przewalski (Equus ferus przewalskii) horses,” The Science of Nature, October 2016 (Click here to read abstract)