Tyske og Schweiziske Dyreværnsorganisationer har undersøgt ’blodhoppers’ forhold på Island, og resultaterne skildres i en dokumentar, som du kan se nedenfor. Vi advarer om voldsomme billeder.
Nogle gange kan substanser til medicinsk brug ikke fabrikeres på en kemisk måde. Derfor har farmaceutiske firmaer brug for dyr eller planter, som producerer den ønskede substans (dette er et alment faktum og er hverken usædvanligt, problematisk eller som sådan forkasteligt).
Dette gælder også for PMSG (pregnant mare serum gonadotropin), et hormon som ’høstes’ fra blodet af drægtige hopper. Hormonet bruges i ’bio-industrien’ til at gøre kvæg ekstra fertile, dels så der produceres flere afkom og dels for at øge den samlede sats af dyr, der bliver født, så man samtidigt sænker udgifterne i forbindelse med kvægdrift og – som et ledende princip – øger profit. De drægtige hopper, hvorfra man tapper blod for at udvinde PMSG hormonet – betegnes som ’blodhopper’.
Europaparlamentet har stemt 452 imod og 170 for at forbyde import og indenrigsproduktion af PMSG. Derfor hviler det nu på Europakommissionen at få forbuddet sat igennem. Indtil da må hopper fortsat bløde for den relativt hemmelighedsfyldte PMSG-markedsplads.
Dyreværnsorganisationer undersøgte hoppers forhold
På Island er det et utroligt udbredt fænomen, at drægtige hopper bruges til at tappe blod med drægtighedshormoner til brug i medicinalindustrien (cirka fem liter om ugen, op til 40 liter per sommersæson). Animal Welfare Foundation (AWF, Tyskland) og Tierschutzbund Zürich (TSB, Schweiz) lavede en undersøgelse på øen for at finde ud af, hvordan disse omkring 5.000 hopper blev behandlet.
Deres dokumentar: Iceland – Land of the 5000 blodmares blev uploadet på YouTube den 19. november 2021 og den har på få dage haft næsten 50.000 visninger.
Barske billeder
Dokumentaren skildrer blandt andet sekvenser af de tvangsbokse, man bruger, som ikke er sikre for hestene. Der er glatte gulve, og hullerne mellem plankerne omkring boksen er farlige, fordi hestene kan sidde fast. Det kommer også frem i dokumentaren, at hopperne fastholdes i en unaturlig position med deres hoveder og desuden viser tegn på panik og flugttilstand. Landmændene er anonymiseret i dokumentaren, men det ses tydeligt, for at sige det mildt, at ikke alle landmænd behandler deres dyr med respekt og omsorg.
Der er billeder af landmænd, som slår deres heste med for eksempel jernstænger. Dette er, selvfølgelig, forbudt på Island, og landmændene kan blive sigtet for dyremishandling og få op til to år i fængsel samt få frataget retten til at holde dyr. Hunde bruges til at jage de drægtige hoppers føl væk ved at bide ind i benene på hestene i flokken. Hundene jagter også hestene og bider dem i halen. Denne aggressive brug af hunde mod dyr er heller ikke lovlig på Island.
Trusler mod filmholdet
Ikke overraskende blev filmholdet en række steder mødt med det modsatte af en varm velkomst, når folk fandt ud af, at de var blevet taget på fersk gerning. Det blev ikke alene til verbale angreb, nogen var sågar klar til at forårsage dokumentaristerne fysisk skade i kraft af køretøj. Det blev dokumenteret i en meget forstyrrende biljagt, som også kan ses i filmen.
Økonomi sætter dagsorden
Nu spørger du måske dig selv, hvorfor hesteejere tyer til sådanne ekstremer blot for at blive ladt alene til at forsøge at sælge så meget blod fra deres hopper som muligt. Slagteprisen på føl er faldet over de seneste år, og en ”blodhoppe” bringer flere penge ind, end det gør at sælge hestene til kød. Det er også grunden til, at nogle føl fra Island er så billige, for de kan sælges til ryttere for mere end slagteprisen – og hingsteføl er alligevel ikke brugbare i ”blodhoppe-forretningen”.
Den primære kilde til denne artikel er dokumentaren, som kan ses nedenfor. Videoen indeholder barske billeder. Hvis du vil vide mere om undersøgelsen og EU parlamentets kommende beslutninger, kan du besøge AWF og TSBs hjemmesider eller følge Europakommissionens Facebook-profil.
