Skip to main content

Equitour Denmark: Tidsplanen er klar

Danmarks bedste dressurryttere sætter hinanden stævne, når der den 4.-6. september afvikles Equitour Denmark i Nordjylland med blandt andet DM i dressur og paradressur, Agria DRF-mesterskab for U25 og Elevskole Cup. Vi er på pletten og streamer alle klasser alle dage.
| admin

Equitour Denmark foregår på to baner, og det bliver uden springklasser og med begrænset antal publikum. Sådan kaster Corona pandemien sin skygge over mange sportsevents i disse tider, men det betyder ikke, at du ikke kan forvente en sportslig oplevelse ud over det sædvanlige denne første weekend i september.

De danske dressurryttere er nemlig klar til at ride for hvert eneste point – og det med de eftertragtede OL-pladser som en ekstra motivationsfaktor. DM i dressur og paradressur rides over to dage (lørdag og søndag), mens Agria DRF-mesterskabet for U25 afgøres fredag og lørdag.

Se hele tidsplanen her

Livestream alle dage

Vi livestreamer fra både CEGO og KRAFFT Arena fredag, lørdag og søndag, og det betyder, at du kan se alle klasser direkte her på Zibrasport Equest. Premium Medlemmer har den store fordel og kan se med gratis, mens Basic Medlemmer kan købe pay pr view for 129 kr. (gælder alle dage).
For mere info om livestreaming – klik her

Sidste år vandt Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack GULD og nedenfor et lille klip af det flotte ridt.