Skip to main content

Har du husket hestepasset?

Alle heste i Danmark skal have et hestepas. For at få udstedt et hestepas skal hesten være identificerbar mærket. Det vil sige at hesten skal være enten brændemærket med logo og cifre, frysemærke eller chipmærket.
| admin

Mistet hestepas/ejercertifikat/stamtavle

Har du mistet papirer tilknyttet din hest, kan du anmode om et nyt hestepas, ejercertifikat eller stamtavle. Det kræver dog, at du udfylder en Tro- og loveerklæring, hvori du redegør for de bortkomne papirer.

Genudstedelse af bortkomne papirer:
Hent Tro og loveerklæring til udfyldelse

Andre skemaer:
Følanmeldelse
Foal registration in English
Indberetning af bedækning

Ansøgning om pas til uregistrerede heste 
Ajourføring af registrering
Pas til OX, paint og quarter

Ombytning af stamtavle til pas
Medicinsider
Afgang/død

Kilde: Landbrugsinfo

Hvorfor skal heste have et pas?

Alle heste i EU skal være identificerede. Det betyder, at en hest skal være mærket, registreret i en database og have et hestepas. Et gyldigt hestepas indeholder integrerede medicinsider og er gyldigt i hele hestens levetid.

Reglerne gælder for alle dyr af hestefamilien, det vil sige heste, æsler og zebraer samt krydsninger heraf. 

Hvornår skal identificeringen være på plads?

Heste skal være identificeret, inden de forlader fødselsbedriften permanent, og senest når de er 12 måneder gamle.

Dog skal heste, der skal udføres til et andet land, være identificeret, før de må udføres, uanset deres alder.

Heste, der identificeres for sent, bliver automatisk udelukket fra konsum i passet, hvilket betyder at hesten aldrig kan slagtes.

Passet skal altid følge hesten, og det skal kunne fremskaffes umiddelbart, der hvor hesten befinder sig.
Når der udstedes pas, skal hesten beskrives både i ord og ved grafisk fremstilling.

I forbindelse med besigtigelsen skal hestens alder også vurderes.

Hvornår skal passet følge hesten?

Hestepasset skal altid følge hesten. Brugeren af hesten skal altid kunne fremvise hestepasset umiddelbart, uanset om hesten er opstaldet, ude at ride, græsser eller er under transport. 

Det betyder ikke, at du skal have passet med på f.eks. en ridetur, eller når du er ude at køre med hestevogn, men passet skal kunne fremvises umiddelbart på opstaldningsstedet.

Kilde: Fødevarestyrelsen