Danske dressurdommere har været repræsenteret i dommertårnet ved de seneste tre Olympiske Lege. I Hongkong o 2008 og London i 2012 var det Leif Törnblad, i Rio i 2016 var det Susanne Baarup og ved OL i Tokyo er det Hans-Christian Matthiesen, også kaldet HC, som har fået den ærefulde opgave.
En svær optakt
”Det er vist ikke nogen hemmelighed, at det for atleterne har været en svær optakt frem mod OL i dressur, det samme gælder også for ”officials”. Personligt vil jeg gerne være optimalt forberedt, men tidligt i processen har jeg måttet erkende, at det var ikke muligt,” fortæller HC.
“Det har ikke været muligt at rejse, ikke været muligt at se hestene eller nye kombinationer mellem heste og ryttere, og det er nogle af de ting, jeg savner. I bund og grund burde det ikke gøre den store forskel, for når konkurrencen begynder, så sætter man sig ned i dommertårnet og så dømmer man det, der sker. Men øjet skal være i skarp træning for at få øje på eventuelle fejl. Det er ikke et spørgsmål om at være forudindtaget, men et spørgsmål om at være skarp rent mentalt. Jeg har jo allerede dømt til nogle af de store mesterskaber, hvor der er rigtig meget på spil og der også er pres på for dommerne. Og for mig er det vigtigt at være skarp, hvis jeg skal undgå at føle mig alt for nervøs og uforberedt, selvom jeg nu også godt kan lide, når det risler ned af ryggen af spænding, fordi det er så spændende,” siger han.
“Det bliver spændende at se, hvordan de forskellige ryttere har kunne håndtere nedlukningen, for nogen har måske haft rigtig godt af en pause, hvor man har kunne pudse øvelser af og har trivedes godt med roen, og det kan jo gøre konkurrencen endnu mere interessant. Omvendt har vi med levende dyr at gøre, så selvom man kan træne til perfektion derhjemme, kan det være svært at stå for presset, når man er ude.”
Bor for sig
HC er vel ankommet til Tokyo efter at have været igennem flere Corona-tests inden afrejsen. Hans færden i Tokyo overvåges af en App, men da dommerne kun må komme på hotellet og stævnepladsen, er deres bevægelsesfrihed væsentlig begrænset. Så ingen sightseeing til dommerne.
”Vi dommere bor ikke i den Olympiske By; det er ikke kutyme, at officials blander sig med atleterne – hverken før, under eller efter konkurrencerne – og i alle de officielle papirer står der da også, at vi “skal holde mindst to meters afstand til atleterne og én meter til alle andre”, fortæller HC.
Han og de øvrige dommere er blevet udstyret med de officielle Tokyo 2020-uniformer. Der var både ”Casual og Formel”. ”Der findes en hel protokol for, hvornår og hvad vi skal have på af tøj. På billedet er det ”casual”. Til selve konkurrencerne er det mørke lange bukser, skjorte, slips og blazer og hat i vel og mærke 32 grader og med en luftfugtighed, der nærmer sig 90%.
HC’s kolleger i dommertårnene
Ground Jury President for dresser er Tysklands Katrina Wuest, og sammen med hende skal følgende dommere i aktion: Andrew Gardner (GBR), Francis Verbeek (NED), Hans-Christian Matthiesen (DEN), Janet Foy (USA), Susie Hoevenaars (AUS) og Magnus Ringmark (SWE).
I 2011 introducerede FEI et “Judges Supervisory Panel (JSP)” et panel af dommere, som overvåger dommernes bedømmelser, og har mulighed for at rette enkelte karakterer, hvis en dommer fx ikke ser en fejl. Medlemmerne af dette supportsystem ved OL er: David Hunt (GBR), Liselotte Fore (USA) og Maribel Alonso (MEX).
Hans-Christian Matthiesen skal i aktion fredag formiddag, hvor hestene skal gennem dyrlægetjek. Det er kutyme, at dommerne overværer dyrlægekontrollen af hestene inden første konkurrence.
”OL i Tokyo er et højdepunkt i karrieren for mig, al respekt for dem, der har gjort det før – og held og lykke til alle, der har arbejdet hårdt og længe for at nå hertil”, slutter Hans-Christian Matthiesen.
Kilde: Dressurens Venner
