Skip to main content

Nanna og Orthilia leverede endnu en fin præstation

Torsdag blev Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia nummer tre i deres stævnedebut ved det internationale stævne i Østrig. I dag, fredag, var ekvipagen igen på banen – denne gang i Grand Prix Special.
| admin

Prominente navne som Isabell Werth og Jessica von Bredow-Werndl er bare nogle af dem, som danske Nanna Merrald torsdag og fredag har konkurreret imod ved AMADEUS HORSE INDOORS i Østrig.

Torsdag eftermiddag debuterede Blue Hors-rytteren på Atterupgaard Orthilia – og hvilken debut. Parret blev nummer tre i CDI***:

https://www.instagram.com/p/CKVXkTkBLfo/?utm_source=ig_web_copy_link

Fredag klokken 15.25 red Nanna igen ned ad midterlinjen på den friske hoppe efter I.P.S. Gribaldi / Donnerschlag.

Forinden havde blandt andre Jessica von Bredow-Werndl vist fin form på Ferdinand BB med hvem, hun scorede 72.638 %.

Det virkede dog ikke til at sætte Nanna under specielt stort pres – parrets præstation var fyldt med højepunkter, deriblandt fejlfrie serier og udtryksfulde piaffer, hvilket rakte til en foreløbig førsteplads med 72.851 %.

Horse2rider kom med følgende analyse af Nannas GPS:

https://www.facebook.com/horse2rider/posts/3644492518964737

Se resultatlisten for klassen her.