Skip to main content

Så lange skal dine stigbøjler være

Rider du mange heste eller i forskellige sadler, risikerer du at ride med for lange eller for korte stigbøjler. Her er nogle tips til, hvordan du finder den rette længde til den type ridning, du dyrker.
| admin

Ridning generelt

Hvis du rider ture i naturen eller udelukkende har fokus på motionsridning – altså ikke kun dyrker dressur eller springning – er det en god guideline, at dine stigbøjler skal være ankellange.

For at finde den længde, skal du tage dine fødder ud af stigbøjlerne og lade dem hænge ned ad hestens side. Stigbøjlen skal være i niveau med din ankel.

Før du stiger op på hesten, findes der desuden et ret godt trick, som du med fordel kan benytte til at få stigbøjlerne i den rigtige længde:

Det punkt, hvor stigremmen fæstnes til sadlen, rører du med dine fingre på højre hånd. Løft stigebøjlen ud med venstre hånd. Stigbøjlen skal derefter ramme din armhule, hvilket vil sikre en længde, der passer til din benlængde. Det kan dog være nødvendigt at foretage småjusteringer, når du sidder i sadlen.

Springning

Kaster du dig over ridebanespringning, så vil du nok have brug for en anelse kortere stigbøjler. Det vil gøre det nemmere for dig at skubbe din vægt ned mod hælene og dermed sikre en mere optimal opstilling, når du forcerer en forhindring. Hvis dine stigbøjler er for lange, kan du risikere, at dine ben glider tilbage, når hesten springer – eller det kan være næsten umuligt at komme op i let sæde.

En generel regel er, at dine springstigbøjler skal være to huller kortere end de er, når du rider “normalt”. Hvis I på et tidspunkt begynder at springe rigtig højt, vil du muligvis have brug for endnu kortere stigbøjler. Det kan du altid bedst fornemme selv.

Lars Bak med klassiske korte stigbøjler Foto: Zibrasport Equest

Dressur

Rider du i en dressursadel, så er det mest komfortabelt med længere stigbøjler. Er de for korte, kan de tvinge dine knæ til at lægge sig ovenpå på knæstøtterne. Derudover er lange stigbøjler et must, hvis du gerne vil opnå et korrekt, dybt sæde.

For at finde den korrekte stigbøjlelængde til dressur, så er godt udgangspunkt at gøre dem et hul længere. Til sidst vil de nok ende med at være på niveau med din hæle, når du sidder i sadlen. I begyndelsen, hvis du gør dem for lange, vil du dog opleve, at dine ben kan svinge, når du forsøger at ride letridning.

Daniel Bachmann med “lange” stigbøjler Foto: Zibrasport Equest

Læs hele artiklen her