Skip to main content

Tæt duel mellem Jacob og Karen

Jacob Theodor Schmidt var lige ved at tage sin anden sejr ved PAVO og Dansk Ride Forbunds championat. I stedet blev det Karen Møller Rohde, der blev dobbeltvinder.
| admin

Karen Møller Rohde vandt lørdag eftermiddag PAVO og Dansk Ride Forbunds championat for ungheste i springning for 4-års.

Senere blev Jacob Theodor Schmidt vinder af finalen for 5-års.

Og i 6-års finalen endte det sørme med at blive en tæt kamp mellem netop de to ryttere.

Begge havde kvalificeret sig til omspringningen, og da de havde de bedste stilkarakterer, var det også dem, der skulle sidst på banen.

Jacob lagde ud på SYVHØJEGÅRDS UNFORGETABLE S – og den unge rytter red altså til. Han kom fejlfri rundt i tiden 42.38 sekunder.

Derfor var der maksimum pres på Karen, men hun formåede at holde hovedet koldt på Cassado Ask. I en fantastisk hurtig tid på 42.31 sekunder og 0 fejl blev hun vinder af championatsfinalen for 6-års springheste.

Resultatlisten

Jacob Schmidt Foto: Zibrasport Equest