Skip to main content

Tag: Championat for ungheste

Championatsdatoer er klar til kalenderen

I springning indføres der i år et helt nyt koncept. Det inkluderer en ny finaleafvikling, der betyder, at springhestene skal ride finalen hos Stutteri Ask i uge 34 (slutningen af august). Dressurfinalerne skal fortsat afvikles på Blue Hors i uge 41 (midt i oktober).

Generelt er afviklingen af championatet for de unge dressurheste uændret i forhold til sidste år. Det betyder blandt andet også, at de to første dressurkvalifikationer på hhv. Midtsjællands Rideklub (Distrikt 3) og hos Billund Sportsrideklub (Distrikt 9) er adgangsgivende til Falsterbo Horseshow i Sverige. I praksis betyder det, at de to førstplacerede i 5-, 6-, og 7-års championaterne ved de to kvalifikationer får adgang til Falsterbo Horseshow den 8. – 16. juli 2023.

Datoer for kvalifikationsstævner i dressur 2023

DatoDistriktSted
19. – 21. majD3Midtsjællands Rideklub
Nr. 1 og 2 i 5-, 6- og 7-års kvalificeres til Falsterbo Horseshow
27. – 28. majD9Billund Sportsrideklub
Nr. 1 og 2 i 5-, 6- og 7-års kvalificeres til Falsterbo Horseshow
12. – 13. august  D7Sportsrideklubben Bogø  
9. – 11. septemberD2Frederiksværk Rideklub
16. – 17. septemberD14Sportsrideklubben Aalborg
23. – 24. septemberD10MELLEMRUNDE
Grindsted Rideklub
23. – 24. septemberD3MELLEMRUNDE
Heslegård Sportsrideklub
Uge 41D10FINALE Blue Hors

Se bestemmelser for PAVO og DRF’s Championater i dressur

Nye regler for springchampionatet og ny vært for finalen

Konceptet for championaterne i springning er blevet ændret, så der i højere grad bliver lagt vægt på at unghestene går fejlfrie runder. De 4-årige heste vil dog stadig blive bedømt af tre stildommere, udpeget af Dansk Ride Forbund, ved finalestævnet. Efter hvert endt ridt offentliggøres pointene, og ridtet kommenteres som vanligt. 

Helt konkret betyder de nye ændringer, at man fremadrettet vil ride alle kvalifikationsrunder i metode B0 fremfor metode S5 som tidligere. Dette gælder for både 4-, 5- og 6-års hestene. Derudover er alle heste, som har opnået minimum to fejlfrie runder ved kvalifikationsstævnerne startberettiget til finalestævnet. Kvalifikationerne afholdes i år i højden 100 cm for 4-års hestene, 120 cm for 5-års hestene og 130 cm for 6-års hestene. 
Som et nyt tiltag vil der i 2023 blive afholdt et championat for de 7-8-årige heste ved finalestævnet. Der er fri tilmelding til finalestævnet for disse.
Championatsfinalen er flyttet til Stutteri Ask i august måned, og ændringerne betyder, at endnu flere heste får mulighed for at deltage ved finalestævnet.

Datoer for kvalifikationsstævner i springning 2023

DatoDistriktKlub
12. – 14. maj D12DDHS/Vilhelmsborg
27. – 28. majD9Billund Sportsrideklub
17. – 18. juniD1Vallensbæk Rideklub
1. – 2. juliD12Bækgårdens Sportsrideklub
21. – 23. juliD1North Zealand
5. – 6. augustD14Kongsdal Rideklub
Uge 34D10FINALE Stutteri Ask

Se bestemmelser for PAVO og DRF’s Championater i springning

Zibrasport Equest vil som altid live streame fra finalerne i både springning og dressur. Se vores program, som det ser ud p.t. lige her: Program – Zibrasport Equest

Klar til Championatsfinaler på Blue Hors?

Efter mellemrunden i dressur hhv. øst og vest for Storebælt i den forgangne weekend, er alle finalister fundet til finalerne på Blue Hors i championaterne for unge heste – PAVO og DRF’s Championater.

Målet er at finde årets bedste 4-, 5-, 6-, og 7-års hest i dressur samt årets bedste 4-, 5- og 6-års hest i springning.

Læs også: Finalisterne til Championatsfinalerne er fundet

Finalestævne over 4 dage

Ved finalestævnet har dressurhestene første konkurrence – kvalifikationen om torsdagen den 13. oktober for de 4- og 7-årige heste. Fredag den 14. oktober er der kvalifikation for de 5- og 6-årige heste. Lørdag er der trøstfinaler i alle 4 årgange.
Fra kvalifikationsklasserne går de bedst placerede heste direkte videre til finaleklasserne: 4-års: 16 heste, 5-års og 6-års: 12 heste og 7-års: 8 heste.
Det er muligt for rytterne i trøstfinalen at nå ind i finalen. Fra trøstfinalen går følgende heste videre: 4-års: 6, 5- og 6-års: 3 og 7-års: 2 heste.
Dressurfinalerne i alle årgange afvikles søndag den 16. oktober.

Springhestene i aktion

Springhestene har banetræning onsdag, og så afvikles den første af ialt 2 kvalifikationer om torsdagen, anden kvalifikation finder sted om fredagen, mens alle 3 finaler finder sted om lørdagen.
Efter 2. kvalifikation går de 20 heste med højeste sammenlagte pointsum fra første og anden kvalifikation videre til finalen. Heste ligeplaceret med nr. 20 går ligeledes videre til finalen.

I finalen for 5- og 6-års afvikles der en omspringning for de 5 bedste og ligeplacerede med den sidst placerede ekvipage.

Læs mere om PAVO og DRF’s Championater

Der er gratis adgang til championatsfinalerne torsdag og fredag, mens det kræver billet til selve finalerne for hhv. spring- og dressurheste i weekenden den 15. – og 16. oktober. Det kan man læse mere om HER

Gense weekendens championat mellemrunder

I weekenden blev årets dressurfinalister til årets championatsfinale på Blue Hors i oktober fundet i mellemrunde Øst på Heslegård Sportsrideklub og mellemrunde Vest på Grindsted Rideklub.

I begge landsdele var det lagt op til spændende mellemrunder med kamp om topplaceringerne, da mange interessante og ikke mindst dygtige ekvipager var til start.

Læs også: Finalisterne til Championatsfinalerne er fundet

Se begge mellemrunder i arkivet

Fik du ikke set alle klasserne fra weekenden, kan du nu som Premium medlem finde det hele i vores videoarkiv. Et Premium medlemskab koster 49 kr. om måneden og giver dig adgang til live streaminger, timevis af videoindhold, Riders NOTEBOOK magasinet og meget mere! Se alle fordelene her.

Se eller gense mellemrunderne her

Finalisterne til Championatsfinalerne er fundet

Grindsted Rideklub og Heslegård Sportsrideklub var i weekenden vært for mellemrunderne i PAVO og DRF’s Championater i dressur. Nu har forbundet sat navne på de ekvipager, som kommer til start ved finalestævnet på Blue Hors den 12. – 16. oktober.

Dansk Ride Forbund har åbnet for tilmeldingen til finalestævnet i dag kl 13:00.

Sommeren over har der været afviklet en række kvalifikationsstævner i PAVO og DRF’s Championater for 4-, 5-, 6- og 7-årige dressurheste.
Ialt 40 4-års heste får adgang til championatsfinalerne på Blue Hors den 12. – 16. oktober., nr. 1 og 2 fra 2 kvalifikationsstævner er direkte kvalificeret, mens der fra mellemrunderne ialt går 30 heste videre.
24 5-års og 6-års heste får adgang til finalen, det er vinderne fra de 5 kvalifikationsstævner samt de 19 bedst placerede fra mellemrunderne.
14 7-års heste går i finalen, det er de 5 kvalifikationsvindere samt de 9 bedst placerede fra mellemrunderne. 

Se hvilke heste, der er kvalificeret til finalen:

Dressur

Springning

Sportslig stor weekend ved mellemrunden i Grindsted

Publikum kan godt begynde at se frem til PAVO og DRF’s Championatsfinaler på Blue Hors den 12. – 16. oktober. Som det har været tilfældet de senere år er kvaliteten blandt de unge dressurheste tårnhøj herhjemme, hvilket blev understreget dels i mellemrunde øst og vest denne weekend.

Grindsted Rideklub har været vært for mellemrunde vest med et tæt pakket program med adskillige starter. I klassen for 5-års heste var der ialt 31 deltagere og hele 5 ekvipager, som blev bedømt til mere end 85%

Det blev sejr til den mørkebrune hoppe St. Tropex e. Santo Domingo redet af Anne-Marie Hosbond til hele 87,4 points. Dommerne Charlotte Gluud og Dennis Holst gav: 8,9 trav, 8 skridt, 9 galop, 9 ridelighed og 8,8 for kapacitet.
Hingsten Sir Floresco e,. Sir Heinrich fulgte tæt efter redet af Moisés Azuar for Helgstand Dressage de opnåede 87,0 med en topscore på 9,2 for galop.

Mød den spanske rytter Moisés i vores interview med ham: Video: Moisés har elsket heste hele sit liv

Frederikke Gram Jacobsen og Zanderry Danheat e.d Blue Hors Zack (opdr. Mette Birkholm) kom ind på 3. pladsen med 86,6 og et 9-tal for skridt.
Simone Blomme Rasmussen og Rally von Rosing e. Revolution (opdr. Maria von Rosing) fik 86,2 med to gange 8,7 for trav og galop som deres topresultat.
Landsholdsrytter Nanna Skodborg Rasmussen (Merral) red avlshignsten Blue Hors Monte Carlo TC e. Dream Boy ind på 5. pladsen med 85,6 og karakterern 8,8 for galop som højeste karakter. Hingsten har været den mest brugte hingst blandt avlerne sidste år.

Læs også: Blue Hors Monte Carlo mest populær hos avlerne

Se resultaterne fra mellemrunden for 5 års

Vinder af 6-års mellemrunde vest Susanne Barnow med hestens opdrætter Annette Bugge og dommer Grethe Keller på hver sin side. Foto: privat

Susanne Barnow trak fra konkurrenterne

I mellemrunden for 6-års heste var der i Grindsted 21 startende. Og her var Susanne Barnow suverænt bedst med Åtoftens Dancing Memory e. Era Dancing Ht fra Annette Bugge og Claus Hansen, med helel 88,2 lagde de afstand til konkurrenterne. Dommerne Grethe Keller og Jens Holm Kristensen gav dem følgende karakterer: 8,7 trav, 9 skridt, 8,8 galop, 8,8 ridelighed og 8,8 kapapcitet.

Majken Faaborg Glerup og Midt-West Franceska e. Franklin (opdr. Stutteri Midt-Vest) fik 85,8 og med flotte 9,5 for trav.
Severo Jurado Lopez og Krones Kingston e. Franziskus (opdr. Stutteri Krone) opnåede 84,4 med et 9-tal for ridelighed.
Dommerne gav et enkelt 10-tal, til Charlotte Amby og JN’s Donkey Dance en datter af Hesselhøj Donkey Boy (opdr. Nikoline Gregersen) og 10-tallet faldt – naturligvis – fristes man til at skrive for skridt, da det netop er i skridt mange afkom efter Hesselhøj Donkey Boy brillierer.

Dansk Ride Forbund kommer senere med en liste over finalisterne til PAVO og DRF’s Charmpionatsfinaler.

Resultater fra 6-års mellemrunde vest

Mellemrunde øst for de 4- og 7-årige heste er afgjort

Der var 14 deltagende ekvipager i mellemrunde øst i PAVO og DRF’s Championater for 4-års heste i dag søndag. Anna Zibrandtsen og Rember Me DWB e. Blue Hors Don Olymbrio (opdr. Lena og Rasmus Dalsgaard) var alene i front med hele 86,6 (8,8 trav, 8,6 skridt, 8,6 galop, 8,6 ridelighed, 8,7 kapacitet). Anna Zibrandtsen satte sig også på 4. pladsen med endnu en særdeles velgående hoppe, Franklini DWB e. Franklin (opdr. Mette Madsen) der opnåede 4 gange 8,5 for trav, skridt, galop og kapacitet.
Nadja Aaboe Sloth, der i går vandt 6-års klassen med Satchmo, kom i dag ind på andenpladsen i 4-års holdet med Bonita Gersdorf e. Foundation (opdr. Inger-Marie og Leif Andersen) med 84,8.
Martin Holfelt og Beirholms Vitus Bering e. Vitalis (opdr. Kamma Beirholm) opnåede en tredjeplads med 84,4 med en skridtkarakter på 8,7 som højeste score.

Se hele resultatet HER

Kun 3 til start i 7-års klassen

Det har gennem årene vist sig vanskeligt at have et stort hold 7-årige heste championatsklar, og i år er ingen undtagelse. Der var blot 3 starter i mellemrunde øst i denne årgang, og de to af hestene blev redet af Maria Falkner Hansen. Hun sikrede sejren med Dollar Girl e. De Niro med samlet 73,857.

Se hele resultatet HER

Dagens vinder købt på auktion

Anna Zibrandtsen sejrede og var placeret med to hopper i dagens 4-års klasse, hhv. Remember Me og Franklini, begge med et tilnavn: DWB som viser, de er handlet på en af Dansk Varmblods auktioner. Ved Dansk Varmblods elitefølauktion på Vilhelmsborg tilbage i 2018 indkøbte Anna Zibrandtsen de to hopper. Remember Me e. Blue Hors Don Olymbrio/Sezuan var samme dag blev udnævnt til Årets Dressurhoppeføl, og Anna måtte ud i en budkrig om det velgående føl, og fik dengang hammerslag på 80.000 Euro for føllet. Ved samme auktion købte de også Franklini, som hendes mor havde et særligt godt øje til. Og dagens championatsresultat i mellemrunden bevidste af familien så rigtigt, da de udpegede de to hoppeføl på auktionen for fire år siden.

Anna Zibrandsen sejrede og blev nr 4. i mellemrunden for 4-års dressurheste, her sammen med groom Anja Kit Andersen. Foto: Privat

Mellemrunde vest for 4- og 7-års afgjort i Grindsted

Sommeren over har der været afviklet en række kvalifikationsstævner i PAVO og DRF’s Championater for 4-, 5-, 6- og 7-årige dressurheste.
Ialt 40 4-års heste får adgang til championatsfinalerne på Blue Hors den 12. – 16. oktober., nr. 1 og 2 fra 2 kvalifikationsstævner er direkte kvalificeret, mens der fra mellemrunderne ialt går 30 heste videre.
24 5-års og 6-års heste får adgang til finalen, det er vinderne fra de 5 kvalifikationsstævner samt de 19 bedst placerede fra mellemrunderne.
14 7-års heste går i finalen, det er de 5 kvalifikationsvindere samt de 9 bedst placerede fra mellemrunderne. Finalisterne offentliggøres på Dansk Ride Forbunds hjemmeside umiddelbart efter mellemrunderne.

Hele 46 4-års heste til start i Grindsted

Der var virkelig noget at se på i Grindsted, som er vært for mellemrunde vest, her kom 46 ekvipager til start i 4-års holdet, og det blev helt utrolig tæt i topkampen med heste af stor kvalitet og med meget høje points givet af dommerne Helle Westh og Camilla Qvistgaard.

Det blev Anders Uve Sjøbeck Hoeck som sikrede sejren med 88,8 (9,3 trav, 8,3 skridt, 9 galop, 8,8 ridelighed 9 kapacitet) på Quinn G e. Quaterhit (opdr. Helene Geervliet). Anne-Marie Hosbond og Fabulosa scorede bl.a. 9,2 for trav og opnåede ialt 88,2 til andenpladsen. Samme sum opnåede Josefine Dahl Hoffmann med Nordentoft’s Ibi-Alabast e. Asgard’s Ibiza (opdr. Neergaard Dressage) hun opnåede et 9-tal for både galop og ridelighed.
Mette Sejbjerg Jensen og Straight Horse Floriana e. Franklin (opdr. Straight Horse Aps) kom ind på 4. pladsen med 88 point og bl.a. 9,3 for galop og 9 for trav og kapacitet.

Der var ialt 12 placerede i klassen og resultatet kan ses i sin helhed HER

Læs også: Hvem bliver finalisterne i årets dressur championat?

Mellemrunde vest i PAVO og DRF’s Championat for 7-års dressurheste. Vinder Signe Kirk Kristiansen. Foto: Zibrasport Equest

Signe og Suarez i front

I championatet for 7-års heste bedømmes ikke alene hestenes gangartsmæssige kvaliteter samt ridelighed og kapacitet, som det sker i de øvrige årgang, for hertil kommer en bedømmelse af selve programmets tekniske udførelse.

Vinder blev Signe Kirk Kristiansen og Suarez e. Sezuan, den tidligere avlshingst, som var den mest benyttede dressur-avlshingst i Sverige i 2018 og 2019 er nu vallak, og hans kvaliteter udløste klassens højeste score på 81 (8,2 trav, 7,9 skridt, 8,1 galop, 8 ridelighed og 8,3 kapacitet), mens programmet vurderet til 71,154 rakte til en anden plads efter Rikke Dupont og Grand Galiano e. Grand Galaxy Win (opdr. Lotte og Gert Buchhave) de opnåede 71,410 og 79 for gangartsbedømmelsen ialt 75,205 mod Signe Kirk Kristiansens 76,077. Emma Ahlberg og Logo’s Gaya e. Grand Galaxy Win (opdr. Jette Fries) kom ind på 3. pladsen med ialt 74,893.

Følg med på Zibrasport Equest

Grindsted Rideklub er vært for mellemrunden i dressur den 24. og 25. september 2022. Vi streamer live fra Grindsted begge dage.

Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer: Pay pr view adgang for 99 kr.

Se start- og resultatlister her

Mellemrunde øst er afgjort for 5- og 6-års

Heslegård Sportsrideklub er i denne weekend vært for mellemrunde øst i PAVO og DRF’s Championater for unge dressurheste. I dag lørdag har de 5- og 6-årige heste været i konkurrence, men der i morgen er mellemrunde for de 4- og 7-årige heste.

Samtidig med mellemrunde øst afvikles også mellemrunde vest i Grindsted og det er de bedste ekvipager fra mellemrunderne, som får adgang til championatsfinalerne på Blue Hors den 12. – 16. oktober.

Læs også: Hvem bliver finalisterne i årets dressur championat?

Mellemrunde for 5-års

7 heste kom til start i mellemrunden for 5-årige heste, og vinder blev Ida Guldberg med Cocktail KL e. Blue Hors Don Olymbrio (opdr. Kim Schebye) de opnåede 83 point (7,8 trav, 8,7 skridt, 8,2 galop, 8,5 ridelighed, 8,3 kapacitet). placeret som nr. to blev Kathrine Springborg på familiens hjemmeavlede Springborgs Abiza e. Asgard’s Ibiza med 82,6 points.

Dommere i klassen for 5-års heste var: Charlotte Gluud og Dennis Holst.

Pavo og DRF’s Championat mellemrunde øst – 5-års heste. Foto: Zibrasport Equest

Mellemrunde for 6-års

Klassen for 6-års heste havde 10 startende ekvipager og de tre placerede blev: Nadja Aaboe Skoth med Satchmo e. Hesselhøj Donkey Boy (opdr. Erik Mølbak) med 85,2 points (8,4 trav, 8,6 skridt, 8,6 galop, 8,4 ridelighed, 8,6 kapacitet)

Jan Møller Christensen og Hesselhøj Dream e. Hesselhøj Donkey Boy (opdr. Dorthe og Hans Jørgen Hoeck) kom ind på andenpladsen med 84,8 points fulgt af Helene Melsen med Picabo en svenskopdrættet vallak e. Negro de opnåede 83 points.

Dommere i klassen for 6-års heste var: Grethe Keller og Jens Holm Kristensen.

Heslegård Sportsrideklub er vært for mellemrunden i dressur den 24. og 25. september 2022. Vi streamer alle klasser pånær LA2 og LA5 lørdag samt LA1 og LA4 søndag.

Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer: Pay pr view adgang for 99 kr.

Se start- og resultatlister her

De unge springheste dystede på Riders Cup

Ved Rideres Cup’s C-stævne i springning denne uge, blev der torsdag afviklet kvalifikation i PAVO og DRF-championat for 4-, 5-, og 6-års springheste. Mange talentfulde ungheste blev bedømt på Riders Cup’s dejlige anlæg i Herlufmagle, af de to erfarne stildommere Kenneth Ernst og Vivi Grav Hansen.

Flotte karakterer til 4-års holdet

I 4-års klassen var 38 talentfulde springheste til start, og bedst af alle var Mie Mundberg Hansen og den røde hoppe efter Carlo/Cellestial, der blev belønnet med en flot karakter på 8.3 af de to dommere. Andenpladsen blev i denne kvalifikation delt mellem Adam Sparlund Olesen og MB Rockvardo (e. Rockland/Calvaro) med karakteren 8.2 og Mathilde Lind Skjøtt og Cocktails Comme Faut-L (e. Comme Il Faut Plus/Godsend du Reverdy) ligeledes med samlet 8.2.

Hele resultatet af kvalifikationen kan ses her

5-års hestene gjorde god figur

I kvalifikationen for 5-års springheste kom 20 equipager til start. Bedst af de 20 var Rikke Andersen og den særdeles velspringende Holdup Du Bobois (e. Balou du Rouet/Cock Du Midour), der blev belønnet med hele 8,4 for deres flotte runde på banen. Som nummer 2 blot 0,1 point efter Rikke kom Benjamin Saurugg og den smukke mørkebrune D’artagnen Alfavad Z (e. Dominator 2000 Z/Crown Z ) med en score på 8,3. Og som 3. placeret i 5-års klassen scorede Catrine Vith Hansen og Dickens (e. Dinken/Cavall Ask) karakteren 8,1 for dagens ridt.

Rikke Andersen og Holdup du Bobois foto:Pavo Danmark

Det samlede resultat af kvalifikationen kan ses her

Rikke Andersen tog endnu en sejr

Denne gang i kvalifikationen for 6-års hestene. 10 heste sprang for dommerne i 6-års kvalifikationen, og her var Rikke Andersen igen bedst, denne gang med den brune hoppe Twilight (e. Farvorit Ask/Lambrusco Ask), og sikrede sig endnu en sejr med karakteren 8,4.
Lige i hælene på Rikke og Twilight fulgte Victoria Sophia Hjorth-Madsen og Landlyst Asmodeus (e. Bøgegårdens Apollo/Coronado) og Jacob Theodor Schmidt med Bøgegårdens Gladiator (e. Bøgegårdens Gladiola/Crelido) begge med en bedømmelse der rakte til 8,3 fra dommerne idag.

Se hele resultatet af klassen her

Finalen i PAVO og DRF’s Championater for unge heste afvikles traditionen tro hos Blue Hors d. 13. – 16. oktober.

Startlisterne til weekendens mellemrunde er klar

Denne weekend byder på masser af dressur her på Zibrasport Equest.

Mellemrunde ØST og VEST i PAVO og DRFs Championater for ungheste i dressur bliver nemlig afviklet i henholdsvis Karlslunde og Grindsted – og du kan selvfølgelig følge de unge talenter live her på sitet lørdag og søndag.

Se med live lørdag og søndag

Karlsunde (mellemrunde øst)

Lørdag 25. september
09:30 Mellemrunde 5 års – 11 ekvipager skal at kæmpe om de eftertragtede finalepladser. Joachim Chr. Thomsen og Jan Møller Christensen er på startlisten.
11:25 Mellemrunde 6 års – I denne klasse kan du se frem til at opleve Michael Søgaard og Maria Falkner Hansen.
12:40 Championatsprogram 4 års
13:30 MA1
14:30 Procentklase SVHG 6-8


Søndag 26. september
09:30 Mellemrunde 4 års – 17 ekvipager har fundet vej til mellemrunden i det østlige Danmark. Atterupgaards Selina Solberg Vittinghus får en travl formiddag. Ligeså gør Maria Falkner Hansen, Anders Hoeck og Camilla Ahlers Pedersen, der har to heste med i klassen.
11:55 LA4
12:45 MB2

Start-og resultatlister

Grindsted (mellemrunde vest)

Lørdag d. 25. september
09:00 LA2
10:02 MB2
10:52 Championat 4 års – her er hele 45 ekvipager til start; avlshingstene FREETOWN, BLUE HORS MONTE CARLO TC og SLANGERUPGAARDS FLOTTENHEIMER er nogle af dem, du kan følge live her på Zibrasport Equest.


Søndag d. 26. september
09:00 Showklasse (Inter I-II, Grand Prix)
09:45 Championat 5 års – OL-rytterne Nanna Merrald og Severo Jurado López viser deres unge håb frem i denne klasse.
15:05 Championat 6 års- 16 ekvipager har meldt til start i søndagens sidste klasse. Heriblandt Cristian Tudela Ruiz og Betina Jæger.

Start- og resultatlister

Læs også: Anders Sjøbeck Hoeck har fire heste til start i mellemrunden

Anders Sjøbeck Hoeck har fire heste til start i mellemrunden


Anders Sjøbeck Hoeck går en travl weekend i møde. Den 18-årige fyr, der er ældste søn af Dorthe og Hans Jørgen Hoeck, har nemlig intet mindre end fire heste kvalificeret til mellemrunden i Pavo og DRFs dressurchampionat.

Se mellemrunde vest

Se mellemrunde øst

Lørdag skal han på banen i Grindsted – Hesselhoej Double Up og Lohmanns Sagoson er tilmeldt fireårs-klassen.

Og søndag tager Anders mod øst, nærmere bestemt Karlslunde, hvor han sætter sig i sadlen på Hesselshoej Rock a Billy og Donkey King.

Anders Sjøbeck Hoeck om at være ung hingsteholder

Fire dejlige heste

Anders ser masser af kvaliteter i hver af de fire heste.

“Sagoson er rigtig dejlig vallak. Den gik til 8,7 i kvalifikationen, og jeg har redet Sagoson, siden vi købte ham i foråret.

Double Up en fireårs hingst, vi selv har avlet. Den er efter Donkey Boy, og så er den lavet på en helsøster, der var mor til præmiehingsten Hesselhoej Gnags. Jeg har redet Double Up fra dengang, han var helt rå.”

Når Anders er færdig med at ride mellemrunde vest lørdag eftermiddag, så går turen retur til Fyn, hvor Hesselshoej har base.

“Jeg skal lige hjem og ride, og så tager vi til Sjælland, hvor jeg skal ride mellemrunde vest om søndagen.

Der skal jeg ride vores avlshingst Rock a Billy – han er en rigtig fin hest, og jeg tror, han bliver en rigtig god programhest. Den har virkelig udviklet sig siden kvalifikationen, så det glæder jeg mig til.

Donkey King er en vallak, vi købte i foråret. Han var redet i ca. to måneder, da vi købte ham. Han er en dejlig hest med tre regulære gangarter. Jeg tror, den bliver rigtig god som fem- og seksårs,” forklarer Anders.

Sundt med oplevelser

Hans unge alder til trods, så har Anders allerede masser af erfaring. Til dagligt driver han Hesselhoej sammen med sin far, og Anders har allerede haft stor succes i de danske championater.

I 2019 blev han ved DRF 4 års championat på Blue Hors nr. 2 med Highfive fuglsang, i 2020 kvalificerede Anders 5 heste til DRF championats finaler, han var dermed den rytter med flest kvalificerede heste, her vandt han både 4 års championat med Hesselhøj Downtown og 5 års championat på Highfive Fuglsang.

hesselhoej.dk

Og netop den rutine skinner igennem, når Anders taler om weekendens stævner.

“Vi tager de unge heste med for at uddanne dem. De oplever en masse, og det er godt, at de prøver at komme ud en weekend.

Jeg er ikke så nervøs, som jeg måske var første gang. Jeg synes, det er spændende, og jeg kan godt lide at ride unge heste.

Hvis ikke alting lykkedes, så har man stadig en god hest med hjem. Jeg ved i hvert fald, at jeg har nogle dejlige heste kvalificeret,” slutter Anders, der faktisk er sikret deltagelse i Pavo og DRFs championatsfinale på Blue Hors i midten af oktober.

Sammen med Hesselhoej Captain Morgan vandt han nemlig fireårs championatskvalifikationen i springning med 8,4.

Se startlister mellemrunde øst

Se startlister mellemrunde vest

  • 1
  • 2