Skip to main content

Tag: Charlotte Fry

Nyd Glamourdale og Fry’s 90% kür i London

Det var egentlig ikke meningen, at Glamourdale skulle deltage ved FEI World Cup i London, men i træningen fortalte han, at han var klar, fortalte Charlotte Fry efter sejren i den korte Grand Prix. De tog også sejren i küren, som de gjorde det ved VM i Herning, og Charlotte foræller, at han var faktisk føltes bedre i flere øvelser i London, end da de vandt guld i Herning.

De scorede også deres personligt bedste resultat med 90.995% foran det entusiastiske hjemmepublikum i London. Charlotte rider for den danske OL-rytter Anne van Olst, der er bosat i Holland.

Publikum fulgte parret med taktfaste klapsalver op ad midterlinjen, og stemningen var fantastisk i den fyldte hal.

Glamourdale og Fry stiller til start London

Verdensmesterparret fra Herning har meldt deres ankomst ved dette års London International Horse Show. Dressurklasserne afvikles d. 15.-16. december, og det bliver altså Charlotte Fry og Glamourdales første optræden siden VM i Herning i sommer.

Læs også: Charlotte Fry tager endnu en titel som verdensmester

Den smukke sorte Glamourdale har ikke været vist siden VM, og der er med sikkerhed mange der glæder sig til at se den imponerede hest i konkurrence igen. Lottie har startet flere heste siden VM, men mon ikke også hun glæder sig til at ride op ad midterlinien på Glamourdale på hjemmebane i London.

Læs også: Glamourdale – Månedens hest hos FEI

Se opslaget på Instagram:

Stjernespækket startfelt

Fry kommer ikke som den eneste toprytter til det prestigefyldt show. Hun gøres selskab af blandt andet holdkammeraterne Gareth Huges og Richard Davison. Også tyskland bliver flot repræsenteret med Helen Langehanenberg og Ingrid Klimke. Fra Holland har Hans Peter Minderhoud meldt sin ankomst. Det samme har spanske Alejandro Mendez og australske Simone Pearce, for blot at nævne nogle af de prominente ryttere der kan opleves i London.

Ingen danske ryttere til start

Trods det faktum at London International Horse Show hoster den næstsidste World Cup-kvalifikation i dressur inden årsskiftet, tager ingen af de danske dressurryttere turen til England.
Se deltagerlisten HER

Glamourdale – Månedens hest hos FEI

Det internationale rideforbund FEI, har i denne måned valgt den regerende verdensmester i dressur Glamourdale, som månedens hest.

Den 11-årige sorte KWPN-hingst e. Lord Leatherdale vandt sammen med sin rytter Charlotte Fry, guld i Grand Prix Special og Grand Prix Freestyle, og parret tog holdsølv med resten af teamet fra Storbritanien ved VM i Herning.

Den imponerende sorte hingst med den kæmpestore galop fik flere gange publikum til at udbryde “wow” under sine ridt i Herning. Danske Bjarne Nielsen omtalte Glamourdale som verdens pt. bedste hest, da han kommenterede verdensmesterskaberne i dressur på DR – inden første medalje var i hus, vel at mærke.

Charlotte Fry and Glamourdale. Herning2022. Foto: Kee Frandsen- Den Smukke Hut

”Glamourdale gjorde det helt fantastisk inde på banen, og hans galop og changementer var højdepunkterne. Det giver den bedste følelse i verden,” Charlotte Fry

Avl og sport

Glamourdale er en eftertragtet avlshingst, og har allerede flere særdeles succesfulde afkom, og endnu flere på vej. Han fik en særdeles god bedømmelse ved sin kåring, og hans afkom er fulgt i faderens fodspor.

Bedømmelse:
Glamourdale er en ærlig og pålidelig hingst med et særdeles godt temperament. Han er arbejdsom og meget nem at arbejde med. Hans skridt er stor og ren. Traven har rigtig god kvalitet og balance. Galoppen er stor og kraftfuld med god op-ad-bakke tendens. Glamourdale bevæger sig med rigtig god selvbæring, elastisitet og balance. Glamourdale har et stort talent som dressurhest og giver sin rytter en rigtig god fornemmelse.

Følbedømmelse:
Glamourdales afkom er veludviklede, langlemmede tiltalende føl. Typisk dressurmodel, Skridten er god. Traven er op-ad-bakke med god elastisitet. Galoppen er kraftfuld og elastisk.

Glamourdalens meritter

  • 2018 FEI World Champion for 7års heste
  • 2019 Vinder af Prix st Georges i Aachen
  • 2020 kåret som “KWPN Horse Of The Year”
  • 2022 Dobbelt Verdensmester ved VM Herning 2022

Glamourdale er stationeret hos og ejet af Van Olst Horses, hvorfor han føles en lillebitte smule dansk. Danske Anne van Olst er nemlig med Chatlotte Fry og Glamourdale hele vejen, og mon ikke der venter endnu flere store eventyrer for den smukke sorte hingst og teamet fra Van Olst Horses i fremtiden.

Læs mere om Glamourdale hos Van Olst Horses.

Se interview med Charlotte Fry ved VM i Herning herunder.

Find hele portrættet af Glamourdale hos FEI

Nye ranglister offentliggjort af FEI – dressur

FEI har offentliggjort nye ranglister for både spring og dressur, og vi kan godt afsløre at der er sket lidt efter det veloverståede VM i Herning.

4 danske dressur equipager i top 10

Hele 4 danske equipager ligger i top 10 på verdensranglisten i dressur. Ikke overraskende ligger Cathrine Laudrup-Dufour og Vamos Amigos nr. 2 med hele 2791 point. Lige i hælene på Vamos kommer Cathrines anden superstjerne Bohemian på 3. pladsen med 2716 point. Vamos og Bohemian, lå også henholdsvis nummer 2 og 3 på ranglisten før VM, men har efter Verdensmesterskabet byttet plads. Vi spurgte Cathrine hvordan det føles at være både nummer 2 og 3 på verdensranglisten, da hun var gæst i Riders Corner i Herning.

Bohemian og Vamos Amigos Foto: www.sportfotos-lafrentz.de og Zibrasportequest.com


Som nummer 5 har vi endnu en dansk equipage, der gjorde særdeles flot figur i Herning, med blandt andet en ny personlig rekord i Grand Prix. Nemlig Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera. Parret er siden sidste rangliste opdatering dalet en enkelt plads fra nummer 4, men ligger fortsat flot i top 5.

Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera ved OL i Tokyo. © www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Sidste danske equipage i top 10, er naturligvis Daniel Bachmann Andersen og den røde vallak Marshall-Bell, der er hoppet 2 pladser fra nr. 11 til nuværende placering som nr. 9 på ranglisten. Også Daniel og Marchall lavede ny personlig bedste præstation i Herning i Grand Prix.

Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell. Herning 2022. Foto: Riders NOTEBOOK

Charlotte Fry hopper hele 9 pladser

Efter sin magtdemonstration med den smukke sorte hingst Glamourdale i Herning, er engelske Charlotte Fry hoppet intet mindre en 9 pladser op på verdensranglisten, og ligger nu nummer 7.

Glamourdale var på alles læber ved VM 2022 og Charlotte lagde bestemt heller ikke skjul på hendes enorme taknemlighed over at ride så fantastisk en hest, da vi mødte hende i Herning.

Charlotte Fry and Glamourdale. Herning2022. Foto: Kee Frandsen- Den Smukke Hut

Charlotte Fry: Den nye dressur-dronning?

Følgende er et uddrag af et portræt af Charlotte Fry, som kan læses i sin fulde længde i det seneste Riders NOTEBOOK magasin.

Charlotte Fry, eller Lottie som hun kaldes af de fleste, var det helt store samtaleemne, da FEI World Championship blev afholdt i Herning i august. Sammen med den 11-årige KWPN-hingst Glamourdale e. Lord Leatherdale vandt hun guld i Grand Prix Special og Grand Prix Freestyle – og tog holdsølv med resten af teamet fra Storbritannien.

”Det er helt fantastisk, og jeg har slet ikke forstået det. Glamourdale gjorde det helt fantastisk inde på banen, og hans galop og changementer var højdepunkterne. Det giver den bedste følelse i verden,” var nogle af de ord, som den nykårede verdensmester sagde efter sine ridt.

Charlotte Fry og Glamourdale til VM i Herning. Foto: Kee Frandsen

Og den omtalte galop gjorde ikke kun sit indtryk på Lottie og dommerne. Man kunne mærke suset i Stutteri Ask Stadium, når Charlotte og Glamourdale satte i fi galop gennem arenaen. Den imponerende, sorte hingst med sin kæmpestore galop fik publikum til at bryde ud i begejstring og ”wow!” flere gange under sine ridt i Herning.

Danske Bjarne Nielsen skyede heller ikke væk fra at omtale Glamourdale som verdens pt. bedste hest, da han kommenterede på DR – inden den første medalje var i hus vel at mærke.

Mistede sin mor

Trods Charlottes unge alder har hun været igennem mere end de fleste unge kvinder – både på godt og ondt.

[…]

Læs hele portrættet af Charlotte Fry her

Abonnér på Riders NOTEBOOK magasinet

Riders NOTEBOOK er et magasin af hestefolk til hestefolk, som udkommer seks gange årligt. Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle hesteinteresserede, uanset om du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodsheste eller specialracer, nyheder eller faglige artikler.

Som Premium medlem har du fri adgang til at læse Riders NOTEBOOK her. Er du ikke Premium medlem, kan du i stedet købe abonnement på det online eller det fysiske blad lige her.

Så er det nye Riders NOTEBOOK på gaden

Det nye Riders NOTEBOOK magasin udkommer i dag, og du kan godt begynde at glæde dig til 82 sider med en god pose blandede bolsjer fra ridesporten! Er du Premium medlem, kan du GRATIS læse online udgaven.

VM på hjemmebane

I dette magasin kan vi naturligvis ikke komme udenom et veloverstået VM på hjemmebane i Herning. Vi ser tilbage på mesterskabet med nogle af de mange fantastiske billeder i en flot billedserie med højdepunkter fra Herning, et overblik over de danske medaljer og en særskilt artikel om voltigering, der tog publikum med storm! Når vi siger VM, kan vi heller ikke komme udenom den nykårede dobbelte verdensmester i dressur, britiske Charlotte Fry, som slog de rutinerede kræfter og vandt mange dressurelskeres hjerter med Glamourdale. Kom også tættere på den charmerende rytter i et fint portræt i magasinet. Du kan læse et uddrag af portrættet her.

Læs også: Riders NOTEBOOK special edition i forbindelse med VM (engelsk)

Bliv klogere på bl.a. mounted games og løsdrift

Årets fjerde magasin byder på flere spændende portrætter. Du kan bl.a. læse om en af landets bedste firspands-kuske Lars Jespersen Dau og hans haflingerspand, og kun 11-årige Emma Bahnson, som er på U12 landsholdet i mounted games!

Du kan også læse om Spotilas Boesgaard, den kårede knapstrupperhingst efter legendariske Totilas, og et stort tema om løsdrift, hvor vi ser nærmere på både lovgivning, praktik, sikkerhed og indretning samt de unge hestes opvækst i løsdrift hos Stutteri Ask.

Køb magasinet her

Om Riders NOTEBOOK

Riders NOTEBOOK er en del af Zibrasport Equest – og er et moderne magasin fra hestefolk til hestefolk.

Vi ønsker at skabe et flot visuelt magasin med kant og kvalitet, som både er relevant for dressurrytteren og familiemoren med sin islænder.

Vores magasin er fyldt med gode dybdegående artikler, små sjove noter, unikke og flotte billeder og inspirerende hestestof i øjenhøjde med læseren.

Visionen med magasinet er, at det skal henvende sig til en bred målgruppe – nemlig hesteentusiaster i alle afskygninger.

Riders NOTEBOOK favner bredden og skal skabe plads og inspiration til forskellige grene af hestesporten.

Læs mere om Riders NOTEBOOK