Skip to main content

Tag: Dressur

Mellemrunde øst for de 4- og 7-årige heste er afgjort

Der var 14 deltagende ekvipager i mellemrunde øst i PAVO og DRF’s Championater for 4-års heste i dag søndag. Anna Zibrandtsen og Rember Me DWB e. Blue Hors Don Olymbrio (opdr. Lena og Rasmus Dalsgaard) var alene i front med hele 86,6 (8,8 trav, 8,6 skridt, 8,6 galop, 8,6 ridelighed, 8,7 kapacitet). Anna Zibrandtsen satte sig også på 4. pladsen med endnu en særdeles velgående hoppe, Franklini DWB e. Franklin (opdr. Mette Madsen) der opnåede 4 gange 8,5 for trav, skridt, galop og kapacitet.
Nadja Aaboe Sloth, der i går vandt 6-års klassen med Satchmo, kom i dag ind på andenpladsen i 4-års holdet med Bonita Gersdorf e. Foundation (opdr. Inger-Marie og Leif Andersen) med 84,8.
Martin Holfelt og Beirholms Vitus Bering e. Vitalis (opdr. Kamma Beirholm) opnåede en tredjeplads med 84,4 med en skridtkarakter på 8,7 som højeste score.

Se hele resultatet HER

Kun 3 til start i 7-års klassen

Det har gennem årene vist sig vanskeligt at have et stort hold 7-årige heste championatsklar, og i år er ingen undtagelse. Der var blot 3 starter i mellemrunde øst i denne årgang, og de to af hestene blev redet af Maria Falkner Hansen. Hun sikrede sejren med Dollar Girl e. De Niro med samlet 73,857.

Se hele resultatet HER

Dagens vinder købt på auktion

Anna Zibrandtsen sejrede og var placeret med to hopper i dagens 4-års klasse, hhv. Remember Me og Franklini, begge med et tilnavn: DWB som viser, de er handlet på en af Dansk Varmblods auktioner. Ved Dansk Varmblods elitefølauktion på Vilhelmsborg tilbage i 2018 indkøbte Anna Zibrandtsen de to hopper. Remember Me e. Blue Hors Don Olymbrio/Sezuan var samme dag blev udnævnt til Årets Dressurhoppeføl, og Anna måtte ud i en budkrig om det velgående føl, og fik dengang hammerslag på 80.000 Euro for føllet. Ved samme auktion købte de også Franklini, som hendes mor havde et særligt godt øje til. Og dagens championatsresultat i mellemrunden bevidste af familien så rigtigt, da de udpegede de to hoppeføl på auktionen for fire år siden.

Anna Zibrandsen sejrede og blev nr 4. i mellemrunden for 4-års dressurheste, her sammen med groom Anja Kit Andersen. Foto: Privat

Mellemrunde vest for 4- og 7-års afgjort i Grindsted

Sommeren over har der været afviklet en række kvalifikationsstævner i PAVO og DRF’s Championater for 4-, 5-, 6- og 7-årige dressurheste.
Ialt 40 4-års heste får adgang til championatsfinalerne på Blue Hors den 12. – 16. oktober., nr. 1 og 2 fra 2 kvalifikationsstævner er direkte kvalificeret, mens der fra mellemrunderne ialt går 30 heste videre.
24 5-års og 6-års heste får adgang til finalen, det er vinderne fra de 5 kvalifikationsstævner samt de 19 bedst placerede fra mellemrunderne.
14 7-års heste går i finalen, det er de 5 kvalifikationsvindere samt de 9 bedst placerede fra mellemrunderne. Finalisterne offentliggøres på Dansk Ride Forbunds hjemmeside umiddelbart efter mellemrunderne.

Hele 46 4-års heste til start i Grindsted

Der var virkelig noget at se på i Grindsted, som er vært for mellemrunde vest, her kom 46 ekvipager til start i 4-års holdet, og det blev helt utrolig tæt i topkampen med heste af stor kvalitet og med meget høje points givet af dommerne Helle Westh og Camilla Qvistgaard.

Det blev Anders Uve Sjøbeck Hoeck som sikrede sejren med 88,8 (9,3 trav, 8,3 skridt, 9 galop, 8,8 ridelighed 9 kapacitet) på Quinn G e. Quaterhit (opdr. Helene Geervliet). Anne-Marie Hosbond og Fabulosa scorede bl.a. 9,2 for trav og opnåede ialt 88,2 til andenpladsen. Samme sum opnåede Josefine Dahl Hoffmann med Nordentoft’s Ibi-Alabast e. Asgard’s Ibiza (opdr. Neergaard Dressage) hun opnåede et 9-tal for både galop og ridelighed.
Mette Sejbjerg Jensen og Straight Horse Floriana e. Franklin (opdr. Straight Horse Aps) kom ind på 4. pladsen med 88 point og bl.a. 9,3 for galop og 9 for trav og kapacitet.

Der var ialt 12 placerede i klassen og resultatet kan ses i sin helhed HER

Læs også: Hvem bliver finalisterne i årets dressur championat?

Mellemrunde vest i PAVO og DRF’s Championat for 7-års dressurheste. Vinder Signe Kirk Kristiansen. Foto: Zibrasport Equest

Signe og Suarez i front

I championatet for 7-års heste bedømmes ikke alene hestenes gangartsmæssige kvaliteter samt ridelighed og kapacitet, som det sker i de øvrige årgang, for hertil kommer en bedømmelse af selve programmets tekniske udførelse.

Vinder blev Signe Kirk Kristiansen og Suarez e. Sezuan, den tidligere avlshingst, som var den mest benyttede dressur-avlshingst i Sverige i 2018 og 2019 er nu vallak, og hans kvaliteter udløste klassens højeste score på 81 (8,2 trav, 7,9 skridt, 8,1 galop, 8 ridelighed og 8,3 kapacitet), mens programmet vurderet til 71,154 rakte til en anden plads efter Rikke Dupont og Grand Galiano e. Grand Galaxy Win (opdr. Lotte og Gert Buchhave) de opnåede 71,410 og 79 for gangartsbedømmelsen ialt 75,205 mod Signe Kirk Kristiansens 76,077. Emma Ahlberg og Logo’s Gaya e. Grand Galaxy Win (opdr. Jette Fries) kom ind på 3. pladsen med ialt 74,893.

Følg med på Zibrasport Equest

Grindsted Rideklub er vært for mellemrunden i dressur den 24. og 25. september 2022. Vi streamer live fra Grindsted begge dage.

Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer: Pay pr view adgang for 99 kr.

Se start- og resultatlister her

Mellemrunde øst er afgjort for 5- og 6-års

Heslegård Sportsrideklub er i denne weekend vært for mellemrunde øst i PAVO og DRF’s Championater for unge dressurheste. I dag lørdag har de 5- og 6-årige heste været i konkurrence, men der i morgen er mellemrunde for de 4- og 7-årige heste.

Samtidig med mellemrunde øst afvikles også mellemrunde vest i Grindsted og det er de bedste ekvipager fra mellemrunderne, som får adgang til championatsfinalerne på Blue Hors den 12. – 16. oktober.

Læs også: Hvem bliver finalisterne i årets dressur championat?

Mellemrunde for 5-års

7 heste kom til start i mellemrunden for 5-årige heste, og vinder blev Ida Guldberg med Cocktail KL e. Blue Hors Don Olymbrio (opdr. Kim Schebye) de opnåede 83 point (7,8 trav, 8,7 skridt, 8,2 galop, 8,5 ridelighed, 8,3 kapacitet). placeret som nr. to blev Kathrine Springborg på familiens hjemmeavlede Springborgs Abiza e. Asgard’s Ibiza med 82,6 points.

Dommere i klassen for 5-års heste var: Charlotte Gluud og Dennis Holst.

Pavo og DRF’s Championat mellemrunde øst – 5-års heste. Foto: Zibrasport Equest

Mellemrunde for 6-års

Klassen for 6-års heste havde 10 startende ekvipager og de tre placerede blev: Nadja Aaboe Skoth med Satchmo e. Hesselhøj Donkey Boy (opdr. Erik Mølbak) med 85,2 points (8,4 trav, 8,6 skridt, 8,6 galop, 8,4 ridelighed, 8,6 kapacitet)

Jan Møller Christensen og Hesselhøj Dream e. Hesselhøj Donkey Boy (opdr. Dorthe og Hans Jørgen Hoeck) kom ind på andenpladsen med 84,8 points fulgt af Helene Melsen med Picabo en svenskopdrættet vallak e. Negro de opnåede 83 points.

Dommere i klassen for 6-års heste var: Grethe Keller og Jens Holm Kristensen.

Heslegård Sportsrideklub er vært for mellemrunden i dressur den 24. og 25. september 2022. Vi streamer alle klasser pånær LA2 og LA5 lørdag samt LA1 og LA4 søndag.

Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer: Pay pr view adgang for 99 kr.

Se start- og resultatlister her

Danske ryttere til NM i military

Fredag går det løs for militaryrytterne i Starum, Norge. Der skal nemlig dystes om medaljer ved “Nordic Baltic Eventing Championship”.
Som navnet lyder er det de nordiske lande der dyster mod hinanden, som vi også kender det for henholdsvis dressur og springning.

Af danske ryttere til start kan blandt andre nævnes seniorrytter Anne Dorte Møller Espersen med hendes trofaste makker, den hvide vallak Polar fox, der har flere sejre og placeringer på dette niveau i rygsækken. For junior/ungrytterene kommer bland andre den nykårede danske mester Victoria Suzette Kahr med hele 2 heste. Den ene, hendes DM guld-makker Sartre. Ponyrytterne stiller også talstærkt til start, og her finder vi også en nykåret danmarksmester, nemlig Sofia Zornig Sylvestersen på Gredsagergaards Roberto.

Læs også: Militaryguldregn over Peter, Victoria og Sofia

Følgende mesterskaber afgøres

Der er en række medaljesæt, der skal uddeles inden weekenden går på held, og de nordiske militaryryttere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland har meget at glæde sig til i løbet af de kommende dage, herunder:

-Senior holdmesterskab
-Junior/ungrytter holdmesterskab
-Pony holdmesterskab
-Senior individuelt
-Junior/ungrytter individuelt
-Pony individuelt

Det bliver spændende at følge danskernes præstationer i Norge, hvor konkurrencen imorgen fredag, starter på dressurbanen.

Find start- og resultatlisterne her.

Beriderelev brækker ryggen

I 3. afsnit af TV2 Østjyllands serie “Op på hesten”, møder vi den jyske beriderelev Kristian, der trods en ret alvorlig skade, hvor han brækkede flere knogler og måtte igennem et langt genoptræningsforløb, nægter at give op på drømmen om at blive berider.
Berideruddannelsen er benhårdt arbejde og dedikation fra morgen til aften, men det generer på ingen måde Kristian. Han elsker alle de udfordringer den alsidige hverdag i beriderlærer fører med sig.


Tyske stjerner til kamp for retfærdighed efter barsel

Ridesporten er en af de få sportsgrene, hvor mænd og kvinder konkurrerer på lige vilkår og har de samme betingelser for at nå til tops. Og så alligevel ikke helt. Nu gør tyske stjerner nemlig op med FEIs regler omkring barselsorlov, som lige nu sætter en stopper for Jessica von Bredow-Werndls comeback efter hendes fødsel tilbage i august.

FEI nægter Werndl deltagelse

I et opslag på Instagram fortæller Werndl, at hun alligevel ikke gør comeback i Ludwigsburg i denne uge.

“Jeg har virkelig set frem til mit comeback i Ludwigsburg efter min baby pause, men jeg er ikke blevet godkendt til at stille op. FEI har nægtet mig deltagelse på grund af deres barselsregler.”

Det skyldes, at Werndl tilbage i april søgte om barsel hos FEI, hvilket ifølge reglementet bl.a. betyder, at hun bevarer halvdelen af sine point på verdensranglisten i den periode, hvor hun er på barsel. Dertil fremgår det af FEIs regler, at en rytter minimum skal gives seks måneders barselsorlov – og her opstår problemet for Werndl.

Læs også: Missede VM – Nu er hun blevet mor

Den tyske verdensetter havde nemlig gjort sig klar til sit comeback ved CDI Ludwigsburg i denne uge. Et comeback der må udskydes, da FEIs tolkning af egne barselsregler siger, at man ikke kan deltage i konkurrencer under sin barselsperiode.

Jessica von Bredow-Werndl og Dalera fra Tyskland. www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

“Jeg har spurgt FN til råds, og vi er ikke enige i FEIs udmelding. Vi fortolker reglen således, at når en atlet søger om barselsorlov, så skal FEI minimum give seks måneder. Men det betyder ikke, at atleten SKAL tage en pause på seks måneder. Atleter bør også kunne afslutte deres barsel tidligere”, skriver Werndl i sit Instagram opslag.

“Jeg kender reglerne og ville have accepteret at miste de tilsvarende ranglistepoint, hvis jeg havde fået lov til at starte i Ludwigsburg. Jeg synes, at det er uretfærdigt ikke at få lov til at starte, og jeg forstår slet ikke beslutningen taget ordvalget i FEIs reglement i betragtning”, fortsætter Werndl.

Til kamp for retfærdighed i ridesporten

Sagen med Werndl er endnu et led i kampen for retfærdighed i ridesporten, som for nogle måneder siden blev bragt op af den tyske springrytter Janne Friederike Meyer-Zimmermann med hashtagget #EqualEquest. Problemet for de kvindelige ryttere i forbindelse med graviditet og fødsel er, at de i perioden mister deres ranglistepoint, hvilket betyder, at de falder så langt ned på verdensranglisten, at det næsten er umuligt at komme til at starte de store internationale stævner, når de vender retur.

Med #EqualEquest initiativet ønsker man at give kvindelige ryttere mulighed for at holde en midlertidig og fleksibel pause ved graviditet, hvor atleterne får wildcards til internationale stævner målt på deres placering på verdensranglisten før pausen.

Tyskland vandt Longines FEI Jumping Nations Cup of Poland 2022 – Otto BECKER (Chef d’Equipe) – Christian KUKUK – Philipp WEISHAUPT – Janne Friederike MEYER-ZIMMERMANN – Andre THIEME Foto: ©FEI/Łukasz Kowalski

FEIs barselsregler gældende fra 1. januar 2019:

Athletes may request a maternity leave or a medical leave providing the pregnancy/medical condition is certified in writing by a medical doctor; requests for maternity/medical leave must be addressed to the FEI Dressage Director. During the period which an Athlete has officially ceased to compete due to pregnancy or a medical condition, he/she will retain 50% of the Dressage World Rankings points earned from the corresponding month of the preceding year until he/she recommences competing internationally.

The minimum length of time for which an Athlete may be granted a maternity/medical leave is six months; if the maternity/medical leave lasts less than six months, no points will be retained from the corresponding month of the preceding year.

The maximum length of time an Athlete may benefit from a maternity/medical leave of absence at one time is twelve months. During the period in which an Athlete is on maternity/medical leave, he/she may not compete in international or national Competitions; the FEI will inform the Athlete’s NF accordingly. The Athlete concerned must inform the FEI Dressage Director when he/she resumes international participation.

Dobbelt op på vindere i 4års klassen

Der var hele 49 velforberedte 4års heste til start i Pavo og DRFs championat for unge heste idag i Aalborg Sportsrideklub. Stævnet har allerede budt på 5-, 6-, og 7års klasser igår, og idag var det altså 4års hestenes tur til at blive bedømt.

Læs også: Krüth tæt på hattrick i Pavo & DRF’s championater for unge heste

Flotte karakterer

Der var rift om pladserne i toppen, og hele 6 equipager red sig over de magiske 85%. Tættest var dog de 2 equipager der i sidste ende måtte deles om førstepladsen.
Marie Witt Poulsen og Bee-Revolutionary (e.Revolution/L’espoir) og Michael Grønne Christensen og Nicaragua (e.Blue Hors st. Schufro/Westpoint) blev begge honoreret med 86,6%.

Marie Witt Poulsen/be Revolutionary og Michael Grønne/Nicaragua foto:Pavo


De høstede hver et 9 tal hos dommerne. Bee-Revolutionary fik idag 9 for sin enormt dejlig trav, mens Nicaragua scorede sit 9 tal for sin store rummelige op-ad-bakke galop.
På 3. pladsen kom Moisés Azuar og Forever Love (e. Fair Game/Destano), der høstede hele 9,2 for galop, som det absolutte højdepunkt, hos denne smukke sorte hest.

Find alle resultaterne for 4års klassen her.

Ertebjerggaard Sports Rideklub vinder Agria DRF mesterskabet for klubhold

Vejret så ikke for lovende ud, da finalene i årets Agria DRF mesterskab for klubhold skulle afvikles hos SPR i Bernstorffsparken i Charlottenlund. Men vejret holdt rimelig tørt, og der blev vist masser af flot ridning fra de 8 finalehold.

Sådan fordeles medaljerne

Ertebjerggaard Sports Rideklub lå allerede efter den indledende runde igår på 1. pladsen, og den placering holdt holdet bestående af Karsten Hansen/Drisdal’s Royal Mezzi, Nadia Aaboe Sloth/Satchmo, Linda Aasted/Kgs Hørgaard Zig-Ziag og Maria Mejlgaard Jensen/Antango Du Feuillard fast i, i dagens finale.

Vinderne fra Ertebjerggard – DRF mesterskabet 2022


Med en score på 432,568% snuppede de sejren foran det stjernespækkede “Team Blue Hors” Fra Billund Sportsrideklub bestående af Tania M Joensen/Blue Hors Zen, Tobias Thorning Jørgensen/Jolene Hill og Sophia Ludvigsen/Blue Hors Elliott med en samlet score på 423,685%.

På 3. pladsen med 421,785% fulgte holdet fra Glamsbjerg Rideklub, bestående af Jonas Rasmussen/Bastardos, (der iøvrigt blev belønnet med en særlig præmie, fordi han red mesterskabsfinalens højeste score hjem) Valentin Munkedal/Severis Jody, Anne Sofie Aaen/Dandy Hit og Laura J. Rasmussen/Seventeen JR.

Læs også: Regerende verdensmester, olympiskmester og europamester stiller til start i DM for klubhold

Alt i alt en virkelig flot finale, med gode ridt og højdepunkter hos alle holdene.

Krüth tæt på hattrick i Pavo & DRF’s championater for unge heste

Aalborg Sportsrideklub er i denne weekend vært for endnu en kvalifikation i ungehestechampionatet i dressur for 4-, 5-, 6- og 7års heste.

Solen skinnede over de mange talentfulde unge heste i det nordjyske, hvor Carina Cassøe Krüth gjorde sig særdeles positivt bemærket med en sejr i både 6- og 7års klasssen. I klassen for de 5årige heste var Carina igen til start, men måtte se sig slået af blandt andet den nykårede verdensmester Victoria E Vallentin.

Resultat 7års

  1. Carina Cassøe Krüth og Koblenz-st (e. Vioncent Maranello/Uphill) med 77,9%
  2. Thomas Johnsen og Gangster Bang (e. Grand Galaxy Win/Prinz K3) med 76,0%
Carina Cassør Krüth vinder 7års klassen. Foto: Pavo

Resultat 6års

  1. Carina Cassøe Krüth og Movie Star 29 (e. Morricone I/Blue Hors Bentley) med 93,6%
  2. Frederikke Lundgren Skelmose og L.S Zonik. L (e. Zonik/Goodtimes) med 86,2%
  3. Michelle Hvid og Højgaardens La Negro (e. Blue Hors First Choice/Don Frederico) med 86,0%
Carina Cassøe Krüth vinder også 6 års klassen. Foto: Pavo

Resultat 5 år

  1. Victoria E. Vallentin og Estelle De Fontaine (e. El Capone/Vivaldi) med 86,2%
  2. Kenneth Damgaard og Riva Unik (e. Revolution/Blue Hors Don Schufro med 85,4%
  3. Michelle Hvid og Højgaardens Florida (e. Blue Hors Farrell/Don Frederico) med 83,8%
5års holdet med Victoria E. Vallentin i spidsen ved præmieoverrækkelsen i Aalborg. Foto:Pavo

Læs også: Victoria sikrer dansk guld i 5-års finalen ved UVM

Imorgen går det løs med kvalifikationen for 4års hestene, hvor der er hele 49 equipager til start.

Find alle resultaterne her.

Terrændag ved VM i military

Idag skal terrænbanen forceres af de 88 equipager, der er til start ved VM i Italien. Her iblandt er de to danskere, der efter dressuren ligger et godt stykke nede i klassementet. Men military er en sport hvor alt kan ske, hvorfor det bliver spædende at følge danskerne idag. Den krævende terrænbanen har rytterne allerede inspiceret flere gange. Landstræneren har udtalt at den er svær, teknisk og alt hvad man kan forvente af en terrænbane ved VM.

Danske starttider

Danskerne har idag følgende starttider:

  • Kl. 11:34 – Hanne Wind Ramsgaard og Amequ Torino
  • Kl. 12:58 – Mia Hastrup og Shjabrina

Du kan følge resultaterne live her.

Læs også: 2 danske militaryryttere til VM

Stillingen før terrænet

Ikke overraskende har tyske Michael Jung lagt sig i spidsen efter dressuren med blot 18,8 strafpoint. 2. pladsen indtages af britiske Laura Collett med 19,3 strafpoint og 3. pladsen er efter dressuren også britisk besat af Yasmin Ingham med 22,0 strafpoint.

Holdkonkurrencen føres af England, med henholdsvis Tyskland og USA på 2. og 3. pladsen før terrænet.

Det bliver en spændende dag i Italien. Husk du kan følge de danske ryttere på deres instagram, hvor de løbende opdatere om stort og småt fra konkurrencen.

Regerende verdensmester, olympiskmester og europamester stiller til start i DM for klubhold

Allerede da vi mødte Tobias efter hans første tur på banen, under holdkonkurrencen ved VM i Herning 2022, løftede han sløret for, at fremtiden bød på mere raskridning.

Læs også: Tobias Thorning vinder VM-guld med vild procentscore

Nu gør han og Jolene Hill alvor af planen, og stiller til start i intet mindre end MB2, som er et af de 4 programmer der skal rides, i Agria DRF mesterskabet for hold i dressur.
Et hold består typisk af 4 equipager, hvoraf en rider LA5, En rider MB1, en riders MB2 og den sidste rider Prix St. Georges. Dog kan et hold vælge kun at stille med 3 equipager, da det 4. resultat er en såkaldt dropscorer, og altså ikke tækker med i det samlede resultat.

DRF-mesterskab i holddressur

“Et hold består af 3 ryttere på 3 heste eller 4 ryttere på 4 heste.
Rytterne på holdet skal starte for samme klub.
Ingen rytter må starte på mere end ét hold.
Består holdet af tre ekvipager rides der LA5, MB2 og PSG. Består det af fire ekvipager rides der LA5,
MB1, MB2 og PSG.
For alle startende heste gælder det, at de, ved C-stævner eller højere, ikke må være startet i klasser
to sværhedsgrader højere end den klasse, de skal gå i mesterskabet.
B-stævne kvalifikation er ikke et krav for rytteren, der skal ride LA-5.
Minimum 1og max. 2 rytter(e) på holdet skal være junior eller ungrytter.”

Du kan læse mere om opbygning af holdmesterskabet i DRFs reglement.

Holdmesterskabet afholdes hos SPR i Bernstorffsparken, og der er i skrivende stund meldt 20 hold til start, hvoraf det ene altså kommer fra Billund Sports Rideklub, og har den regerende Verdensmester, Olympiskemester og europamester Tobias Thorning Jørgensen på holdet.

Har du ikke mulighed for at se holdene dyste om medaljer i nordsjælland, streames finalen lige her på Zibrsport.

Danskerne er klar til VM i military

I denne uge afholdes VM i military i Italien, og vi har to topmotiverede danske equipager til start. Igår onsdag var der vettjek, hvor begge danske heste gik lige igennem og er klar til dressuren idag.
Læs også: Video: Dyrlægerne var på plads ved VM

Starttider for de danske equipager i dressuren idag:

  • Kl. 12:16 – Hanne Wind Ramsgaard og Amequ Torino
  • Kl. 16:38 – Mia Hastrup og Shjabrina

De to danske ryttere har oprettet en instagram profil hvor de flittigt deler ud af deres oplevelser til VM i billeder og videoer. Her kan du følge hele holdet omkring danskerne stævnet igennem.


Tærrenbanen er inspiceret og der er lagt op til lidt af en gyser i Italien, når den krævende bane tester rytterne på konkurrencens anden dag.
Kerstin Dallmann som er holdleder i military fortæller, at banen som forventet er meget kuperet, hvilket øger sværhedsgraden og stiller store krav til hestenes kondition. DRF

Vi ønsker Hanne og Mia held og lykke med dressuren, og vil løbende komme med opdateringer fra mesterskabet.

Find start- og resultatlister her.