Han red sig til en suveræn sejr i Verden sidste år for 5-års, og i år vandt han sølv ved Verdensmesterskabet for unge heste i Ermelo under svenske Jeanna Högberg. Downtown (e. Hesselhøj Donkey Boy/Zack) er udstyret med et helt imponerende udtryk, sving og bæring, og nu får den talentfulde juniorrytter, Rose Oatley fra Tyskland, æren af at overtage tøjlerne og stå for den videre uddannelse af denne exceptionelle unghest.
Rose Oatley er et velkendt navn på den internationale scene, hvor hun med palomino-vallakken, Daddy Moon, har tilføjet adskillige mesterskabstitler til CV’et, bl.a. dobbelt og tredobbelt Europamester i 2020 og 2021, mens hun i år har redet flotte resultater hjem som junior på Rock Revolution og Veneno.
Ny ekvipage kan nå langt i sporten
– Rose har fået en rigtig god start som juniorrytter på Rock Revolution og Veneno. Men fordi, at det tager tid at opbygge et nyt makkerskab, har vi valgt at investere i en unghest, som hun kan lære at kende, sideløbende med, at hun fortsat konkurrerer de øvrige. Det er svært at finde gode uddannede heste, så derfor har vi søgt efter en god unghest, som hun selv kan være med til at forme. Der er ingen tvivl om, at Downtown har kapacitet til at nå langt i sporten med Rose, og samtidig virker han også til at have den rette indstilling og en fantastisk personlighed, fortæller Kristy Oatley, mor til Rose, der fik formidlet kontakten til Helgstrand af en god ven af huset, Udo Wagner.
Kristy er selv en erfaren rytter, der sammen med heste som Wall Street, Quando Quando, Clive og Du Soleil har høstet et utal af sejre på international Grand Prix-niveau. Hun har redet mange mesterskabstitler hjem og deltaget ved OL intet mindre end fire gange.
Hører til blandt de bedste
– Downtown har jo netop slået fast, at han hører til blandt de bedste ungheste i verden. Med tre imponerende gangarter, fantastisk ridelighed og et godt sind føler vi, at han passer godt til Rose. Selvom han stadig er lidt urutineret grundet sin alder, er Rose med sin familie og træner i de bedste hænder. Derfor glæder vi os rigtig meget til at følge dem – og vi er sikre på, at de en dag indtager de internationale baner med stor succes, siger Andreas Helgstrand.
Downtown er efter elitehingsten i Dansk Varmblod, Hesselhøj Donkey Boy, der har vundet det danske championat fire år i træk, redet to UVM-medaljer hjem og er fader til et imponerende antal afkom. Morfader er Zack, som ligeledes er fader til et exceptionelt højt antal succesfulde afkom, der går på højt niveau i sporten.
I weekenden går det løs i både springning og dressur, når dette års vindere af to DRF mesterskaber for hold skal findes. Hos Frederikshavn Rideklub skal DRF mesterskabet i dressur for ponyhold afvikles, mens Riders Cup er vært for DRF mesterskabet i springning for hold.
Zibrasport Equest er på pletten, når det hele skal afgøres søndag, og du skal selvfølgelig heller ikke snydes for at kunne følge med fra begge stævner.
Er du Premium medlem på Zibrasport Equest, kan du se med gratis, når vi streamer LIVE fra begge stævner søndag den 11. september. Er du i stedet Basic medlem, kan du købe pay pr. view adgang for 79 kr. pr. stævne.
Øgningen er en rigtig god øvelse, også selvom du ikke har nogen intentioner om at skulle ud og starte dressurstævner.
Start med traven
Før du begynde at øge tempoet i galop, bør du træne øgninger i trav.
Hvad end din hest er grøn og måske ung og kun i den spæde begyndelse af sin uddannelse når det kommer til øgninger, eller den er mere erfaren men har brug for at forbedre sine øgninger, kan disse 5 tips hjælpe dig til at forbedre dem.
1. Prøv udenfor
Når du introducerer øvelsen for din hest, kan det godt være pladskrævende at få den til at øge sin trav. Ved at flytte træningen udenfor, f.eks til en tur i skoven eller ud på en mark, giver du hesten plads nok til at forstå og udføre øgningen, uden at du behøver at korte tempoet i hjørnet og på kortsiden.
2. Stop når hesten mister balancen
Du får måske n ogle virkelig hurtige skridt, men hvis du føler at hesten pludselig skynder sig afsted, bliver ujævn i sin bevægelse eller måske prøver at springe an i galop, har du mistet balancen i den øgede trav.
Hvis du føler at du begynder at miste balancen, tag en halvparade, rid en lille cirkel og bed så igen om de øgede travtrin.
Det kan være svært at mærke forskellen på større skridt, og hurtigere skridt.
Prøv at forestille dig at du går op ad en trappe. Hvis du går op ad trappen, og tager et skridt ad gangen, er det arbejdstrav. Hvis du tager to skridt ad gangen er det øget trav. Dine skridt er større og længere, men du løber ikke forhastet op ad trappen.
4. Kort traven inden øgningen
Før du beder hesten om at øge traven er det vigtigt at aktivere hestens bagpart, og flytte vægten tilbage.
Hvis du ønsker at lave en øgning ned ad langsiden eller på diagonalen, er det en god idé at korte traven på kortsiden og ud af hjørnet, inden du beder om øgningen. Du skal tænke på at bevare energien og gøre klar til at udlede denne i øgningen.
5. Travbomme som hjælpemiddel
Travbommene kan hjælpe dig med at forbedre affjedringen i traven og kan også hjælpe med at regulere rytmen. For at få succes med travbomme, skal du alliere dig med en person, der kan stå på jorden. Start med at bommene ligger med en komfortabel afstand for dig og din hest, og trav over dem et par gange i letridning. Dette vil hjælpe din hest til at slappe af og løfte ryggen og bommene.
Få din hjælper til gradvist at øge afstanden mellem bommene, indtil travttrinene er tydeligt længere. Det er vigtigt at du samtidig giver hjælpen til øget trav, så din hest vil forstå signalet og snart vil være i stand til at udføre øgningen uden hjælp fra bommene.
Efter en afstikker til Verden, Tyskland er UVM for unge dressurheste tilbage i hollandske Ermelo fra den 8. til 11. september. Det er FEI (det internationale rideforbund og WBFSH (sammenslutning af ridehesteavlsforbund) som står bag de præstigefyldte verdensmesterskaber for unge heste, og det er dressurhestene som åbner den kommende weekend, mens springhestene skal i aktion fra den 22. til 25. september på Zangersheide, og militaryhestene fra den 20. til 23. oktober i Lion d’Angers.
Et stærkt Dansk hold
Berider og landstræner for de unge dressurryttere, Dennis Fisker, har igen i år været en del af det team, som udtager heste til UVM. Han er tilfreds med det hold, som kommer afsted fra Danmark, han fortæller: ”Det er rigtig gode heste, og heste, som har alle tre gangarter, hvilket er utrolig vigtigt netop ved UVM.”
Hestene bedømmes i gangarter, ridelighed og kapacitet og for de 7-årige heste, bliver der også en egentlig dommerbedømmelse af programmet, som er Prix st. George i finalen. Det giver en ekstra dimension og udfordring for heste og ryttere i den årgang, men Dennis Fisker understreger, at de danske deltagere har vist rimelig sikker programridning under udtagelserne, og flere har fået mere stævneerfaring inden afrejsen til Holland.
Vinderen af Unghestechampionatet dejlige Søbakkehus Maude e. Hesselhøj Donkey Boy (opdr. Agnete Holmsted) redet af Allan Grøn. Foto: Zibrasport Equest
Erfarne ryttere et must
”Vi kommer med guldvinderen fra 5-års holdet sidste år, Hesselhøj Down Town, og vinderen af Unghestechampionatet i Herning, Søbakkehus Maude, som gik rigtig godt under Allan Grøn. Vi har flere afkom med efter Hesselhøj Donkey Boy, og vi har erfaring for, at dommerne kan lide hans afkom, de har alle en god skridt, og det trækker bestemt ikke ned,” fastslår Dennis.
OL-rytter Anna Kasprzak har 7-årige Everian L til start. Om den siger Dennis: ”Den ser fin ud og Anna har fået redet nogle stævner på den bl.a. i Falsterbo, den tror jeg på, kan gøre det rigtig godt. Vi sender heste afsted, som har gået lidt i store omgivelser som sidste år ved UVM, ved Unghestechampionatet i Herning eller i Falsterbo.”
At hestene har prøvet at gå i større rammer er vigtigt, det bliver ikke større for de unge heste end det, de kommer til at opleve ved UVM, og derfor er det også særdeles vigtigt, at det er erfarne ryttere, som skal støtte hestene i konkurrence.
”Der er stort pres på rytterne, for de er til bedømmelse for hvert et skidt hestene tager inde på banen. Og jo mere erfarne rytterne er, jo bedre kan de hjælpe hestene rundt. Og det betyder rigtig meget. Og heldigvis har flere af dem prøvet at ride UVM tidligere,” slutter Dennis Fisker.
Mange danske medaljer
Dansk Varmblod har siden den første medalje i 2008 vundet knap 20 medaljer ved UVM. Senest guldmedaljen til Hesselhøj Down Town sidste år, men det er også blevet til UVM-guld til Hønnerups Driver i 2009 redet af Andreas Helgstrand, guld til Uno Donna Unique i 2009 redet af Andreas Helgstrand, guld til Sezuan i 2014, 2015 og 2016 redet af Dorothee Schneider, guld til Fiontini redet af Severo Jurado Lopez i 2015, 2016 og 2017.
Vinderen af 5-års finalen i 2021 i Verden blev DV-hingsten Hesselhøj Down Town e. Hesselhøj Donkey Boy opdrættet af Dorthe og Hans Jørgen Hoeck. Hingsten blev redet til sejr af Jeanna Hogberg fra Sverige, da hun arbejder for Helgstrand Dressage, som ejer hingsten. De to er igen at finde på startlisten, nu i 6-års klassen.
Sidste års sølvvinder Danciero – en hannoveranerhingst efter Dancier redet af Eva Möller for Helgstrand Dressage/Schockemöhle er i mellemtiden blevet solgt til OL-rytter Anna Kasprzak, som har valgt ikke at søge start med hesten for Tyskland, men er i fuld gang med hestens videre uddannelse. Læs også: Danciero solgt til Future Dressage – Zibrasport Equest
Bronzevinder Lightning Star e. Ferguson redet af Kirsten Brouwer for Holland genfinder vi på startlisten for KWPN i år.
I 6-års klassen kan det måske også betale sig at holde øje med hollandske Adelinde Cornelissen, der har vundet medaljer ved alle større mesterskaber med Parzival, bl.a. OL-sølv i London. Hun kommer til start med Liquido. Også danskopdrættede (Henrik Hansen) Global Player OLD e. Grand Galaxy Win er det værd at holde øje med. Hingsten blev fløjhingst i Oldenburg og Dansk Varmblod, og han sluttede på 4. pladsen ved sidste års UVM. Han rides af Eva Möller.
Danskopdrættede Global Player og Eva Möller. Foto: Mia Bach – Helgstrand Dressage
Top 3 for 6-års heste i 2021 genfinder man på startlisten over 7-års heste i år. Det er vinderen Kjento en KWPN-hingst efter Negro redet af den regerende verdensmester fra Herning2022 Charlotte Fry. Der er også gensyn med sidste års sølvvinder Escamillo en hingst efter Escolar fra Rheinland redet af Manuel Dominguez Bernal fra Spanien, men startende for Tyskland, da hæderen ved verdensmesterskaberne for ungheste følger hestens nationalitet. Sidste års bronzevinder For Magic Equesta registreret i Hann e. For Romance OLD og redet af Beata Stremler fra Polen kommer også til start i år.
En af de heste, man kan holde ekstra øje med i 7-års klassen, er Zac Efron MT OLD efter Blue Hors Zack og redet af den danske holdguldvinder fra Herning2022 Daniel Bachmann Andersen.
Den første UVM-årgang – de 5-årige heste, er altid ventet med stor spænding. Interessen kommer formodentlig til at samle sig om Bundeschampionatsvinderen fra sidste år, Feine Bella NRW e. Fürstenball købt på auktion i Westfalen sidste år af Helgstrand Dressage for 305.000 euro. Hoppen skal rides af Eric Guardia Martinez. Schweiz har udtaget DV-hesten Terpling’s Ravena, som skal rides af Philine Brunner i 5-års klassen.
Andreas Helgstrand og Queenparks Wendy. Foto: Zibrasport Equest
Gensyn med Wendy ved CDI3* i Ermelo
Ved stævnet afvikles også international Grand Prix. Danmark er repræsenteret af den tidligere UVM bronzevinder Queenparks Wendy redet af Andreas Helgstrand, samt Anna Kasprzak/Addict de Massa og Lone Bang Zindorff (tdl. Larsen) med Bakkely’s Onandt. På startlisten finder vi også den regerende verdensmester Charlotte Fry med Everdale.
SLANGERUPGAARDS FLOTTENHEIMER DVH 1377: F: Franklin / MF: Scolari Rytter: Eric Guardia Martinez Avler: Slangerupgaard A/S Ejer: Helgstrand Dressage
LYNGBJERGS ST.PARIS 208333DW1700554: F: Blue Hors St. Schufro / MF: Blue Hors Rockefeller Rytter: Victoria E Vallentin Avler: Bente Børjesson Ejer: Vallentin Dressage & United Dressage
DÚNÉ NEC 208333DW1601019: F: Hesselhøj Donkey Boy / MF: De Noir Rytter: Sissel Bille Jacobsen Avler: Nana Eckhardt Ejer: Sissel Jacobsen
HESSELHOEJ DOWN TOWN DVH 1334: F: Hesselhøj Donkey Boy / Blue Hors Zack Rytter: Jeanna Högberg Avler: Hans Jørgen Hoeck Ejer: Helgstrand Dressage
7 ÅRS
HIGHFIVE FUGLSANG DVH 1292: F: Grand Galaxy Win / MF: De Niro Rytter: Anders Uve Sjøbeck Hoeck Avler: Anne Dorte Riis Meyland Ejer: Anders S. Hoeck, Hesselhoej.dk
POSEIDON MAJLUND 208333DW1501342: F: Tailormade Temptation / MF: Solos Landtinus Rytter: Lone Bang Larsen Avler: Stutteri Majlund Ejer: Lone Bang
EVERIAN L 208333201501314: F: Everdale MF: Hochadel Rytter: Anna Kasprzak Avler: Karsten Bundgaard Ejer: Stutteri v/HTK
EVO SCHUBIDOO 208333DW1501601: F: Blue Hors St. Schufro MF: Blue Hors Hotline Rytter: Anne-Marie Hosbond Avler & Ejer: Stutteri Evo
For 11. gang blev DM for haflingere afviklet i weekenden på Revsø og Omegns Rideklub. Her skulle Danmarks bedste haflingerekvipager findes i både dressur og spring for ungheste, juniorer og seniorer.
Tæt løb i dressuren
Blandt dressurseniorerne skulle danmarksmesteren findes blandt 11 ekvipager, og her blev det sidste års nummer to, Laila Carstensen som i år kunne træde et skridt op på sejrsskamlen med Wilkinson-V. Parret scorede henholdsvis 71.692% og 70.066%, hvilket sikrede dem førstepladsen skarpt forfulgt af Amanda Balle Larsen og All Star, som opnåede 70.000% og 71.645% og derfor kun var samlet 0.113% fra sejren. Bronze gik til Sofie Kristensen og Bastian af Åtte Bjerge.
Også blandt juniorerne var der tæt løb i toppen. Ni ekvipager skulle kæmpe om sejren, og her blev det Mie Nørregaard Petersen og Haflingegaarden My Melody, som trak det længste strå. Ekvipagen fik henholdsvis 71.800% og 71.848%, foran Lærke Borregaard og Mira, som fik 72.065% og 70.800%. Her var det Anna Haahr Nielsen og Walder som tog tredjepladsen.
Hos unghestene blev det knap så tæt i toppen, da Trine Weiland tog en flot og sikker sejr med Strike af Fredensberg, da de to fik 73.750% og 82.200% – og samlet endte 4.604% foran Ulla Martens og Adonis på andenpladsen. Tredjepladsen blev vundet af Maria Feldberg og Haflingegaarden Margaritta.
DM for haflingere 2022. Foto: Matilde Wilhelmsen
Guld til Johanne, Anna og Kirstine
Tre ekvipager var til start ved DM i springning for seniorer, og her blev det Johanne Kaasgaard og Altjo Kastanjegård, der tog guldet foran Trine Celina Jensen og Nicky på andenpladsen og Sofie Skjoldborg og Staying-Alive på tredjepladsen. Blandt unghestene var det Anna Møller og Stroller som flot tog sejren, mens Kirstine Amalie Korsgaard Marolo blev danmarksmestre for juniorer.
Riesenbeck International var i weekenden fra 1. til 4. september vært for et internationalt paradressur stævne, CPEDI3* Danmark var repræsenteret med ialt 4 ryttere fordelt på Grad IV og V. Det blev igen en stor dansk weekend for paradressuren, da samtlige ryttere opnåede placering, i alle 3 klasser under stævnet.
Bianca åbnede med sejr
Bianca Andersen og Runehøjs Skyline e. Sir Donnerhall II (opdr. Birgitte Thomsen og Sten Andersen) åbnede flot for Danmark i grad V med en sikker sejr til 70,581% og i samme klasse blev Line Thorning Jørgensen og Højgaardens Zackzimo e. Blue Hors Zack (opdr. Stutteri Højgaardens Heste) placeret på 4. pladsen med 68,682%, der var noget dommeruenighed om hendes ridt, idet en dommer så hende på førstepladsen, mens de to øvrige satte hende på 4. og 5. pladsen.
I åbningsklasse for grad IV blev også Renee Igelski “offer” for dommeruenighed, de to dommere så hende hhv. på 1. og 2. pladsen med den sidste satte hende på 7. pladsen. Det gav en samlet 2. plads til Renee og Beyond Dreams e. Benetton Dream (opdr. Hanne Grue) med 70,625% – sejren gik til USA’s Kate Shoemaker og Quiana med 72,667% Sammen med hesten Solitaer vandt hun bronze ved WEG i Tryon og sluttede på hhv. 4. og 7. pladsen ved PL i Tokyo.
Pia Wulff Jelstrup og Zafia e. Blue Hors Zee Me Blue (opdr. Gitte Elkjær Kjeldsen) sluttede på 4. pladsen med 69,167% Pia rider sit første år som pararytter, og har bl.a. NM sølv i bagagen fra stævnet på Flyinge i juni.
Flotte placeringer lørdag
Lørdag var det grad V-rytterne som åbnede konkurrencerne i Riesenbeck med en andenplads til Bianca Andersen og Runehøjs Skyline med 69,881% og endnu en 4. plads til Line Thorning Jørgensen og Højgaardens Zackzimo med 68,214% Det var australske Amelia White og Genius som sejrede med 71,111% Hun deltog ved PL i Tokyo, og vi havde også fornøjelsen af den australske rytter med det internationale stævne på Blue Hors i marts i år, hvor hun fik en 3. plads i freestyle som bedste resultat.
I grad IV blev det igen til amerikansk sejr til Kate Shoemaker, mens Rene Igelski og Beyond Dreams kom ind på 3. pladsen. Renee rider i år sin første sæson i Grad IV, da hun blev nedklasset fra Grad V først på året. Også i denne klasse blev det til placering til Pia Wulff Jelstrup og Zafia.
Renee Igelski og Bianca Andersen. Foto: Privat
Bianca åbnede og sluttede med sejr
Søndag blev det traditionen tro tid for freestyle (kür) for de 8 bedste ryttere efter de to foregående konkurrencedage. i Grad IV blev det igen til sikker sejr til Kate Shoemaker foran hollandske Melissa Janssen og med Renee Igelski på 3. pladsen, Tysklands Hannelore Brenner kom ind på 4. pladsen lige foran Pia Wulff Jelstrup.
Bianca Andersen sluttede som hun åbnede stævnet, med en sejr sammen med Runehøjs Skyline i grad V, hvor de opnåede 75,658% Australiens Amelia White klemte sig ind på andenpladsen, og Line Thorning Jørgensen med Højgaardens Zackzimo red sig ind på 3. pladsen i küren.
Igen en flot dansk weekend for paradressurrytterne.
Peter Flarup sikrede sig guldet hos seniorerne, mens Victoria Suzette Kahr nu kan kalde sig Agria DRF-mester for junior/ungryttere. Hos kat. I-rytterne blev Sofia Zornig Sylvestersen, der kunne modtage guldmedaljen efter terrænet.
Nordsjællandske rammer for DM i military
Efter to dage med dressur og springning i smukke Bernstorffsparken i Charlottenlund tog ryttere, heste og tilskuere søndag turen til Lundegården i Høsterkøb/Hørsholm, hvor medaljerne skulle fordeles i terrænet.
Flarup i førertrøjen
Efter dressuren og ridebanespringningen havde Danmarks Mr. Military Peter Flarup trukket solidt i førertrøjen med hhv. en foreløbig 1. plads på Fascination med 31,7 strafpoint og en foreløbig 2. plads på Gamegirl Impe med 31,9 strafpoint. På den foreløbige 3. plads lå Marie Juul på Ikke med 33,5 strafpoint.
DM-Guld til Flarup
I alt 15 danske ekvipager var klar til terrænet i den internationale CCI3*-klasse, hvor DM-guldet skulle fordeles blandt de danske ekvipager. Peter Flarup var sikkerheden selv, og red overbevisende sejren hjem på Gamegirl Impe, idet terrænbanen blev redet uden strafpoint. 2. pladsen holdt Marie Juul og Ikke fast i med samlet 34,3 strafpoint efter terrænet, og 3. pladsen gik til rutinerede Anne Dorthe Møller og Polar Fox, der slutter med 36,6 strafpoint.
Junior/ungrytternes Agria DRF-mesterskab afgøres blandt de mesterskabsaktuelle unge danskere (U18/U21), der deltog i CCI2*. Efter dressuren og springningen havde Rebecca Rothmann Skarsoe på Canida lagt sig i front med 27,8 strafpoint, mens Victoria Suzette Kahr på Fali Utopia lå på 2. pladsen med 38,1 strafpoint, og Siw Kaas på Stavdahls Palmyra lå på bronzekurs med 41,2 strafpoint.
Victoria sejrede hos junior/ungrytterne
Det blev Victoria Suzette Kahr og Sartre, der efter en stærk præstation på terrænbanen, avancerede helt til toppen af podiet og fortjent kunne modtage guldmedaljen med at samlet resultat på 56,2 strafpoint. Rebecca Rothmann Skarsoe på Canida måtte indkassere 39,6 strafpoint i terrænet, og med samlet 67,4 strafpoint blev det til sølv. Guldvinder Victoria havde to heste med, og på Fali Utopia sikrede hun sig også bronzen med samlet 79,7 strafpoint.
Fem ekvipager var til start i Kat. I-ponyernes Agria DRF-mesterskab, der blev afgjort i den internationale CCIP-klasse. Efter tre flotte præstationer og et samlet resultat på 39,2 strafpoint kunne Sofia Zornig Sylvestersen på Gredsagergaards Roberto lade sig hylde som nykåret dansk mester. Sara Korsbæk Sørensen og Vejgaardens Annabel fik sølv med samlet 44 strafpoint, mens Thilde Holm Nielsen modtog bronze med 45,7 strafpoint.
CATAGO Cup består af to dressurturneringer i hhv. LA og MB, der afvikles over 6 kvalifikationer ved C-stævner og en finale, der afviklet ved et B-stævne – i år hos Vallensbæk Rideklub. Fredag blev de indledende runder afviklet, mens lørdagen bød på finalistklasser og B-finaler, og søndagen de endelige finaler.
11 ekvipager gik hele vejen til den endelige LA-finale, der blev redet søndag eftermiddag i LA5. Herefter stod det klart, at Sandra Hansen på Kamar’s Fair Franzschu fra Holstebro Sportsrideklub havde leveret bedste resultat på samlet 143,173 point, mens Anne-Sofie Bjørnskov Fischer (Glostrup Rideklub) på Hvid’s Emperor blev nr. 2 med 138,485 point, og Liva Josephine Lang (Strandagergaard Rideklub) på Gørklintgårds Montreal blev nr. 3 med 136,084 point.
I MB-ekvipagernes finale var 10 ryttere og heste til start, og her blev det Karoline Hjort Bang på Karizma, der trak sig sejrrigt ud med samlet 135,327 point. 2. pladsen gik til Iben Dreyer Jacobsen på Galaxy Ray RV med 135,109 point, mens et resultat på 134,795 point sikrede ara Esther Christensen på Heiline’s oh da da 3. pladsen.
Fire motiverede klubhold havde taget turen til landsstævnet i Vallensbæk Rideklub i weekenden for at dyste om finalesejren i Dressurens Venner Cup. Her blev det holdet fra Hornum-Ulstrup Rideklub, der red sig hele vejen til toppen af podiet. Ertebjerggaard Sports Rideklub blev nr. 2, mens holdet fra Rideklubben Falken sikrede sig 3. pladsen, og Vældgård Sportsrideklub blev nr. 4.
Flotte sejrsridt fra Hornum-Ulstrup
Ved finalen i Dressurens Venner Cup rider to ekvipager fra hvert hold LA2 og to ekvipager LA5 både lørdag og søndag. Da resultaterne fra alle fire klasser var talt sammen søndag, kunne holdet fra Hornum-Ulstrup Rideklub konkludere, at deres samlede resultat på 417,916 point sikrede dem den samlede sejr. Bedste individuelle resultat blev leveret af Sarah Groth på Suzette med 71,092 %.
Udskiftning inden finalen Normalt er det vinderne fra kvalifikationerne, der dyster i finalen, men da flere af holdene fik udfordringer op mod finalestævnet, var der udskiftning blandt nogle af finalister. I artiklen Vallensbæk er vært for finalen i Dressurens Venner Cup kan du læse hvilke hold, der vandt de seks kvalifikationer.
Dressurens Venner Cup er en Danmarksturnering for klubhold i dressur, som bliver afviklet i LA2-A til C-stævner landet over. Turneringen afvikles over i alt seks kvalifikationsrunder samt en finale og er sponsoreret af Dressurens Venner i samarbejde med Ingdam’s.
Hendes smukke hvide vallak Granato 4, er ellers ikke helt nem at have med i byen, hvilket blandt andet er en af grundene til at Rasmine har taget ham med.
“Granato er megabange for publikum, så jeg så det som en sindsygt god oplevelse for ham at komme ind, hvor nogle klappede, spiste mad og lavede alle de der lyder, der er når man kommer ud.”
Der er også fuld fart på Granato, mens vi snakker med Rasmine. Hendes trofaste groom Alberte har heldigvis et rigtig godt tag på den store vallak, der alt i alt har taget turen her på Store Hestedag rigtig godt.
Dressuren i fokus
Rasmine bruger allermest krudt på at træne dressur, også i det daglige, selvom hun konkurrerer i ridebanespringning. Rasmine er gift med den internationale dressurrytter Cathrine Laudrup-Dufour, og lægger ikke skjul på at de to træner meget sammen.
“Vi træner alt fra overgange til bom øvelser, og alt hvad man har brug for inde på en springbane. Basicly går jeg efter at have styr på start og stop”
Der skal findes en vinder af sjette kvalifikation af DRF Para Cup, i finalerne af Catago Cup samt i finalen af Dressurens Venner Cup.
Dressurens Venner Cup er en Danmarksturnering for klubhold i dressur, som bliver afviklet i LA2-A til C-stævner landet over. Turneringen afvikles over i alt seks kvalifikationsrunder samt en finale og er sponsoreret af Dressurens Venner i samarbejde med Ingdam’s.
Vinderne fra de afviklede kvalifikationsrunder er:
Vallø Sportsrideklub, som vandt hos Midtsjællands Rideklub.
Vældgård Sportsrideklub, som vandt hos Skive Rideklub.
Følgende er et uddrag af et portræt af Charlotte Fry, som kan læses i sin fulde længde i det seneste Riders NOTEBOOK magasin.
Charlotte Fry, eller Lottie som hun kaldes af de fleste, var det helt store samtaleemne, da FEI World Championship blev afholdt i Herning i august. Sammen med den 11-årige KWPN-hingst Glamourdale e. Lord Leatherdale vandt hun guld i Grand Prix Special og Grand Prix Freestyle – og tog holdsølv med resten af teamet fra Storbritannien.
”Det er helt fantastisk, og jeg har slet ikke forstået det. Glamourdale gjorde det helt fantastisk inde på banen, og hans galop og changementer var højdepunkterne. Det giver den bedste følelse i verden,” var nogle af de ord, som den nykårede verdensmester sagde efter sine ridt.
Charlotte Fry og Glamourdale til VM i Herning. Foto: Kee Frandsen
Og den omtalte galop gjorde ikke kun sit indtryk på Lottie og dommerne. Man kunne mærke suset i Stutteri Ask Stadium, når Charlotte og Glamourdale satte i fi galop gennem arenaen. Den imponerende, sorte hingst med sin kæmpestore galop fik publikum til at bryde ud i begejstring og ”wow!” flere gange under sine ridt i Herning.
Danske Bjarne Nielsen skyede heller ikke væk fra at omtale Glamourdale som verdens pt. bedste hest, da han kommenterede på DR – inden den første medalje var i hus vel at mærke.
Mistede sin mor
Trods Charlottes unge alder har hun været igennem mere end de fleste unge kvinder – både på godt og ondt.
Riders NOTEBOOK er et magasin af hestefolk til hestefolk, som udkommer seks gange årligt. Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle hesteinteresserede, uanset om du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodsheste eller specialracer, nyheder eller faglige artikler.