Flere talentfulde unge danske ryttere har denne uge taget turen til England for at repræsentere Danmark ved EM i dressur for junior og ungryttere.
Allerede onsdag fordeles medaljerne i holdmesterskaberne, mens der fredag rides om medaljer i det individuelle program, og det hele topper med medaljeceremonien i kür lørdag. Ved stævnet afvikles også EM i military for junior og ungryttere, og det mesterskab afgøres søndag.
Den danske ungrytterhold består af:
Sara Aagaard Hyrm / Atterupgaards Cooper Frederikke Gram Jacobsen / Ryvangs Zafina Sophia Ludvigsen / Blue Hors Elliott Alexander Yde Helgstrand / Belantis
Juniorholdet:
Thilde Rude Hare / Fred The Red Elisabeth Cecilie Bonefeld-Dahl / Don Furioso Annabelle Rehn / Vestervangs Garson Sophia Boje Obel Jørgensen / Brilliant
For en måned siden red Victoria Bonefeld og Comtesse på banen til DM i dressur i Ringsted, hvor de endte på en flot fjerdeplads.
I dag har Victoria kun minderne tilbage om den røde hoppe, som hun har dannet par med de seneste syv år.
Lørdag den 28. august blev enhver heste-ejers mareridt desværre til virkelighed for den unge rytter, da Comtesse blev ramt af kolik.
I et rørende opslag på Instagram fortæller familien om forløbet, der endte med at koste Comtesse livet.
“Lørdag d. 28 mistede vi Comtessen. Hun var på toppen helbredsmæssigt og ridemæssigt hvilket gør hele situationen mere uvirkelig.
Fredag aften viste hun lette koliktegn og dyrlægen blev tilkaldt om aftenen, vi gik med hende hele natten, dyrlægen kom igen om morgenen, og lørdag middag blev indlagt bare for en sikkerhedsskyld. Syv timer efter meddelte dyrlægen hun ikke stod til at redde og så var hun borte.”
(Artiklen fortsætter under billedet)
Minderne består
Det er en tydelig mærket Victoria, der forsøger at sætte lidt flere ord på Comtesse over for Zibrasport Equest.
“Jeg er sikker på, at om nogen tid, så kan jeg kigge tilbage på minderne og alt det, vi har oplevet sammen. Hun har været den sjoveste hest, og hun havde så meget tålmodighed. Man skal huske, at det var hende, der gjorde alt det muligt.
Den her situation er ikke noget, man forestiller sig kan ske,” fortæller Victoria.
“Det gik så stærkt, da hun blev syg. Jeg nåede ikke engang at sige farvel. Jeg fokuserer på, at den sidste gang, jeg så hende, så hun glad ud, og hun fik et kys på mulen.
Man kan ikke forestille sig, hvordan det er at stå i denne situation.”
Heldigvis har hun oplevet uendelig af støtte fra venner og bekendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Vi har talt meget om, at vi arbejder med sorgen i forskellig tempi. Vi har stadig heste, der skal rides, så der tænker man på noget andet. Folk i vores stald har været søde at bakke op. De fik hurtigt at vide, at Comtesse var væk, da vi jo kom hjem uden hest.”
Den sidste tid med Comtesse var fyldt med succesoplevelser. Udover et flot DM, så var Victoria også i Spanien for at repræsentere Danmark til EM i dressur for Youngrider.
“Jeg har haft hende siden, hun var fire år. Jeg har selv uddannet hende med hjælp. Det har virkelig krævet meget tålmodighed og arbejde, fordi hun var varm og kompliceret. I teorien var vi nok ikke et godt match, men vi opbyggede noget specielt.
Hun var min once in a liftetime-hest. Jeg var heldig, at jeg fik hende.”
(Artiklen fortsætter under billedet)
Stopper ikke med at ride
Selv om Victoria stadig skal vænne sig til, at Comtesse ikke står i stalden – klar til at modtage kærlige klap og kys fra sin ejer – så har hun ikke tænkt sig at stoppe med at ride.
“Jeg har stadig Decibel K, som udvikler sig fint. Han er virkelig en fed hest. Jeg har ikke tænkt mig at stoppe med at ride,” fastslår den talentfulde rytter.