Skip to main content

Tag: Hestedyrlæge

Aflivning er den hyppigste dødsårsag for heste i Danmark, og det er hårdt at sige farvel

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder.

Det er tungt at tage afsked, når hesten dør

Det føles faktisk som at miste et familiemedlem for to ud af tre, viser ny Dansk undersøgekse foretaget af Agria. Næsten alle hesteejere kommer i løbet af livet til at sige farvel til deres trofaste ven. I Agrias undersøgelse har 94 procent af de adspurgte haft denne oplevelse. Og det er meget hårdt for de fleste. Hele 65 procent af hesteejerne oplever, at sorgen over at miste deres hest er lige så stærk som sorgen ved at miste et familiemedlem eller en nær ven.

”To ud af tre hesteejere er helt knust ved tabet af deres hest og føler tabet lige så stort som at miste et elsket familiemedlem. Der er stærke følelser, og det viser med al tydelighed hestens store følelsesmæssige betydning for hesteejerne,” siger Tine Stabell, direktør hos Agria Dyreforsikring og fortsætter:

”Hesten har ofte en helt særlig betydning i familien, som har at gøre med den nære relation, man etablerer, når man er sammen hver dag, oplever naturen og de små som store milepæle i livet.”

”Det kan være svært at håndtere hestens død både følelsesmæssigt og praktisk. Derfor kan det være en god idé at tale med en dyrlæge eller andre personer med erfaring i disse situationer.”

Langt de fleste heste dør ved aflivning

Aflivning er klart den hyppigste dødsårsag for heste i Danmark. 92 procent af alle heste dør på denne måde – de fleste aflives i stalden (76,8 procent), mens nogle køres på dyrehospital (15,2 procent).

88 procent af de danske hesteejere i undersøgelsen svarer, at de vil vælge aflivning, når deres hest ikke længere har en god livskvalitet. Ved selve aflivningen vælger 75 procent at være til stede – af disse vælger 13 procent at tage deres børn med.

Læs også: Blogspot: Jasmin fik skåret hovedet af sin hest

Den svære beslutning

Det kan være et svært spørgsmål, hvornår man træffer den endelige beslutning. Hvornår lider hesten for meget? – og holder man hesten i live af forkerte årsager? Nogle gange er det ikke hesteejeren, der tager beslutningen, hvis der fx sker et uheld, eller hvis hesten pludselig ligger dør på folden. Langt de fleste hesteejere kommer dog før eller siden til at stå med den svære beslutning om, hvornår det er tid til at sende hesten til de evige græsmarker.

”Vi ønsker ikke, at vores heste skal leve med smerte og holdes i live for vores skyld. Samtidig vil vi gerne være med på hestens sidste rejse og sikre, at den er i vante omgivelser og trygge hænder, når den aflives,” siger Tine Stabell.

”Det er svært at stå ved siden af sin hest, når den styrter til jorden, og det kan være en voldsom oplevelse. Samtidig føler mange hesteejere, at de skylder hesten at følge den til det sidste åndedrag. Jeg synes, det er vigtigt, at man følger sit hjerte og vælger det, der føles bedst,” tilføjer Tine Stabell.

Gode råd til hesteejere om det sidste farvel

· Som hesteejer er du ansvarlig for, at hesten ikke lider, at den får et værdigt liv – og en værdig afslutning.

· Sorg gør ondt! Men vi må altid sætte hestens trivsel før vores egne følelser.

· Giv dig selv tid til at sørge. Alle skal have lov til at sørge på deres egen måde.

· Forbered dig på en svær tid efter aflivningen.

· Sørg for, at du har nok information til en sikker beslutning, så bliver sorgprocessen lettere.

· Lad en, der ikke har et forhold til hesten, hjælpe med det praktiske som dyrlæge og bortskaffelse.

· Sørg for, at hesten har nogen ved sin side, som den kender godt og er tryg ved under aflivningen, hvis du ikke selv kan være med. Se hesten bagefter og sig et sidste farvel.

Kilde: Pressemeddelelse Agria Dyreforsikring

Tal med dyrlægen – uanset hvor du og hesten er

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Online rådgivning fra en dyrlæge? Det er lige præcis, hvad Agria Vet Guide tilbyder heste-ejere (og andre dyr-ejere for den skyld).

“Vi kan alle få brug for rådgivning og en sikker skulder at læne os op af, når vores dyr ikke har det godt, fordi de er blevet syge eller er kommet til skade.

Du kan nu tage dyrlægen med i lommen, og have en direkte linje til dyrlægen hver dag fra kl. 7-24. Er du Agria kunde, er denne rådgivning fuldstændig gratis, og du kan benytte dig af rådgivningen uanset hvor du er, og lige så mange gange du ønsker,” skriver de i en pressemeddelelse.

Book video- eller telefonsamtaler med dyrlægen

“Appen Agria Vet Guide gør det muligt at booke en video- eller telefonsamtale med dyrlægen. Her vil dyrlægen foretage en vurdering af dit dyr, hvorefter du vil få råd og vejledning ift. den videre behandling. Alt efter omstændighederne kan dette indebære råd ift. hvordan du bedst plejer dyret derhjemme, og det kan indebære at dyrlægen anbefaler en konsultation hos en fysisk dyreklinik.

Vores mål er, at du skal være i stand til at føle dig sikker og få den rigtige pleje på det rigtige tidspunkt til den rigtige pris. Dyrlægebehandling skal være enkel og sikker og ikke mindst økonomisk forsvarlig på lang sigt!”

Dyrlægerådgivning i appen Agria Vet Guide

  • For alle dyreejere.
  • Er du forsikret hos Agria Dyreforsikring, så får du den digitale dyrlægerådgivning i appen helt kvit og frit, uanset hvor meget du benytter appen.
  • Åbent alle dage, året rundt fra kl. 7:00-24:00.
  • Adgang til dyrlægehjælp uanset hvor du befinder dig.

Har du et akut sygt dyr, eller er dit dyr alvorligt såret, skal du altid straks kontakte en fysisk dyrlæge.

Næseblod hos hesten – er det farligt?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Hvis hesten pludselig står med en blodig mule, fordi den har fået næseblod, så kan der være forskellige årsager dertil.

Først og fremmest er det vigtigst, at man får stoppet blødningen – og det gøres mest effektivt ved at holde hesten i ro i dens boks eller andre omgivelser, hvor den er tryg.

Ifølge dyrlæge Bianca Schwarz skal ejeren derefter rådføre sig hos sin dyrlæge. Mindre blødninger stopper for det meste af sig selv, men mister hesten meget blod, så er det nødvendigt, at hesten bliver tilset.

Næseblod er ikke en decideret sygdom men nærmere et symptom på en lidelse. Det kan være et symptom på flere lidelser, der har forbindelse til luftvejene.

Dyrlæge Bianca Schwarz

“Derudover kan det også hænge sammen med problemer med blodets koagulation,” fastslår Bianca Schwarz.

Det skal du informere dyrlægen om:

  • Hvornår startede blødningen?
  • Hvor meget blod har hesten tabt?
  • Bløder det stadig fra næsen?
  • Kan du se en hovedskade?
  • Har hesten haft næseblod før?

Almindelige årsager til næseblod hos heste er skader på næsen og nogle gange hjerneskallen – for eksempel som følge af spark på folden.

Det er ikke altid, at disse skader kan spottes.

En let blødning kan altså være ufarlig, men det kan også være konsekvensen af et svampeangreb i luftposerne, der er lokaliseret lige ved struben.

Equinet beskriver forløbet således:

Dette kan være livstruende, da svamp gør blodkarrene svage. Der løber nogle store blodkar inde i luftposen. Disse er kun beskyttet af et ganske tyndt lag væv, som ved svampeinfektion bliver porøst. Det betyder at blodkarret kan sprænge med ganske lidt påvirkning. Sker dette vil det opstå meget kraftigt næseblod, som ikke stopper

Læs meget mere om heste og næseblod her

Dermatofilose hos heste smitter og opstår i det våde vejr

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt.

Med det våde efterårsvejr bliver mange heste ramt af dermatofilose. Det er en almindelig hudbetændelse hos heste, som kommer af bakterien dermatophilosis congolensis. Den samme bakterie forårsager i visse tilfælde, at hesten får muk, men også andre årsager som svamp og mider kan give hesten muk, i modsætning til dermatofilose. Fælles for de to sygdomme er, at hesten bliver fugtig, hvorved huden beskadiges og bliver mere modtagelig for infektioner.

Dermatofilose er en hyppig lidelse i besætninger, hvor hestene går meget ude i regnvåde tider, og dermatofilose kan her smitte mellem heste, som fx gnubber hinanden, forklarer dyrlæge Jon Vedding.:

“Dermatofilose smitter, så det er vigtigt at tage forholdsregler, så flere heste i stalden eller på folden ikke bliver smittede. Når først en hest er syg, bør man kontakte dyrlægen for at få bekræftet diagnosen og samtidig sikre rengøring af strigler og udstyr.”

Symptomer på dermatofilose og muk

Karakteristisk for dermatofilose er, at håret klistrer sammen i små pensel-lignende totter, og tager man fat i det, falder det af og efterlader en lyserød overflade med små dråber. Derudover kan hesten være nedstemt og præstere mindre end normalt samt have en let hævet temperatur. Dermatofilose udløser ikke kløe hos hesten, og disse symptomer gør tilsammen, at diagnosen ofte er nem at stille for dyrlægen.

Symptomerne på muk er derimod sårskorper i kodebøjningen, hævelse, rødme, ømhed og muligvis halthed. 

Sådan behandles sygdommene

Dermatofilose skal behandles af en dyrlæge, forklarer Jon Vedding:

“Først skal de angrebne områder klippes ned. Derefter bliver hesten behandlet med almindelig penicillin, som disse bakterier altid er følsomme for. Til sidst bør behandlingen følges op af vask af hesten med medicinsk shampoo.”

For muks vedkommende er det muligt for dig selv at behandle sygdommen, i hvert fald til at begynde med, fortæller Jon Vedding:

“Inden du kontakter en dyrlæge, kan du forsøge dig med at barbere hårene helt ned med en tæt barbering, bløde sårskorpen op, så den er til at tage af, og vaske såret med desinficerende og svampedræbende sæbe. Sørg for at skylle al sæben af efterfølgende, og tør kodebøjningen efterfølgende, så den ikke er fugtig. Er der ikke nogen tegn på bedring efter en uge eller hæver benet op, så kontakt dyrlægen, da muk kan udvikle sig til værre sygdomme som f.eks. lymfangitis/rosen.”

Sådan forebygger du dermatofilose og muk

Da begge sygdomme i efterårets våde måneder kommer af fugt, er det vigtigt at hesten er ren og tør, når du stiller den ind i boksen. Husk, at hesten skal være helt tør, før du lægger et rent dækken på, og undgå helt dækken, hvis det er muligt. Det er også vigtigt, at strøelsen i boksen er rent og tørt.

På folden er det en god idé at sørge for, at det er så tørt som muligt. 

“Til sidst,” forklarer Jon Vedding, “er det vigtigt at gøre det til en vane at se efter tegn på både muk og dermatofilose igennem hele efteråret og vinteren. Så kan du hurtigt sætte ind, hvis en af sygdommene alligevel skulle ramme hesten, på trods af den forebyggende indsats.”

Nyt om udelukkelse fra konsum

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Så er der nyt fra Seges vedrørende frivillig udelukkelse fra konsum.

Læs tidligere artikler om emnet her og her.

At en hest​ har status som bestemt til konsum betyder ikke, at den skal slagtes, men at den kan slagtes. Hesteejeren bestemmer stadig selv, hvad der skal ske ved hestens død. Eksempelvis om hesten skal slagtes, aflives og begraves, kremeres eller afhentes af DAKA.​​

​Indtil nu har hesteejere på eget initiativ kunnet udelukke deres hest fra konsum, men med den nye EU-dyresundhedslov, der trådte i kraft 21. april 2021, er muligheden for, hvordan heste udelukkes fra konsum ændret. Efter 28. januar 2022 kan heste kun udelukkes fra konsum af en dyrlæge i forbindelse med medicinsk behandling. Den nye lov skal ensrette reglerne for alle landdyr og være med til at forebygge store sygdomsudbrud og spredning af sygdomme.

Det har tidligere været uklart, hvornår ændringen i reglen om frivillig udelukkelse fra konsum gælder fra. Fødevarestyrelsen rettede derfor henvendelse til EU-Kommissionen, der meddelte, at hesteejere på eget initiativ kan udelukke sin hest fra konsum frem til 28. januar 2022. 

Ingen nye regler for status som bestemt til konsum

Der er ingen ændrede regler for, hvilke krav man skal leve op til, når heste har status som bestemt til konsum. Da heste med status som bestemt til konsum kan slagtes, skal man fortsat overholde reglerne for foder- og fødevarehygiejne og for medicinhåndtering. Reglerne for foder- og fødevarehygiejne sikrer ordentlige hygiejneforhold og sporbarhed for det foder, som gives til dyrene. Det kan eksempelvis være i tilfælde af, at et parti kraftfoder tilbagekaldes. Derfor skal man føre fortegnelser over følgende:

  • Hvilket foder der er købt (navn og mængde)
  • Hvornår foderet er købt
  • Hvem foderet er købt af 

Foderfortegnelser kan både være kvitteringer, en notesbog eller et dokument på computeren. Fortegnelserne skal ikke indberettes til Fødevarestyrelsen men blot opbevares derhjemme. Læs mere om reglerne for foder-og fødevarehygiejne.​

Heste udelukket fra konsum må ikke slagtes, og man skal derfor ikke overholde reglerne for foder-og fødevarehygiejne. Derudover må man selv efterbehandle hesten med medicin efter aftale med dyrlæge.

Underskriv hestepas for at udelukke fra konsum

For at udelukke en hest fra konsum inden 28. januar 2022 skal man underskrive de aktuelle sider i hestepasset og sende passet til det organ, der har udstedet det. For langt de fleste vil det være SEGES Heste, med undtagelse af Dansk Islandskhesteforening, Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund.

På grund af den store opmærksomhed på konsumstatus over sommeren, har SEGES Heste særligt travlt med at lave ændringer i Hestepas. Derfor kan det være en fordel at vente til senere på året med at sende passet ind. Passet skal være indleveret senest 28. januar 2022. Fødevarestyrelsen arbejder på at have en digital løsning til dyrlægens indberetning af konsumstatus klar i 2022, så hestepasset til den tid ikke skal sendes til det udstedende organ ved udelukkelse. 

Pressemeddelelse: Seges

Hold øje med føllets benstilling

Written by admin on . Posted in Artikler>Avl, Artikler>Fagligt.

Som opdrætter er det selvfølgelig en streg i regningen, når føllet er født med skæve ben eller udvikler bukkehov, men faktum er, at det ofte er muligt at rette op på. Men jo tidligere en forkert benstilling tilses og behandling igangsættes, jo bedre betingelser har føllet for at kunne vokse op og blive en holdbar hest med korrekt benstilling.

Født med forkert benstilling

Føl kan fødes med benstillingsfejl; de mest almindelige er kalveknæet, kohaset, hjulbenet, indfodet, fransk benstilling og sabelbenet. Hvis et føl er født med forkert benstilling, er det vigtigt at få sat føllet i behandling hurtigst muligt – efter to måneder kan det være for sent at rette noget i tåregionen. Benstillingsfejl kan skyldes hurtig vækst, halthed, vækstlinjebetændelse, for lidt eller for meget motion m.m. I de første måneder kan føllet udvikle bukkehov, mens senestyltefod oftest udvikles, når hesten vokser som plag.

Den mest almindelige benstillingsfejl hos føl er bukkehov. En bukkehov er en hov, der er stejl i tåvæggen og brudt fortil i hovleddet. Dragterne kan ikke trædes i jorden, og bøjesenerne føles meget stramme.

Bukkehov er oftest en tilstand, som udvikler sig over få uger til måneder, i mange tilfælde fordi føllet har smerter i benet og derfor ikke træder igennem.

Samarbejde med dyrlægen

Det vigtigste ved en benstillingsfejl er at have et tæt samarbejde med både dyrlægen og smeden, for at det bliver godt. Benstillingsfejl kan korrigeres på forskellige måder, bl.a. beskæring, anlæggelse af kunsthorn, små følsko med vinge og kile som limes på hoven, smertestillende medicin og kontrolleret motion.

Der er ikke meget forskning i, hvorfor føl er født med forkert benstilling. Nogle hingstelinjer ser ud til at arve bløde koder i større grad, mens andre har flere tilfælde af bukkehov. Grunden til, at et føl fødes kohaset, kalveknæet eller windswept er normalt, at føllet har ligget forkert i hoppens mave.

Et tip til alle, der får et føl med forkert benstilling, er at fotografere det hver dag for at se ændringer. Ændringerne sker hurtige på føl, både i den rigtige og i den forkerte retning!

At have hoppe og føl på en klinik bliver hurtigt dyrt, og derfor har Agria en særlig forsikring for dem, der venter føl – Agria Foster/Føl Forsikring. Forsikringen omfatter både en livsforsikring, men også en sygeforsikring for føllet i de første 30 levedage.

Almindelige benstillingsfejl hos føl:

  • Kohaset eller kalveknæet
    Føls benstilling ligner et X forfra eller bagfra, det vil sige knæene eller haserne er tætte på hinanden, mens hovene har lang afstand mellem dem. Ofte kan kohaset eller kalveknæet rette sig selv, men man skal have regelmæssig kontakt med dyrlæge og smed for at kunne få gang i  behandlingen i tide. I dette tilfælde består behandlingen af restriktiv motion og evt. kirurgi, hvis føllet ikke retter sig.
  • Windswept
    Føllet er født, så det ser ud, som om føllet er i kraftig vind og benene bøjer sig for vinden i én retning, deraf navnet Windswept. Ofte retter benene sig ud inden for et par uger, men det er vigtigt at have en tæt dialog med en dyrlæge for at kunne behandle føllet, inden det er for sent.
  • Bløde koder
    Det er ganske almindeligt, at føl fødes med bløde koder, hvilket medfører, at føllet går på koderne i starten. Normalt retter det sig selv efter et par dage eller op til en uge. Hvis føllet går på sine koder, er det meget vigtigt at sørge for, at det ikke får sår, som der nemt kan gå infektion i. Sørg for en tæt dialog med dyrlægen, hvis føllet har bløde koder.
  • Bukkehov
    Bukkehov kan udvikle sig, hvis føllet vokser for hurtigt og betyder, at den dybe bøjesene bliver for kort, hvilket betyder, at føllet vil stå på tåen. Bukkehov er mest almindeligt på føl, der er 1-5 måneder gamle. I lette grader kan problemet løses ved at lægge en tåsko på det pågældende ben, smertebehandle og derefter give føllet boksro, hvoraf nogle timer bør tilbringes på hård bund. Føllet trækkes ved hånd minimum en gang dagligt. Hvis der ikke i løbet af 2-3 uger ses bedring ved anlæggelse af tåsko, bør føllet opereres. Hvis tilstanden er så alvorlig, at hoven peger bagud, skal føllet straks opereres. Ved operation overskæres støttebåndet til den dybe bøjesene, og efter operation anlægges tåsko. Efter operationen går føllet fuldstændigt normalt på hoven.
  • Senestyltefod
    Typisk udvikles denne benstilling hos plage. Behandlingen består af både beskæring og sygebeslag, hvor tåen forlænges og dragten hæves, så den overfladiske bøjesene og gaffelbånd belastes. I vanskelige tilfælde kan kirurgi være en mulighed.

Pressemeddelelse: Agria Dyreforsikring 

Studie viser: Halthed hos hesten bliver ofte overset

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

I et studie foretaget af dyrlæge Sue Dyson fra Center of Equnie Studies i Newmarket er formålet at finde ud af, om ryttere er gode nok til at opdage, når deres heste viser tegn på halthed.

I forberedelserne fastslog rytterne af de 60 testheste, at deres hest var helt rengående. Derudover gennemgik alle hestene også en grundig undersøgelse før ride-sessionen, hvor der blev kontrolleret muskelspændinger, ømhed, lavet en halthedsundersøgelse samt vurdering af sadeltilpasningen.

Halthed hos mange

Efter ridningen var tendens entydig. I 73 procent af tilfældene var hesten ikke rengående – de heste viste nemlig tegn på let halthed, hvor rytteren altså ikke havde mærket noget.

Haltheden var ikke voldsom, men den var til stede – på en halthedsskala fra 1 til 8 scorede hestene op til 2.

Desuden var urenheden ikke konstant hos de 73 procent, men den reflekterede hestens ubehag, forklarer Sue Dyson.

I undersøgelsen blev det også klarlagt, at næsten halvdelen af ​​hestene udviste en eller anden form for anormalitet i gangarterne. Og flere af hestene var dertil udstyret med ukorrekt tilpasset sadel.

Sådan gjorde hun

Helt konkret kom resultaterne i hus ved hjælp af et såkaldt smerte-ethogram, der beskriver 24 udslag i adfærd hos hesten. Adfærd, der er videnskabeligt valideret, som forbundet med smerte

Sue Dyson

Det kan være et smerterelateret ansigtsudtryk eller ændret kropssprog, og så inkluderer adfærden også, at hesten trækker ørerne tilbage i mere end fem sekunder såvel som åben mund i mere end 10 sekunder.

Ifølge Dyson er det selvfølgelig problematisk, at ryttere ikke genkender tegn på smerte eller halthed hos deres heste.

-Jeg er altid skuffet, når jeg laver en undersøgelse med frivillige ryttere og deres heste, hvor hesten betragtes som klinisk sund, og man finder ud af, at det desværre ikke forholder sig sådan, lyder det.

– Dette betyder ikke, at rytterne ikke er opmærksomme på deres heste. Snarere afspejler det måske rytternes tidligere erfaringer med heste og manglende træning i at genkende smerterelateret adfærd.

Kilde: The Horse