Skip to main content

Tag: Insekter

Indendørsarealer beskytter heste mod bidende insekter

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

At heste nyder at gå på fold, kan der vist ikke være herske megen tvivl om. Men bidende insekter kan være en udfordring for deres velvære, når hestene befinder sig udenfor. Især i sommerhalvåret.

Forskere fra Aarhus Universitet har i et nyt studie undersøgt, hvor stor betydning det har for hestens velvære, at den kan søge indenfor i læskure og andre indendørsarealer.

”I vores studie har vi undersøgt forekomsten af klæger på hestenes folde gennem fældefangster, og vi har målt hestenes afværgeadfærd over for insekter sammenholdt med høj eller lav forekomst af klæger, og i forhold til om hestene havde adgang til indendørsarealer. Desuden har vi målt langtids- og akut stress gennem kortisol-niveauer i henholdsvis afføringsprøver og spytprøver fra hestene”, fastslår lektor Janne W. Christensen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

I første del af undersøgelsen indgik i alt 39 heste fordelt på ni grupper, hvoraf fem havde indendørs adgang mens de resterende fire grupper ikke havde mulighed for at gå ind.

Grupperne var fordelt på lokaliteter, som lå mindre end to kilometer fra hinanden.

Indendørsarealer blev brugt

Resultaterne viste, at hestene gjorde brug af indendørsarealerne på dage med høj forekomst af klæger samt at adgangen til indendørsarealer reducerede hestenes afværgeadfærd mod insekterne markant, dvs. at insekterne ikke fulgte med ind.

I et opfølgende studie blev der hos heste, der ikke havde adgang til indendørs areal, fundet høje kortisol-koncentrationer i spytprøverne.

”Det betyder, at vi ikke kunne måle langtidsstress som følge af insektplagen, men til gengæld at hestene befinder sig i en akut fysiologisk stresstilstand, når de angribes af fx klæger”, forklarer Janne W. Christensen.

”Vores konklusion på undersøgelsen er, at adgang til læskure og indendørsarealer øger velfærden hos heste på græs, da det giver dem mulighed for at undslippe den værste insektplage på dage med høj insektforekomst”, lyder det fra Janne W. Christensen.

Læs hele publikationen her

Værd at vide om flåter

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

Hvad er en Flåt
Flåter er ikke insekter, de er mider, og er i familie med edderkopper. Der findes flere forskellige arter af flåter i Danmark. Den mest kendte er dog  skovflåten, som også er den eneste, der kan finde på at bide sig fast på mennesker og dyr. Flåtens cyklus består af i alt tre måltider og vokseperioder. Æg og larver er ikke til gene for mennesker og dyr, men larven suger blod hos mus, og det er her, den kan blive smittet med bakterier og virus fra musenes blod. I løbet af ca. et år udvikler larven sig via hamskifte til en nymfe. Nymfen får sit måltid fra f.eks. hunde, fugle, rådyr og mennesker. Det er i nymfestadiet, at skovflåten kan sprede sygdomme til mennesker. Efter ca. et år skifter nymfen ham og bliver til en voksen skovflåt, der suger blod fra f.eks. hunde og rådyr.

Hvordan bider flåten?
Skovflåter sidder som regel i skyggefuld vegetation et lille stykke over jorden – f.eks. i knæhøjt græs. Flåter reagerer på temperatur, lugt og bevægelse. Det er derfor lugt og varmeudstråling, som får flåten til at gribe fat i dyr og mennesker. Når flåten har fundet et stykke hud, borer den munddelene godt ind og ned til en blodåre. Samtidig sørger flåtens spyt for, at biddet ikke mærkes. Spyttet virker som en lokalbedøvelse. Typisk går der 24 timer, før flåten begynder at overføre evt. bakterier og virus. Flåten kan sidde fast og suge blod i op til 14 dage, hvis den ikke opdages.

Sygdomme fra Skovflåter

  •  En hest, der bliver bidt af en flåt, kan få bakterien Anaplasma, der forårsages af bakterien (Anaplasma phagocytophilia). Den angriber de hvide blodlegemer og giver influenza-lignende symptomer. Symptomerne opstår som regel omtrent en uge efter flåtbid, og langt de fleste heste bliver raske af sig selv uden komplikationer. Symptomerne kan f.eks. være, at hesten mister appetitten, får feber og ikke har lyst til at røre sig. Nogle gange får den også svært ved at holde balancen. Man kan påvise at hesten har fået Anaplasmose ved en blodprøve, og hesten kan med succes behandles med antibiotika.
  • Borrelia også kaldet Lymes sygdom forårsages af en bakterie (Borrelia burgdorferi), der findes i spyttet hos nogle flåter og kan føre til infektion hos mennesker og dyr. Hos heste kan symptomerne på borreliose være halthed, ændringer i hestens adfærd, ledbetændelse, stivhed, smerte-overfølsomhed, hævede ben og måske feber. Som ved Anaplasma stilles diagnosen via en blodprøve, og hesten kan behandles med antibiotika.
  • TBE (Tick Borne Encephalitis) forårsages af en virus. Infektionen er kendt fra bl.a. Sydtyskland, Østrig, Skandinavien og Baltikum. I Danmark kender man til tilfælde af TBE fra Bornholm og Tokkekøb Hegn i Nordsjælland. Flåterne får TBE-virus i larvestadiet, hvor de suger blod på skovmus. TBE kan smitte omgående ved biddet og kan i få tilfælde påvirke centralnervesystemet. Da TBE er en virusinfektion, kan den ikke behandles med antibiotikum, men det er muligt at forebygge ved at blive vaccineret.

Sådan fjerner du flåter

  • Brug neglene, en finspidset pincet eller en speciel flåttang (fås på apoteket) til af gribe fat om flåten.
  • Anbring neglene/pincetten så tæt ved huden som muligt. Tag fat i flåten og drej langsomt pincetten rundt et antal gange, indtil flåten slipper taget.
  • Hvis munddelen bliver siddende, fjernes de i næste omgang. Kan man ikke få munddelen ud, gør det ikke så meget, men det kan dog give risiko for kløe og infektion. Det er vigtigt at få fjernet selve flåten, så eventuelle bakterier forhindres i at vandre over i bidsåret.
  • Vask bidstedet med vand og sæbe.

Kilde: Miljø og fødevareministeriet. Læs mere her