Skip to main content

Tag: Internationalt

Dufour, Dujardin og resten af verdenseliten skal kæmpe i Hagen

At verdens bedste ryttere ligesom mange andre har savnet at blive luftet, bærer deltagerlisten til CDI-stævnet i Hagen præg af.

Masterlisten er netop blev offentliggjort, og flere ryttere medbringer deres bedste heste.

Danmark sender Cathrine Dufour og Vamos Amigos, Daniel Bachmann skal ride Marshall Bell og Carso’ni, Andreas Helgstrand og Fiontini, Carina Cassoe Kruth og Heiline’s Danciera og Nanna Skodborg Merrald stiller til start på både Blue Hors Zack and Atterupgaards Orthilia i CDI4*.

Andreas Helgstrand, Nanna Skodborg Merrald og Daniel Bachmann Andersen mangler stadig en OL-kvalifikation, hvis de skal i spil til en plads ved OL, og den kvalifikation kan komme i hus i Hagen.

England sender også toppen af poppen.

Charlotte Dujardin rider Mount St. John Freestyle og Gio, hendes lærermester Carl Hester starter En Vogue, mens Sonnar Murray-Brown og Erlentanz samt Charlotte Fry med Dark Legend, Everdale og Glamourdale også har meldt sig klar til start. 

Værtsnationen Tyskland sender også sine bedste kort.

Isabell Werth har meldt Emilio og Quantaz til stævnet, mens Jessica von Bredow-Werndl også rider to – nemlig Dalera og Ferdinand BB. Ingrid Klimke og Franziskus, Helen Langehanenberg på Annabelle, Benjamin Werndl på Daily Mirror, Hubertus Schmidt på Denoix og Escola er ligeledes at finde på deltagerlisten.

Sönke Rothenberger har valgt at spare Cosmo og rider derfor Santiano R.

Fra Sverige kommer Patrik Kittel på Well Done de la Roche, mens Juliette Ramel rider Buriel KH og søsteren Antonia Ramel starter Brother de Jeu og Curiosity. 

I Spaniens line up er der især et navn, der klinger velkendt. Danmark-bosatte Severo Jurado Lopez tager til Tyskland med Fendi T, og han får bl.a. selskab af Beatriz Ferrer-Salat og Juan Matute Guimon.

Læs mere om begivenheden her

Equitour Denmark flyttes

Equitour Denmark skriver følgende på deres Facebookside: 

Information omkring Equitour Denmark og COVID-19

Set i lyset af de voldsomme udfordringer i forbindelse med COVID-19 pandemien, har vi besluttet at flytte Equitour Denmark – oprindeligt planlagt til afvikling d. 20. – 24. maj.

Det store puslespil omkring en ny tilrettet stævnekalender er på nuværende tidspunkt desværre ikke endeligt fastlagt. Det betyder, at vi for indeværende ikke kan melde en ny afviklingsdato ud. Vi har anmodet om at få tildelt datoerne d. 3. – 6. september, og håber at vi denne weekend kan gennemføre et uændret Equitour Denmark arrangement.

I forbindelse med flytningen håber vi, at I alle vil være med til at gennemføre et brag af et ridestævne. Sammen kan vi fejre, at det igen er muligt at være samlet omkring den sport, som vi alle elsker.

I vil modtage nærmere information omkring stævnet, så snart der er endelig afklaring på omfanget af stævnet samt ny afviklingsdato.

Vi melder selvfølgelig ud, så snart der er nyt i forhold til dato, og vi glæder os til at streame fra det spændende DM- og Nations Cup-stævne senere på året.

Equitour Denmark

Stream masser af springning i weekenden

Har du ikke mulighed for at svinge forbi Vilhelmsborg nær Aarhus, når dørene i weekenden bliver åbnet til årets første internationale springstævne, så fortvivl ikke.
Zibrasport Equest streamer nemlig fra morgen til aften, og der er masser af lækker ridebanespringning at se frem til.

Programmet ser således ud:

Torsdag

CSI1* Two Phases (274.2.5) 1.20m

International

CSI1* Table A (238.2.1) 1.30m

International

CSI2* Table A (238.2.1) 1.35m

International

CSI2* Two Phases (274.2.5) 1.40m

International

Fredag

CSI1* Two Phases (274.1.5.3) 1.30m

International

CSI2* Table A (238.2.1) 1.40m

International

CSI2* Table A (238.2.2) 1.45m

International

CSIYH1* Two Phases (274.2.5) 1.25m

International

Lørdag

CSI1* Two Phases (274.1.5.3) 1.20m

International

CSI2* Two Phases (274.1.5.3) 1.40m

International

CSI2* Grand Prix Two Rounds (273.4.3b-GP) 1.45m

International

CSIYH1* Table A (238.2.1) 1.25m

International

Søndag

CSI1* Two Phases (274.1.5.3) 1.25m

International

CSI1* Table A (238.2.1) 1.35m

International

CSIYH1* Table A (238.2.1) 1.25m

International

Førsterytteren fra Stutteri Ask, Søren Møller Rohde, medbringer Feline II Ask, Cyrano Ask og Action Man Ask Z, mens den tidligere danske landstræner Lars N. Pedersen også har meldt sin ankomst med flere heste.
Danmarks tidligere OL-deltager Thomas Velin har meldt to Quidam de Revel-afkom til stævnet, så det er nogle af Danmarks mest rutinerede ryttere, du kan nyde fra torsdag til søndag.

Se med fra torsdag til søndag, når vi er med live fra det internationale stævne på Vilhelmsborg – vi streamer alle klasser – alle dage.
Er du Premium Medlem kan du se med gratis, og ellers kan du selvfølgelig købe Pay pr view for 99 kr.