SE HELE INDSLAGET ‘TÆT PÅ JULIE CHRISTIANSEN’
(kræver Premium Medlemskab)
Se også vores andre indslag med Julie her eller besøg Julies hjemmeside: Gaju Islandsheste
Kan du ikke få nok af islandske heste, så kan du også gå på opdagelse i vores artikelarkiv, hvor vi har en serie med Martin Rokkjær Simonsen:
Skal du have en islandsk hest?
Træning af den unge islandske hest
Hvem er du, og hvad er din baggrund?
Jeg er primært uddannet pædagog. Jeg har taget en treårig instruktøruddannelse indenfor islandske heste. Efterfølgende har jeg taget en uddannelse, der hedder Centreret Rideinstruktør, der er en amerikansk uddannelse, så jeg har forskellige hesteuddannelser.
I Danmark er der ikke en statsgodkendt uddannelse til rideterapi, så jeg synes godt, det kan være problematisk at kalde ting en uddannelse – det kan blive lidt forvirrende. Jeg kalder det kurser, selv om de er taget på skolen for rideterapi. Jeg har taget forskellige kurser inden for rideterapi – også med en psykoterapeutisk indgangsvinkel. Jeg prøver at søge ny viden hele tiden.
Jeg har beskæftiget mig meget med Green Care, som er en organisation, der handler om, hvordan vi bruger naturen. Og dyr er jo en del af naturen. Hvordan bruger vi det i forhold til mennesker, der har det svært.
Jeg prøver at få det forenet med rideterapi, så alt bliver samlet.
Jeg har altid været et menneske, der synes, at faglighed er vigtigt. Derfor fik jeg ret hurtigt stiftet rideterapeutforeningen – jeg har siddet som formand siden 2013. Dengang var rideterapi endnu ikke så udbredt – Tidligere var der meget fokus på det fysiske aspekt, så for at sikre fagligheden i arbejdet rent psykisk, stiftede vi foreningen.
Den fungerer således, at man skal have dokumenteret faglighed inden for mennesker og heste – derefter kan man blive medlem, så kommuner, institutioner og brugere kan gå ind og være sikker på, at dem, der er medlemmer af foreninger, er folk, der har en vis faglig baggrund.
Hvorfor blev du rideterapeut?
Jeg blev opmærksom på, at heste kan noget helt andet end konkurrencer, da jeg arbejdede som pædagog og fik mine to første heste. Jeg blev mere bevidst om det psykiske. Når jeg besøgte mine heste, kunne jeg mærke, at ligegyldigt hvor stresset jeg var, faldt jeg til ro.
Det synes, jeg var ret interessant, så jeg lavede nogle projekter med nogle børn fra min SFO. Natur og heste indgik i disse projekter, og jeg fandt ud af, at der skete noget med børnenes relationer, når de var i selskab med hestene. I min optik er en pædagog uddannet til selvværd og relationer. Det er to hovedpunkter.
Relationerne blev helt anderledes, når vi var ude ved hestene, så det ville jeg bare arbejde videre med. Lige så langsomt fandt jeg ud af, at der er mere til det her end, at man bare falder til ro. Der sker en masse indeni. Så jeg startede en virksomhed op med 20 heste. Det hedder Frederiksens Isheste.
Jeg fik ret meget at lave ret hurtigt, så jeg har arbejdet fuldtid siden 2008. Det er lidt usædvanligt for mange drømmer om at arbejde med heste, men kan ikke rigtig få gang i forretningen. Jeg ligger nær København, så det var ikke et problem.
Jeg har fokus på relationer og selvværd. Jeg er i gang med mit 12. år, så nu kan jeg sætte specifikke ord på, hvad der sker, når heste og mennesker er sammen.
Maja Frederiksen
Hvad sker der, når heste og mennesker mødes?
Heste fungerer langt henad vejen ligesom os. Men den kan ikke reflektere ligesom os.
Hesten bærer ikke nag eller stresser. Det kan kun mærke lige nu og her. For heste er relationer altafgørende – en hest dør uden sin flok.
Den kan ikke sove, den kan ikke spise, den kan intet uden sin flok, så den er afhængig af relationer. Heste er så dygtige til relationer. De har pattedyrshjernen, hvor nervesystemet gør brug af at spejle og lære af hinanden. Deres sociale adfærd er bygget op omkring, hvordan flokken er – ligesom mennesker gør.
Små børn kigger på de voksne og andre børn. Det er det, der kaldes spejlneuroner.
Hesten er bare nærværende og til stede i nuet, hvilket meget få mennesker er i dag. Vi er hele tiden videre til, hvad vi skal nå i morgen, eller hvad vi gjorde i går. Det kan hesten ikke forholde sig til.
Hvem er hesteterapi gavnlig for?
Hvis vi er stressede eller har for travlt, så kan hesten ikke håndtere det. Den går væk fra os. Hestene er gode til at signalere, at vi altså lige skal tænke lidt over vores adfærd.
Og der kommer formidlingen fra rideterapeuten ind i billedet. Jeg skal kunne se, at hesten går væk, hver gang du prøver at gå hen til den. Kan du måske forsøge at mærke efter. Er du groundet, er der flow i din vejrtrækning, er du anspændt?
Det kan være en måde at bruge hesten. Hesten er kun krop, for den kan ikke snakke.
Det kan også være, at vi skal ride. Så skal vi virkelig mærke hestens bevægelser og spiller sammen med den. Har vi spændinger i kroppen, vil det hindre hesten i at bevæge sig frit. Der kan vi altså også arbejde fra, selv om det tit foregår fra jorden. Vi har en masse teknikker, men det handler i bund og grund om at få afbalanceret nervesystemet hos mennesket.
Hesten spejler hele tiden mennesket, så den er en god retningslinje. Hæver hesten hovedet lidt, så ved vi terapeuter, at der er en spænding hos eleven. Derfor er det vigtigt at vide meget om heste og mennesker.
Personer, der har angst eller stress, er i alarmberedskab hele tiden. Der kan vi ikke holde ud at være i længere tid ad gangen, så der kan vi arbejde hesten og naturen.
Der bruger vi ikke ressourcer på at være. I byen er der konstant støj og lys, og det bruger hjernen og kroppen energi på. Vi er hele tiden på overarbejde.
Hvilke brugere har i?
Vi har alle mulige brugere. Vores begrænsning går ved voldelige mennesker. Det kan vi ikke tage ansvar for.
Derudover har vi heller ikke personer, der motorisk ikke fungerer, for vi har ikke de systemer, der skal bruges. Så det sætter en begrænsning.
Men folk med psykiske problematikker – det kan være kærestesorger eller langvarig angst. Voksne, der kommer fra misbrugshjem. Det kan være alle mulige problematikker. Vi har haft mange med spiseforstyrrelser og mange unge med angst. Derudover har vi også brugere med autisme og ADHD.
Vi møder folk som hestene – med åbent sind. Vi behøver ikke at høre om diagnoserne.
Læs mere om Majas sted her http://www.frederiksens-isheste.dk/kontakt
Se også første afsnit i serien med Julie Christiansen, hvor hun fortæller om, hvordan hun finder de helt rigtige heste til de ryttere, der leder efter en ny firbenet kammerat.
I andet afsnit er vi med Julie hos dyrlægen.
*kræver Premium Medlemsskab
SE HELE INDSLAGET HER (kræver Premium Medlemsskab)
Husk at se med i næste uge, når Julie er på Højgaard Hesteklinik for at få tjekket en hingst, der er solgt til Sverige.
Læs mere om Julie og hendes heste på hjemmesiden GaJu Islandsheste
Når hesten skal lære at tölte, skal den til at bære noget mere på bagbenene. Den skal være samlet og bruge ryggen korrekt. Tölten skal nemlig komme bagfra for at være rentaktet. Bæring, smidighed og den korrekte brug af overlinjen kommer alt sammen fra grundtræningen.
Martin Rokkjær Simonsen
Hvorfor kan den islandske hest tölte?
Den islandske hest er kendt for sine ekstra gangarter, men hvordan er de opstået? Og hvorfor er de så specifikt knyttet til islandske heste (og få andre hesteracer i verden)? Man ved med sikkerhed, at vikinger importerede heste til Island omkring år 1100. Disse heste blev primært importeret fra Englang og Norge. Genetiske studier viser af fire hovedtyper dannede grundlaget for vikingens heste:
Island var et lille lukket samfund, og det betød, at mange års avl på begrænset materiale resulterede i en relativ homogen hestetype – altså den islandske hest.
Den islandske hest er med andre ord en palette af hesteracer, der igennem begrænset eller ingen adgang til andre gener udviklede sig til en hest med alle de karakteristika, vi forbinder racen med i dag. Evnen til at have fem gangarter i stedet for tre er genetisk betinget. Det skyldes nemlig en genmutation af genet DMRT3 SNP, der koder centralnervesystemets evne til at koordinere benenes bevægelse.
Tölt skal trænes
Den islandske hest har altså anlægget for både tölt og pas, men det betyder ikke, at hestene tölter derudaf i Islands barske natur. Tölt og pas er noget, der skal trænes, og skal hesten blive rigtig god til at tölte, kræver det en god grunduddannelse af hesten.
Martin Rokkjær Simonsen, et af Danmarks største talenter, når det kommer til islandske heste, fortæller her, hvad man skal være opmærksom på i forhold til tölt:
“Når man vurderer en hest til fremtid konkurrencebrug, er det vigtigt, at hesten har tre fornuftige og rummelige grundgangarter og bevæger sig taktfast og regelmæssigt. Når hesten skal arbejde og styrkes i tölt, spiller det også ind, hvor nemt hesten har ved at øge og korte ind, samt hvordan hesten bruger ryggen i de enkelte gangarter.”
”Altså alle islandske heste kan lære at tölte, men nogle har bare lidt sværere ved det, og ikke alle er lige rentaktede,” uddyber Martin. ”Men med den rigtige tid og træning kan man som i alle andre sportsgrene komme rigtig langt. Man skal bruge minimum et halvt til helt år i sadlen (udover den tid det tager at tilride heste), før man kan sige, om en hest bliver god i tölt. Selvfølgelig er der nogle eksperter, der ikke bestiller andet end at ride og se på ungheste, der kan sige det før, men et halvt til et helt år under rytter er som udgangspunkt et godt pejlemærke.”
Grunduddannelsen skal være på plads
Især med den unge hest, er det meget vigtigt, at hesten grunduddannelse er på plads, inden man går i gang med arbejde med tölten.
Næste step i træningen bliver så at gøre hesten stærkere i netop tölt, sådan at den kan skelne mellem tölt og eksempelvis trav, og så den kan holde tölten under forskellige øvelser og forhold.
Det er derfor, det er vigtigt, at man i grundridningen har styr på de tre grundgangarter, og at man hele tiden sørger for at holde hesten smidiggjort og lydhør for hjælperne. Hvis hesten ikke er afspændt fra start, så giver det spændinger i kroppen, og det kan give flere forskellige problemer senere hen.”
Hvad med hjælpemidler?
Uanset om man er skovtursrytter eller konkurrencerytter, spørger man sikkert sig selv: Er der noget der kan hjælpe min hest, når den tölter? Er der noget, jeg kan gøre for at hjælpe den godt på vej?
Ud over den korrekte træning er korrekt brug af udstyr selvfølgelig vigtig. Udstyret skal passe til hesten, og man skal have i mente, at heste er forskellige, og det som nogle trives med, virker ikke altid for andre. Det er også en god ide at gøre brug af underviser udefra, da man oftest har tendens til at blive ”blind” for egne fejl.
I den islandske hesteavl har hovene og hovenes form stor betydning for hestens bevægelser og selvfølgelig også for hestens holdbarhed, og beslag kan også være et hjælpemiddel, når man arbejder frem mod en god tölt.
”Man kan selvfølgelig hjælpe hesten lidt på vej med sko. I islændersporten må man sko hestene med 6, 8 eller 10 mm sko, og der må maks være 2 mm forskel på forsko og bagsko. Man kan også lægge såler på forhovene, hvilket er stødabsorberende, og nogle gange kan hjælpe hesten til at komme op foran. Det er dog min overbevisning, at så længe hesten ikke går rentaktet tölt, skal den blot have 8 mm sko på alle fire hove. Der skal nemlig mere træning til for at styrke hesten, og før det er på plads, giver det ingen mening at eksperimenterer med hverken tungere sko eller såler.”
Der er ingen nem genvej, hvis man gerne vil have en stærk rentaktet tölt. Det er grundridning, dressurøvelser og hårdt arbejde. Men når det så virker, og man får en skøn tur i tölt på sin hest – enten i naturen eller på banen – ja så er det jo det hele værd.
Om Martin Rokkjær Simonsen
Martin Rokkjær Simonsen er 20 år, bor i Helsinge og læser Veterinær medicin i København. Martin redet islandske heste i 12-13 år, og redet ved landsholdsrytter Hans-Christian Löwe i flere år. Martin har gennem sin ridekarriere vundet medaljer ved danske mesterskaber såvel som nordiske mesterskaber. Derudover har han bl.a. vundet priser som Årets Talent og Årets Junior i Dansk Islandshesteforening.
Flere artikler i samme serie:
Se også de andres indslag i serien med Charlotte Cook her
Fotos: Martin Rokkjær Simonsen
Hesten skal svare på tøjle, schenkel og sæde
Det mest særlige ved den islandske hest er, at den har flere gangarter end almindelige rideheste. Ud over skridt, trav og galop, kan islænderen være firegænger med tölt eller femgænger med både tölt og pas. Især tölt er en gangart, der er meget eftertragtet, i det man som rytter kan sidde helt stille på hesten, mens den hurtigt bevæger sig fremad. De ekstra gangarter er dog også noget, man skal være opmærksom på, når man træner hesten, således den bliver ved med at være rentaktet i alle sine gangarter og ikke blander tingene sammen. Det betyder, som med alle andre sportsheste, at grunduddannelsen er meget vigtig.
”Personligt lægger jeg meget tid og kræfter i grunduddannelsen af mine heste. Det er så enormt vigtigt, at grundelementerne til opbygningen af hesten er på plads, før man presser hesten videre i sit uddannelsesforløb. Helt basic kan man sige, at hesten skal kunne går frem og stoppe. Den skal kunne gå til siden og kunne gå på lige og buet spor. Mit råd er derfor altid: Brug tid på at få hesten til at svare korrekt for tøjle, sæde og schenkel, så er du godt på vej,” siger Martin.
Hesten styrkes gennem øvelser
Den islandske hest ikke er så stor. Som udgangspunkt ligger stangmålet på 132 – 150 cm. Trods størrelsen er islandske heste ofte redet af voksne. Det er en meget populær race både som hobby- og konkurrencehest, i det hesten er robust, hårdfør og har et godt temperament. En mindre og klejn hest, skal bygges op fra bunden for at blive en stærk og holdbar ridehest på den lange bane.
”Jeg anbefaler altid, at man som supplement til sin tölt træning får trænet traven og galoppen også. I traven er det godt at arbejde i letridning, så hesten kan strække sig frem og blive løsgjort. Det styrker hestens rygmuskulatur, og det at skabe en stærk overlinje er vigtig, både for holdbarhed, men også når der skal arbejdes videre med tölt. Ydermere er traven vigtig for at får trænet hesten mavemuskler. Når ryg og mave er styrkes – samler det ligesom op på hele hestens maskineri,” fortsætter Martin.
”Når du har styr på grundelementerne, kan du begynde at sætte tingene sammen. Schenkelvigninger er løsgørende øvelser, der både smidiggør og styrker hesten, mens versader styrker hestens evne til at bære mere vægt på bagparten. Alle heste har svage punkter eller stivheder. Træningen er med til at afhjælpe svaghederne, og vores opgave som ryttere er at identificere svaghederne og hjælpe hesten til at blive bedre gennem en række øvelser.”
Kom godt i gang med tölt
De ekstra gangarter hos den islandske hest kan som nævnt tidligere give problemer, især fordi mange har fokus på hestens tölt. Ifølge Martin er det vigtigt at bruge tid på de andre tre grundgangarter, så hesten er rentaktet og kan skelne mellem skridt, trav og galop og ikke bliver forvirret og spænder op, når den skal til at arbejde med tölt. De mange dressurøvelser gør hesten smidig i kroppen og lydig, så den er klar til den nye udfordring.
En hest, der tölter, skal lægge vægten på bagbenene. Tölten skal komme bagfra for at være rentaktet, og hesten skal frem og op i skulderen. Når jeg sætter hesten i tölt, laver jeg en halv parade, så hesten svarer tilbage og kommer ned i tempo. Jeg mærker efter om bagbenene er lige under den, inden den slår over i tölt. Rytteren skal hjælpe og støtte hesten – især de unge heste så de ikke mister balancen.
Martin Rokkjær Simonsen
Afvekslende arbejde
Har du en islandsk hest, så findes der flere forskellige konkurrencer målrettet racen. Der er eksempelvis de populære gangartsklasser med tölt og pas, så er der Alrid (flere discipliner i en) samt Gæðingakeppn. Islandske heste konkurrerer også til almindelige stævner og ses især i distance og TREC, den nyeste disciplin i Dansk Ride Forbund.
Konkurrerer du i gangartsklasserne, har du måske en tendens til at ride lidt meget på bane (ovalbane), og har du en skovturshest, er det måske lidt svært til at tage sig sammen og få redet på dressurbanen. Men afvekslende arbejder er vigtigt for hest og rytter. Både for motivationen men også for at styrke hesten på andre områder end det der er hverdag for den.
”Der er meget vigtigt at holde hesten løsgjort og smidig, og det er de øvelser, vi har talt om med til. Man kan sagtens ride ’dressur’ i skoven eller på ovalbanen, men jeg tror, det er sundt, at man en gang om ugen sætter sig for at ride på dressurbane, og simpelthen for redet dressurøvelserne. For at holde hesten skarp for hjælperne og smidig. Det er også en rigtig god ide at få undervisning, så man har øjne på jorden til at hjælpe med at få øvelserne udført korrekt, og så man har en at sparre med i forbindelse med hestens uddannelse,” siger Martin.
Træning – hvor meget?
På spørgsmålet til hvor meget og ofte man skal træne hesten, fortæller Martin, at han selv arbejder ud fra det princip, der hedder en gang fra jorden og fire gange til hesteryg om ugen. Hans heste får også altid fire til seks ugers ferie i efteråret. Det passer med at stævnesæsonen er slut, og at hestene skal have ro til at skifte pels.
”Jeg har rigtig gode erfaringer med at give hestene i pause, men helst ikke længere end 6 uger, for allerede efter tre uger begynder de at tabe muskler, og så skal man bruge længere tid på at få dem i form igen. Selv om det er koldt og gråt om vinteren, kan man ikke bare lade hesten stå i tre måneder og så fortsætte hvor man slap, når det bedre vejr vender tilbage. Tre måneders pause tager næsten lige så lang tid i at få genopbygget i genoptræningen. Selvfølgelig er det vigtigt, at hesten får de pauser den har brug for, men man skal huske at holde den i en vis grundform, det er bedre både for hest og rytter,” slutter Martin.
Om Martin Rokkjær Simonsen
Martin Rokkjær Simonsen er 20 år, bor i Helsinge og læser Veterinær medicin i København. Martin redet islandske heste i 12-13 år, og redet ved landsholdsrytter Hans-Christian Löwe i flere år. Martin har gennem sin ridekarriere vundet flere medaljer til de danske mesterskaber såvel som de nordiske mesterskaber. Derudover har han bl.a. vundet priser som Årets Talent og Årets Junior i Dansk Islandshesteforening.
I samme serie:
Flere videoer med Charlotte Cook
Artikel
Flere videoer med Charlotte Cook
Artikel
Se også vores andre indslag i serien med Charlotte Cook:
Verdensmester i pas, Charlotte Cook (video)
Charlotte Cook – en (dansk) verdensmester (artikel)
Den islandske hest appellerer til mange ryttere
Vi kan tale om to slags retninger inden for den islandske hest. Der er hobbyrytteren, der gerne vil have en god skovturshest, der er nøjsom og stærk og helst kan gå ude hele året, så den er nemmere at passe og knap så tidskrævende. Med sin sikkerhed til bens, sin overskuelige størrelse og evne for den behagelige tölt er den islandske hest ofte et fortrukket valg, og der avles heste med fokus på størrelse og et godt temperament til netop dette segment.
Det er dog ikke kun skovtursryttere, der nyder godt af den lille seje hests fortrin. Indenfor racen er der et bredt spekter af konkurrencer, som trækker både ryttere og publikum i stor stil. På den islandske hest kan man være med i racespecifikke konkurrencer som gangartskonkurrencer (tölt og pas), Gæðingakeppni (hesten skal vise flot frem), og Alrid – der dækker over udholdenhed, terrænlydighed, lydighed, gangarter og hurtighed. Derudover kan man selvfølgelig også starte i de mere klassiske ridediscipliner, og så er der mange, der har stor glæde af den islandske hest i TREC – den nyeste disciplin i Dansk Ride Forbund (link).
Hvad skal du være opmærksom på?
Med den islandske heste voksende popularitet er der selvfølgelig også flere og flere heste på markedet. Skal du ud og købe en islandsk hest, er der nogle ting, som der er vigtige at være opmærksom på i valget af din nye firbenede makker. Martin Rokkjær Simonsen, der er flere gange Danmarksmester, medaljetager ved NM og avler af islandske heste, sætter her lidt ord på, hvad man skal være opmærksom på, når man skal investere i en ny hest.
“Først og fremmest skal man sørge for at vælge en hest, der passer til ens behov og være realistisk i forhold til budget, man har. Som udgangspunkt er en veltrænet hest ikke billig – heller ikke en god hest til hobbyridning. En god skovturshest ligger på et prisniveau ml. 45- og 50.000 mens en top konkurrencehest kan koste helt op til 1—1,5 mio. kr.”
En forventningsafstemning er selvfølgelig vigtig i forhold til midler og behov, men når man er foran hesten, er der flere ting, der er værd at have i mente.
Når jeg kigger på en hest, er der nogle ting, jeg omgående tager med i min vurdering. Er den i god eller dårlig god foderstand, er den muskelfattig eller er den i flot form? Det kan tage op til to sæsoner at bygge en tynd og muskelfattig hest op, så det er meget relevant. Jeg ser også på, om hesten er tung eller let bygget. I den moderne avl vil man gerne have hestene lidt mere storeheste-agtig, altså lange ben, lang velansat hals og god skrå skulder, så den kan løfte sig foran. Ydermere er det vigtigt, at hesten har en bred og stærk ryg – altså en god overlinje i forhold til, at den skal holde som ridehest i mange år. Sidst men ikke mindst, så kigger jeg på hovene. Jeg ønsker ikke små, korte hove, da det ofte giver korte skridt. Hovene bærer hesten og i lige præcis den islandske hesteavl, er hovene så vigtige, at de har deres egen karakter til kåringer.
Martin Rokkjær Simonsen
En tur i sadlen fortæller om hestens træning
Martin Rokkjær bor i Helsinge, mens han læser Veterinær Medicin i København. Han har hingsten Kraftur fra HCL-Hestar, og så har han købt to hopper hjem fra Island. En til avl og en til sport. Martin har redet islandske hest i 12-13 år har i flere år trænet ved landsholdsrytter Hans-Christian Löwe. Udover DM-medaljer er det også blevet til sølv ved NM samt Årets Talent og Årets Junior i Dansk Islandsk Heste Forening. For Martin er det af stor vigtighed, at hesten er velopdragen og veltrænet, hvis det er en ridehest, man kigger på.
“Man skal selvfølgelig prøveride hesten, hvis den er redet til. Her er det vigtigt at mærke, om hesten kan gå på et lige og et buet spor, og om den trækker til den ene eller anden side i tøjlen. Er den nem at ride rundt? Stiver den sig? Det er også her, man mærker, om hesten er trænet korrekt. Blandt andet siger det rigtig meget om en hest, om den står stille, når man stiger op på den. Om den venter og lytter til sin rytter. Det er også træningen, der koster penge. Desto bedre uddannet, desto højere pris, men sådan er det jo inden for alle sportsheste.”
Kan hesten tölte?
Hos islandske heste er tölt vigtig både for skovtursryttere og konkurrenceryttere. Tölt er den islandske hest 4. gangart, og heste, der er gode til at tölte, er i høj kurs.
“Tölt skal trænes, så køber du en unghest, kan du ikke forvente, at den bare tölter fint afsted gennem skoven. Er hesten redet og dermed også trænet i tölt, så skal man lægge mærke til, om hesten svarer frem i tölten, om den så også takter rigtig og bærer sig selv. Er det let, eller det svært for hesten at gå i tölt?”
Alle disse ting kan være svært selv at bedømme, og Martin pointerer, at det altid er en god ide at have en med til at se på hesten, så man ikke står med det alene. To sæt øjne er altid bedre end et par.
Hestekøb er ofte en hjertesag, men der skal også være noget fornuft med. Jeg synes eksempelvis aldrig, man skal vælge hest på farven. I Danmark er der stor efterspørgsel på heste med spændende farver som blandt andet vindott (grå med lys man og hale), men farven er ligegyldig, man elsker jo sin hest. Især hvis man har en sød og fornuftig hest, der giver en god ridetur. Nogle vil også gerne have masser af man og pandelok, og det ser også rigtig flot ud – men hvad kan man bruge det til, hvis det ikke er en flink og ordentlig hest.
Martin Rokkjær Simonsen
Alle bliver glade for en sød og fornuftig hest
Det bringer os ind på hestene temperament, og som udgangspunkt tænker man den islandske hest som en hest med et godt temperament, der er nem at omgås. Som med alle andre dyr, spiller det selvfølgelig ind, hvordan hesten er håndteret og trænet.
Udover at være sød og fornuftig at ride på, så er det også vigtigt, at hesten skal kunne fungere i en flok. De fleste, der har islandske heste, har dem gående ude hele året i flok, så de skal kunne gå sammen med andre heste. Derfor er det vigtigt at spørge indtil, hvordan hesten er med andre heste, siger Martin.
Mange køber islandske heste, fordi de gerne vil have en god og sikker hest i terrænet. Derfor er det også vigtigt, at hesten er trafikvant og er klar til at møde forskellige udfordringer, når man rider ud.
I Danmark har vi sjældent adgang til skov og ridestier uden at skulle på vej først, så det er en vigtig ting for mange ryttere at kunne være tryg til hest – også på trafikerede steder. I det hele taget skal man altid huske at spørge ind til hesten temperament, personlighed og små skævheder. Det hele skal lægges sammen med hestens kvaliteter og træning, inden man beslutter sig for, om det er en hest, der skal med hjem eller ej…
Martin Rokkjær Simonsen
Tjekliste ved hestekøb
For at opsummere så der altså fire vigtige punkter, man kan bruge som tjekliste, når man kigger på en islandsk hest til især hobbybrug:
Gourmet men stadig hjemmeligt
Jeg fornemmer det allerede, når jeg krydser broen ved Aggersund: Lyset er højt og klart og København er lagt bag os. Jeg glæder mig til endnu en rideferie ved Thorupstrand hos Jesper og Rikke. De har indrettet deres gård, Villa Rosa, utroligt hyggeligt med egen vinstue og lysekrone i stalden.
Ved ankomsten får vi tildelt et dejligt værelse, og selvom der både er chokolade og champagne på hovedpuden, er ikke som at bo på hotel. Nej, man føler sig straks hjemme.
Vi møder de andre gæster til en velkomstdrink. Og jeg ved ikke, om jeg har været heldig, men jeg synes altid, at det har været nogle ualmindeligt søde og sjove mennesker, der har været med på turene. Det er folk, der elsker heste og det gode liv, så det er let at falde i snak. Det har stor betydning, da man er rigtig meget sammen de næste fire dage.
Efter velkomstdrinken serverer Jesper og Rikke en tre retters gourmet-menu. Det er imponerende, at to mand alene kan holde et så højt et kulinarisk niveau. Rikkes far er fisker, så man kan sige, at fisken nærmest springer op af Vesterhavet og ned på tallerknerne.
Hvis man ikke lige vidste det, skulle man lige ikke tro, at Rikke, med det alfe-agtige udseende, selv har været fisker. Hun kan fortælle mange sjove anekdoter om ”gutterne på kutterne”.
Fantastiske islandske heste står klar
Om morgenen står vi op til en kæmpe morgenbuffet, med friskpresset juice, varme pandekager og alt hvad hjertet kan begære.
Så går vi ud til hestene, og det er altid spændende, hvilken hest man får tildelt. Hestene bliver solgt i løbet af sæsonen, så der er altid nye heste med. Og hvilke heste! Det kan alle tölte over stok og sten. Men først rider vi dog stille og roligt gennem skoven, så alle når at bliver fortrolig med hesten. Efter et par timer, når vi frem til picnic med havudsigt. Rikke har dækket op til lun lasagne og salat med duge og kandelabre, tæpper og kage/kaffe. Efter frokost tager vi os gerne en lille lur i græsset, mens bølgerne bruser svagt i horisonten.
Nu rider vi videre gennem skov, over hede og gennem lyngbeklædt plantage. Det er meget afvekslende natur. Og når man kommer fra de kultiverede skove i Nordsjælland, føles det bare stort og vildt. Hestene får også lov til at strække sig ud, og de kan tölte virkelig hurtigt. Vejene er lange og øde, og underlaget er ideelt.
Man bliver glad i låget
Jeg har været på rideferie i Thy seks gange nu. Første gang var ca. 2003. Jeg var en lidt forsigtig rytter. Så jeg spurgte Jesper, om jeg mon nu også ville kunne ride den fyrige hest, jeg havde fået tildelt. ”Ja, ja, det kan du da sagtens”. Og ja sikke en fryd: At få en taktfast, villig hest med fantastiske bevægelser og så flyve hen over heden eller nede på stranden. Så vokser man som rytter og bliver helt glad i låget.
Hestene overnatter hos gode venner halvvejs mod Vigsø. Gruppen bliver kørt hjem til gården og videre til spa på Klim Strand. Her kan vi ligge i blød og få masseret de ømme muskler. Tilbage på gården er der musik på anlægget og boblevand på bordet. Der er altid en særlig festlig stemning, da de fleste er høje på dagens ridetur, og gruppen er blevet helt gode venner. Det er set, at folk har danset rundt i badehåndklæder eller er gået all in på Bollywood-style.
Vi spiser endnu et dejligt måltid og Jesper underholder os gerne om den dejlige vin, vi drikker, og som han og Rikke selv har importeret fra Alsace. Aftnerne ender ofte festligt med dans og musik.
Hvor godtfolk er…
Sådan går det slag i slag de næste tre dage. Rideturene bliver stadigt mere afvekslende og højdepunktet, synes jeg, er at tölte på redningsvejen ude ved Hjardemål klit. Her rider man langs kysten oppe på den gamle redningsvej, der bugter sig lidt op og ned. Bunden er kortklippet græs og lyng, hvilket giver den perfekte affjedring. Hestene har fundet deres rytme og holder tölten, selvom det går op og ned ad bakke. Det føles lidt som at køre i rutsjebane. Rytterne har også fundet rytmen og tør give den lidt mere gas, end de gør derhjemme.
Der er næsten altid flere slags nationaliteter med på turene. Det giver en særlig stemning. Vi har sunget drikkeviser på svensk, diskuteret Brexit med englænderne og dyrket yoga med en inder. Fire amerikanske kvinder var ved at falde af hestene i chok, da vi krydsede en nudiststrand. Jeg fik dog alligevel lokket dem ud og bade i Vesterhavet efter rideturen.
Hvis vejret er stille og lunt, tager vi til stranden om aftenen. Jesper hugger hovedet af en flaske champagne, og vi nyder udsigten og aftenens dessert, mens solen går ned over fiskerbådene.
Den sidste dag rider vi hestene hele vejen hjem langs stranden. Vi siger farvel og drømmer allerede om at komme igen næste år.
Derhjemme bliver hesten overrasket over, at vi pludselig skal til at tölte hurtigt gennem skoven med vinden i håret.
Tekst og billeder af Louise Kampmann
Se mere om Luksus Rideferie her
Har du også været på en fantastisk rideferie og har lyst til at dele dine oplevelse/erfaringer med andre, så skriv gerne en mail til amkr@zibrasport.dk
