Skip to main content

Tag: Krig

Berømte heste: Sergeant Reckless

‘Min søster har brug for et ben’

Den lille tapre hest blev købt af den amerikanske hær fra galopbanen i Seoul. Hendes tidligere ejer, en stalddreng på banen, var tvunget til at sælge hende, da han skulle bruge penge til et kunstigt ben til sin søster, der havde trådt på en mine.

Sergeant Reckless, hvis koreanske navn Ah Chim Hai betød Morgen Flamme, blev en uvurderlig hjælp for de amerikanske soldater. Hun bar tung ammunition og forsyninger fra lejren til krigszonen, uden at vippe med ørene over larmen og tumulten. Hun lærte lynhurtigt den rute, hun skulle gå, og tog turen igennem det uvejsomme terræn alene. Ofte bar hun ammunition op til soldaterne og tog enten sårede eller døde soldater med tilbage.

51 soloturer på en dag

Sergeant Reckless mest enestående bedrift var under slaget om Panmunjom-Vegas i 1953. Her gennemførte den stærke lille hoppe 51 soloturer på en enkelt dag og bar over 9000 pounds (ca. 4000 kg) til de forreste linjer under kampen.

Reckless var en klog hest, og hun løb frit i lejren, søgte ly i teltene hos soldaterne, hvis vejret var dårligt og lærte sågar at søge i skjul, når der blev råbt *incoming*. Hun blev betragtet som en ligeværdig del af enheden og så uden tvivl soldaterne som sin flok. Reckless opnåede udnævnelsen til Sergent i 1954 – efter krigen var slut.

Nedenfor et sjældent billede af Sergeant Reckless fra den ceremoni, der blev afholdt til ære for hoppen, da hun gik på pension.

På listen over top 100 helte i Amerika

Det var også i 1954, at historien om den usandsynlige krigshelt nåede de amerikanske aviser, og en kampagne for at få Reckless hjem til USA blev sat i gang. I Amerika var hun en stjerne, og optrådte blandt andet i fjernsynet, ligesom hun kom på listen over top 100 helte i Amerika i LIFE Magazine.

Reckless blev tildelt to Purple Hearts og en masse andre betydningsfulde medaljer for sin tro tjeneste. Hun nåede at få fire føl i Amerika før hendes død i 1968.

I 2013 fik Sergeant Reckless sin egen statue, der viser hende bære ammunition og andet udstyr, og den kan ses ved National Museet for marinekorpset i Quantico, Virginia.

(Artiklen er fra december 2019)

Kunstværk til minde om hestene i 1. verdenskrig

Tidligere garnison og hestehospital

Værket, der har titlen Icarus, Sportshest hoppe og ungdyr (Icarus, Sports Horse Mare and Youngster), blev tilbage i 2018 bestilt af bygherren Crest Nicholson, der bygger på det historiske område. De tre skulpturer står nu (eller løber) på Aborfield Green  i Wokingham, og kunstværkets overordnede funktion er at sætte fokus på pladsens vigtige historie. Her lå nemlig et hestehospital og en garnison (Arborfield Garison), der behandlede syge og sårede heste samt forberedte og videregav heste til militæret fra 1904.

Hesteskulpturerne, der nu løber frit på den grønne plads, er skabt af den engelske kunstner Amy Goodman, og er et vemodigt et mindesmærke om de 100.000 heste, der menes at have været igennem garnisonen mellem første og anden verdenskrig.

Et indslag fra afsløringen af kunstværket

Fortid, nutid og fremtid

Kunstneren Amy Goodman begyndte at arbejde på de tre skulpturer i 2018 (det år der markerede 100 året for afslutningen på 1. verdenskrig), og efter Covid-forsinkelser blev de afsløret den 11. juni 2021 ved en særlig ceremoni på Arborfield Green.

Kunstneren ønskede, at værket skulle være så historisk korrekt som muligt, og baserede en af skulpturerne på en Cleveland Bay hingst, kun fem minutter fra hendes studie. Hingsten stod model til den stejlende koldblodshest Icarus, der har fået manen barberet af og kort hale, præcis som de heste der trak ammunition til og fra frontlinjen havde. Ydermere er Icarus også brændemærket på bagparten, og inskriptionen 1918 er graveret på hovene som et minde om hestens historie og baggrund som troppernes uundværlige arbejdshest.

Sportshesten hoppe er en henvisning til ridesporten i dag, hvor heste er højtelsket værdsat af ryttere i hele verden, og unghesten binder det hele sammen som håbet for fremtiden. Værket samler altså fortid, nutid og fremtid – den formation de tre heste løber i.

”Jeg ønskede at fange liv og bevægelse i hestene, så jeg modellerede leret intuitivt med hurtige bevægelser og tekstur, og skulpturerne blev færdiggjort med jern-rust patina, der fremstår exceptionelt levende, og som vil komplimentere de smukke grønne omgivelser,” siger Amy blandt andet om sit værk.

Amy Goodman fortæller om tankerne bag værket

Filmen War Horse skabte interesse for heste i krig

Det var den populære Spielberg film War Horse fra 2011, der for alvor gjorde folk opmærksomme på, hvad hestene betød under 1. verdenskrig. Det er derfor ikke overraskende, at der har været stor interesse for Arborfield Garnisonens tilbageværende stalde de seneste år.


Det menes, at omkring en million engelske heste tjente i 1. verdenskrig og kun 10% vendte hjem igen. Mange af de heste, der blev såret og kom til skade i krigen, blev netop behandlet på hestehospitalet ved Arborfield, som i dag er Arborfield Green. Nogle af staldene kan stadig ses på stedet.

De tre heste i på det grønne område, dronebilleder

8 millioner heste, muldyr og æsler mistede livet i 1. verdenskrig

I perioden 1914 – 1918 tog det engelske militær en million heste med i krig. Hestene blev til at starte med hentet fra farme og landejendomme og kastet ind i krigens grusomheder. Senere hen blev der rekvireret heste fra Amerika samt lande som New Zealand, Sydafrika, Indien, Spainen og Portugal. De tungere heste blev brugt til at transportere ammunition, føde og våben til frontlinjen og var uundværlige for tropperne, de lettere heste blev optaget i kavaleriet.

Hestene var udsat for utallige farer. Sult var et kæmpe stort problem i sig selv, og erstatningsfoder med bl.a. savsmuld blev forsøgt. Herudover var der, bortset fra egentlige kamphandlinger, også udmattelse, sygdomme, bundløst mudder og granathuller.
Det estimeres, at ialt døde omkring 8 mio. heste, muldyr og æsler i 1. verdenskrig.

Nedenfor er en dokumentar om hestene i 1. verdenskrig. Det er en barsk fortælling, men et vigtigt vidnesbyrd om hestenes rolle i menneskets krige.

Dokumentar om hestene i 1. verdenskrig

Kilder:
Wokingham today
Horse and hound
National Army Museum

Vonolel: 148 cm og dekoreret af Dronning Victoria

Fra Indisk hestehandler til en engelsk Lord
Vonolel var en hvid hest af arabisk afstamning, og hans skæbne blev beseglet, da han blev købt 1877 af Field Marshal Frederick Sleigh Roberts – en af datidens mest berømte hærfører i den britiske hær. Roberts erhvervede Vonolel i Bombay fra en hestehandler, der importerede ørkenheste fra Arabien til Indien. Med sine kun 148 cm høj passede Vonolel godt til Lord Roberts aka Bobs, der var en lille mand på omkring 160 cm, og i mere end 20 år udøvede parret aktiv service i hele det britiske imperie.

Således var Vonolels Roberts hest på den 320 mil lange march fra Kabul til Kandahar i 1880. En march der tog 20 dage gennem hårdt og ufarbart terræn – og temperaturer der svingede fra minusgrader til brændende hede. Vonolel overlevede både marchen og slaget ved Kandahar (ikke alle var så heldige), en indsats der resulterede i anerkendelsen The Kandahar Star.

Mere end 50.000 mil under hovene
Vonolel fulgte med Lord Roberts i tykt og tyndt i hans strålende militærkarriere, og det betød, at de sammen rejste til Sydafrika, Burma og tilbage til Indien. I 1895 fulgte den hvide hest med Roberts til Irland, hvor Vonolel efterfølgende blev pensioneret efter et langt liv i tro tjeneste. Lord Roberts estimerede, at hans arabiske hest havde tilbagelagt mere end 50.000 mil under sin militærtjeneste, og han havde aldrig været syg eller halt i de mere end 20 år, som han havde tjent Roberts.

Dekoreret af Dronning Victoria
En stridshest med mod og udholdenhed var eftertragtet i det 19. århundrede, og historierne om Vonolel spredte sig hurtigt fra både militær til civile. Selv Dronning Victoria hørte om den lille hest, og han blev dekoreret med The Kabul Medal, The Kandahar Star og The jubilee Medal
Således blev det fortalt i THE IRISH TIMES i 1899

”Da dronningen uddelte medaljer til officerer og mænd, der havde været med i den Afghanske kampagne og ekspeditionen til Kandahar, glemte hun ikke Vonolel. Lord Roberts hang The Kabul Medal og The Kandahar Star rundt om hestens hals. Den noble hest bar medaljerne denne dag i juni, da nationen fejrede Dronningens Diamant Jubilæum.”

Vonolels grav i Irland

Militærbegravelse til en særlig hest
Den berømte hest blev 29 år, hvilket må siges at være en flot alder, for en hest der havde rejst i store dele af verden og været udsat for lange marcher og krig. Da Vonolel døde i juni 1899, fik den lille hest en fuld militærbegravelse. Efter sigende, og forståeligt nok, var Lord Robert knust, da han mistede sin bedste ven og trofaste følgesvend. I dag er Vonolel begravet på Royal Hospital in Kilmainhams område i Dublin. Hospitalet blev bygget i 1680erne for pensionerede soldater, men er i dag Irlands Museum for Moderne Kunst. En enkel gravsten markerer graven for den specielle og modige lille hest og starten af inskriptionen lyder:

Under denne sten hviler Vonolel
For 23 år som stridshest og trofast ven til
Field Marshal Lord Roberts….

Ydermere er der knyttet følgende digt til graven

There are men both good and wise
Who hold that in a future state
Dumb creatures we have cherished here below
Shall give us joyous greeting when
We pass the golden gate
Is it folly that I hope it may be so?

Se gravstedet og hør fortællingen om Vonolel her:

Kilder:

Come Here to Me
Horse&Hound
My Little Honey

Historien om Honduras – fra springhest, til krigshest til OL-reserve

Mange Nations Cup er blevet aflyst i 2020 på grund af Covid-19, og umiddelbart er sporten ikke kommet bedre fra start i 2021, hvor restriktioner stadig præger hele verden. Det har fået engelske Horse&Hound til at gå på jagt i Nations Cup-historien, og det betyder et gensyn med fortællingen om Honduras (Nipper), en sort vallak på 160 cm i stang, der overlevede 2. verdenskrig, rejste over Atlanten og blev udtaget som reserve til OL i springning i en alder af 19 år.

Fra springbane til krigszonen
Fra springstjerne til Historien om Honduras mange flotte præstationer i springsporten går tilbage i 1937 i London, hvor vallakken vandt King Goerge V Gold Cup med Xavier Bizard i sadlen. Franske Bizard var lidt af en berømt springrytter på den tid, og han havde en lang række flotte resultater på Nations Cup hold bag sig. Efterfølgende fik Honduras ny rytter, Amador de Busnel, og parret vandt Bruxelles Grand Prix i 1939 – inden 2. verdenskrig for alvor brød ud. Som mange andre heste i Europa mærkede Honduras krigen på egen krop, og det var hårde år for både dyr og mennesker.

Nations Cup vinder i London og Dublin
Honduras overlevede krigen, og efterfølgende blev han transporteret il USA i august 1946. Vallakken dukkede igen op i konkurrence sammenhæng, nu med navnet Nipper, og med Løjtnant Charles Symorski i sadlen. De to var til start i både USA og Canada, før de satte næsen mod Europa i 1948. Her skulle Nipper startes i en række stævner som optakt til OL i London, fordi han og Symorski var udvalgt som USA’s reserve.

Parret var en del af det amerikanske hold, der vandt Nations Cup i både London og Dublin det år, og det betød, at de var med til at skrive en helt særlig historie i Dublin. Det var nemlig den første gang at et ikke-europæisk hold vandt titlen, og den sidste gang et militærhold fra USA konkurrerede på the Royal Dublin Society stævneplads.

Veje krydses
På denne rejse mødte Honduras (Nipper) igen sin gamle rytter Bizard i London, og det var noget af en overraskelse for den franske rytter, der troede, at Honduras var død. Historien lyder, at da Bizard blev meget røt, da han så sin gamle hest, og da han fortalte amerikanerne, at Honduras faktisk var 19 år, blev de meget overraskede.

Nipper/Honduras kom ikke med på OL holdet, hvor Mexico vandt guld, Spanien sølv og England tog bronze. Efter de olympiske lege blev det amerikanske militærhold erstattet af hold med civile ryttere. Selv om det er ubekræftet, så lyder resten af Honduras (Nippers)historie på at vallakken vendte tilbage til USA og levede resten as sit liv hos tre gange OL-deltager Jimmy Wofford I Kansas’.

Kilde: Horse&Hound