Skip to main content

Tag: Litteratur

Husker du Silas og den sorte hoppe?

En bog om børn og heste
I Silas og den sorte hoppe spiller heste en stor rolle – og venskabet med hoppen er noget helt særligt for den forældreløse dreng.

Efter at være flygtet fra et omrejsende cirkus, hvor Silas bliver mishandlet af en ond sabelsluger, møder han den snu hestehandler Bartholin, som han indgår et væddemål med: Hvis Silas kan ride en vild, sort hoppe frem og tilbage over en eng, må han få den. Silas, der har ben i næsen, klarer rideturen, men Bartholin vil alligevel ikke give ham hesten. Det er som væddemål, man indgår med børn, ikke tæller. Silas får nu det sidste ord i dén sag – og Bartholin bliver en sort hoppe fattigere.

”Bartolin løste hoppen og gik udenfor med den, og Silas ormede sig ned fra loftet og fulgte efter, mens han spillede så blidt så blidt. Alle hestene inde i stalden var rolige nu. Silas smilede og udenfor smøg han sig op på sin hest og satte sig til rette, stadig med fløjten fuld af mildhed. Ganske langsomt begyndte hesten at gå. Bartolin stod som lammet foran sin stalddør og gloede på ham. Hesten spadserede sirligt, og drengen styrede den alene ved sine knæs tryk, mens hans fingre bevægede sig nænsomt hen over hullerne. Der var ingenting tilbage af hoppens genstridige vildskab, underfuldt gik den i kreds foran det lange hus, og ingen skulle bagefter komme og sige, at Silas havde haft unødigt travlt med at komme derfra…”

Der er 14 bøger i serien om Silas (Gyldendal), og de kan selvfølgelig lånes på biblioteker eller købes som e-bog eller i papirbog, hvis man har lyst til at læse – eller genlæse Cecil Bødkers meget roste børnebogsserie.

Prisvindende børnebogsforfatter 
Cecil Bødker har vundet de Gyldne Laurbær og Det Danske Akademis Store Pris. I 1999 stiftede hun sin egen børnelitterære pris, Silas Prisen, som uddeles hvert andet år. Hun er desuden den eneste danske forfatter, der har modtaget den internationale børnebogspris H.C. Andersen-medaljen, der regnes for en af de fornemmeste priser inden for børnelitteratur.

Ny hestebog: Flying High – hesten der ikke fandt sig i bullshit

Hvis heste kunne tale
Fuldblodshesten Flying High (Fly) nedbrydes af traumatiske oplevelser i sine første leveår og senere af livet på galopbanen. Fly bliver snart set som en problemhest, og træningen af ham bliver opgivet. Fly ender derfor hos Jacob og Alice, og de gør alt for hjælpe hesten med at få et godt liv blandt både heste og mennesker.

Bogen er skrevet hovedsagligt ud fra hestens synspunkt, dog med nedslag af forfatterens stemme, og med fine heste-illustrationer.

Der er rigtig mange gode intentioner i bogen, og det er tydeligt, at forfatteren virkelig har noget på hjertet. Horsemanship og forståelse for hestens adfærd er Lena Vanessas mærkesag, og bogen fungerer derfor også bedst i de mange betragtninger omkring hestenes adfærd, deres kropssprog og deres måde at se verden på. Det får forfatteren formidlet rigtigt fint, og det er en viden, der helt klart burde være basis ABC for alle, der har med heste at gøre.

Fly vidste faktisk en masse, straks han blev født. Han vidste, at han måtte hurtigt på benene for at kunne flygte med flokken ved farer, samt for at drikke råmælken ved sin mor. Han vidste, hvor mælken var at finde. Han vidste også straks, at han kunne vise, han var lille og forsvarsløs ved at klappe med læberne.

Fra Flying High – hesten der ikke fandt sig i bullshit

Kontrasten til den store viden omkring heste er beskrivelsen af menneskerne. De er meget sort/hvide i bogen, og selv om det helt klart er et bevidst valg, er det også lidt ærgerligt. Alle der arbejder på galopbanen er ’onde’, mens Jacob og Alice og deres gård Hjerterum er symbolet på det helt igennem gode. Bogen ville stå endnu stærkere, hvis perspektiveringen af menneskene og især dem i galopsporten var bredere og mere nuanceret.

Flying High… henvender sig især til læsere, der gerne vil vide mere om horsemanship, og forstå hvordan man som menneske kan kommunikere med heste. Her kommer bogen med nogle super fine og godt beskrevet eksempler, og som læser er man rigtig glad for, at Fly får en chance mere, efter hans turbulente ungdomsår.

Køb bogen

Læs mere om forfatteren

Bogen er udgivet at Forfatterskabet.dk og er på 183 sider.
Illustreret med tegninger.

 

Tillykke: En særlig prikket hest bliver 75 år

Det, som Pippis hest særligt er kendt for er, at Pippi kan løfte den over sit hoved. Alle med lidt forstand på heste ved nok, at det ikke kun kræver en særlig stærk pige, men også en særlig rolig hest at udøve det stunt.

Verdens stærkeste pige har verdens sejeste hest.
Den udsædvanlige Pippi, der bor alene i Villa Villekulla og sover med fødderne på hovedpuden, har en abe der hedder hr. Nilsson og en hvid hest med sorte prikker. De er Pippis venner og familie, idet Pippis mor er død – eller i himlen, som hun siger – og hendes far er ”konge” på en ø i Sydhavet. Pippis meget rolige hest er hvid med sorte prikker, hvilket ikke kun gør den iøjnefaldende og speciel, men selvfølgelig også får hestefolk til at tænke på knabstrupperen, der netop er kendt for sine særlige farver og aftegn. I bøgerne bliver hesten blot kaldt ’hesten’, og det er først i tv-serien om Pippi Langstrømpe fra 1969, at hesten får navnet Lilla Gubben. En gubbe er en gammel mand, så Lilla Gubben betyder noget i retning af lille mand.

Det, som Pippis hest særligt er kendt for er, at Pippi kan løfte den over sit hoved. Alle med lidt forstand på heste ved nok, at det ikke kun kræver en særlig stærk pige, men også en særlig rolig hest at udøve det stunt. Historien om Pippi er også fra en tid, hvor det ikke var udsædvanligt, at man så en hest i en villahave. Og som hestepige kunne man da nok heller ikke forestille sig noget mere skønt end at have hesten lige ude i haven – og kunne ride den når som helst og hvor som helst.

Sådan blev Pippi til
Det var Astrid Lindgrens 7-årige datter Karin, der i ca. 1941 fandt på navnet Pippi Langstrømpe. En aften bad hun sin mor om en historie. ”Hvad skal jeg fortælle om”, spurgte Astrid Lindgren. Og datteren svarede, at hun skulle fortælle om Pippi Langstrømpe. Astrid Lindgren spurgte ikke om, hvem Pippi Langstrømpe var, men syntes at det var et særpræget navn, så hun fortalte om en usædvanlig pige. Astrid Lindgren måtte fortælle historierne om Pippi Langstrømpe igen og igen i flere år. År efter nedskrev Astrid Lindgren historierne til sin datter, og i 1945 blev den første Pippi bog udgivet.

En udsædvanlig heltinde får sin egen TV-serie
Bøgerne om Pippi er oversat til ca. 90 sprog. Den første bog udkom i 1945, og siden er der udkommet yderligere ca. 14 bøger om Pippi Langstrømpe.  Da de første bøger udkom i 40erne, herskede der andre normer for god opførsel end i dag. Bøgerne om Pippi Langstrømpe, som bor alene i en villa uden sin mor og far og som gør, hvad hun har lyst til, var usædvanlig på den tid. Pippi blev kendt for sit gå-på-mod, sin egenrådighed og sin trang til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter, voksne og normal praksis. Kort fortalt, Pippi blev på sin egen finurlige måde både ambassadør for det moderne syn på børn samt kvindebevægelsen.

I 1969 blev den svenske TV-serie om Pippi optaget. 10-årige Karin Inger Monica Nilsson spillede Pippi, og TV-serien handler om hendes eventyr med vennerne Tommy og Annika. Hesten, der spillede Pippis hest, var ikke knabstrupper, og prikkerne blev således malet på før optagelserne af regi-assistenten Ingvar Skogsberg. Hestens rigtige navn var Illbating, senere blev han kaldt Batting og Bunting. Efter TV-karrieren kom hesten til en rideskole nogle år, inden han flyttede til Vallentuna, hvor han levede resten af sit liv. Han blev 24 år.
Se alle 13 dele på Svensk tv svtplay.se

Om Astrid Lindgren
Den svenske forfatter Astrid Lindgren (1907 – 2002) skrev sammenlagt ca. 125 børnebøger, billedbøger, noveller, lystspil m.v. og hun er oversat til ca. 90 sprog og dialekter. Mange af bøgerne er filmatiseret.

Blandt Astrid Lindgrens mest populære bøger er
– Pippi Langstrømpe (Pippi Långstrump, 1945).
– Alle vi børn i Bullerby (Alla vi barn i Bullerbyn, 1946).
– Mio, min Mio, 1954
– Lillebror og Karlsson på taget (Lillebror och Karlsson på taket, 1955).
– Emil fra Lönneberg (Emil i Lönneberga, 1963).
– Brødrene Løvehjerte (Bröderna Lejonhjärta, 1973).
– Ronja Røverdatter (Ronja Rövardotter, 1981).