Skip to main content

Tag: Nadja Aaboe Sloth

Danmark vinder Nations Cuppen i Falsterbo

Efter lørdagens Grand Prix i CDIO4* Nations Cup i Sverige havde det danske dressurlandshold trukket i førertrøjen, og derfor var det nok heller ikke den store overraskelse, at Danmark i dag sejrede i den internationale holdkonkurrence.

Læs også: Dressurlandsholdet godt fra start i Falsterbo!

Daniel og Nadja bedst i GP Special

Nations Cuppen blev afgjort søndag i Grand Prix Special og Grand Prix Kür.

Daniel Bachmann Andersen og Zippo M.I. samt Nadja Aaboe Sloth med Favour Gersdorf red Grand Prix Special i formiddags, og her blev Daniel og Zippo M.I. bedst af alle med 73.723%, tæt fulgt af Nadja og Favour der opnåede 72.936%.

Nanna og St. Schufro over 81%

Anna Kasprzak og Addict De Massa lagde stærkt ud i Grand Prix Kür, hvor parret red til flotte 78,950%. Det betød en tredjeplads i küren, hvor holdkammeraten Nanna Skodborg Merrald på den altid charmerende Blue Hors St. Schufro satte alle til vægs med imponerende 81,080%, mens svenske Patrik Kittel og Blue Hors Zepter blev nummer to med 80.865%.

De flotte danske resultater betød som nævnt, at Danmark vandt Nations Cuppen i Falsterbo, mens Holland indtog andenpladsen, og Sverige blev nummer tre.

Se hele resultatet her

FEI Dressage Nations Cup™ 2022 Falsterbo,. Fra venstre Nadja Aaboe Sloth, Anna Kasprzak, Nanna Skodborg Merrald og Daniel Bachmann Andersen © FEI/Leanjo de Koster


Dressurlandsholdet godt fra start i Falsterbo!

I dag blev der redet Nations Cup Grand Prix ved Falsterbo Horseshow, og de danske ryttere red sig ind i på en foreløbig førsteplads i holdkonkurrencen.

Holdet bestod af Anna Kasprzak og Addict de Massa, Daniel Bachmann Andersen og Zippo M.I., Nadja Aaboe Sloth og Favour Gersdorf samt Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors St. Schufro.

Alle danskere over 70%

Bedst på holdet var Daniel og den talentfulde Blue Hors Zack søn Zippo M.I. De opnåede meget flotte point fra dommerne og sluttede med 75.043%. Anna og Addict de Massa red på banen med et forrygende resultat fra DM i dressur i bagagen, og de kunne føje 73.696% til Danmarks samlede score.

Nanna og avlshingsten Blue Hors St. Schufro var ikke en del af det oprindelige hold, men kom med da Charlotte Heering og Bufranco måtte melde fra. Ingen kan være i tvivl om St. Schufros store potentiale, og i dag blev parret belønnet med 72.326%. Nadja og Favours Gerdorf red også flotte procenter hjem, og parret sluttede med 71.413%.

I alt har Danmark dermed en score på 221.065 foran Holland (215.239) og Sverige (215.000).
Svenske Patrik Kittel opnåede i øvrigt klassens højeste procenter med Blue Hors Zepter, tidligere redet af Daniel Bachmann, de fik 75.261%.

Nations Cuppen afgøres søndag i Grand Prix Special og Grand Prix Kür.

Se hele resultatet her

Nanna og St. Schufro skal til Falsterbo

Charlotte Heering har måttet trække sig fra Nations Cuppen den 14.-17. juli i Falsterbo, Sverige, og derfor har Nanna Skodborg Merrald og den charmerende avlshingst Blue Hors St. Schufro fået en plads på det danske dressurlandshold.

Holdet ser nu således ud:

  • Anna Kasprzak / Addict de Massa
  • Daniel Bachmann-Andersen / Zippo
  • Nadja Aabo Sloth / Favour Gersdorf
  • Nanna Skodborg Merrald / Blue Hors St. Schufro

Holdkonkurrencen afvikles med CDIO4* Grand Prix lørdag d. 16. juli og CDIO4* Grand Prix Special og Kür søndag d. 17. april.

Start og resultatlister

Falsterbo Horseshow

Kilde: Dansk Ride Forbund

Individuelle medaljer til dressur- og paradressurrytterne

Paradressurrytterne har idag redet individuelle freestyle klasser med flotte resultater til følge. I grad IV vandt Pia Wulff Jelstrup i dag Nordisk sølv og Bianca Andersen/Runehoejs Skyline tog Nordisk guld i grad V, efterfulgt af Line Thorning Jørgensen/hoejgaardens Zackzimo der tog sølv.

Også medalje senior kür

For seniorerne vandt Nadja Aaboe Sloth/Favour Gersdorf Nordisk bronze i den individuelle kür konkurrence, som den bedste placerede af de 4 danske ryttere.

Læs også: Guld til de danske seniorer

Nadja efter præmieoverrækkelsen i senior holdkonkurrencen til NM foto:privat

Guld til de danske seniorer

De danske seniorer er gået i U-25 rytternes fodspor og har sikret sig guldet ved Nordisk Mesterskab.

Det danske hold bestående af Anna Zibrandsen/Detroit, Joachim Chr. Thomsen/Aaroe’s Gandhi, Lone Madsen/Heslegårds Rosmarin og Nadja Aaboe Sloth/Favour Gersdorf red sejren hjem med samlet 207,217% efterfulgt af Sverige med 204,326% og med Finland på 3. pladsen med 199,043.

Læs også: Nadja købte sin Grand Prix hest, da den var 2 år

Nadja Aaboe Sloth – foto: Privat

Satser på nogle gode ture i Hedensted

I weekenden kan du se med live fra landsstævnet i dressur i Hedensted – Zibrasport Equest streamer nemlig lørdag og søndag.

Glæd dig til weekendens streaming fra Hedensted

Youngrider Kristian Würtz Green medbringer hele tre heste til stævnet – lørdag skal han ride Prix St. George på SCHUBERTS MACATTACK og BOVBJERGS ZHIVAGO.

“I dag, fredag, rider jeg desuden en klasse på syvårige Aston

Vi bruger stævnet som forberedelse til sæsonen. Jeg skal bl.a. ride Ecco senere, så det er brugbart lige at få en fornemmelse af, hvor vi står.

Det er altid dejligt at ride i Hedensted. Der er styr på det, så jeg glæder mig, og så kommer der rigtig mange gode ryttere til start i weekenden”, fortæller den 19-årige rytter.

Kristian har efter endt skolegang besluttet sig for at bruge endnu mere tid på ridningen.

Læs også: Kristian Würtz Green om Zhivago: – En rigtig kammerat

“Jeg arbejder næsten fuldtid med hestene. Jeg har seks heste hver dag, og så arbejder jeg lidt ved siden af med foto og video. Jeg underviser også lidt. Jeg kan godt lide at lave noget, for det med at sidde på sofaen, er jeg ikke så god til.

Jeg er 19 år, så dette år står på youngrider. Jeg håber at komme med til EM, men det er et rigtigt stærkt felt, så der er hård konkurrence.

Jeg har en del unge heste klar i kulissen, og Zhivago har potentialet til Grand Prix – vi arbejder på de øvelser derhjemme.”

Artiklen fortsætter under fotoet

Kristian Würtz Green er at finde på weekendens startlister (Foto: Zibrasport Equest)

Favour er forberedt

Nadja Aaboe Sloth og niårige FAVOUR GERSDORF kan du opleve i Intermediare II lørdag, mens ekvipagen skal i vælten i Grand Prix søndag.

“Jeg håber vi kan få to gode og stabile ture som forberedelse til Herning om 14 dage.

Se også: Nadja købte sin Grand Prix hest, da den var 2 år

Forberedelserne er lagt sammen med min træner Leif Sørensen, vi har trænet videre på nogen af de ting som Wolfram Wittig gav os med til ekspertsamling i starten af måneden, og jeg synes at flere af tingene har forbedret småting i vores daglige træning.

Målet for i år er først og fremmest at holde Favour glad og fri for skader, også få en masse gode oplevelser og mere erfaring på dette niveau både nationalt og internationalt.”

Se vores træningsserie med Kristian Würtz

Følger du med fra stævnet i Esbjerg?

Landsstævnet i dressur i Esbjerg åbnede fredag med tre klasser. Stævnets første klasse Duvil’s MA1-A Blev vundet af Nanna Skodborg Merrald og herlige Blue Hors Touch of Olympic L e. Blue Hors Don Olymbrio (opdr. Anja & Jan Petersen) . Sammen vandt parret sølv ved UVM for 7 års heste sidste sommer, og de er godt på vej videre i sporten, og de gentog gårsdagens sejr her til morgen i Duvil’s Prix st. George med 72,676%

Nadja Aabo Sloth og Favour Gersdorf.

Gårsdagens største klasse, Duvil’s Intermediaire II blev vundet af Nadja Aaboe Sloth og Favour Gersdorf med 72,632% foran Rune Willum Hansen/Hevringholms Delaya DWB og med Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Zirrus på tredjepladsen. Nadja købte sin tophest Favour Gersdorf e. Foundation (opdr. Inger-Marie Andreasen) da han var bare 2 år. Se interviewet med Nadja efter hun sejrede i Grand Prix i Almased Dressage Tour ved World Cup Herning: Nadja købte sin Grand Prix hest, da den var 2 år

Dagen i går sluttede med Duvil’s MB0-A med 29 starter og en sejr til Valentin Munkedal på Severis Jody.

Følg med på Zibrasport Equest

I dag afvikles Duvil’s Intermediaire I fra kl. 10.45 med 14 deltagere og Duvil’s Grand Prix fra kl. 13.00 med 20 deltagere, begge klasser kan man følge på livestreamingen her på sitet. Se mere om streamingen HER.

Start- og resultatlister

Nadja købte sin Grand Prix hest, da den var 2 år

Favour Gersdorf var kun 2 år, da Nadja købt ham. I dag er han godt på vej i den absolutte topsport med sejren i Grand Prix i Almased Dressage Tour ved World Cup Herning. Næste mål på vejen er de internationale klasser ved Blue Hors Dressurfestival, som du kan streame her på siden i næsten weekend.

Interviewet er fra Riders Corner presented by Pavo, og hele programmet kan ses her.

Video: Nadja Sloth vandt Bundgaard Byg på sit unge talent

Favour Gersdorf kom til verden i 2013, men selv om den velgående hest efter FOUNDATION – LEANDRO dermed kun er otte år, så har han allerede vist sit værd og talent som dressurstjerne.

Til weekendens landsstævne i Frederiksværk satte han og rytteren Nadja Sloth en tyk streg under, at de altså har helt tjek på dressurens sværeste øvelser.

Fredagens Intermediare 2 blev startskuddet til et stævne med flotte procenter og rosetter for den harmoniske ekvipage.

Flot debut

“Det var faktisk vores debut i Intermediare 2, men vi havde også vores bedste tur i netop den klasse. Han gik helt uden fejl, så jeg var meget tilfreds. Det var weekendens højdepunkt. Jeg har haft Favour Gersdorf, siden han var to år,” fortæller Nadja.

Parret scorede 72.281 %, hvilket rakte til en andenplads i klassen.

“Jeg havde ambitioner om at få en god hest, men han er bedre end forventet. Han er virkelig vokset med opgaven. Han har ikke været en wauw-hest. Det er først kommet, da han blev seks år. Han er mega ridelig og siger altid ja til opgaven.”

Samlet vinder

Lørdag stod der Bundgaard Byg Cup – Intermediare 1 på menuen for Nadja og hendes trofaste makker. Og de fortsatte den gode stime fra fredag.

Gense Bundgaard Byg Cup – Intermediare 1

“Jeg havde en rigtig god tur om lørdagen. Jeg fik et fint flow i traven og vist gode øvelser i galoppen.”

Og det var dommerne enige i. 73.728 % og en sejr blev de belønnet med.

Glemte sporerne

Søndag var lige ved at blive en tand for spændende for Nadja. Inden hun skulle på banen og ride kür, opdagede hun nemlig, at hun ikke havde fået sine sporer med til stævnet. Og så var gode råd dyre.

“Jeg var lidt udfordret, da jeg skulle ud at låne et par spore, ford han er sensitiv. Men han var flink på banen, selv om jeg endte med at ride med længere sporer, end jeg plejer,” fortæller hun.

75.208 % gav dommerne for programmet til musik, og det resultat var altså nok til at parret løb med den samlede sejr i kvalifikationen.

Gense Bundgaard Byg Cup – kür

“Nu skal jeg fortsætte med træningen herhjemme, og så skal vi forsøge at blive klar til Grand Prix. Han kan alle øvelserne. Han skal bare være lidt stærkere. Vi har bestemt ikke travlt.
Jeg håber også, at vi kan komme et international stævne og ride lille tur.”

https://www.instagram.com/p/CJtvzR6B4Xk/?utm_source=ig_web_copy_link
Favour Gersdorfs udvikling