Skip to main content

Tag: Rideangst

Blogspot: Bange for at ride?

Et gammelt ordsprog siger, at “man skal rejse sig ved det træ, man faldt ved”. Vi har også alle hørt sætningen “op på hesten igen”. Men er det faktisk det bedste? Kan man komme for hurtigt tilbage i sadlen? Har man lige glemt at mærke ordentligt efter, om man er helt klar igen, og om det faktisk er præcis den samme hest, man skal kravle op på igen? Sådan skriver Sanne Skovrider i et blogindlæg på Riders NOTEBOOK tilbage i 2018.

Læs også: Blogspot: Ja, jeg har rideangst – og hvad så?

Nok er indlægget fire år gammelt, men det er på ingen måde mindre aktuelt i dag. Frygten for at sætte sig op på en hest fylder blandt mange hestefolk, særligt hvis man har haft en ubehagelig oplevelse. Men hvordan bekæmper man angsten bedst muligt? Svaret er formentlig forskelligt fra person til person, men i indlægget giver Sanne sit bud på, hvordan du med den rette hest kan komme tilbage i sadlen.

Læs hele indlægget “Bange for at ride?” og få Sanne Skovriders gode råd til, hvordan du kan udfordre din angst for heste.

Blogspot: Ja, jeg har rideangst – og hvad så?

Rideangst er for mange en fælles betegnelse for i større eller mindre grad at være bange eller utryg omkring heste og ridning. For nogen handler det om usikkerhed, mens det for andre er en decideret angst. Sandheden er dog, at der desværre hviler et tabu over det at døje med rideangst. Men netop det tabu ønsker Rikke Kongebo at gøre op med i et af sine blogindlæg i PEEK konkurrencen på Riders NOTEBOOK.

“Det er ikke noget, man skal være flov over eller være bange for at sige højt. Det er noget, man skal have lov at være åben omkring, uden at skulle forholde sig til dumme uvidende kommentarer,” skriver Rikke bl.a. i sit indlæg, hvor hun desuden åbner op omkring sin egen oplevelse med rideangst.

Læs også: Ny bog: Heste hjælper kvinder med angst og stress

Her fortæller hun, hvordan andre forældre mente, at Rikkes mor tvang hende til at ride i starten, fordi hun ikke rigtig virkede til at ville eller turde. “Sandheden var, hvad de andre forældre ikke kunne vide, at jeg helt vildt gerne ville ride. Men det tager nogle gange tid for viljen at overvinde frygten,” skriver hun.

Læs hele Rikkes fortælling med rideangst og bliv klogere på, hvordan du kan komme det til livs i hendes indlæg “Ja, jeg har rideangst og hvad så?” lige her.

Rikke Kongebo. Foto: Privat