Skip to main content

Tag: sommer

Sådan nedkøler du bedst din hest

En regulær hedebølge har ramt det meste af Europa i disse dage, og også i Danmark er vi nu tæt på at slå varmerekord. Du kan formentlig selv mærke, hvordan varmen trykker, men det kan din hest bestemt også. Derfor er det nu ekstra vigtigt at være opmærksom på at holde den nedkølet for at undgå hedeslag og dehydrering.

Der er heldigvis flere effektive teknikker, du kan bruge, når din hests kropstemperatur begynder at stige. F.eks. kan du med fordel nedkøle hesten med vand på kroppen. Den allerbedste måde du kan nedkøle din hest i varmen, og dermed minimere risikoen for hedeslag og dehydrering, er dog ved at sikre, at den er tilstrækkeligt hydreret, før du starter en træning eller konkurrence. Det fortalte Michael Lindinger, PhD, Præsident af The Nutraceutical Alliance i Burlington, Ontario under hans præsentation ved 2022 virtual EquiSummit.

Lad din hest drikke rigeligt

Jo bedre en hest er hydreret, desto bedre kan den svede og regulere sin kropstemperatur. Derfor bør heste drikke så meget som muligt både før, under og efter øvelser – og i varmen er det særlig vigtigt, at vandet er tilføjet elektrolytter, fortalte Michael Lindinger. Heste kan nemlig svede 10-20 liter i timen, og de fortsætter med at svede, efter de har trænet. Vand alene vil blot løbe gennem hesten og ud i urinen, uden hesten får gavn af væsken. Derfor kræver det tilsætning af elektrolytter i vandet for at kunne holde hesten hydreret både før og efter træning.

Dertil anbefaler Michael Lindinger, at du tænker på at få hydreret din hest allerede inden, du tager afsted mod et stævne, da transport i sig selv kan karakteriseres som en situation, der stresser hesten. Det ideelle tidspunkt at tilføje elektrolytter til vandet er inden for en time, før hesten skal trænes. Når du prioriterer din hests væskebalance, vil du ikke alene mindske risikoen for hedeslag men også forbedre hesten fysiske og mentale præstation.

Foto: Canva

Stuetemperatur er bedre end is til hurtig nedkøling

Selvom man kan tænke, at is vil skabe en hurtigere og bedre nedkøling af hesten end vand i stuetemperatur, så er det ikke helt realiteten ifølge nye studier. De viser nemlig, at det er mere effektivt at give din hest vand ved ca. 20-26 grader kontinuerligt. Ifølge Michael Lindinger skyldes det, at iskoldt vand får blodkar i hestens hud til at snøre sig sammen, hvilket gør, at det tager længere tid for hesten at udskille varmen fra kroppen.

Sidst men ikke mindst advarer Michael Lindinger om at sætte et kølingsdækken på din hest i varmen. De fungerer nemlig modsat og gør hesten varmere, da de reducerer hestens mulighed for at lede varmen væk fra huden. Han fortæller, at et kølingsdækken kun bør anvendes, når hesten allerede er nedkølet, hvilket kan tjekkes via hestens rektale temperatur.

Kilde: The HORSE

Læs også: Hjælp din hest i varmen

Få succes med rideturen på stranden

Herunder får du en række tips til at gøre ridning på stranden, og måske den første tur i vandet, til en god og tryg oplevelse for både dig og din hest.

  1. Gå langsomt frem
    Introducer hesten til vandet stille og roligt. Start gerne på meget lavt vand første gang hesten skal i vand. Nogle heste er mere glade for vand end andre, så det er en god idé at forberede dig på at hesten måske spooker.
  2. Træn hjemmefra
    Øvelse gør som bekendt mester, og det gælder også med heste og vand. Du kan derfor med fordel øve dig hjemmefra. Rid gennem vandpytter og grav evt. et lidt større vandhul du kan øve dig på.
  3. Sørg for at hesten er i god form
    Turen på stranden er krævende for hesten. Det er hårdt at gå i det tunge sand og vand. Det er blandt andet også derfor aquatræning er mere og mere brugt til både genoptræning og muskelopbygning.
  4. Tjek reglerne for ridning på den valgte strand.
    Læs artiklen Ridning på stranden – hvor og hvornår
  5. Hav styr på tidevandsforholdene
    Undersøg om der er stor forskel på ebbe og flod ved netop din udvalgte ridestrand. Nogle steder skifter forholdene hurtigt, og du kan risikere at vandstanden stiger markant indenfor kort tid.
  6. Find en strand der er fri for andre badegæster
    Rid ikke i nærheden af andre badegæster, da dette potentielt kan være farligt for både dig og dem. Det er sjovere for alle, hvis du kan finde et sted på stranden hvor du uforstyrret kan være med hesten.
  7. Hav udstyret i orden
    Det ser uden tvivl romantisk ud at ride på stranden uden sadel. Men med mindre du er erfaren i ridning i vand, og har planer om at svømme med hesten, er det bedre at have en sadel på, da hesten bevæger sig stort i vandet, og bliver glat når den bliver våd. Vælg evt. en stofsadel og spar dit læderudstyr for saltvandet.
  8. Husk hjelmen
    Stråhat eller løst flagrende hår er sikkert flot. Men det er ligeså sandsynligt, eller måske endda mere sandsynligt, at du kan falde af hesten på stranden, hvorfor du altid bør bære hjelm.
  9. Medbring vand til hesten
    På stranden er der vand allevegne men ikke noget at slukke tørsten med. Husk derfor drikkevand til hesten, og vand til at skylle det værst saltvand af med, hvis der er en lang køretur hjem efter standturen.
  10. I og så pause
    Når du endelig er kommet på stranden, og skal introducere hesten til vandet, er det vigtigt at give hesten tid til at vænne sig til vandet. Lad hesten mærke efter, snuse til vandet, skrabe og pruste.
  11. Pas på bundforholdene
    Når I er kommet succesfuldt i vandet, er det vigtigt at holde øje med bundforholdene. Er der sten på bunden kan disse sten være glatte og hårde for den uskoede hest at betræde.


    Til inspiration kan du se Esme og Caspers tur til stranden i videoen herunder.

Kilde: FEI

Hvorfor får min hest allergi og eksem om sommeren?

Det kan være svært at afgøre præcis hvad der får hestens immunforsvar til at reagere og udløse allergi eller give eksem. Derfor er det en god idé at få hesten testet, og herefter for så vidt muligt undgå at udsætte den for de udslagsgivende faktorer. Jo færre allergener din hest er i kontakt med, jo bedre begrænses eventuelle udbrud.

Du kan opnå stor effekt ved at sørge for hesten udsættes mindre for det der forsager allergien. Det kan f.eks. være at sørge for at hesten altid har insektdækken på og ikke lukkes ud i ydertimerne. Det kan være pleje af foldene, der sikrer at hesten ikke lukkes ud på blomstrende græs, hvilket giver mindre pollengener. Du kan skifte strøelse, og minimere støvgener ved at vande stråfoder, og nøjes med at feje når hestene ikke er i stalden. 

Af mulig årsager til allergi hos hest kan nævnes; Pollen, insektbid, strøelse og støv. 

Understøt hestens antiinflammatoriske respons med omega 3

For at undgå kraftige udbrud af eksem og allergi, kan det være rigtig fornuftigt at understøtte hestens antiinflammatoriske respons, med korrekt ernæring. Her er omega 3 fedtsyrer rigtig gode. 

Mange heste er fint dækket ind på plantebasserede omega 3 fedtsyrer, hvis de går på gode græsfolde. Frisk græs er nemlig i modsætning til hø, rigt på omega 3 fedtsyrer, der ikke tåler varme og derfor går tabt i tørringsprocessen. Heste der ikke går på godt græs, kan derfor have et øget behov.  

Til disse heste er hørfrø er en god plantekilde med et højt indhold af omega 3 fedtsyrer. Det er at foretrække de knækkede eller stabiliserede hørfrø fremfor de hele eller hørfrøolien. Her får det fulde udbytte af de gavnlige fedtsyrer der sidder i skallen, som er hård og derfor kan være svær for hesten at knække når den tygges. Når skallen ikke knækkes, går en del af omegafedtsyrerne tabt, og udbyttet er derfor mindre. 

Alternativt til hørfrø er cameline (dodder) olie eller den mindre kendte ahiflower olie rigtig gode og stabile plantebasserede omega 3 fedtsyrer.  

Har man brug for en kraftigere virkning, kan omega 3 fedsyrer tilføres via fiskeolier eller alger. Begge har en mere særpræget smag, som hesten ofte skal vænne sig til.  

Immunforsvaret og fordøjelsessystemet spiller også en rolle

Et andet sted, der er godt at understøtte hos den allergiplagede hest er fordøjelsessystemet. Fordøjelseskanalen spiller en enormt stor rolle i hestens almene immunforsvar. Er der ubalancer her kan det komme til udtryk flere andre steder i hestens krop, blandt andet som allergi eller inflammatoriske tilstande såsom eksem.  

Fordøjelsessystemet kan med fordel understøttes med gærkulturer og fiberrig fodring.  

Ved at sætte dig ind i din hest specifikke allergier og optimere management med dette in mente, vil du kunne give din hest de bedste betingelser for en mindre allergipræget sommer.   

Kilde: The Horse

Hjælp din hest i varmen

Sommeren er her, og det betyder, at der er chance/risiko for høje temperaturer. Men hvordan har vores heste det egentlig med sol og sommer? Hvordan påvirker varme og fugtighed dem?

– I princippet har heste ingen problemer med varme temperaturer, siger dyrlæge. Anja Kasparek fra Aschheim hesteklinik, der ligger nær München.

Der er heste, der bor i meget varmere lande, men der er bestemt forskelle afhængig af racen. Ældre heste er også mere følsomme i forhold til varmen end yngre heste.

Anja Kasparek

Som heste-ejer er det vigtigt at være opmærksom på følgende seks punkter:

Prioriter skyggen

– Hvis hestene står i den bagende sol uden solbeskyttelse, kan det helt sikkert have sundhedsmæssige konsekvenser, forklarer Kasparek.

Krampekolik eller kredsløbsproblemer ses oftere, når det er varmt. Og især når der er store udsving i temperaturen.

– Mange heste-ejere reagerer og lader hestene være ude på fold om natten i varmt vejr. Dette er en god løsning, fordi hestene på den ene side er mindre generede af insekter og også bedre tåler nattetemperaturerne.

Frisk vand

– Hestene skal altid have adgang til vand, når det er varmt, siger dyrlægen.

– Men de kan godt klare sig uden vand i et par timer. Det gør de også ude i naturen. Som dyrlæge anser jeg det for meget vigtigere, at vandet er rent. Før du stiller utallige 30-liters kar ud på folden, som ingen renser, skal du hellere stille et enkelt kar derud og så sørge for at holde det helt rent og fyldt med vand.

Solbeskyttelse

Nogle heste er tilbøjelige til at blive solskoldet – det drejer sig især om skimler eller heste med store hvide aftegn. Det kan nemt gå galt, når huden under den hvide pels ikke er pigmenteret, dvs. lyserød.

– Du kan anvende en baby-solcreme med solbeskyttelsesfaktor 50 på de områder, forklarer Kasparek.

UV-masker er desuden en smart måde til at beskytte øjnene mod solens stråler.

Skift rytme

Rid hesten i de tidlige morgentimer eller ud på aftenen, når solen er ved at gå ned.

Eller hvad med at skifte træningen på banen ud med en ridetur i skoven, hvor der konstant er mere skygge.  

Køl langsom ned

Efter træning skal du sørge for, at hesten kommer tilbage i skyggen. Her kan hesten bedst køle ned og finde tilbage til sin normale temperatur. Når du skyller hesten, så sørg ligeledes for, at vandet er lunkent.

Svedalarm

Mangel på elektrolytter hos fritidshesten? Det er Anja Kasparek ikke stødt på endnu.

– De fleste af hobbyrytteres heste bliver brugt på en sådan måde, at de ikke lider af mangel på elektrolytter, siger hun.

– Du kan give elektrolytter, når temperaturen er høj, og når hestene virkelig sveder meget. I forhold til heste, der skal yde ekstra meget, er det fornuftigt at bruge elektrolytter.

Kilde: Reiterrevue.de

Værd at vide om flåter

Hvad er en Flåt
Flåter er ikke insekter, de er mider, og er i familie med edderkopper. Der findes flere forskellige arter af flåter i Danmark. Den mest kendte er dog  skovflåten, som også er den eneste, der kan finde på at bide sig fast på mennesker og dyr. Flåtens cyklus består af i alt tre måltider og vokseperioder. Æg og larver er ikke til gene for mennesker og dyr, men larven suger blod hos mus, og det er her, den kan blive smittet med bakterier og virus fra musenes blod. I løbet af ca. et år udvikler larven sig via hamskifte til en nymfe. Nymfen får sit måltid fra f.eks. hunde, fugle, rådyr og mennesker. Det er i nymfestadiet, at skovflåten kan sprede sygdomme til mennesker. Efter ca. et år skifter nymfen ham og bliver til en voksen skovflåt, der suger blod fra f.eks. hunde og rådyr.

Hvordan bider flåten?
Skovflåter sidder som regel i skyggefuld vegetation et lille stykke over jorden – f.eks. i knæhøjt græs. Flåter reagerer på temperatur, lugt og bevægelse. Det er derfor lugt og varmeudstråling, som får flåten til at gribe fat i dyr og mennesker. Når flåten har fundet et stykke hud, borer den munddelene godt ind og ned til en blodåre. Samtidig sørger flåtens spyt for, at biddet ikke mærkes. Spyttet virker som en lokalbedøvelse. Typisk går der 24 timer, før flåten begynder at overføre evt. bakterier og virus. Flåten kan sidde fast og suge blod i op til 14 dage, hvis den ikke opdages.

Sygdomme fra Skovflåter

  •  En hest, der bliver bidt af en flåt, kan få bakterien Anaplasma, der forårsages af bakterien (Anaplasma phagocytophilia). Den angriber de hvide blodlegemer og giver influenza-lignende symptomer. Symptomerne opstår som regel omtrent en uge efter flåtbid, og langt de fleste heste bliver raske af sig selv uden komplikationer. Symptomerne kan f.eks. være, at hesten mister appetitten, får feber og ikke har lyst til at røre sig. Nogle gange får den også svært ved at holde balancen. Man kan påvise at hesten har fået Anaplasmose ved en blodprøve, og hesten kan med succes behandles med antibiotika.
  • Borrelia også kaldet Lymes sygdom forårsages af en bakterie (Borrelia burgdorferi), der findes i spyttet hos nogle flåter og kan føre til infektion hos mennesker og dyr. Hos heste kan symptomerne på borreliose være halthed, ændringer i hestens adfærd, ledbetændelse, stivhed, smerte-overfølsomhed, hævede ben og måske feber. Som ved Anaplasma stilles diagnosen via en blodprøve, og hesten kan behandles med antibiotika.
  • TBE (Tick Borne Encephalitis) forårsages af en virus. Infektionen er kendt fra bl.a. Sydtyskland, Østrig, Skandinavien og Baltikum. I Danmark kender man til tilfælde af TBE fra Bornholm og Tokkekøb Hegn i Nordsjælland. Flåterne får TBE-virus i larvestadiet, hvor de suger blod på skovmus. TBE kan smitte omgående ved biddet og kan i få tilfælde påvirke centralnervesystemet. Da TBE er en virusinfektion, kan den ikke behandles med antibiotikum, men det er muligt at forebygge ved at blive vaccineret.

Sådan fjerner du flåter

  • Brug neglene, en finspidset pincet eller en speciel flåttang (fås på apoteket) til af gribe fat om flåten.
  • Anbring neglene/pincetten så tæt ved huden som muligt. Tag fat i flåten og drej langsomt pincetten rundt et antal gange, indtil flåten slipper taget.
  • Hvis munddelen bliver siddende, fjernes de i næste omgang. Kan man ikke få munddelen ud, gør det ikke så meget, men det kan dog give risiko for kløe og infektion. Det er vigtigt at få fjernet selve flåten, så eventuelle bakterier forhindres i at vandre over i bidsåret.
  • Vask bidstedet med vand og sæbe.

Kilde: Miljø og fødevareministeriet. Læs mere her