Skip to main content

10 ting dine “ikke-heste venner” aldrig vil forstå

Her er 10 ting dine “Ikke-heste venner” med sikkerhed aldrig vil kunne relatere til.

1. Vi kan faktisk godt lide lugten af hest og stald

Det kan godt være at du holder dig for næsen, når du står på siden af ridebanen, mens vi finder aromaen omkring hestelivet himmelsk. Hø, læder, sved og hele molevitten burde laves til en interiørspray, vi kan bruge derhjemme, når vi savner vores hest.

2. At have ridetøj på andre steder end i stalden, er en hyldest til vores livsstil

Vi er ikke generet af hestelugt, og er derfor ikke synderligt bekymrede for at duften af hest sidder i vores ridertøj. Skulle vi være i en situation, hvor vi er nødt til at have ridetøj på andre steder end i stalden, (supermarked, børnenes institution mm) bærer vi det med stolthed.

Nogle gange bruger vi en halv time ekstra på at vaske hesten, i stedet for selv at tage et bad. Vi jonglerer 100 ting, hvoraf den ene er et levende dyr, der kræver vores fulde opmærksomhed, konstant pleje og kærlighed.

Ved du hvad? Ridebukser og vest er alligevel pænere end langt de fleste modetendenser for tiden. Det er jo derfor at modebranchen har en tendens til at kopiere os fra tid til anden.

3. Det er ikke til forhandling

Seriøst – Vi vil ikke date dig, gifte os med dig, eller så meget som hænge ud med dig, hvis ikke som et minimum forsøger at forstå vores “heste ting”.

Du behøver ikke at være rytter eller kende forkellen på et fortøj og et næsebånd. Men vil gerne se vores venner forsøge at forstå vores kærlighed heste og ridning. Og nej – det er en en fase i vores liv. Det er vores liv.

Hvis du acceptere en middags invitation på vores vegne, samme dag som nations cup finalerne eller trygler om at tage hjem fra et ridestævne før tid, fordi du fryser, er det slet ikke utænkeligt at jeg pludselig er optaget hver gang du ringer. Drik en kop kaffe, og mand dig op!

4. Hvis du tror hokey er en hård sport, tager du fejl

Vi synes at amerikansk fodbold, rugby og hokey er for dem der gerne vil dyrke en let sportsgren. Og tro os, vi ved hvad hård sport er. Din antagelser er sikkert; Du stiger bare op på en hest, det er som at køre en bil, enhver kan gøre det. Ha ha ha!
 
Når du styrer en varm hest rundt på en kørebane, føles det som at bænke 100 kilo. Når du er faldet og bliver slæbt i galop henover en mark mens den ene fod, stadig er fanget i en stigbøjle, så kan vi snakke hård sport.

Læs også: 5 tips til bedre accept af schenklen
 
5. Deres banaliteter er ikke noget vi går op i

Vi er generelt ligeglade med, hvem den seneste Kpop-stjerne er, eller hvem der skal spille den næste hovedrolle i en superheltefilm. Måske kan vi ikke nævne alle hovedstæderne i Asien eller huske hver Jane Austen-karakter. Men vi kender prisen på høballer i fem forskellige foderbutikker, ved hvem der har vundet VM siden det startede og kan identificerer 20 forskellige typer bid. 
 
Vores hjerneceller er reserveret til at huske springbaner og dressurprogrammer.

6. Vi er konstant på vagt for ting, der potentiel er monstre for vores heste

Kan du se den gamle plastikpose, der blæser hen over parkeringspladsen lige nu? Det kunne forvandle min hest på 600kg til en ildspyende drage, der er mere frygtindgydende end en orkan, på din ferie i Florida.
 
Vi er altid på udkig efter ting, der kan få vores heste til at spooke. Det er ikke dumt; det er sund fornuft. En dag, når du ryger af din hest, på grund af et blad på et halvdødt træ, der knap bevæger sig i vinden, vil du forstå.

7. Du kan spise direkte fra gulvet i vores stald… Vores bolig? det er en anden snak

Vi indrømmer det. Vi har måske en selektiv dovenskab. Vi vil med glæde rengøre sadelrummet, men når det kommer til at støve af møblerne derhjemme … Det er ikke i vores bolig, du skal tjekke for støv på hylderne. Pyt, vi hyrer bare et rengøringshold, inden vi skal have gæster (Eller nej vent – vi bruger måske de penge på en ny trense, et vinterdækken. Eller nye støvler. Eller en ny hjelm.)

8. Ja, vi har virkelig brug for alle de støvler 

Man kan aldrig få for meget ridefodtøj. Og hvad så, hvis jeg bor alene, og min entré ligner en af ​​de engelske herregårde med en række støvler, der tilhører et dusin weekendgæster. 
 
 Hvad? Det er mine stævnestøvler. Det er mine gamle stævnestøvler for en sikkerheds skyld. Det er mine nye stævnestøvler, jeg er ved at ride til. Det er mine dressurstøvler. Det er mine lave staldstøvler. De store gummistøvler er til at skovle møg, og de små gummistøvler er til mindre staldopgaver. 
 Jeg købte de brune cowboystøvler på ferie i Argentina og røde på ferie i Australien, da jeg glemte at pakke de brune. Glitter støvlerne er kun til fest, naturligvis.

9. Vi kan spotte en rigtig hesteperson med det samme 

Forsøg ikke at narre os til at tro, at du er en ægte hestepige/dreng, når du ikke er det. Har du strandtøfler på (du kender dem måske som flip flops) på folden? Vi har set dig. Faktisk fik vi øje på dig, da du ikke ønskede at støve dine støvler ved at gå hen til staldens indgang. Og du afslørede endnu mere, ved at tage ridehandsker på for at kæle med din hest. Er dine lommer tilgengældt fyldt med treats og sukkerknalder til “nødsituationer”? Se det er et godt tegn. 

Hesten er ligeglad med om du har penge, er tyk, tynd ung eller gammel. Du kan have alle penge i verden og det nyeste rideudstyr, men når du hopper i sadlen og falder af igen to minutter senere, er det ikke meget værd.

10. Nej, du må ikke tage min sadel ud af bilen for at få mere plads 

Hvis vi tager min bil for HVIS vi skal ud en aften (hvilket er en BIG DEAL, fordi ryttere går tidligt i seng for at stå op før en is herre får sko på), må du absolut under ingen omstændigheder fjerne sadlen, der fylder en kvadratmeter af værdifuld siddeplads. 
 
Ja, jeg ved, at det er min ekstra sadel. Men jeg kører forbi saddelmageren en af de nærmeste dage, det gør jeg virkelig, og jeg skal aflevere den til reparation. Hvad hvis du tog den ud, og jeg glemte den derhjemme, lige den dag jeg havde tid til at gå ind hos sadelmageren? 
 
Kom nu, kom ind. Åh, lugter det? Har vi ikke lige talt om det? 

Kilde: FEI

Sådan laver du en god galoppirouette

Galoppirouetten er en svær dressurøvelse, som kræver en del samling af hesten. Allerede når du starter galoppen, skal du være fokuseret på, hvad det er, at du vil frem til, fortæller Dennis Fisker. Du vil gerne have hesten til at være lidt hurtigere i galoppen end normalt, da den ellers kan gå en lille smule i stå i selve pirouetten, fortsætter han.

Den danske ungdomslandstræner understreger vigtigheden i, at hesten selv skal arbejde fremad. Kun hvis den går lidt i stå eller laver fejl, retter han den. Når galoppen er på plads, kan du begynde at korte lidt ind uden at gøre en masse. Når hesten viser god energi og gør det godt, kan du ride lidt væk fra det igen for at vise, at det var dét, du ville have hesten til at gøre. Når du begynder at ride ind til pirouetten igen, er hesten allerede lidt mere med på, hvor du vil have den hen, fortæller Dennis.

Når du skal ud af pirouetten

Mange ryttere har tendens til at jage lidt med hesten på vej ud af pirouetten, fordi de vil have den i galop, nævner Dennis Fisker, men i stedet bør du holde fast i energien væk fra pirouetten. Når du har øvet pirouetten en del gange forskellige steder på banen, kan du begynde at tænke den ind i et program, så hesten lærer præcis, hvor på banen den skal udføres, fortæller Dennis Fisker.

Få flere tips fra Dennis:

Tirsdagstips: Få styr på changementet

Tirsdagstips: Giv efter og giv et klap

Lær hvordan du træner en showhest

Søndag den 25. september fra kl. 11-14 afholder Charmaine Berdino sin årlige showheste træningsdag. Du har mulighed for at komme med bag kulisserne og se, hvordan den daglige træning med hendes fire heste foregår, og hvad det egentlig kræver at blive en rigtig showhest. For første gang afholdes arrangementet hos Roligheden i Svallerup lidt udenfor Kalundborg.

Charmaine er hestetræner og har specialiseret sig i tricks og frihedsdressur, at arbejde med hestene helt frit, samtidig med at de udfører diverse svære tricks og øvelser. Charmaine optræder med sine heste til forskellige events og arrangementer i ind- og udland, samt træner heste til tv og reklamefilm. Hestene er alle på forskelligt niveau, så du vil både se, hvordan det ser ud, når hesten skal lære ny øvelser, og hvordan det ser ud, når de har lært dem.

Til arrangementet vil du bl.a. lære om:
Hestens kropssprog – Hvordan læser du din hest?
Arbejde med hesten på afstand – Hvordan giver du din hest signaler, når du står flere meter fra den?
Tricks – Hvordan lærer du din hest sjove tricks, og kan alle heste lærer det?
Frihedsdressur – Arbejde med flere heste samtidig, hvad kræver det, og hvad er vigtigt at kunne?
Hesten som partner – Hvordan får du en glad og samarbejdsvillig hest?

Derudover kommer hun ind på emner som ridning helt uden udstyr og ridning i damesadel.

Læs også: Sådan kommer du i gang med frihedsdressur

Hestene du skal møde til træningsdagen er tre spanske heste, Inferno, Meloso og Kazarro. Kazarro har været med i biograffilmen ”Valhalla”, som udkom i 2019. Derudover skal du hilse på shetlandspony hingsten Orion. Orion er i gang med at blive trænet i forskellige tricks, og du vil se nogle af de nye ting, han træner på. Inferno skal tage over, når Kazarro engang skal pensioneres, så han er i fuld gang med at lære en masse nye ting. Meloso kommer fra Mallorca i Spanien, og hans speciale er at stejle og gå på bagbenene samtidig. En øvelse kun meget få heste kan udføre.

Formålet med træningsdagen er, at du selv kan blive inspireret til at træne din egen hest derhjemme, eller få nye input, hvis du bare gerne vil lære mere om heste generelt. Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Arrangementet er både for børn og voksne.

Entre koster 275 kr. og er inkl.  kaffe, te og kage.

Varighed: 3 timer.
Adresse: Roligheden 14, 4400 Kalundborg.
Billetter: www.billetto.dk

Blogspot: Har du gjort stalden efterårsklar?

Efteråret har for alvor meldt sin ankomst, og det betyder blandt andet mere tid i stalden for heste såvel som ryttere. Rikke fra Stald Solbakken har i et af hendes seneste PEEK blogindlæg skrevet om, hvordan hun sikrer en efterårsklar stald, der er dejlig lys og ren at være i – til glæde for både hende selv og hestene.

Bliv klogere på de mange ting du kan gøre for at få stalden fuldstændig klar til efteråret i Rikkes indlæg lige her.

Læs også: Blogspot: Jeg købte en stjålet pony

Foto: Canva

Blogspot: Ridetights til forskellige formål

Står du og skal købe et par nye ridetights, så kan du være sikker på, at der findes mange forskellige typer. Der kan være en stor forskel i funktionalitet afhængig hvordan, hvor ofte og hvornår du skal ride. Rider du meget ofte og i længere tid ad gangen, er det f.eks. vigtigt, at du har nogle meget slidstærke ridetights, som samtidig er fleksible. Rider du primært i naturen om sommeren, bør du overveje tyndere ridetights, og du behøver ikke betale ekstra for, at de f.eks. er vandafvisende. I Chris Madsens blogindlæg på Riders NOTEBOOK får du en god gennemgang af de forskellige typer ridetights, og hvilke der passer til netop dit behov.

Læs hele Chris’ blogindlæg på Riders NOTEBOOK her.

Bliv klogere på mentaltræning i ridesporten

Hvordan fungerer det dér mentaltræning egentlig? Det ved Poppy Blandford alt om, og hun vil dele sin viden med dig, når hun lørdag den 13. og søndag den 14. august afholder to clinics ved ECCO FEI World Championships i Herning. Begge clinics kan også følges LIVE på Zibrasport Equest!

Den irske mentaltræner arbejder internationalt som Mental Performance Coach og er specialiseret i netop ridesporten. Gennem tæt arbejde med forbund, udviklingsteams, hold, trænere og internationale ryttere, har hun opbygget et stærkt ry for hendes evne til at forbedre rytteres præstation ved både stævner og i træning gennem mentaltræning. Poppy er kendt for sit indgående kendskab til ridesporten, hvor hun arbejder med at præstere på et stabilt niveau, opbygge selvtillid og at skabe succes under pres.

Grundet Poppys egen baggrund som rytter, forstår hun indgående ridesportens særlige krav, hvilket har gjort det muligt for hende at arbejde med alt fra ponyryttere til OL-deltagere.

Poppy Blandford. Foto: Eva van Den Adel

Hvorfor er mentaltræning vigtigt?

Netop det spørgsmål vil Poppy gøre dig meget klogere på, når hun lørdag den 13. august kl. 15 indtager Zibrasport Equest scenen ved VM. Gennem tips og tricks vil Poppy fortælle om vigtigheden af mentaltræning i ridesporten, og hvordan du kan implementere det i både din daglige træning og ved stævner for at opnå bedre resultater.

Få indblik i verdens bedste rytteres mentaltræning

Søndag den 14. august kl. 12.15 er Poppy tilbage på Zibrasport Equest scenen, når hun giver dig et spændende og eksklusivt indblik i, hvordan nogle af verdens bedste ryttere forbereder sig til store stævner som et verdensmesterskab. Her får du de specifikke teknikker, som de anvender i løbet af konkurrencedage – lige fra under opvarmningen til når selve konkurrencen går i gang.

Poppy Blandford. Foto: Fabio Patroni 

Se med på Zibrasport Equest

Er du ikke i Herning, så kan du se med LIVE fra begge Poppy Blandfords clinics på Zibrasport Equest. Vi streamer desuden alle ‘Non championship’ CSI og CDI klasser – samt mange af de øvrige spændende side events.

Du kan købe pay pr view adgang til 300 kr. (gælder fra 5-14. august og kun LIVE)
Er du Premium Medlem, får du adgang til det hele for 150 kr (+ adgang til video on demand/videoarkiv)

Se hele vores program og få mere info her

Sådan nedkøler du bedst din hest

En regulær hedebølge har ramt det meste af Europa i disse dage, og også i Danmark er vi nu tæt på at slå varmerekord. Du kan formentlig selv mærke, hvordan varmen trykker, men det kan din hest bestemt også. Derfor er det nu ekstra vigtigt at være opmærksom på at holde den nedkølet for at undgå hedeslag og dehydrering.

Der er heldigvis flere effektive teknikker, du kan bruge, når din hests kropstemperatur begynder at stige. F.eks. kan du med fordel nedkøle hesten med vand på kroppen. Den allerbedste måde du kan nedkøle din hest i varmen, og dermed minimere risikoen for hedeslag og dehydrering, er dog ved at sikre, at den er tilstrækkeligt hydreret, før du starter en træning eller konkurrence. Det fortalte Michael Lindinger, PhD, Præsident af The Nutraceutical Alliance i Burlington, Ontario under hans præsentation ved 2022 virtual EquiSummit.

Lad din hest drikke rigeligt

Jo bedre en hest er hydreret, desto bedre kan den svede og regulere sin kropstemperatur. Derfor bør heste drikke så meget som muligt både før, under og efter øvelser – og i varmen er det særlig vigtigt, at vandet er tilføjet elektrolytter, fortalte Michael Lindinger. Heste kan nemlig svede 10-20 liter i timen, og de fortsætter med at svede, efter de har trænet. Vand alene vil blot løbe gennem hesten og ud i urinen, uden hesten får gavn af væsken. Derfor kræver det tilsætning af elektrolytter i vandet for at kunne holde hesten hydreret både før og efter træning.

Dertil anbefaler Michael Lindinger, at du tænker på at få hydreret din hest allerede inden, du tager afsted mod et stævne, da transport i sig selv kan karakteriseres som en situation, der stresser hesten. Det ideelle tidspunkt at tilføje elektrolytter til vandet er inden for en time, før hesten skal trænes. Når du prioriterer din hests væskebalance, vil du ikke alene mindske risikoen for hedeslag men også forbedre hesten fysiske og mentale præstation.

Foto: Canva

Stuetemperatur er bedre end is til hurtig nedkøling

Selvom man kan tænke, at is vil skabe en hurtigere og bedre nedkøling af hesten end vand i stuetemperatur, så er det ikke helt realiteten ifølge nye studier. De viser nemlig, at det er mere effektivt at give din hest vand ved ca. 20-26 grader kontinuerligt. Ifølge Michael Lindinger skyldes det, at iskoldt vand får blodkar i hestens hud til at snøre sig sammen, hvilket gør, at det tager længere tid for hesten at udskille varmen fra kroppen.

Sidst men ikke mindst advarer Michael Lindinger om at sætte et kølingsdækken på din hest i varmen. De fungerer nemlig modsat og gør hesten varmere, da de reducerer hestens mulighed for at lede varmen væk fra huden. Han fortæller, at et kølingsdækken kun bør anvendes, når hesten allerede er nedkølet, hvilket kan tjekkes via hestens rektale temperatur.

Kilde: The HORSE

Læs også: Hjælp din hest i varmen

Få succes med rideturen på stranden

Herunder får du en række tips til at gøre ridning på stranden, og måske den første tur i vandet, til en god og tryg oplevelse for både dig og din hest.

  1. Gå langsomt frem
    Introducer hesten til vandet stille og roligt. Start gerne på meget lavt vand første gang hesten skal i vand. Nogle heste er mere glade for vand end andre, så det er en god idé at forberede dig på at hesten måske spooker.
  2. Træn hjemmefra
    Øvelse gør som bekendt mester, og det gælder også med heste og vand. Du kan derfor med fordel øve dig hjemmefra. Rid gennem vandpytter og grav evt. et lidt større vandhul du kan øve dig på.
  3. Sørg for at hesten er i god form
    Turen på stranden er krævende for hesten. Det er hårdt at gå i det tunge sand og vand. Det er blandt andet også derfor aquatræning er mere og mere brugt til både genoptræning og muskelopbygning.
  4. Tjek reglerne for ridning på den valgte strand.
    Læs artiklen Ridning på stranden – hvor og hvornår
  5. Hav styr på tidevandsforholdene
    Undersøg om der er stor forskel på ebbe og flod ved netop din udvalgte ridestrand. Nogle steder skifter forholdene hurtigt, og du kan risikere at vandstanden stiger markant indenfor kort tid.
  6. Find en strand der er fri for andre badegæster
    Rid ikke i nærheden af andre badegæster, da dette potentielt kan være farligt for både dig og dem. Det er sjovere for alle, hvis du kan finde et sted på stranden hvor du uforstyrret kan være med hesten.
  7. Hav udstyret i orden
    Det ser uden tvivl romantisk ud at ride på stranden uden sadel. Men med mindre du er erfaren i ridning i vand, og har planer om at svømme med hesten, er det bedre at have en sadel på, da hesten bevæger sig stort i vandet, og bliver glat når den bliver våd. Vælg evt. en stofsadel og spar dit læderudstyr for saltvandet.
  8. Husk hjelmen
    Stråhat eller løst flagrende hår er sikkert flot. Men det er ligeså sandsynligt, eller måske endda mere sandsynligt, at du kan falde af hesten på stranden, hvorfor du altid bør bære hjelm.
  9. Medbring vand til hesten
    På stranden er der vand allevegne men ikke noget at slukke tørsten med. Husk derfor drikkevand til hesten, og vand til at skylle det værst saltvand af med, hvis der er en lang køretur hjem efter standturen.
  10. I og så pause
    Når du endelig er kommet på stranden, og skal introducere hesten til vandet, er det vigtigt at give hesten tid til at vænne sig til vandet. Lad hesten mærke efter, snuse til vandet, skrabe og pruste.
  11. Pas på bundforholdene
    Når I er kommet succesfuldt i vandet, er det vigtigt at holde øje med bundforholdene. Er der sten på bunden kan disse sten være glatte og hårde for den uskoede hest at betræde.


    Til inspiration kan du se Esme og Caspers tur til stranden i videoen herunder.

Kilde: FEI

Ute Lehmann: Dæmpende signaler

Ute Lehmanns inspirerende foredrag tager udgangspunkt i, hvordan man ved at være opmærksom på sin hests dæmpende signaler kan opnå en helt ny dialog med sin hest.

I videoen nedenfor kan du høre mere om, hvordan du kan blive mere opmærksom på din hests signaler.

Ute Lehmann er hestetræner, underviser, coach og driver virksomheden Horse in Harmony på Fyn.

Se flere clinics/foredrag fra Store Hestedag

Severo bruger magnet- og massagedækken før og efter træning

Markedet bugner med produkter til heste, og en tur rundt i messehallerne ved Hingstekåringen i Herning kan give helt sved på panden, for der er så mange spændende og innovative produkter – og man vil jo så gerne gøre alt, man kan, for at ens hest har det godt og trives.

Vi mødte dressurrytter Severo Jurado López og hans Grand Prix hest Dahoud i staldene i Herning, og her fortalte Severo om ActivoMed, der produceres i Tyskland og er kombination af magnetbehandling og massage til hesten. ActivoMeds dækken hjælper både til at undgå stivhed i musklerne og til at restituere efter træning, og udover dækkenet findes produktet i forskellige specielle udformninger til specifikke områder på hesten.

Harry Potter skuespiller fik behandling i Søs’ trailer

Søs Fejerskov-Quist rider og avler islandske heste, og for år tilbage, da hun var aktiv konkurrencerytter, var hun ofte afsted med heste til stævner i weekenden. For Søs gav det derfor god mening at bruge sin hestetrailer til opvarmning inden start.

Det at være fysisk klar til opgaven, inden hun skulle ind og præstere, betød nemlig noget for det samlede resultat. Helt konkret kunne Søs se, at når hun og hendes datter var blevet varmet ordentligt op, så var deres karakterer højere i det samlede resultat.

“Jeg følte, der var et behov for at kunne varme op med strækøvelser m.m., inden jeg skulle ride, og det foregik jo ude på parkeringspladsen eller i en boks, for som ryttere har vi ikke noget omklædningsrum eller lignende, når vi kører til stævne.”

Søs’ trailer som mobilklinik. Foto: Privat

En god ide skal deles

Søs, som står bag RytterYoga® hos Fit2Ride, erkendte også, at traileren var det perfekte sted til både den vigtige opvarmning men også som mobilklinik. Der er plads til både briks og andet udstyr, og rytteren kan være i sit eget lukkede rum både før og efter sit ridt.

“Jeg tilbød derfor at køre rundt og vise, hvordan man kan varme op inden ridning, og hvordan traileren kan bruges både til træningsrum og behandlerum. Det var en ide, jeg gerne ville give videre. Ydermere er der meget ro i traileren, og man kan både træne eller forberede sig mentalt. Når bagsmækken bliver lukket, er man i sin egen sfære, og det er vigtigt, inden man skal ind og præstere,” siger Søs.

Et walisisk eventyr

Søs har en Ifor Williams trailer, og da hun fandt ud af, at der var ved at blive lavet en dokumentarserie om walisiske eksporteventyr herunder Ifor Williams, tog hun i 2011 kontakt til kontoret i Wales, og fortalte hvordan hun brugte traileren til både transport af heste og som mobilklinik.

Bag dokumentaren stod selskabet Boomerang, og de syntes, det var meget interessant. De havde aldrig før set, at en trailer blev brugt så specifikt til andet end hestetransport. Inden Søs så sig om, var der et helt filmhold på vej til Danmark, og vært på programmet var skuespiller Steffan Rhodri, der blandt andet er kendt for rollen som Reginald Cattermole, ansat i Ministeriet for Magi, i Harry Potter og dødsregalierne. Rhodri selv er tidligere rytter, og har derfor en stor interesse for heste, ligesom han er et stort og populært navn i Wales.

”Filmholdet var her i to dage og det var et kæmpe setup. Jeg skulle finde en location og kontaktede derfor Skovrødgaard i Birkerød, hvor vi fik lov at filme. Der var rigtig mange ting, der skulle falde på plads. Det var meget, meget specielt,” lyder det fra Søs.

Søs Fejerskov-Quist taler med filmholdet fra Wales. Foto: Privat

Skuespilleren fik også behandling

I videoen følger man Søs, fra hun sætter sig ud i bilen, og kører til Skovrødgaard med trailer og derefter udfører behandlinger i traileren. Dressurrytter Louise Zinglersen, en af Søs’ klienter, modtog behandling under optagelserne, men også Steffan Rhodri fik en behandling i traileren og udtalte efterfølgende til Welsh Icons News:

”Søs brugte tid på at hjælpe mig med at rette op på min kropsholdning, og jeg fik meget ud af det udstyr, hun havde med – inklusive hendes Balimostol, en special-skammel, der fordrer brugerne til at sidde korrekt og i balance. Jeg blev særlig glad for stolen og ville have taget den med hjem, hvis det havde været muligt, fordi jeg havde det rigtig godt efter at have brugt den.”

Søs’ egne optegnelser fra dagen lød således:

Det foregik på den måde, at jeg for så vidt skulle gøre som jeg plejer, når jeg tester og træner en rytter, men undervejs kom der en del spørgsmål. Steffan fortalte mig først på engelsk, hvad han ville spørge mig om, derefter stillede han mig spørgsmålet på walisisk (et skønt sprog, som er absolut umuligt at forstå en lyd af) – jeg skulle så svare på dansk og bagefter fortælle på engelsk hvad jeg lige havde sagt… puha… til sidst fik man blandet et par sprog sammen. Vi filmede trods alt hele dagen.

I sidste ende blev serien om Ifor Willams på seks afsnit. Serien handlede om Ifor Williams rejse, og hvordan deres produkter er og bliver brugt gennem tiden. Et helt afsnit var dedikeret til Søs og hendes mobilklinik.

Søs Fejerskov-Quist behandler dressurrytter Louise Zinglersen under optagelserne. Foto: Privat

Fit2Ride og RytterYoga®

Søs Fejerskov-Quist har siden 2009 været indehaver af Fit2Ride, og har udviklet RytterYoga® som hun har skrevet om i både bøger og artikler. Søs har også en blog på Riders NOTEBOOK.

Video: Behandling og træning på én gang

Ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning 2022 mødte vi Sandie Kjær fra genoptræningscenteret Healthy Horse, der fortalte om (og demonstrerede brugen af) deres nye vandløbebånd, der kombinerer aquatræning og spa, og dermed har den både en behandlings- og en træningseffekt.

Hestene elsker at arbejde på vandbåndet, fortæller Sandie, og på videoen er det den 21-årige welshpony Pikachue, der med tilfreds mine tramper løs i vandet. Hør mere om fordelen ved aquatræning i videoen nedenfor.