Skip to main content

Tag: stråfoder

Er dit hestehold klar til vinter?

Vi kan ikke længere ignorere at vinteren banker på. December står for døren, og vi har allerede oplevet de første frostgrader. Derfor er mange heste kommet ind på stald for vinteren.

Denne overgang fra græs til stald er forbundet med en række fordele for os mennesker. Vi oplever nemlig at foldene fryser, eller bliver mudrede og det er derfor nemmere for os at holde hestene på stald igennem de mørke kedelige vintermåneder.

For de heste der kun er på stald om vinteren, er overgangen fra fold til stald noget af en omvæltning. Men også for heste der kommer ind året rundt, men bruger alle døgnets lyse timer på fold, er vinteren og de færre lyse timer en stor omvæltning. Hesten bevæger sig naturligt mindre i løbet af et døgn, når flere timer bruges på stald. Her får du 4 tips til optimere managementet af hesten på stald.

1: Sørg for rigeligt grovfoder

I løbet af vinteren spiser hestene nærmest ingen græs, og hvis de får lidt, er der ikke nogen nævneværdig ernæringsmæssig værdi at hente. Derfor er hestene i langt højere grad afhængige af grovfoderets næringsstoffer. Sørg derfor for at din hest får rigeligt grovfoder, fordelt på flere udfodringer om dagen, således at hesten får masser af tyggetid.

2: Boost imunforsvaret

Heste bliver ikke syge af kulden, men nedsat immunforsvar kan gøre dem mindre modstandsdygtige. Præcis ligesom med mennesker, kan hestenes naturlige modstandskraft forringes i løbet af vinteren. Det at være indenfor har en betydning, men temperatursvingeninger kan også medvirke at hesten modstandskraft bliver lavere end idealet. Ved at tilføre ekstra support til hesten immunsystem i denne periode, bliver den mindremodtagelig for eventuelle sygdomme.

Heste der bruger det meste af tiden i stalden, har ofte et lavere indtag af omega-3 fedtsyrer. Om vinteren får hestene ofte rigeligt med omega-6 fedtsyrer fra kraftfoderet, men mindre omega-3 fedtsyrer. Og hø indeholder langt færre omega-3 fedtsyrer end græs. Det er vigtigt at forholdet mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer forbliver i balance. Det korrekte forhold imellem de to er vigtigt at balancerer, for immunsystemet og for produktionen af omega-9 fedtsyrer i tarmen. Omega-3 og 6 bliver ikke produceret i kroppen af sig selv. Der findes et hav af gode tilskud på markedet, spørg din lokale foderforhandler til råds, eller kontakt en uddannet foderrådgiver.

3: Fryser du?

I så fald er det langt fra sikkert at din hest også fryser. Heste kan tilpasse sig vejrforandringer langt bedre end os mennesker. De har en lagt større muskelmængde til at holde sig varme, og meget mindre bar hud til at køle dem ned. Det er årsagen til at hestens termoneutral zone er anderledes end vores. Hestens termoneutral zone er den temperatur, hvor hesten er komfortabel uden et dækken. I moderate klimazoner kan dette være mellem 5 °C og 25 °C. For mennesker ligger den termoneutrale zone mellem 25°C og 30°C. Når temperaturen falder til under den termoneutrale zone, har hesten brug for yderligere energi for at holde varmen. Mange hesteejere kan løse dette problem ved at smide et dækken på hesten, men det er ikke en holdbar løsning for heste, der er udenfor hele tiden. Heste varmer sig i vintermånederne gennem deres fordøjelse. Derfor vil det vil hjælpe at give dem grovfoder, der giver dem tyggetid og sætter gang i fordøjelsen. Hesten producerer nemlig varme gennem fordøjelsen af ​​foder. Dette skyldes gæring i blindtarmen og tyktarmen. Især fibre sætter disse processer i gang. 

Heste, der tilbringer vinteren udenfor, har brug for ekstra grovfoder med et højt fiberindhold, fordi de ikke får nok fibre fra græs.

Men hvad med klippede heste?
Klippede heste kan nemmere frigive varme, der dannes under træning og tørre hurtigere efterfølgende. At fjerne din hests hår gennem klipning ændrer dog dens termoneutrale zone. Sørg for at give din hest et passende dækken på, efter at den er kølet af, og vær opmærksom på udetemperaturen. 

4: Hold sur stråle væk!

 
Mudder, fugt og snavsede forhold. Hestenes omgivelser er mere tilbøjelige til at være mudrede om vinteren. Og sådanne forhold fremmer væksten af ​​bakterier og kan blandt andet forårsage hovproblemer, som sur stråle. Vi genkender alle symptomerne: ildelugtende hove og måske hævelse. For at forhindre sur stråle, skal du holde din hests boks og hove virkelig rene, så du skaber et ugunstigt miljø for trøskefremkaldende bakterier. Igen findes der en række gode produkter på markedet, der kan hjælpe dig, hvis du vil forbygge tilstanden. Det er også altid en god idé at rådfører sig med smeden, hvis hestens hove begynder at lugte surt.

Kilde: FEI

Fugtigt hø – hvilken metoder fungerer bedst?

Det er ikke muligt at gøre høet til hesten fuldstændig støvfrit. Det er uundgåeligt at små partikler og andre urenheder vil gemme sig i stråfoderet, men hvordan sikrer man sig på bedste vis, så hesten ikke beskadiger lunger og luftveje?

Dampning af hø – her er effekten

Hø eller strøelse bidrager til støvforurening.

Ifølge observationer fra universitetet i Leipzig producerer selv godt hø fire til seks gange mere støv end høpiller. Uanset om hesten er rask eller har en luftvejssygdom, har hestens lunger ikke godt af at blive udsat for støv. Og derfor kan det være gavnligt at fugte høet, før hesten skal æde det.

Man kan vande det kortvarigt, lægge det i blød eller dampe det. Dampning har leveret de bedste resultater i alle videnskabelige undersøgelser, skriver magasinet St.GEORG.

Bakterier og svampe bliver næsten fuldstændig ødelagt af 99 graders damp. Forsøg viser, at hø behandlet på denne måde stadig kan fodres 24 timer efter endt dampning.

Forsøgene er altid blevet udført med professionelt udstyr. Høprøver med “hjemmelavede” apparater blev også undersøgt. Her blev støvindholdet også væsentligt reduceret, men resultaterne var ikke helt så gode.

Vanding af hø – fordele og ulemper

Anderledes forholder det sig med vanding, som skyller grove urenheder ud.

Hvis du trækker et høet op af en kar, afslører den resterende mørke væske, hvad der ellers kunne have fundet vej til hesten luftveje og lunger. Ti minutters fuldstændig nedsænkning af hø i en vandtemperatur på 16 grader “vasker” mange grove urenheder ud fra høet.

Hvis det fugtige hø ikke fodres direkte, er det fugtige miljø dog en invitation til alle bakterier, som du egentlig gerne ville af med.

Studier om hø

Forskere fra flere tyske universiteter har undersøgt brugen af hø til heste.

De kiggede bl.a. nærmere på, hvilket omfang de forskelligt behandlede høtyper påvirker hestenes spiseadfærd. Høet blev vandet, dampet eller fodret tørt.

Udover at bestemme kimmiljøet (Bakterietallene, mugtallene og skimmeltallene er delt op i kim-grupper) ved forskellige temperaturer, 10 og 25 grader, samt variable opbevaringstider (seks, tolv og 24 timer), blev hestenes håndtering af grovfoderet også noteret: Spiste de høet med det samme? Hvordan tyggede hestene?

Fugtigt hø, hvad enten det var vandet eller dampet, tog hestene generelt mindre velvilligt imod. Hestene tyggede på det i lang tid – hvilket umiddelbart lyder positivt. Forskerne fra Martin Luther Universitetet i Halle-Wittenberg og Julius Kühne Instituttet i Braunschweig mener, at madens blødere konsistens har påvirket tyggeadfærden.

En undersøgelse fra 2014 i Storbritannien gik et skridt videre. Det primære fokus var her på, i hvor høj grad vandopløselige kulhydrater påvirkes af de forskellige metoder. Men høets hygiejniske tilstand blev også undersøgt. I dette forsøg blev hødet først dampet, hvor kimindholdet gik nærmest i nul. Hvis dette hø så blev gennemblødt i ni timer ved 16 grader, eksploderede kimtallet.

Kilde: St. George

Fri adgang til stråfoder kan give bedre fertilitet

100 heste deltog i undersøgelsen
Undersøgelsen, der blev fortaget af forskere i Tunesien, viste at drægtighedsraten var markant højere hos hopper, der havde adgang til stråfoder 23 timer i døgnet, end hos hopper der havde adgang til samme mængde stråfoder 17 timer i døgnet. Forskerne fulgte 100 araberhopper på Sidi Thabet National Stud nær Tunis. Alle hestene modtog 10 kg. hø og 4 kg. fuldfoder om dagligt, og hver hoppe havde sin egen boks om natten og var på fold med sin flok seks timer om dagen. En time hver dag blev brugt på at lukke hopperne ud og ind fra fold. Forskerne fulgte hopperne i bedækningssæsonen – fra april til midt juli.

Under undersøgelsen fik halvdelen af hopperne deres fulde ration af hø i boksen og kun adgang til vand og mindre portioner stråfoder på folden (17 timers gruppen). Den anden halvdel (23 timers gruppen) fik halvdelen af deres hø i stalden og den anden halvdel på folden. Hopperne fik stråfoderet i individuelle hønet på folden, så man sikrede, at alle havde adgang til foder samt tvang hopperne til at spise langsommere.

Stråfoder hele døgnet gav højere drægtighedsrate
Det viste sig at Hopperne i 23 timers gruppen havde meget nemmere ved at komme i fol end 17 timers gruppen. Således var 81% af hopperne i førstnævnte gruppe i fol i midt juli – modsat 53% i sidstnævnte gruppe. Ydermere var 59% af hopperne i 23 timers gruppen drægtige i første brunst, modsat 32% i 17 timers gruppen.

Ifølge forskerne kan årsagen til den iøjnefaldende forskel på procenter skyldes nedsat stres. At fodre hesten store mængder fodre på kortere tidintervaller med flere timers faste indimellem er påvist at forårsage stress samt mavesår. Derudover er det også mere naturligt for hestene at kunne nippe til stråfoder hele døgnet, hvilket de ville gøre i naturen. Hele undersøgelsen samt diskussionen af resultatet kan læses her:

Temporal Feeding Pattern May Influence Reproduction Efficiency, the Example of Breeding Mares,

Kilde: The Horse

(udgivet første gang 20. april 2020).