Skip to main content

Tag: trolle-company

Romeo og Jan sejrede i Bundgaard Byg X Trolle Cup-kval.

I weekenden var Frederiksværk Rideklub vært for deres årlige landsstævne i dressur, hvor deres flotte baner dannede kulisse for Grand Prix, MB-klasser og ikke mindst første afdeling af den nye turnering Bundgaard X Trolle Cup.

Både lørdagens kvalifikation i Intermediare 1 og søndagens Intermediare 1 Kür blev vundet af avlshingsten Romeo e. Blue Hors Romanov/Wolkentanz med Jan Møller Christensen i sadlen. Ekvipagen scorede samlet 147.032.

Den samlet andenplads blev indtaget af Carina Nevermann Torup og Moromax, mens Lone Madsen og  Heslegård’s Ragnhild kunne drage hjem med en tredjeplads i den første kvalifikation.

Se resultatet her

Zibrasport Equest streamede alle klasser lørdag og søndag. Du kan gense klasserne her

DM-kval. i hus

Lørdag aften havde hele 18 ekvipager meldt til start i Grand Prix – klassen blev vundet af Anna Zibrandtsen og den udtryksfulde Quel Filou med knap 73%. Se klassen her.

Det betyder, at parret er klar til DM i begyndelsen af juni.

Byd velkommen til Bundgaard X Trolle Cup

Oplagt mulighed for fornyelse
Bundgaard Byg er blot et år fra at kunne fejre 25-års jubilæum som sponsor på turneringen, og ifølge ejer Arne Kvejborg er den nye konstellation med Trolle Company et oplagt led i fortsat at holde turneringen relevant og top of mind hos rytterne: 

”Vi har igennem mange år haft fornøjelsen af at sponsorere Bundgaard Byg Cup, og efter drøftelser med DRF og Trolle Company har vi besluttet, at det giver rigtig god mening at forny vores traditionsrige turnering ved at byde endnu en sponsor velkommen. Det gør, at vi bl.a. har fået mulighed for at tilføje en ekstra kvalifikationsrunde på Sjælland, hvilket vi synes er et stort plus”, fortæller Arne.

Stolt ny sponsor
Og hos Trolle Company var man ikke et øjeblik i tvivl om, at medsponsoratet var den rette vej at gå, fortæller CEO Ulrich Trolle:

”Vi har altid set Bundgaard Byg Cup som værende en milepæl for dressurryttere på vej mod toppen, og med en mission om at inspirere ryttere til at følge deres drømme, er vi stolte af at kunne bakke yderligere op om den populære og prestigefyldte turnering, som fremover vil kendes som Bundgaard X Trolle Cup.” Han tilføjer: ”Vi glæder os meget over, at der fremadrettet vil være yderligere en kvalifikation, hvor rytterne kan samle point, og vi ser frem til et godt samarbejde med Bundgaard Byg og Dansk Ride forbund.”

Endnu større udbredelse via livestreaming
Udover en ekstra kvalifikation betyder den nye aftale også, at vi i år kan se frem til gratis adgang til livestreaming fra finalen via Zibrasport Equest, og det glæder Klub & Sportschef i DRF, Anne Silfwander: 

”Der har altid været stor interesse for at følge med i Bundgaard Byg Cup, men det er langt fra alle, der har mulighed for at være fysisk til stede og se rytterne i aktion. Derfor er det fedt, at folk nu kan se gratis med fra finalen, hvis de ikke har mulighed for at tage turen til Blue Hors, hvor finalestævnet afvikles.”

Se tidligere Bundgaard Byg Cup finaler her

Fire kvalifikationer ligeligt fordelt mellem landsdelene
Som nævnt betyder det nye samarbejde omkring turneringen, at der fremover er fire kvalifikationer i stedet for tre, og disse er fordelt ligeligt mellem Jylland og Sjælland. Her kan du se, hvordan de er fordelt i 2022:

1. kvalifikation6. – 8. majFrederiksværk Rideklub
2. kvalifikation3. – 5. juniHelgstrand Event
3. kvalifikation24. – 26. juniKirstinelund Sportsrideklub
4. kvalifikation7. – 9. oktoberSolrød Rideklub
Finale11. – 13. novemberBlue Hors


Du kan læse meget mere om turneringen samt finde de seneste opdaterede bestemmelser her.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Nu kan der søges om midler fra #aktivesammeniridesporten-puljen

Dansk Ride Forbund og Trolle Company er igen i år gået sammen om at arrangere en fælles aktivitetsdag i ridesporten – denne gang den 13. maj. I år skal vi være #aktivesammeniridesporten, mens der samles penge ind til de klubber, der fortsat mærker konsekvenserne af corona-pandemien i form af medlemstilbagegang.

Dét kan I søge støtte til
Midlerne kan i år søges til aktiviteter/investeringer/tiltag, som har til formål at rekruttere nye medlemmer og/eller genaktivere nogle af dem, I har mistet under corona-pandemien. #aktivesammen-kampagnen er nemlig en del af DRF’s øgede fokus på rekruttering og genrekruttering til ridesporten generelt i kølvandet på corona. Der kan igen i år søges om beløb mellem 5.000-30.000 kr. pr. klub, og der er åbent for ansøgninger i perioden 6. maj til 6. juni.

Fordeling af de indsamlede midler
Pengene fra initiativet går ubeskåret til klubberne. Til forskel fra sidste år bliver midlerne ikke nødvendigvis fordelt ligeligt blandt alle 12 distrikter. Vi vil nemlig gerne sikre os, at pengene ender der, hvor de gør mest gavn, og da der kan være store forskelle på, hvordan klubber i forskellige dele af landet er blevet påvirket af pandemien, indgår alle ansøgninger altså i én stor pulje. Efter den 6. juni vil DRF’s administration – med sparring fra de respektive distrikter – vurdere jeres ansøgninger, og vi forventer at kunne udbetale støttemidlerne til de udvalgte klubber den 7. juli.

Sådan kommer jeres klub i betragtning
For at komme i betragtning til at modtage støtte fra puljen, skal klubben være medlem af DRF. Derudover skal I skrive en motiveret ansøgning, der tydeligt redegør for, hvor mange penge I søger, hvad pengene skal bruges til, og hvilken indvirkning støttebeløbet forventes at få på rekrutteringen/aktiveringen af nye eller tidligere medlemmer. Når I har færdiggjort jeres motiverede ansøgning, skal den senest den 6. juni sendes pr. mail til kommunikation@rideforbund.dk.

Krav til brug af tildelt støtte
Støtten kan udelukkende benyttes til det ansøgte formål. Klubben er forpligtet til, senest 4 måneder efter bevillingen er modtaget fra DRF, at have forbrugt pengene til det ansøgte formål. DRF’s administration vil i løbet af efteråret kontakte de klubber, der har modtaget støtte. Dels for at sikre, at pengene er gået til det ansøgte formål, men mest af alt for at få input til at skrive og dele de gode historier fra klubberne med resten af ridesporten.

Ansøgningsprocessen
Følgende datoer er gældende:

  • 6. maj: der åbnes for ansøgninger til puljen
  • 6. juni: deadline for ansøgninger til puljen
  • 23. juni: DRF sender mails med svar på alle ansøgninger
  • 25. juni: DRF offentliggør nyhed på rideforbund.dk med liste over alle støttemodtagere
  • 7. juli: Støttebeløbet udbetales til de udvalgte klubber


Tjekliste til ansøgning:

  • Klubben er medlem af DRF
  • Der ansøges om støtte til aktiviteter/investeringer/tiltag, som har til formål at rekruttere nye medlemmer og/eller genaktivere nogle af dem, klubben har mistet under corona-pandemien
  • Ansøgningen indeholder en tydelig redegørelse for følgende:
    • Hvilket beløb, der søges om
    • Hvad pengene skal bruges til
    • Hvordan aktiviteten/investeringen/tiltaget bidrager til at rekruttere nye medlemmer og/eller genaktivere nogle af dem, klubben har mistet under corona-pandemien
    • Oplysninger på klubbens kontaktperson (mail og telefonnummer)
    • Kontooplysninger til udbetaling af støtte, såfremt jeres klub bliver valgt

Her kan I læse portrætter af nogle af de klubber, der modtog støtte i 2020.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Profiler støtter #Aktivesammeniridesporten

13. maj er dagen, hvor ridesporten går sammen for at støtte rideklubberne under hashtagget #aktivesammeniridesporten.

Inititativet er en gentagelse af sidste års succes, hvor der blev samlet intet mindre end 507.273 kroner ind.

– Lad os igen i år være aktive sammen i ridesporten. Eventen løber af stablen den 13. maj 2021 kl. 8-20. Vi samler ind til en vigtig sag.

Mange klubber har mistet både indtægter og medlemmer, og derfor går Dansk Ride Forbund og Trolle Company igen sammen om at afholde en fælles aktivitetsdag i ridesporten, hvor vi samler ind til klubberne. Ridning, løb, cykling, gåtur med hunden, kæphesteridning – alt tæller, og du bestemmer.

Del din oplevelse på Instagram under hashtagget #aktivesammeniridesporten, så vi kan heppe på hinanden, lyder det fra Trolle og DRF.

Igen i år kan man støtte indsamlingen ved køb af t-shirt. Og mange rytterprofiler har allerede afsløret, at de bakker op.

Daniel Bachmann Andersen

Thilde Rude Hare

Cathrine Dufour og Rasmine Laudrup

Philippa Linde

DRF og Trolle arrangerer #Aktivesammen igen

Dansk Ride Forbund og Trolle Companys gik i 2020 sammen om en fælles aktivitetsdag i ridesporten. Initiativet samlede 507.273 kroner ind til elevskolerne, og nu gentages succesen altså.

Trolle Company skriver følgende på deres site:

Lad os igen i år være aktive sammen i ridesporten. Eventen løber af stablen den 13. maj 2021 kl. 8-20. Vi samler ind til en vigtig sag.
Mange elevskoler har mistet både indtægter og medlemmer, og derfor går Dansk Ride Forbund og Trolle Company igen sammen om at afholde en fælles aktivitetsdag i ridesporten, hvor vi samler ind til klubberne.
Ridning, løb, cykling, gåtur med hunden, kæphesteridning – alt tæller, og du bestemmer. Del din oplevelse på Instagram under hashtagget #aktivesammeniridesporten, så vi kan heppe på hinanden!

Dansk Ride Forbund glæder sig til igen at støtte om aktivitetsdagen i ridesporten.

– Corona-krisen har været rigtig hård for mange af vores klubber, fordi de af flere omgange har måttet lukke mere eller mindre ned for deres aktiviteter. Det har betydet færre indtægter, mens udgifterne ofte har været de samme, fordi både hestene og faciliteterne jo stadig skal passes. Heldigvis har mange søgt støtte fra diverse hjælpepuljer og kompensationsordninger, og det har uden tvivl været en hjælp.
Desværre kan vi nu også se på vores samlede medlemstal, at det ikke kun er økonomien, der har taget et dyk.

Mange klubber har også mistet medlemmer pga. de lange perioder med nedlukning, og her ligger der en stor opgave for DRF i at hjælpe klubberne med at rekruttere nye medlemmer og/eller få de mistede medlemmer tilbage.

Morten Schram Rodtwitt

Derfor er det helt oplagt at gentage succesen med at være aktive sammen – heldigvis knapt så meget hver for sig i år – og samle ind til klubberne, så de kan få støtte til rekrutterings- og genaktiveringsarbejdet, siger direktør i Dansk Ride Forbund, Morten Schram Rodtwitt.

CEO i Trolle Company, Ulrich Trolle, håber, at så mange som muligt vil søge mod ridecentrene.

– Ridning og ridesporten har haft stor betydning for mig, lige siden jeg var barn. Jeg har derfor også besluttet at blive aktiv rytter igen. Ridning har så meget at byde på, både for den enkelte, men i allerhøjeste grad også i fællesskab med andre, der deler passionen for heste. Jeg har savnet begge dele, og den følelse er jeg sikker på, jeg deler med rigtig mange andre.
Nu bliver mulighederne for at dyrke vores passion for ridning heldigvis mere normaliseret her i foråret, og jeg håber, at det vil få både gamle og nye medlemmer til at strømme til elevskolerne og ridecentrene – for det de vil lære og opleve der, kan de bruge aktivt resten af livet.

Læs mere om #Aktivesammeniridesporten