Skip to main content

Tag: u25

Sophia genvinder U25 mesterskabet

Sophia Ludvigsen og Blue Hors Quintana kom til DM i Vallensbæk som forsvarende U25 mestre, og genvandt overlegent titlen efter 2 superflotte ridt på det smukke anlæg syd for København.

Indledende U25 Grand Prix lørdag

Den indledende U25 Grand Prix lørdag bød på særdeles god ridning, af det 17 rytter store startfelt.
Sejren gik til Sophia Ludvigsen, der scorede 73,140%. På de følgende 2 placeringer, var der tæt kamp om rækkefølgen, men Thea Bech trak det længste stå, og blev nummer 2 med Dionisos. Parret blev belønnet med 71,953% af dommerne. Karoline Rohmann og Jakas Don Luvre kom med et ridt til 71,325% lige i hælene på Thea, og der v ar lagt op til tæt kamp om podiepladserne i søndagens finale.

Kür finalen

Efter en flot kür finale, der bød på meget blandet vejr, kunne den blot 21-årige Sophia Ludvigsen igen i år, stille sig øverst på podiet, og få guldet om halsen i U25 mesterskabet.
Medaljerne i 2024 mesterskabet fordelte sig således:

Guld: Sophia Ludvigsen og Blue Hors Quintana
Sølv: Thea Bech og Dionisos
Bronze: Karoline Rohmann og Jakas Don Luvre

Find klassens fulde resultat her

Se Sophia og Quintanas GP ridt her

https://fb.watch/siKuNJXI-M/
Og husk at du kan gense hele DM stævnet i arkivet på ClipMyHorse.tv

Baltic Cup finalerne starter imorgen

Staldende på Vilhelmsborg åbner idag kl 16, og den store opvisningshal vil fra torsdag til søndag danne rammen om dette års finaler i Baltic Cup.

Læs også: Video: 10-årige Palma glæder sig til snart at få sit FEI-pas

En Cup der for mange ryttere er årets højdepunkt, måske fordi den bin der sløjfe på året der er gået.

Se med her

I løbet af weekenden vil man kunne opleve alt fra lilletur til holdkonkurrencer og U25 Grand prix. Kort sagt er der masser af mulighed for at se god ridning på Vilhelmsborg. Har du ikke planer om at tage til “Borgen” kan du streame Baltic Cup finalerne direkte hjemme i stuen, eller på farten lige her på Zibrasport.

Det koster 149 kr. for Basis medlemmer at se med LIVE alle dage fra Baltic Cup finalerne på Zibrasport. Premium medlemmer kan se med GRATIS.

Start- og resultatlister

Klik her og kom direkte til livestreamingen

De dyster i Drammen

Allerede igår var ponyrytterne på banen, og det blev til mere end en dansk sejr, da Olivia Dresler og Jasmins Holly vandt Big tour for kat. 1 ponyerne, tæt forfulgt af landsmanden Laura Sargent og Foxtown Elderberry der sluttede klassen på 2. pladsen. Palma Sofie Jansson-Christensen og Nutbourne Paper Moon gjorde Olivia kunsten efter og tog sejren i Big tour for kat. 3 ponyerne.

Landstræner for Ponyspring Ulrik Kjær, har nu udtaget de ponyryttere, der som hold skal repræsentere Danmark ved Baltic Cup, der riders i netop Drammen, Norge i de kommende dage.

Kat. 3

Palma Jansson
Julie Bille Andersen
Sille Hartvig nielsen

Kat. 2

Selma Dresler
Palma Jansson
Smilla Kirial Hylleberg
Filippa Olympia Sønderby

Kat. 1

Olivia Dresler
Laura Sargent
Clara Røhrmann
Karla Baad Christensen

Udtagelse af Children og U25 hold bliver annonceret senere.

Kilde: DRF

Mange af de startende equipager leverede flotte runder ved det netop afholdte Agria DRF-mesterskab i Bernstorffsparken.

Klasserne fra DRF-mesterskabet i dressur for jun/yr/paraU25 er nu i arkiv

I weekenden lagde Ringsted Sportsrideklub ridebaner til DRF-mesterskabet i dressur for junior, young rider og para U25. Stævnet bød på imponerende ridt i alle klasser, og Zibrasport Equest streamede klasserne fra mesterskabet både lørdag og søndag. Gik du glip af stævnet, kan du nu se eller gense alle streamede klasser i vores videoarkiv.

Se eller gense DRF-mesterskabet i dressur for jun/yr/paraU25 her

Se resultatlisterne her

Klip af Sophia Boje Obel Jørgensen og Brilliant som vandt DRF-mesterskabet for juniorer med en samlet score på 149.603%.

Dobbelt EM-bronze til Thea og Dionisos

Torsdag eftermiddag sikrede det danske U25-team sølv i holdkonkurrencen ved EM i Ungarn.

Læs mere her

Og i weekenden fortsatte Thea Bech og Dionisos med at score medaljer ved det store dressurstævne.

Intet mindre end to individuelle bronzemedaljer blev det til for den kun 20-årige dressurrytter og Dio.

“Sikke en utrolig uge.
Vores første EM sluttede med en bronzemedalje i küren! Jeg kan ikke tro, hvor heldig jeg er at have en hest som Dio.

Jeg har altid troet på, at han var noget særligt, og denne gang virkede det som om, jeg ikke var den eneste, der så det. Jeg kan stadig ikke tro det…

Tak til mine forældre, min dejlige kæreste, trænere og alle andre mennesker, der troede på os!

Og igen og for altid: TAK, DIO,” lyder det fra Thea.

EM-sølv til Danmark

Holdmesterskabet ved EM i dressur for unge ryttere under 25 år er torsdag eftermiddag blevet afgjort i Budapest. 

Og de fire danske ekvipager red op til deres bedste – i går var Laura Kristine Thorup og Blue Hors Veneziano samt Thea Bech og Dionisos i ilden, og Danmark lå efter første konkurrencedag på en foreløbig andenplads.

Læs også: Disse U25-ekvipager er udtaget til EM i dressur

I dag var det så Josefine Hoffmann med Hønnerups Driver og Karoline Rohmann og Jakas Don Louvre, der skulle forsvare den flotte placering – hvilket de formåede at gøre.

Josefine red til 71.941%, mens Karoline hev flotte 72.559% i hus. De fire ridt var dermed nok til at sikre Danmark sølv ved U25-EM. Stort tillykke!

Guld gik til Tyskland, mens Holland vandt bronze.

Foto: Kasper Knudsen
Foto: Kasper Knudsen

Se også: Josefine Hoffmann – vinder af U25-mesterskabet

Se resultatlisten her

U25-holdet flot fra start ved EM i dressur

EM i dressur for unge ryttere under 25 år er blevet fløjtet i gang i Budapest. 

Onsdag eftermiddag har de deltagende nationer haft deres første ekvipager på banen – og således også Danmark.

Læs også: Disse U25-ekvipager er udtaget til EM i dressur

Intermediare II er programmet som holdmesterskabet afgøres i, og det danske hold har lagt fint fra land.

Laura Kristine Thorup og Blue Hors Veneziano red en flot tur, der blev belønnet med 71.882%.

Sidste danske islæt onsdag var Thea Bech og Dionisos. Deres præstation blev bedømt til flotte 72.971%, hvilket betyder, at de danske kvinder har lagt sig ind på andenpladsen lige efter Tyskland.

Se også: Josefine Hoffmann – vinder af U25-mesterskabet

Torsdag skal Josefine Hoffmann med Hønnerups Driver og Karoline Rohmann og Jakas Don Louvre på banen, hvor EM for hold samtidig også bliver afgjort.

Se resultatlisten her

Dansk sejr i CDIU25

U25-ekvipagerne var søndag middag til start i CDIU25 på BB Horse Arena ved FEI World Championships Herning 2022.

Og det var de danske ryttere, der dominerede klassen.

Laura Kristine Thorup og Blue Hors Veneziano vandt med 70.470%. Men også de næste tre placeringer var rød/hvide.

Læs også: Mere dansk guld ved NM

Sandra Aagaard Hyrm og Heslegaards Rismon blev nummer to, mens Karoline Rohmann tog tredjepladsen lige foran Thea Bech.

Se også: Se interviews: Tæt i U25-toppen

Du kan gense søndagens CDIU25 i vores videoarkiv senere i dag.

Se hele resultatlisten her

Husk:

Se alle CSI- og CDI-klasser samt flere spændende sideevents, interviews m.m. på Zibrasport Equest under ECCO FEI World Championships Herning 5. -14. august 2022.
OBS! Alle VM-klasser kan ses på Clip My Horse og mange klasser kan ses på DR (Se hvilke her)

PRIS:

  • Premium Medlemmer: 150 dkr (ca. 20 €) Fri adgang til LIVEstreaming på Zibrasport Equest d. 5 -14. august 2022 – OG video on demand /fri adgang til videoarkiv.
  • Basic Medlemmer/pay pr view: 300 dkr. (ca. 40€). Adgang til LIVEstreaming på Zibrasport Equest d. 5. – 14. august 2022 – Giver IKKE adgang til ikke videoarkiv/video on demand efterfølgende!

Start- og resultatlister

Læs mere om de øvrige events ved Herning2022, som du kan følge LIVE på Zibrasport Equest

Disse U25-ekvipager er udtaget til EM i dressur

Tilbage i juni måned blev U25-bruttoholdet til EM i dressur offentliggjort, og sidste søndag var de seks ryttere så inviteret til bootcamp på Blue Hors, hvor de bl.a. observerede seniorrytternes programridning og deltog i et team-forløb med Team Danmark-sportspsykolog Anders Flemming Bendixen.

Følgende ekvipager er nu udtaget til EM i Ungarn:

  • Josefine Hoffmann / Hønnerups Driver
  • Karoline Rohmann / Jakas Don Louvre
  • Laura Thorup / Blue Hors Veneziano
  • Thea Bech / Dionisos

Nedenstående ekvipager er udtaget som holdets reserver og holder sig parate, såfremt der skulle blive brug for dem:

  1. Sandra Hyrm / Heslegaards Rismon
  2. Camilla Stubberup / Zun Dance

Stævnet i Ungarn bliver det sidste i perlerækken af europamesterskaber for ungdomsdressuren 2022.

Læs også: Sophia Obel og Brilliant vinder EM-guld

JUN/YR-holdene er netop landet i Gråsten med deres heste efter den lange rejse fra EM i England med tre medaljer i rygsækken, og Pony-truppen er med landstræner Lisbet Seierskilde og holdleder Lars Krogsgaard i skrivende stund ved at være fremme ved deres EM i Polen fra den 3. til 7. august.

Kilde: DRF

Bruttogrupper i U25- og seniordressuren er opdateret

Pr. 1. januar 2022 ser bruttogrupperne således ud. Som altid er grupperne dynamiske og opdateres i løbet af året, når der er anledning til det.

Senior:

A-gruppe

B-gruppe

C-gruppe

U25:

Er du U25-rytter? Det måske lige dig forbundet søger

Når nuværende og kommende U25-ryttere inviteres til åben observationssamling, er det med henblik på at identificere og møde nuværende og kommende U25-ekvipager og deres personlige trænere.

Samlingerne finder sted den 11. december 2021 på Slangerupgård og den 12. december 2021 i Vejle Rideklub.

Tilmeld dig samlingerne her.

Hvem kan deltage?

  • Observationssamlingerne er åbne for ekvipager, der ikke allerede er i DRF’s U25-gruppe.
  • Ryttere, der er født fra 1998 til 2002.
  • Ekvipager, der har opnået min. 70 % i min. sværhedsgrad 5 ved B-stævner, og har anlæg for øvelser på Int. II og U25 GP-niveau. Det betyder, at det på nuværende tidspunkt ikke forventes, at ekvipagerne er fuldt ud konkurrence-forberedte til de nævnte sværhedsgrader.

Opfyldes kriterierne ikke helt, er egen træner meget velkommen til at kontakte holdleder Anne-Mette Binder for en drøftelse af potentiale og muligheder. Spørgsmål vedr. samlingerne besvares ved henvendelse til Anne-Mette Binder på mobil 25 34 99 98 eller e-mail amb@rideforbund.dk.

Kilde: DRF

U25-rytterne var et mulehår fra bronze

De danske U25-ryttere sluttede holdkonkurrencen på en 4. plads. Rytterne havde håbet og troet på en medalje, men sådan gik det ikke denne gang. Holdet sluttede med en samlet score på 206.146.

Guldet gik ikke uventet til Tyskland med samlet 225.206, sølv til Holland med 218.000 og bronze til Sverige med 207.264

Driver savnede at være til stævne

For to måneder siden måtte Hønnerups Driver køres på hestehospital i Hamburg, da han havde fået en øjenskade. Josefine Hoffmann har pendlet frem og tilbage mellem Haderslev og Hamburg, for at ride den 17-årige vallak. Normalt skal han gerne have et stævne ”i benene” inden han kommer til store mesterskabet, for han er vældig ambitiøs. Det kunne ikke lade sig gøre denne gang, og Josefine havde sit at se til inde på banen i holdkonkurrencen. Hun fortæller: ”Jeg tror desværre Driver blev lidt for glad for at gå til ridestævne i dag. Jeg havde en fin start på opvarmningen, men da hestene begyndte at forlade opvarmningen for at starte, blev han mere og mere stærk på hånden. Det følte jeg egentlig, jeg fik nogenlunde styr på, og på 10 min. banen var virkelig fin for mig,” indleder Josefine Hoffmann.

Da hun red ind i indridningsparaden, blev Driver igen stærkt for Josefine: ”Jeg fik ham ikke løsnet fri, så der kommer en taktfejl i øgningen. Jeg får fine traverser, og fin piaffe og passage-tur, men skridten bliver mega spændt. Galoppen kommer jeg ok igennem, men mine ettere kokser igen, for han bliver for stærk for mig. Det var nogle dyre fejl vi fik i dag. Han blev lige glad nok for at komme på banen. Jeg prøvede at berolige ham, men han ville bare afsted.”

Josefine Hoffmann ser frem til den individuelle konkurrence, og ærgrer sig lidt over dagens resultat i holdkonkurrencen, men der var ikke mere for hende at gøre på banen. De opnåede 67.529 % hos dommerne med stor dommeruenighed rangerende fra 65 til 69%.

Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Brooklyn var lidt overvældet af omgivelserne

Victoria Vallentin og 13-årige Brooklyn fik rigtig vist hestens flotte piaffe og passage arbejde. De opnåede 70,882% hos dommerne, og i lighed med de øvrige danske U25 ryttere var dommerne absolut ikke enige om præstationen, de svingede fra 67 til 74%

”Brooklyn var ret oplagt på opvarmningen, men det er altid rart med en frisk hest, ” indleder victoria Vallentin, og hun fortsætter: ”Han blev lidt overvældet af omgivelserne inde på banen, så han trykkede sig lidt for mig, men ellers havde jeg en nogenlunde fejlfri tur, men mærket af han går og gemmer sig for mig. Jeg glæder mig til at få en tur mere i den individuelle konkurrence, hvor jeg håber han føler sig lidt mere tryg inde på banen,” slutter Victoria Vallentin.

Programmet ved EM i Hagen i store træk

Seniorrytterne rider individuelt i Grand Prix Special torsdag kl. 17.00 med medalje ceremoni kl. 23.00
U25-rytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 1 individuel fredag kl. 08.00
Seniorrytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 2 individuel lørdag kl. 8.00 med medalje ceremoni kl. 12.30
Seniorrytterne rider Grand Prix kür, individuelt lørdag kl. 13.00 med medalje ceremoni kl. 16.15

U25-rytterne rider U25 Grand Prix Kür, individuelt søndag kl. 9 med medalje ceremoni kl. 12.30

Se mere om stævnet i Hagen HER Se start- og resultatlister

  • 1
  • 2