Skip to main content

Tag: unghest

Fra føl til ridehest

To eksperter giver os deres bedste råd i processen….

Gina McCann fra Stutteri Hartwell i County Kildare, Irland fortæller at føllene dag et, får grime på og igennem de følgende ti dage får de en dosis probiotika.

Gina siger: “Jeg gnubber dem på hele kroppen, løfter deres hove og trækker dem ud på fold. Herefter bliver de håndteret når de mister en grime, skal have ormekur og ordnet hove af smeden.”

Victoria Wright fra stutteri Caunton Manor i England anbefaler at starte som du forventer at fortsætte.

Hun siger: “Lige fra starten af føllets liv, går de på fold hele dagen, og kommer ind om aftenen. De får følgrimer på, og bliver ført ved siden af hoppen, ud til folden hver dag, for at skabe en rutine.”

Føl i vækst trives på godt græs, men når det er tid til fravænning, har begge stutterier fundet en metode der minimere stressen hos føllene.

“De bliver opdrættet i en flok, og fravænnet i flok. En hoppe tages væk fra folden ca. hver anden dag. På den måde er reaktionen hos føllene meget lille, og både føl og hopper er rolige efter kort tid.” Siger Gina

Omkring en måned efter fravænning, tager Gina og hendes team de fravænnede føl ind i et læskur, hvorfra de hver dag lukkes ud.

Henover vinteren tages de fravænnede føl op til stalden, hvor de kommer i hænder i to uger ad gangen. De bliver børstet og lukket ud hver dag. Som åringer bliver de igen taget ind en uge ad gangen, og håndteret stille og roligt.

På Caunton Manor fravænnes føllene når de er ca. ni måneder gamle. Victoria siger: “Vi kan godt lide at lade dem gå med deres mor så længe som muligt, men vi fravænner dem inden vinter. Vi har dem ikke gående ude om vinteren. Her bruger vi den tyske metode, og har dem inde i lader og på gårde. Det værste du kan gøre, er at lade dem køre trætte.”

‘Hold dem varme og foder dem godt` er det bedste råd.

Victoria siger at modellen ændre sig, når de fylder 2 år. På det tidspunkt, vil hun gerne have de er sunde og stærke, så de kan tilrides når de bliver 3 år.

I det store billede vil Victoria gerne sikre sig at føllene kommer i hænder, men får lov til at være heste. At være sociale i flokke og lære at begå sig i disse, hjælper hestene til at klare sig i sporten, som de senere i livet skal konkurrere i.

Hun siger: “De har følgrimer på fra starten, så de kan håndteres. Vi kan gå hen til dem på folden og hente dem ind til smeden, når de skal have ordnet hove. Det gør vi fra de er helt små, men vi passer på med at gøre for meget for tidligt. Vi kan godt lide at de får lov til at være heste, der går ude i flok. Det er vigtigt at de udvikler deres naturlige instinkt til at passe på dem selv. Så snart de er tilredet, får de vinteren fri, og kommer ud igen, hvor de får lov til bare at være heste.”

Læs også: Video: Miljøtræning af ungheste

I Irland, på Stutteri Hartwell, udvides de 2-åriges uddannelse med at få udstyr og dækken på. De bliver introduceret til longering, og derefter sat ud igen. Som 3-års bliver de langsomt tilredet, og kommer så ud igen henover vinteren.

Gina og hendes team lader unghestene udvikle sig fysisk, før der lægges nogen som helst form for pres på dem. Hun siger ” Vi overhåndterer ikke vores ungheste, da det kan gøre dem for pågående. At blive opdraget i en flok, er optimalt, da resten af flokken vil opdrage dem. Hestene stresser mindre og vokser op med et godt afbalanceret temperament, og forbliver i højere grad sunde.”

En god start, betyder at hestene undgår dårlige vaner opg staldunoder. De talentfulde ungheste vokser op og bliver galde selvsikre heste, klar til hvad end livet byder dem.

Kilde: FEI

Blogspot: Fra unghest til Grand Prix

“Inden du vælger at investere i en ung hest, skal du gøre dig klart, hvor lang vej der faktisk er, før du kan ride på det sværeste niveau. Men selvom det er en lang, hård proces, så falder det alt sammen tilbage på dig – både på godt og ondt – og det er noget helt specielt. Den følelse, man får i maven, når man står på sejrsskamlen, er det hele værd.”

Sådan starter Line Padetzski sit blogindlæg på Riders NOTEBOOK, hvor hun fortæller om sine erfaringer med at uddanne heste fra bunden til Grand Prix niveau – vel at mærke som amatør uden uddannelse! Der er nemlig mange overvejelser, du bør gøre dig, før du kaster dig ud i projektet. Alt lige fra valg af hest til økonomi, valg af træner, opbakning og dyrlæge er emner, som Line tager fat i. Dine valg fra start er nemlig afgørende for, hvordan din og din hests lange rejse mod Grand Prix ender.

Du kan læse hele blogindlægget Fra unghest til Grand Prix – mine erfaringer som amatør lige her.

Blogindlægget er skrevet tilbage i april 2019.

Foto: Line Padetzski

Helgstrand Dressages ryttere: Følg Mikes hverdag med unghestene

SE DET NYE INDSLAG: “En dag med Mike”

Forleden introducerede vi jer for Mike Mihaita, der kalder sig selv en blanding af en cowboy og en dressurrytter – se mere her

Han er ansat som unghesterytter hos Helgstrand Dressage, hvor hans hverdag består af praktiske gøremål og en masse ridning af de kommende topheste.

Den 31-årige fyr har en helt særlig evne til at gøre alle heste trygge, og i vores nyeste indslag viser han sin kunnen.

– Jeg tager én ting ad gangen. Hestene behøver ikke kunne det hele på én gang.
Først og fremmest er det vigtigt, at de er afslappede og rolige. Det er meget vigtigt for mig, at min hestepasser føler sig sikker, når hun arbejder med de unge heste. Og at de, der arbejder i weekenden, ikke er bange for mine unge heste, forklarer Mike i indslaget.

Du kan se en teaser for “En dag med Mike” herunder:

Flere udsendelser fra Helgstrand Dressage:

Gå på opdagelse

Træning af den unge islandske hest

Fotos: Martin Rokkjær Simonsen

Hesten skal svare på tøjle, schenkel og sæde
Det mest særlige ved den islandske hest er, at den har flere gangarter end almindelige rideheste. Ud over skridt, trav og galop, kan islænderen være firegænger med tölt eller femgænger med både tölt og pas. Især tölt er en gangart, der er meget eftertragtet, i det man som rytter kan sidde helt stille på hesten, mens den hurtigt bevæger sig fremad. De ekstra gangarter er dog også noget, man skal være opmærksom på, når man træner hesten, således den bliver ved med at være rentaktet i alle sine gangarter og ikke blander tingene sammen. Det betyder, som med alle andre sportsheste, at grunduddannelsen er meget vigtig.

”Personligt lægger jeg meget tid og kræfter i grunduddannelsen af mine heste. Det er så enormt vigtigt, at grundelementerne til opbygningen af hesten er på plads, før man presser hesten videre i sit uddannelsesforløb. Helt basic kan man sige, at hesten skal kunne går frem og stoppe. Den skal kunne gå til siden og kunne gå på lige og buet spor. Mit råd er derfor altid: Brug tid på at få hesten til at svare korrekt for tøjle, sæde og schenkel, så er du godt på vej,” siger Martin.

Hesten styrkes gennem øvelser
Den islandske hest ikke er så stor. Som udgangspunkt ligger stangmålet på 132 – 150 cm. Trods størrelsen er islandske heste ofte redet af voksne. Det er en meget populær race både som hobby- og konkurrencehest, i det hesten er robust, hårdfør og har et godt temperament. En mindre og klejn hest, skal bygges op fra bunden for at blive en stærk og holdbar ridehest på den lange bane.

”Jeg anbefaler altid, at man som supplement til sin tölt træning får trænet traven og galoppen også. I traven er det godt at arbejde i letridning, så hesten kan strække sig frem og blive løsgjort. Det styrker hestens rygmuskulatur, og det at skabe en stærk overlinje er vigtig, både for holdbarhed, men også når der skal arbejdes videre med tölt. Ydermere er traven vigtig for at får trænet hesten mavemuskler. Når ryg og mave er styrkes – samler det ligesom op på hele hestens maskineri,” fortsætter Martin.

”Når du har styr på grundelementerne, kan du begynde at sætte tingene sammen. Schenkelvigninger er løsgørende øvelser, der både smidiggør og styrker hesten, mens versader styrker hestens evne til at bære mere vægt på bagparten. Alle heste har svage punkter eller stivheder. Træningen er med til at afhjælpe svaghederne, og vores opgave som ryttere er at identificere svaghederne og hjælpe hesten til at blive bedre gennem en række øvelser.”

Kom godt i gang med tölt
De ekstra gangarter hos den islandske hest kan som nævnt tidligere give problemer, især fordi mange har fokus på hestens tölt. Ifølge Martin er det vigtigt at bruge tid på de andre tre grundgangarter, så hesten er rentaktet og kan skelne mellem skridt, trav og galop og ikke bliver forvirret og spænder op, når den skal til at arbejde med tölt. De mange dressurøvelser gør hesten smidig i kroppen og lydig, så den er klar til den nye udfordring.

En hest, der tölter, skal lægge vægten på bagbenene. Tölten skal komme bagfra for at være rentaktet, og hesten skal frem og op i skulderen. Når jeg sætter hesten i tölt, laver jeg en halv parade, så hesten svarer tilbage og kommer ned i tempo. Jeg mærker efter om bagbenene er lige under den, inden den slår over i tölt. Rytteren skal hjælpe og støtte hesten – især de unge heste så de ikke mister balancen.

Martin Rokkjær Simonsen

Afvekslende arbejde
Har du en islandsk hest, så findes der flere forskellige konkurrencer målrettet racen. Der er eksempelvis de populære gangartsklasser med tölt og pas, så er der Alrid (flere discipliner i en) samt Gæðingakeppn. Islandske heste konkurrerer også til almindelige stævner og ses især i distance og TREC, den nyeste disciplin i Dansk Ride Forbund.

Konkurrerer du i gangartsklasserne, har du måske en tendens til at ride lidt meget på bane (ovalbane), og har du en skovturshest, er det måske lidt svært til at tage sig sammen og få redet på dressurbanen. Men afvekslende arbejder er vigtigt for hest og rytter. Både for motivationen men også for at styrke hesten på andre områder end det der er hverdag for den.

”Der er meget vigtigt at holde hesten løsgjort og smidig, og det er de øvelser, vi har talt om med til. Man kan sagtens ride ’dressur’ i skoven eller på ovalbanen, men jeg tror, det er sundt, at man en gang om ugen sætter sig for at ride på dressurbane, og simpelthen for redet dressurøvelserne. For at holde hesten skarp for hjælperne og smidig. Det er også en rigtig god ide at få undervisning, så man har øjne på jorden til at hjælpe med at få øvelserne udført korrekt, og så man har en at sparre med i forbindelse med hestens uddannelse,” siger Martin.

Træning – hvor meget?
På spørgsmålet til hvor meget og ofte man skal træne hesten, fortæller Martin, at han selv arbejder ud fra det princip, der hedder en gang fra jorden og fire gange til hesteryg om ugen. Hans heste får også altid fire til seks ugers ferie i efteråret. Det passer med at stævnesæsonen er slut, og at hestene skal have ro til at skifte pels.

”Jeg har rigtig gode erfaringer med at give hestene i pause, men helst ikke længere end 6 uger, for allerede efter tre uger begynder de at tabe muskler, og så skal man bruge længere tid på at få dem i form igen. Selv om det er koldt og gråt om vinteren, kan man ikke bare lade hesten stå i tre måneder og så fortsætte hvor man slap, når det bedre vejr vender tilbage. Tre måneders pause tager næsten lige så lang tid i at få genopbygget i genoptræningen. Selvfølgelig er det vigtigt, at hesten får de pauser den har brug for, men man skal huske at holde den i en vis grundform, det er bedre både for hest og rytter,” slutter Martin.

Om Martin Rokkjær Simonsen
Martin Rokkjær Simonsen er 20 år, bor i Helsinge og læser Veterinær medicin i København. Martin redet islandske heste i 12-13 år, og redet ved landsholdsrytter Hans-Christian Löwe i flere år. Martin har gennem sin ridekarriere vundet flere medaljer til de danske mesterskaber såvel som de nordiske mesterskaber. Derudover har han bl.a. vundet priser som Årets Talent og Årets Junior i Dansk Islandshesteforening.

I samme serie:

Skal du have en islandsk hest?

Kan en erfaren hest dæmpe unghestes frygt?

Tekst: Linda Søndergaard Sørensen, Aarhus Universitet. Link til originalartikel
Foto: Janne Winther Christensen.

Vigtig undersøgelse
Hvordan husdyr i grupper påvirkes indbyrdes, når det drejer sig om enten at øge eller dæmpe frygt hos hinanden, er et område, som er relativt lidt undersøgt – dette på trods af at emnet har stor betydning, hvad angår sikkerhed for dyr og mennesker. Nu har forskere fra Aarhus Universitet gennemført et adfærdsstudie med heste for at gøre os klogere på dette felt.

– Det, vi gerne ville undersøge i studiet var, om en såkaldt demonstrator-hest – det vil sige en hest, som på forhånd er blevet tilvænnet et ”skræmmeobjekt” – kan have en beroligende effekt på de øvrige flokmedlemmers adfærdsreaktioner, når de udsættes for samme objekt, fortæller lektor Janne Winther Christensen, Institut for Husdyrvidenskab, som har stået i spidsen for projektet.

Første forsøg med unge ”demonstratorer”
I det første forsøg indgik 32 jævnaldrende Dansk Varmblod heste fordelt på otte grupper med fire heste i hver. Den socialt højest rangerende hest (undersøgt gennem fodringstest) fra hver gruppe blev brugt som ”demonstrator”. Halvdelen af demonstratorerne blev tilvænnet en pludselig stimulus (en stor, farverig paraply der blev åbnet), mens de blev fodret i en testarena. Den anden halvdel af demonstrator-hestene blev ikke tilvænnet.

Samme testarena blev brugt under test af hele gruppen. Her blev de fire heste i hver gruppe fodret fra hvert sit trug, placeret i en halvcirkel, med henblik på at kunne registrere hestenes reaktioner og positioner, når paraplyen blev udfoldet (se figur). Følgende registreringer blev indsamlet for alle ungheste:

  • Adfærdsreaktioner (på en skala fra 0-4, hvor 0 er ingen reaktion og 4 er en flugtreaktion)
  • latenstid til at genoptage ædeadfærd efter præsentation af paraplyen/skræmmeobjektet
  • hjertefrekvens

Resultaterne fra forsøg 1 viste, at styrken af unghestenes umiddelbare adfærdsreaktion var reduceret i de grupper, hvor der befandt sig en tilvænnet demonstrator. Latenstiden til at genoptage ædeadfærd samt hestenes hjertefrekvens var til gengæld upåvirket.

Andet forsøg med voksne ”demonstratorer”
I forsøg 2 gennemførte forskerne samme set-up som i forsøg 1. Dog var det denne gang med 32 islandske heste og med voksne heste som demonstratorer. Målet i det andet forsøg var at undersøge effekten af en voksen demonstrators tilstedeværelse i grupper af fire – heraf tre 2-års plage i hver gruppe.

Resultaterne viste, at de unge heste, som var grupperet med en tilvænnet voksen demonstrator, udviste færre voldsomme adfærdsreaktioner, kortere latenstid til at genoptage ædeadfærd samt tendens til lavere hjertefrekvens sammenlignet med unge heste i grupper med en ikke-tilvænnet demonstrator.

En tilvænnet hest har en beroligende effekt
– Begge vores forsøg har vist, at en enkelt tilvænnet demonstrator-hest kan dæmpe frygten i mindre grupper af ungheste. Det tyder altså på, at der foregår en vis overførsel af ”sikkerhedsinformation” og dermed spiller en erfaren hest en vigtig rolle i reguleringen af frygtreaktioner hos grupper af heste, fortæller Janne Winther Christensen.

Resultaterne viste også, at der i det andet forsøg var en stærkere frygtdæmpende effekt af de tilvænnede voksne demonstratorer frem for i forsøg 1, hvor ungheste var demonstratorer. Eftersom der var flere varierende faktorer mellem de to forsøgsrunder herunder race, årstid og fodring, er det dog ikke muligt for forskerne at lave en direkte sammenligning.

– Det vil kræve yderligere studier, før vi kan konkludere endeligt, om voksne heste har større indflydelse som demonstratorer end ungheste. Men vores studie tyder alt i alt på, at det er muligt at dæmpe frygtreaktioner i grupper med ungheste ved hjælp af en enkelt tilvænnet demonstrator. Og den viden har et stort potentiale hvad angår praktisk management inden for hestehold, da frygtreaktioner hos heste er årsag til mange ulykker hvert eneste år i forbindelse med menneskers håndtering af heste, slutter Janne Winther Christensen.

Læs den fulde videnskabelige artikel:
“Attenuation of fear through social transmission in groups of same and differently aged horses”. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0168159118301059?via%3Dihub