En regulær hedebølge har ramt det meste af Europa i disse dage, og også i Danmark er vi nu tæt på at slå varmerekord. Du kan formentlig selv mærke, hvordan varmen trykker, men det kan din hest bestemt også. Derfor er det nu ekstra vigtigt at være opmærksom på at holde den nedkølet for at undgå hedeslag og dehydrering.
Der er heldigvis flere effektive teknikker, du kan bruge, når din hests kropstemperatur begynder at stige. F.eks. kan du med fordel nedkøle hesten med vand på kroppen. Den allerbedste måde du kan nedkøle din hest i varmen, og dermed minimere risikoen for hedeslag og dehydrering, er dog ved at sikre, at den er tilstrækkeligt hydreret, før du starter en træning eller konkurrence. Det fortalte Michael Lindinger, PhD, Præsident af The Nutraceutical Alliance i Burlington, Ontario under hans præsentation ved 2022 virtual EquiSummit.
Lad din hest drikke rigeligt
Jo bedre en hest er hydreret, desto bedre kan den svede og regulere sin kropstemperatur. Derfor bør heste drikke så meget som muligt både før, under og efter øvelser – og i varmen er det særlig vigtigt, at vandet er tilføjet elektrolytter, fortalte Michael Lindinger. Heste kan nemlig svede 10-20 liter i timen, og de fortsætter med at svede, efter de har trænet. Vand alene vil blot løbe gennem hesten og ud i urinen, uden hesten får gavn af væsken. Derfor kræver det tilsætning af elektrolytter i vandet for at kunne holde hesten hydreret både før og efter træning.
Dertil anbefaler Michael Lindinger, at du tænker på at få hydreret din hest allerede inden, du tager afsted mod et stævne, da transport i sig selv kan karakteriseres som en situation, der stresser hesten. Det ideelle tidspunkt at tilføje elektrolytter til vandet er inden for en time, før hesten skal trænes. Når du prioriterer din hests væskebalance, vil du ikke alene mindske risikoen for hedeslag men også forbedre hesten fysiske og mentale præstation.
Stuetemperatur er bedre end is til hurtig nedkøling
Selvom man kan tænke, at is vil skabe en hurtigere og bedre nedkøling af hesten end vand i stuetemperatur, så er det ikke helt realiteten ifølge nye studier. De viser nemlig, at det er mere effektivt at give din hest vand ved ca. 20-26 grader kontinuerligt. Ifølge Michael Lindinger skyldes det, at iskoldt vand får blodkar i hestens hud til at snøre sig sammen, hvilket gør, at det tager længere tid for hesten at udskille varmen fra kroppen.
Sidst men ikke mindst advarer Michael Lindinger om at sætte et kølingsdækken på din hest i varmen. De fungerer nemlig modsat og gør hesten varmere, da de reducerer hestens mulighed for at lede varmen væk fra huden. Han fortæller, at et kølingsdækken kun bør anvendes, når hesten allerede er nedkølet, hvilket kan tjekkes via hestens rektale temperatur.
Sidste gang, politiet var til hest i Danmark, var fra 1998 til 2012 i København.
Før 1998 skal man tilbage til 1970’erne for at finde sidste periode med politiheste i Danmark.
Fra 1998 til 2012 var der mellem 10 og 12 heste i Københavns Politis rytteri.
For at komme til hest skal man have været politibetjent i mindst fem år. Man skal kunne ride, og det bliver testet til en prøve, hvor man skal ride tre forskellige heste.
Krav til en politihest
Hesten skal være mellem 5-10 år og være tilredet. Vallaker er foretrukket.
Højde: 167-175 cm i stangmål.
Temperament: Rolig, stabil, modig. Den skal kunne bestå miljøtest udført af Københavns Politis Rytterisektion.
Hesten skal kunne bestå et helbredstjek inkl. gennemsyn af dens sygdomshistorik.