Skip to main content

Tag: Voltigering

Herning2022 – 200 dage tilbage!

Fire discipliner, tre arenaer, 200.000 besøgende og et stort oplevelsesområde, EquiPark. ECCO FEI World Championships 2022 Herning venter foran os. Jens Trabjerg og Casper Cassøe er sammen med ansatte og frivillige i fuld gang med at skabe et helt ekstraordinært event på dansk jord.

Dressur og voltigering

VM-konkurrencerne åbner lørdag den 6. august med dressur på Stutteri Ask Stadium og voltigering inde i Jyske Bank Boxen. Dressurkonkurrencerne åbner med holdkonkurrencen i Grand Prix, som afvikles i weekenden, med finale søndag eftermiddag. Mandag mødes de bedste 30 ryttere efter Grand Prix-konkurrencerne i Grand Prix Special, mens der er hviledag tirsdag. Onsdag aften kulminere dressurkonkurrencene inde på stadion i kunstigt lys, hvor de 15 bedste ryttere mødes i kür.
Verdens bedste voltigere tørner sammen over fire dages konkurrencer inde i Jyske Bank Boxen, og i lighed med dressurkonkurrencerne er onsdag den 10. sidste konkurrencedag for dem.

Netop onsdag den 10. bliver en helt fantastisk dag i VM-ugen, for der er der VM-konkurrencer i alle discipliner.

Springning afslutter VM

Agria FEI World Jumping Championship Presented by Helgstrand åbner med en nervepirrende tidsspringning, hvor heste og ryttere skal samarbejde om at overvinde forhindringerne fejlfrit og i højt tempo. Resultatet af tidsspringningen er en del af afgørelsen i den individuelle- og holdkonkurrence, så der er ingen short cuts – ryttere og heste sættes under pres fra første konkurrencedag. Ca. 40 nationer vil være repræsenteret i springkonkurrencerne, og heraf forventes det, at ca. 25 nationer stiller med hold.

Holdkonkurrencen afvikles over to dage, og afgørelsen finder sted fredag aften fra kl. 21.00 dansk tid i kunstig belysning. Det sætter en stemningsfuld ramme om den nervepirrende afgørelse på holdfinalen, som kun er åben for de 10 bedste nationer.

Efter tre spændende springkonkurrencer holder ryttere og heste en hviledag, og de 25 bedste ekvipager mødes i den nervepirrende kamp om individuelle medaljer den 14. august under Agria Super Sunday, som bliver den festlige afslutning på verdensmesterskaberne.

Paradressur – dansk succes?

Paradressurrytterne skal have afgjort medaljer i hold- og individuelle konkurrencer. Og deres konkurrencer kulminere med kür i alle fem grader søndag den 14. august. Konkurrencerne i paradressur bliver afviklet på BB Horse Arena, et stadion med 2500 siddepladser opført til lejligheden ved siden af Stutteri Ask Stadium.

Der er ingen tvivl om, at de hjemlige pararyttere er sultne efter at sikre en holdmedalje på egen jord, og det samme er den dobbelte PL-guldvinder Tobias Thorning Jørgensen.

Verdens øjne hviler på Danmark og Herning

Der er ingen tvivl om, at verden øjne kommer til at hvile på Danmark og Herning, når verdensmesterskaberne går i gang. Der er ventet 1100 journalister og fotografer fra hele verden, som kommer til Herning for at dække begivenheden i skrift og billeder. Samtidig forventes det, at omkring 200 millioner tv-seerer vil følge konkurrencerne i Herning.

Følg med på arrangementets hjemmeside: Welcome to Herning | Herning 2022

Ryttere har mod på nye discipliner

Det er et halvt år siden, Agria og DRF’s VM-holdturnering blev skudt i gang, og derfor har rideforbundet taget temperaturen på turneringen i form af en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne.

Øjnene op for andre discipliner
Hensigten med holdturneringen har fra start været at udbrede kendskabet og tiltrække nye ryttere til de mindre discipliner, og det ser ud til at lykkes. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er langt de fleste deltagere i Agria og DRF’s VM-holdturnering enten spring- eller dressurryttere som udgangspunkt, men langt de fleste har kastet sig ud i flere nye discipliner qua deres deltagelse i turneringen. “Der er så mange anderledes og nye discipliner, som vi er flere, der ikke har prøvet før. Dem har vi prøvet nu, og det er simpelthen så sjovt både at deltage i forhindringsbane, voltigering og distance. Det havde vi ikke gjort, hvis ikke vi havde deltaget i Agria og Dansk Ride Forbunds VM-holdturnering,” fortæller Bodil fra Team Happy.


Kæphest og forhindringsbane hitter
Flere af de ’mindre’ discipliner lokker rytterne til, men det er især kæphest og forhindringsbane, der frister. Faktisk har 77,6% prøvet kræfter med kæphest, og hele 79,6% har debuteret i forhindringsbane. Også voltigering og distance har vækket deltagernes interesse med hhv. 45% og 41%, der har prøvet disciplinerne af for første gang som et led i turneringen.

Hvad er forhindringsbane?
Forhindringsbane er en sjov måde at udfordre samarbejdet med hesten på. Det er en konkurrence, hvor du, på hesten, skal ride gennem forskellige forhindringer på kortest mulig tid, og fejl koster tidstillæg.
Du kan se mere om forhindringsbanerne HER

Forhindringsbane. Kilde DRF.



Ikke for sent at være med
Selvom jeres hold ikke allerede ligger i top-20 pointmæssigt, eller I måske slet ikke er begyndt endnu, kan I stadig nå at være med i kampen om finalepladserne under VM i Herning i august 2022. Det er nemlig muligt at samle tæt på 100 point alene på én weekend, og derudover kan man som hold optjene 50 bonuspoint ved at gennemføre fem forskellige discipliner og 100 bonuspoint ved at gennemføre alle syv discipliner.

Læs mere om turneringen her.

Kilde: DRF

Børn i folkeskolen kan få hest på skemaet

I artiklen: Zac sætter fokus på mobning med en rørende video – som vi delte på vores Facebookside i sidste uge, viser tydeligt, at det langt fra er alle, som har kendskab til ridesporten. Eller nærmere, nogle har forudfattede holdninger til udøverne i sporten. Og det giver sig udslag i voldsom mobning af ryttere i skolen.

I artiklen citerer vi Zac Parry: Igennem 2 år har jeg været udsat for grov mobning udenfor hesteverdenen, fordi jeg red og havde ponyer som interesse. Jeg er blevet kaldt de grimmeste og mest ondskabsfulde ting, jeg er blevet slået, skubbet og sparket.
Jeg er selv ret stille og har altid ladet som om alting var fint og ikke engang min mor har kendt til det før for noget tid siden, hvor jeg blev så ked af det og ikke kunne holde det i mig selv mere.
Jeg er så ødelagt lige nu at jeg ikke har lyst til at være i ridesporten mere, selvom det var det fedeste og jeg havde de bedste venner. Men når jeg tænker på hestene kommer alle de grimme oplevelser jeg har været udsat for også op i mig og det gør for ondt i mit hjerte at være I den verden, som jeg engang elskede så højt.”

Efter vi delte Zac’s Instagram opslag er der kommet adskillige kommentarer som viser, at her er et problem, som hesteverdenen skal tage alvorligt.

Bedst til Hest. Foto: Herning2022

Herning2022 sætter ”hest” på skoleskemaet

Til næste år i august er Danmark vært for det 4-dobbelte verdensmesterskab, ECCO FEI World Championships 2022 i Herning. Fra den 6. til 14. august mødes verdens bedste ryttere og deres heste i kamp om ære og medaljer i springning, dressur, paradressur og voltigering.

Det er arrangørernes klare holdning, at denne enestående ridesportsbegivenhed skal give anledning til en folkefest i Herning. Det store udstillerområde, EquiPark kommer til at rumme en verden af oplevelser for børn og voksne. Og ikke nødvendigvis personer med et forudgående kendskab til ridesporten. Derfor markeres VM i Herning med et tilbud til 4. – 6. klasser i landets folke- og friskoler: sæt heste og ridesport på skoleskemaet.

VM Herning og Herning Kommune går foran

En gruppe lærere fra Herning Kommune har udarbejdet undervisningsmaterialet ”Bedst til Hest”, som både er et fysisk materiale og et online univers. Skolematerialet er fyldt med opgaver til ni forskellige fag, og det er udleveret til flere end 2.000 skoler landet over – svarende til alle folke- og friskoler med elever på 4.-6. klassetrin.

Bevægelse og boglighed

Opgaverne lægger op til aktivitet og bevægelse med udgangspunkt i fagene dansk, matematik, historie, idræt, engelsk, billedkunst, madkundskab, natur/teknologi og håndværk/design.

Eleverne skal i dansk blandt andet skrive et portræt af en person, der går til ridning, og i historie lave en præsentation over hestens anvendelse gennem tiden.

Skolematerialet beskriver, hvad der sker på en rideskole, og desuden skal eleverne finde ud af, hvilke fire discipliner, der bliver afviklet til VM i Herning. Eleverne skal finde ud af, hvad de forskellige discipliner indebærer, og lave en præsentation i klassen.

I det hele taget kommer undervisningsmaterialet vidt omkring i det knap 100 siders undervisningshæfte, hvor eleverne også bliver præsenteret for en lang række talemåder, hvor ordet hest indgår.

Samtidig er der tænkt meget i bevægelse, og muligheden for at bruge nogle af aktiviteterne til en dag på skolen for alle elever eller til forældrearrangementer.

Godt materiale med hest i centrum

– Vi har haft et fortrinligt samarbejde med Herning Kommune, og jeg glæder mig over, at elever over hele landet får mulighed for at lære mere om ridesport og heste, siger Jens Trabjerg. Han er sammen med Casper Cassøe arrangører bag afviklingen af verdensmesterskaberne.

– Ridning er en stor sportsgren herhjemme målt på antal udøvere, men alligevel lever hestesporten lidt i det skjulte i forhold til eksempelvis fodbold eller ishockey. Vi håber, at materialet til skolerne vil give eleverne en masse god viden – og måske give dem lyst til at besøge Herning, når verdens bedste heste og ryttere besøger os næste år, siger Jens Trabjerg.

Ridesporten kan kun håbe på, at rigtig mange folkeskoler sætter ”hest” på skoleskemaet, og forhåbentlig derved er medvirkende til at øge kendskabet til sporten, og være med til at skabe en konstruktiv debat om ridesporten i klasseværelset.

Bedst til Hest udgives i forbindelse med ECCO FEI World Championships 2022 af Herning Kommune i samarbejde med Sport Event Denmark, Dansk Rideforbund og Region Midtjylland samt Kirkbi.

Læs mere om skoleprojektet på www.skolehest.dk

Læs mere om VM i ridesport 2022 på www.herning2022.dk

Få fingrene i Herning2022 kollektionen

Herning2022 kollektionen er produceret og designet i samarbejde med Kingsland Equestrian, som en del af deres Earth kollektion. Alle produkter i Kingsland Earth kollektion er udviklet på baggrund af Kingslands passion for dyr, natur og miljø. Produkterne er lavet af 100% økologiske og genbrugte materialer, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Kollektionen byder på full grip tights til kvinder og børn, samt hoodies til både mænd, kvinder og børn.

Du kan også tjekke den smarte vandflaske med mere fra merchandise serie, som er udviklet i samarbejde med ZO24.

Du kan se og bestille serien HER

Fra Herning2022 kollektionen. Foto: Herning2022

Voltigering: To tidligere verdensmestre besøgte bruttosamling

Træning med verdensmestre

Det er første gang, at der lavet en samling for bruttotruppen, og to tidligere verdensmestre var hentet til Danmark for at give både undervisning og gode råd.

Den ene var Kai Vorberg, tidligere tysk verdensmester i voltigering, og i dag ansat i det tyske rideforbund med ansvar for elitetræneruddannelserne i Tyskland. Hans primære opgave var at undervise longefører/trænere i longering og arbejde med hesten. Den anden var Nicolas Adreani, tidligere fransk verdensmester i voltigering, og specialist i sammensætning af voltigørernes Kür-programmer. Han arbejdede hovedsagligt med voltigørerne.

”Samlingen havde to sport. I det første spor skulle udøverne have hjælp og inspiration til at udvikle deres programmer hen over vinteren, mens det andet spor var fokuseret på trænerne, for jo dygtigere de er, desto dygtigere er udøverne. Derudover var der fokus på longering, fysisk træning samt undervisning i hvordan dommerne bedømmer programmerne,” fortæller Dorthe Ballegård, Holdkaptajn i voltigering.

Bruttosamling i voltigering. Foto: Lene Moresco

Imponerende niveau i Danmark

Både undervisere og udøvere var meget begejstrede for samlingen. Ud over at få mange input og inspiration i træningen, så gav det også meget værdifuld viden at se på, når andre fik undervisning og gode træningsråd. Danmark har super dygtige voltigører, og underviserne var meget imponerede over det høje niveau, i forhold til at disciplinen er så lille i Danmark.

”Samlingen skulle både være inspirerende og forberede udøverne mod VM i Herning 2022. De fik en masse at arbejde videre med – og det giver motivation til vinteren, hvor der ikke er stævner. Vi laver så en online opsamling i februar, hvor vi får dommere til at vurdere udøvernes programmer, så de kan blive endnu bedre og peake til VM på hjemmebane,” siger Dorthe Ballegård.

Bruttosamling i voltigering. Foto: Lene Moresco

Vallensbæk Rideakademi faciliterede samlingen

Samlingen blev afviklet på Vallensbæk Rideakademi, der favner bredt i ridesporten, og satser på flere forskellige discipliner – herunder voltigering. Akademiet er så heldigt stillet, at de har mange faciliteter til rådighed på stedet og nær ved, hvilket giver god mening ved samlinger og kurser.

”Vi har mange gode lokationer nær ved, som kursisterne kan bruge, blandt andet en skole lige ved siden af med gymnastiksal m.m. Det at holde kurser eller samlinger som i weekenden er en del af idéen bag vores akademitanke. Vi forsøger altid at være godt forberedte, så alting fungerer – og så er er det megasjovt. Vi møder en masse mennesker, og vores sted bliver brugt,” siger daglig leder af Vallensbæk Rideakademi, Per Springborg.

Fysisk træning i Vallensbæk. Foto: Lene Moresco

Voltigering er en holdsport

På Vallensbæk Rideakademi er voltigering blevet en del af undervisningen i elevskolen, og det giver forøget interesse for deres voltigehold.

”Vi har lavet et årshjul med fire temaer, hvor et af temaerne er voltigering. Eleverne bliver introduceret til sporten og øver sig blandt andet på træheste. Vi kan se, at det gør rigtig meget for balancen hos eleverne, og derfor er en fordel i undervisningen. Udover det så fordrer det også holdånden i en sport, der er meget individuel. Pigerne er fælles om øvelserne og fælles om hesten, og så har de det bare supersjovt. Det er sjældent, vi ser, eleverne grine så meget,” lyder det fra Per Springborg, der afslutningsvis slår fast, at akademiet gerne står til rådighed, hvis nogle kunne tænke sig at høre mere om akademiets tanker og ideer.

Vallensbæk Rideakademi

Bruttosamling i Voltigering. Foto: Lene Moresco

Video: TV og FEI var på besøg forud for Herning2022

Arbejdet med at planlægge afviklingen af det 4-dobbelte verdensmesterskab i Herning til august næste år, ECCO FEI World Championships 2022, er meget langt fremme. Det var det indtryk, som stævneledelsen anført af Jens Trabjerg, Casper Cassøe og Kim Lundshøj kunne give en delegation fra FEI den 12. oktober.

9 nøglepersoner fra FEI

Dagen bød både på en gennemgang af planer i mødelokalet, gruppearbejde, men også på en knap tre timer lang gåtur rundt på hele pladsen, hvor Casper Cassøe og Jens Trabjerg forklarede baggrunden for de valg, der er truffet.

I delegationen var bl.a. Bettina de Rham (der er ansvarlig for dressur, paradressur og voltigering i FEI), Marco Fuste, ansvarlig for springning, Goran Akerstrom (veterinæransvarlig), Tim Hadaway (ansvarlig for stævner) samt repræsentanter for kommunikation, broadcasting og presse.

Delegation fra FEI på besøg i Herning. Fra venstre Marco Furste (springning), Bettina de Rham (dressur, paradressurog voltigering) Tim Hadaway (ansvarlig for stævneafvikling). Foto: Zibrasport Equest

Stor tilfredshed i FEI

“Det er en fantastisk stævneplads her i Herning. Der er plads, og alle stadions vil kunne give en fantastisk atmosfære. Og det mest betydningsfulde er, at det er en meget erfaren organisation, som står bag stævnet,” udtalte Tim Hadaway, Director Games Operations.

“Den her type stævner er særdeles komplekse, der er behov for et team der har erfaring i at organisere store events. Og det er der her i Danmark. Vi har OL, som naturligvis er det største event for al sport, men dette VM er på siden af OL for os i FEI, det er VM for vores topdiscipliner dressur og springning samt voltigering og paradressur. Ridesporten er global, men netop her i Europa har vi nogle af de stærkeste nationer: Tyskland, Holland, Frankrig, Storbritannien og de skandinaviske lande mv. så at have et verdensmesterskab i de nationers “baghave” gør det specielt attraktivt for tilskuerne. Jeg tror vil vil opleve en fantastisk atmosfære og publikum, der glæder sig over igen at være til et stort event og støtte vores fantastiske sport, atleter og heste på det aller højeste niveau”, slutter Tim Hadaway.

TVMidtVest var med på turen, og her kan man se et indslag fra dagen

En tre timer lang gåtur sendte en delegation fra FEI ud i de fjerneste kroge af det store messeområde. Og de sluttede midt i det, der bliver oplevelesesområdet EquiPark. Foto: Zibrasport Equest

Skønne heste og dygtige voltigører ved DM

“Det har været en fantastisk weekend fyldt med skønne heste og dygtige voltigører på alle niveauer, lige fra fædre med små børn på hesten til verdensstjerner,” fortæller Lene Goller. Esbjerg og Omegns Rideklub var vært for flere mesterskaber i voltigering. Både udøvere og klubben nød igen at være sammen om en sportsbegivenhed unden snærende restriktioner. “Det var meget tydeligt, at det var til stor glæde blandt både udøvere, hjælpere og et meget stort antal publikum,” tilføjer Lene.

Der blev vist flotte præstationer og weekenden blev afsluttet med en samlet præmieoverrækkelse. Der var meget flotte ærespræmier til DM guld vinderne fra Club B v. Hanne Lodberg. Der var også gaver til vinderne fra TIKA Rideudstyr og fra Agria. Klubben er meget taknemmelige for den store støtte til mesterskabsstævnet.

Masser af frivillige sørgede bl.a. for mad og drikke til både udøvere og tilskuere. Det gjorde som altid et fantastisk job, og det er værd at huske på for alle i ridesporten, at uden de mange frivilliges store indsats vil det ikke være muligt at afvikle stævner.

Individuel Dame Senior: GULD: Sheena Bendixen på Ramstein og longefører Lasse Kristensen fra VKT SØLV: Anna Viktoria Damm på Gulager Linus og longefører Hanne Hansen fra SRV BRONZE: Amanda Staalsø på Bakkegårdens Charlie og longefører Trine Staalsø fra BIS. Foto: privat

De nye Danmarksmestre:

Individuel Dame Senior:
GULD: Sheena Bendixen på Ramstein og longefører Lasse Kristensen fra VKT
SØLV: Anna Viktoria Damm på Gulager Linus og longefører Hanne Hansen fra SRV
BRONZE: Amanda Staalsø på Bakkegårdens Charlie og longefører Trine Staalsø fra BIS

Individuel Junior/Pige ¤2:
GULD: Julie B. Christensen på Pilgrim og longefører Sanne Lorenzen fra EOR
SØLV: Amalie L Amundsen på Hornbecks Crixus og longefører Allan Laudrup fra VKT
BRONZE: Marie S Futtrup på Boston og longefører Pia Sørensen fra SJRK

Individuel Children ¤2:
GULD: Josephine Nielsen på Tophøjs Geleto og longefører Hanne Hansen fra SRV
SØLV: Ester Søndergaard på Tophøjs Gelato og longefører Hanne Hansen fra SRV
BRONZE: Olivia Thorsø på Hornbecks Crixus og longefører Allan Laudrup fra VKT

DM guldvinder Julie Christensen og Plet. Foto: privat

Hold Senior ¤3:
GULD: BIS på Turbo og longefører Maria Rasmussen
SØLV: SVT” (EOR) på Shariff og longefører Sanne Lorenzen
BROBZE: Skibby Senior på Lorenzo og longefører Maria Frimark

LM (Landsmesterskab) vindere:
Childern 1*Nr. 1 Emil Nielsen på Minimax fra RDH
Junior1*.  Nr. 1 Mathilde Berthelsen på Janus fra EOR
Senior 1* Nr. 1 Anne Cathrine Jørgensen på Janus fra EOR
F ungdom: Nr. 1:  SJRK 1 på Harley fra SJRK
Gruppe E: Nr. 1:  team Dalia på Skovlunde May Dancer fra VKT

DV-guldvinder for junior blev Julie Christensen og Plet fra værtsklubben. Foto: Privat

Esbjerg er vært for DM i voltigering

Danmark er vært for verdensmesterskabet i voltigering næste år ved ECCO FEI World Championships 2022 i Herning. Mustang Corp. FEI World Vaulting Championship vil tiltrække verdens aller bedste voltigerer til Herning i august 2022. Herhjemme forbereder de danske voltigere sig på verdensmesterskabet, og i den kommende weekend er Esbjerg og Omegns Rideklub af 1985 vært for Agria DRF-mesterskab og LM i voltige 2021.

Først dyrlægetjek så sport

Berider/longefører og tovholder for DM, Sanne Lorentzen fortæller: “Der er dyrlæge tjek fredag, og så starter konkurrencerne lørdag morgen kl. 8.30 til 18, og søndag fra kl. 8.30-15.00. Der er DM-klasser for: senior, junior og childern individuelt og for senior hold. Hertil kommer LM klasser (Ungdom Landsmesterskab) for de små. Der er ialt 22 heste til start og 110 deltagere, samt longefører og grooms og forældre. Næsten alle sover på nærliggende skole, og EOR står for forplejning, da der er lækkert hjemmelavet mad i Laden.”

Se start- og resultatlister

Tre grupper stiller til start i mesterskabet for grupper. Foto: privat.

Video: 5000 så voltigering i Esbjerg

Trafikkaos på alle parkeringspladser kunne ikke ødelægge den gode stemning, da 5000 begejstrede tilskuere oplevede heste i aktion i Vognsbølparken i Esbjerg. En herlig sensommeraften dannede den perfekte baggrund for den store folkevandring til opvisningen.

Dronningens gardehusarer kløvede hvidkålshoveder, sablerne lynede i solen, og gallauniformerne blinkede, da de red i formation og spillede for publikum, som også fik set den kongelige karet trukket af skinnende heste og fulgt af garderne i gallauniform. Se mere HER

Hesteeskadronen gav opvisning. Foto: privat

Voltigering af Esbjerg Rideklub

Publikum kunne også juble og gyse over en anden ridesportsdisciplin, voltigering, vist af det dygtige hold fra Esbjerg Rideklub. I en halv time tryllebandt de dygtige voltigerer publikum i Gryden. Og det begejstrede publikum og den løftede stemning smittede af på klubbens 20-årige elevhest, Sharif, som blev 5 år igen og helt eksalteret over den store opmærksomhed.

Det var en god oplevelse og dejligt at få fokus på en af de fire discipliner (springning, dressur, paradressur og voltigering) som bliver en del af ECCO FEI World Championship 2022 Herning – her vil publikum få en helt særlig oplevelse inde i Jyske Bank Boxen, når verdens bedste kvindelige og mandlige voltigerer samt grupper, tørner sammen i Mustang Corp. FEI World Vaulting Championship i august næste år.

https://www.facebook.com/1137637241/videos/604761047351332/

Dansk holdbronze ved VM i voltigering!

Med en samlet score på 8.334 blev det til flot dansk bronze i holdkonkurrencen ved VM i Budapest i Ungarn i dag. Holdet bestod af:


Individuelt
Sheena BendixenKlintholms Ramstein m. longefører Lasse Kristensen
Anna Victoria Bruun Damm/ Gulager Linus m. longefører Hanna H. Hansen

Hold BIS1 (Billund Sportsrideklub)/ Turbo af Kloster m. longefører Maria Rasmussen
Emma H. Kaps
Amanda Stålsø
Helena Sjøgren
Esther Rasmussen
Anna Lawaetz
Malou Nabe
Se hele resultatet her

8 hold var med i konkurrencen, og det blev Tyskland (9.030 point), der vandt guld, mens Østrig (8,735 point) tog sølv.

voltigering vm budapest
FEI Vaulting World Championships for Seniors – Team – Budapest. BIS1 med TURBO AF KLOSTER og longefører Maria Rasmussen.Foto: FEI/Lukasz Kowalski


22 nationer kæmper om medaljer

22 lande deltager i FEI Senior Voltigerings Verdensmesterskab i Ungarn i denne uge. Det betyder, at over 100 deltagere fra hele verden er samlet i smukke Budapest – og de er fordelt på 41 kvinder og 25 mænd i de individuelle mesterskaber, 14 par i pas de deux og 8 i konkurrencen for hold.

De første medaljer bliver fordelt fredag i holdkonkurrencen, mens der bliver uddelt medaljer i pas de deux lørdag – og sidst men ikke mindst bliver de individuelle verdensmestre kåret søndag.

Du kan følge med i resultaterne her

Og du kan se med LIVE på ClipMyHorse

Danmark blandt 22 nationer til VM i voltigering

22 lande deltager i FEI Senior Voltigerings Verdensmesterskab i Ungarn i denne uge. Det betyder, at over 100 deltagere fra hele verden er samlet i smukke Budapest – og de er fordelt på 41 kvinder og 25 mænd i de individuelle mesterskaber, 14 par i pas de deux og 8 i konkurrencen for hold.

De første medaljer bliver fordelt fredag i holdkonkurrencen, mens der bliver uddelt medaljer i pas de deux lørdag – og sidst men ikke mindst bliver de individuelle verdensmestre kåret søndag.

Det danske hold:
Individuelt
Sheena Bendixen m. longefører Lasse Kristensen
Anna Victoria Bruun Damm m. longefører Hanna H. Hansen

Hold BIS1 (Billund Sportsrideklub) m. longefører Maria Rasmussen
Emma H. Kaps
Amanda Stålsø
Helena Sjøgren
Esther Rasmussen
Anna Lawaetz
Malou Nabe

Pas de Deux
Freja Linde & Maria Thinggaard Sørensen m. longefører Allan Laudrup
Sheena Bendixen & Emma H. Kaps m. longefører Allan Laudrup

Du kan følge med i resultaterne her

Og du kan se med LIVE på ClipMyHorse

Stærk opbakning til VM i voltigering

Harmoni mellem hest og menneske
Voltigering er en unik og voksende del af ridesporten, der kombinerer akrobatik og dans på hesten. Voltigørerne fremfører en symfoni af koordination, balance og styrke, mens de arbejder i harmoni med hesten. Udover voltigering er springning, dressur og paradressur de fire discipliner, man kan opleve ved ECCO FEI World Championships i Herning fra den 6. – 14. august 2022.
 
Mustang Corp støtter voltigeringen
Arrangørerne bag Herning2022 har netop lavet en aftale med Mustang Corp, der bliver hovedsponsor for voltigeringen under VM samt sponsor for den medrivende Show Night presented by Mustang Trailers, det store show, som afvikles lørdag aften på stadion.

Mustang Corp er et dansk familieejet selskab med datterselskaber, der alle opererer inden for Equestrian sport (ridesport).
 
– Som virksomhed med stor forkærlighed for heste og for sporten er vi stolte af at være sponsor og samarbejdspartner for en række begivenheder under ECCO FEI World Championships. I lighed med arrangørerne af verdensmesterskaberne og det internationale rideforbund, FEI, har Mustang Corp fokus på at gøre hestesporten mere bæredygtig. Og det vil kendetegne de produkter, som markedsføres under Mustang Corp, udtaler Adm. Direktør for Mustang Trailers Morten Borella.

Fantastisk stemning er ventet i Boxen
Voltigeringen vil blive afviklet inde i Jyske Bank Boxen, og internationalt er der tradition for mange, entusiastiske tilskuere til denne disciplin. Stemningen er i top, og publikum gyser og jubler, når voltigørerne springer højt op over hesten eller holder balancen i en perfekt håndstand på den galoperende hest.
 
Voltigering udøves som både holdsport (gruppevoltigering) og individuelt (enkeltvoltigering). Hesten longeres af en longefører, som bestemmer tempoet og støtter hesten i at holde en taktfast galop i en god balance. Balance er nøgleordet, når deltagerne springer fra jorden og op på hesteryggen for at udføre en serie obligatoriske øvelser eller Freestyle til selvvalgt musik.
 
– Vi er glade og stolte over, at Mustang Corp har valgt at støtte, ikke alene voltigering, men også det store gallashow, Show Night presented by Mustang Trailers. Vi ser meget frem til samarbejdet, og glæder os til at præsentere det danske og internationale publikum for voltigering i absolut verdensklasse, udtaler Casper Cassøe, der sammen med Jens Trabjerg er arrangør for det firedobbelte VM i Herning.
 
– Vi ser frem til et godt samarbejde, og til at bidrage til et godt og inspirerende VM i Herning. Vi glæder os til at fremvise vores virksomhedsprodukter på standen og til at mødes med ryttere, publikummer, nuværende og fremtidige samarbejdspartnere, supplerer Mustang Corp.

Voltigerer Sheena Bendixen er til VM i voltigering fra den 23. – 28. august 2021 i Budapest. Hun deltager i enkeltvoltigering for kvinder og Pas-de-Deux sammen med Emma H. Kaps. Sheena Bendixen er ambassadør for Herning2022.

Om Mustang Corp
Mustang Corp er en familieejet virksomhed med egne produkter til hesteverdenen. Mustang Corp forhandler den kendte kvalitets hestetrailer, Mustang, der fokuserer på sikkerhed, hestens velfærd, køreglæde og bæredygtighed.
Mustang Sportswear er en serie af sport- og fritidstøj og accessoires til kvinder, mænd og børn.