Skip to main content

Author: admin

Video: Dyrlægerne var på plads ved VM

Vi har mødt Lars Bak fra Højgaard Hestehospital, der er ansvarlig for den veterinære klinik til VM i Herning.

Skulle uheldet være ude, eller opstår der uventede småproblemer med hestene under VM, er Lars og hans kollegaer klar til at tage affære.

Kom med en tur rundt i klinikken der er bygget i staldområdet, og hør hvad dyrlægerne typisk oplever af udfordringer ved et mesterskab som VM i Herning.

25 medaljer til Danmark ved NM for islandske heste

Det er ikke kun danskerne til VM i dressur, paradressur, springning og voltigering, der har ydet en flot indsats de seneste dage.

Også ved de Nordiske Mesterskaber for islandske heste har Danmark hentet medaljer hjem i hobetal.

Imponerende 25 er det blevet til, mens delegationen har opholdt sig i Finland, hvor mesterskaberne blev afviklet.

Én af de nye nordiske mestre fra Danmark er Sys Pilegaard og Abel fra Tyrevoldsdal, som vandt T1:

Sys Pilegaard nordisk mester i T1 Foto: Privat

Overlegen i V1:

Læs også: Her er landsholdet, der skal til Nordisk Mesterskab

T2-sejren gik til Julie Christiansen og Felix – hende kan du komme meget tættere på i vores videoarkiv. Se her.

Juniorrytter Palma Sandlau Jacobsen er kun 15 år, men sikke en fremtid hun går i møde. Hele tre medaljer blev det nemlig til ved NM 2022.

“Sjóli, du er en rockstjerne. I går blev Sjóli og jeg nordiske mestre i firgang efter kun en måned sammen. Jeg er så ydmyg og beæret over at have sådan en hest,” lød det fra den talentfulde rytter.

Få det fulde overblik over de danske ekvipagers præstationer her.

Danmarks landshold Foto: Privat

Tillykke til Team Happy

75 hold à op til otte ryttere fra hele landet har det seneste år redet point hjem i dressur, springning, military, voltigering, distance, forhindringsbane og kæphest i Agria og DRF’s VM-Holdturnering. Siden fredag har de 21 bedste hold samlet point i samme discipliner i finalen, som blev afviklet i spektakulære omgivelser under VM i Herning. Og her til eftermiddag blev vinderholdet endelig fundet, da Team Happy med 768 point løb med sejren.

2. pladsen i Agria og DRF’s VM-Holdturnering gik til Team Unbreakable med 658 point, mens 3. pladsen blev snuppet af Team Jagtrytterne med 656 point.

Se hele resultatlisten her.

Meget vellykket VM-Holdturnering
Ifølge Salgschef i Agria Dyreforsikring, Jens-Erik Majlund, har Agria og DRF’s VM-Holdturnering været særdeles vellykket.

”Det har været en kæmpe fornøjelse at følge kvalifikationerne og finalestævnet i Agria og DRF’s VM-Holdturnering. Turneringen sætter klub- og holdånd, fællesskab og det gode kammeratskab i højsædet sammen med konkurrencen i alle de forskellige discipliner. Det er grundstenen i klubarbejdet i DRF, og vi er glade og stolte over at være en del af dette. Agrias slogan i forbindelse med dette VM er ”Because all horses are champions”. Det samme kan man sige om VM-Holdturneringen med de dygtige heste og ikke mindst alle rytterne, der har være med i turneringen,” siger han.

Også i DRF er det stor begejstring over turneringen og ikke mindst taknemmelighed i forhold til alle de involverede parter.

”Denne turnering har kun været mulig, fordi så mange parter har engageret sig i den. Stor tak til alle de klubber, der har afholdt kvalifikationsklasser til deres stævner, til de ryttere, der med stort gåpåmod har kastet sig ud i nye discipliner, og til Herning2022, for at give os de vildeste rammer og mulighed for at skabe et kæmpe brag af en finale. Og så vil jeg gerne give mine medarbejdere et stort klap på skulderen, fordi de, især i den seneste tid, har knoklet i døgndrift for at for alt på plads,” siger Anne Silfwander, der er Klub- & Sportschef i DRF.

Kilde: DRF

Nicole var sidste dansker på banen ved VM i Herning

10 dage med verdens bedste ekvipager på dansk jord er slut. Og pararytter Nicole Johnsen havde æren af at være den sidste dansker, der skulle i aktion ved VM i Herning.

Søndag eftermiddag blev FEI World Para Dressage Individual Championship freestyle grad V afgjort, og Nicole, der sammen med holdet vandt VM-sølv i lørdag, havde en virkelig fin sidste tur.

Nicole Johnsen og Moromax. Foto: Zibrasport Equest

Læs også: Nicole Johnsen red flotte procenter hjem i grad 5

Moromax dansede sig gennem küren, og det blev til hele 74.290 % for VM-debutanterne. VM var samtidig deres kun andet parastævne nogensinde.

Det var ikke nok til en medalje, men parret kan bestemt være tilfreds med deres fine femteplads i det skrappe selskab.

Guld: Michèle George

Sølv: Frank Hosmar

Bronze: Sophie Wells

Henrik von Eckermann og King Edward er ny verdensmester i springning

Tribunerne på Stutteri Ask Stadium var domineret af farverne gul og blå, da FEI World Jumping Championship skulle afgøres søndag eftermiddag.

Massevis af svenskere havde sikret sig en plads for at heppe på deres finalister – og det var bestemt ikke spild af tid, for i sidste ende blev til en svensk VM-sejr.

Læs også: Sverige helt suveræne: Sikrer sig VM-guld

Henrik von Eckermann og King Edward er nemlig ny verdensmester i ridebanespringning efter en helt fænomenal præstation.

Ekvipagen har ikke haft en eneste fejl i løbet af mesterskabet, og de ender på kun 0.58 fejl.

Dermed er Sverige nu regerende verdensmester for hold og individuelt i springning. Og så vandt de også OL for hold i 2021.

Læs også: Video: Spænding til det sidste på svær springbane

Jérôme Guery og Quel Homme de Hus fra Belgien fik sølv, mens bronzen blev vundet af hollandske Maikel van der Vleuten og Beauville Z N.O.P.

Se resultatlisten her

Tobias Thorning vinder VM-guld med vild procentscore

“Jolene, Jolene, Jolene,” lød tonerne fra højtalerne, da Tobias Thorning Jørgensen og Jolene Hill gjorde deres entre i FEI World Para Dressage Individual Championship freestyle for grad III.

Læs også: Video: Tobias gjorde det! VM-guld på hjemmebane

Küren som den danske ekvipage viste i dag var i verdensklasse – det var i sandhed prikken over i’et på Tobias’ uge i Herning. Han har nemlig tidligere sikret sig VM-guld i det obligatoriske program og tog desuden VM-sølv med det danske hold.

Imponerende 86.513 % blev resultatet for deres freestyle, og dermed blev det til endnu en guldmedalje til den unge fyr.

Se også: Danske ryttere er klar til freestyle på BB Horse Arena

“Jeg havde en helt fantastisk tur derinde. Jeg er SÅ glad. Jeg er meget, meget tilfreds.

Jeg havde håbet på det her, og jeg havde en supergod opvarmning. Jeg forsøgte at hente alle point derinde. Jeg har slået min egen personlige bestscore med 2%,” fortalte Tobias til DR lige efter ridtet.

Ifølge DR-kommentatoren var scoren samtidig ny verdensrekord i denne klasse. Tillykke!

Sølv gik til hollandske Lotte Krijnsen og britiske Natasha Baker tog bronze.

Danske Karla Dyhm-Junge og Miss Daisy gjorde også en flot figur i klassen. De landede lige uden for medaljerne med 76.600 %.

Se resultatet her

Video: Spænding til det sidste på svær springbane

Et spændende VM i Herning er ved at være ved vejs ende, men før stævnepladsen lukker og slukker skal den individuelle springkonkurrence afgøres. Banedesigner hollandske Louis Koninckx har skabt en bane, som har udfordret selv de bedste springryttere i verden. Inden dagens individuelle finale har kun tre ryttere formået at komme igennem uden fejl.

Under fredagens holdfinale beskrev dagens TV-kommentator, den professionelle springrytter Tina Lund, banen som “noget af det allersværeste, man kan komme ud for“, og det fik hun helt ret i. Flere favoritter fik flere nedslag, mens andre måtte give op. Også til det efterfølgende pressemøde med aftenens medaljetagere var sværhedsgraden et tema.

I dag er det så blevet afgørelsens time. I klippet neden for kan du høre, hvad toprytterne sagde om banen, da vi mødte dem kort efter deres runde i fredags.

Inden dagens finale ligger top 10 rytterne placeret således:

  1. Henrik von Eckermann / King Edward
  2. Jens Fredricson / Markan Cosmopolit
  3. Jérôme Guery / Quel Homme de Hus
  4. Martin Fuchs / Leone Jei Martin
  5. Max Kühner / Elektric Blue P
  6. Daniel Bluman / Ladriano Z
  7. Ben Maher / Faltic HB
  8. Maikel van der Vleuten / Beauville Z N.O.P
  9. Simon Delestre / Cayman Jolly
  10. Harrie Smolders / Monaco N.O.P.

Se eller gense banegennemgangen med banebygger Rasmus Rise, som også kalder flere af springene teknisk svære og “seriøst store”.

Guld til Katrine Kristensen i kür

De sidste medaljer ved VM i Herning skal søndag uddeles. De otte bedste pararyttere i hver grad har kvalificeret sig til freestyle-finalen – og Danmark kan prale af at have alle sine fire deltagere med.

Regerende DM-vinder, VM-vinder individuelt og sølvmedalje-indehaver for hold, Katrine Kristensen og Gørklintgårds Quater, skulle på banen i grad II.

Læs også: VM-sølv til det danske paradressur-team

Selv om Katrine og Quater kun har dannet par siden marts, så viser de paradressur i absolut verdensklasse hver gang, de gør deres entre på banen. Også i freestyle.

Allerede fra begyndelsen af programmet var det tydeligt, at Katrine gik efter guldet – hun startede sin kür ud med en travers, og så kom de flotte øvelser ellers som perler på en snor.

Den høje sværhedsgrad blev belønnet af dommerne, der gav 80.353 % til Katrine og den 14-årige vallak efter Quaterback.

En procentsats som viste sig at være nok til at sikre den 26-årige rytter sit andet verdensmesterskab på hjemmebane.

Sølvmedaljen snuppede britiske Lee Pearson og bronze kunne landskvinden Georgia Wilson glæde sig over.

Guld til Holland i grad IV

Tidligere på dagen blev VM i grad IV freestyle afgjort. Vinderen blev hollandske Sanne Voets og Demantur, sølv tog Kate Shoemaker fra USA, mens brasilianske Rodolpho Riskalla fik bronze.

Se resultatlisterne her

Danske ryttere er klar til freestyle på BB Horse Arena

Orifarm Healthcare FEI World Para Dressage Individual Championship presented by JYSK bliver den sidste medaljekamp for paradressurrytterne på BB Horse Arena ved ECCO FEI World Championships. 
Atleterne har kvalificeret sig til at ride Freestyle ved at ride først en individuel runde, og derefter en runde i holdkonkurrencen. Resultatet for de to runder bliver lagt sammen, og de otte bedste ekvipager fra grad I – V får adgang til Freestyle-klassen for hver grad.

Konkurrencen har været tæt i de enkelte grader, der er blevet vist sport af høj klasse, og pointene har været tårnhøje med mange ekvipager over 70 procent, og mange ekvipager med personlige rekorder.  

Det betyder også, at det i flere tilfælde kun er ganske få point, der adskiller rytterne i finalen fra rytterne, der ikke klarede cuttet. Men sådan er konkurrencesport. 

Danske Katrine Kristensen er klar til Freestyle i Grad III. 
Foto: Herning2022 / Sharon Vandeput 

Kigger man på listerne over de kvalificerede ryttere i de forskellige grader, så toppes de af medaljevindere fra de individuelle konkurrencer, der indledte mesterskaberne. I hver grad skal der kæmpes om individuelt guld, sølv og bronze. 

De danske ryttere har klaret sig formidabelt på BB Horse Arena og samtlige fire danske ryttere finaleklar: 

Katrine Kristensen, Grad II 

Tobias Thorning Jørgensen, Grad III 

Karla Dyhm-Junge, Grad III 

Nicole Johnsen, Grad IV 

/Herning2022

Mansur not accepted for the final

To safeguard the welfare for the horses there is not only one, but two horse inspection at the World Championships in jumping – and today, the second took place ahead of tomorrow’s individual final.  

Unfortunately for Yuri Mansur from Brazil his horse, the 15-years-old QH Alfons Santo Antonio by Aromats, did not pass. It means that he will not participate in tomorrow’s final. After yesterday’s round Mansur was placed 7, with a medal within range as he was placed with only 5.65 faults, while the 3rd best rider is placed with 3.35 faults.  

The other 21 horses shown at today’s inspection passed and is therefore ready for the final tomorrow at 14.00.  

In the lead is Swedish Henrik von Eckermann with King Edward by Edward with only 0.58 faults. He is sharply followed by his teammate Jens Fredricson with Markan Cosmopolit by Cohiba 1198 with 2.71 faults. Third best is Belgian Jérôme Guery with Quel Homme de Hus by Quidam de Revel.  

Starting list for the final HERE 

/Herning2022

Mansur ude af VM-finale

For at sikre hestevelfærden laves der ikke bare én inspektion foran dyrlæger og dommere af hestene i løbet af verdensmesterskabet i springning, men to – hvor den anden var i går forud for individuelle finale. 

Desværre for den brasilianske rytter Yuri Mansur gik hans hest, den 15-årige QH Alfons Santo Antonio e. Aromats ikke igennem inspektionen. Det betyder, at han ikke bliver en del af VM-finalen, hvor han forud for ellers var placeret med en medalje indenfor rækkevidde. Med sig fra de tre første konkurrencedage havde Yuri blot 5,65 fejl, mens tredjebedste har 3,35 fejl med sig.  

De øvrige 21 heste, der blev fremvist under lørdagens inspektion, er klar til finalen, som afholdes søndag 14. august kl. 14.00. 

I front er svenske Henrik von Eckermann med King Edward e. Edward med blot 0,58 fejl. Han er skarp forfulgt af sin landsmand Jens Fredricson med Markan Cosmopolit efter Cohiba 1198 med 2,71 fejl. Tredjebedst er Jérôme Guery med Quel Homme de Hus e. Quidam de Revel.  

Se startlisten til finalen HER 

/Herning2022