Skip to main content

Bruttotruppen til UVM på Zangersheide

Dansk Varmblods Z-udvalg har udpeget en bruttotrup, hvorfra der skal sammensættes landshold til UVM på Zangersheide i springning.
| admin

Fra den 22. til den 26. september 2021 vil det belgiske stutteri/hingstestation/avlsforbund Zangersheide være centrum for springverdenen. FEI WBFSH Jumping World Breeding Championship for Young Horses 2021 – forkortet til UVM i springning er en helt særlig begivenhed, som ryttere og avlere ser frem til år efter år.

Sammenhængen mellem avl og sport er især tydeligt ved verdensmesterskaberne for de unge heste, og flere hundrede af verdens (og især Europas) bedste 5-, 6- og 7-årige heste mødes på Zangersheide i kampen om at nå de attraktive finaler søndag.

Vinderne hædres på podiet, og det samme gør de opdrættere, som står bag de topplacerede heste. Danmark har fire pladser i hver årgang, og i dette tilfælde går pladserne til heste registreret i Dansk Varmblod, som er medlem af World Breeding Federation for Sporthorses, der sammen med det internationale rideforbund, FEI står bag arrangementet.

Bruttotruppen er sat

Z-udvalget, som er ansvarlig for udtagelsen, har over sommeren haft aktuelle ekvipager til træningssamlinger på Stutteri Ask. Udvalget består af: Bo K. Møller, Kristian Skovrider og Jens Hellmers fra Dansk Varmblods hovedbestyrelse. Han fortæller: “I forbindelse med KRAFFT Eliteskuet på Vilhelmsborg den 4. – 5. september, så giver vi besked om, hvem vi tager med. Det er ingen betingelse rytterne skal ride til landsstævnet, som afvikles sideløbende med ELiteskuet, men vi vil da gerne se dem til start, hvis de har lyst.”

Landstræner Bo K. Møller har haft sit skarpe blik på ekvipagerne til UVM. Kravene til ryttere og heste er store, ikke alene er banerne ofte teknisk udfordrende og længere end normalt for et dansk ridestævne, men konkurrencen er benhård, og der er to kvalifikationsklasser til finalen, og ingen opvarmningsspringning.

“Der er i hver årgang nogle helt ordentlige ekvipager, der er nogle heste med god kvalitet og med gode, erfarne ryttere, så vi burde kunne sende et rimelig godt hold afsted,” udtaler Bo K. Møller lidt forsigtigt. Erfaringerne har vist, at det næsten kun er muligt at nå finalerne med rene 0-runder. Det er tilfældet for de 5-årige heste, men erfaringerne har også vist, at en lynhurtig, fejlfri kvalifikation for især 7-års hestene, kan rette op på en lidt lavere placering i den ene kvalifikation. Med mellem 200 og 300 ekvipager, som kæmper om 30-40 finaleplader i hver årgang, skal heldet også være med ekvipagerne for at nå så langt.

Følgende er udtaget til bruttotruppen:

5 års
René Ulvsbjerg med Berntstein – F: Clarimo – MF: Lansing. Opdrættet af Mathias Bernt Sørensen
Jakob Theodor Schmidt med Bøgegårdens Gladiator – F: Bøgegårdens Gladiola MF: Crelido Opdrættet af Stina og Jørgen Schmidt
Anni Pape med Cordino – F: Cornettino Ask MF: Linaro Opdrættet af Hans Jørgen Juhl og Asbjørn Lauritsen
Rikke Haastrup Kristensen med Early F – F: Eldorado van de Zeshoek MF: Ustinov
Karen Møller Rohde med Evolution Ask – F: Zirocco Blue MF: Tannenhof’s Cheenook Opdrættet af Familien Camitz v/Linus Camitz
Karen Møller Rohde med Farino Ask F: Favorit Ask MF: Nekton Opdrættet af Stutteri Ask A/S
Kamilla Grauff Jakobsen med Jo’s Roberto F:Rockland MF: Earl Opdrættet af Mia og Claus Kovdal Jørgensen
Kirstin Skjoldshøj med Pauline F: Party Dance MF: Crelido Opdrættet af Kirstin Skjoldshøj
Katrine Højholt med Syvhøjegårds Footloose F: Balou MF: Royal Z II Opdrættet af Niels Osterland
Anne Katrine Kolborg Johansen med Syvhøjegårds Keep Calm F: Diablo MF Cosmeo Opdrættet af Niels Osterland

6 års
Gitte Dahl med Calgrafi DWB F: Bøgegårdens Graf Stakkato MF: Cajus Opdrættet af Peder Frederiksen
Christian Jansen med Calika-Vitz F: Complete MF: Saskibard II Opdrættet af Lone Sørensen
Christine Thirup Christensen med CC Unik F: Untouchable MF: Equest Carnute Opdrættet af Carsten Carstensen
Christian P. Petersen med Contigo F: Ci Ci Senjor Ask MF: Bøgegårdens Lantano
Eva Kramer med Galaxi Ask F: Gipsy Ask MF: Baloubet du Rouet Opdrættet af Stutteri Ask A/S
Adam Sparlund Olesen med Louisiana H F: Balou MF Louvre S Opdrættet af Bodil Kruse Hellmers
Christine Thirup Christensen med Niarado Lille Lunden F: Diarado MF: Lambrusco Ask Opdrættet af Mikal og Preben Iversen
Katrine Højholt med Syvhøjegårds Unforgetable S DWB F: Untouchable MF: Cassini I Opdrættet af Sally-Ann og Flemming Schultz
Simone Hansen Scherff med Søndervangs Matilde F: Catoki MF: Cassini II Opdrættet af Søndervang v/Else og Nis Ravn
Pernille Harritslev Dam Christoffersen med Ullerups Conelia F: Cabachon MF: Kanudos XX Opdrættet af Inge Ulvsbjerg Toft


7 års
Christian Jansen med Ca-Di DD F: Carmargue MF: Corratus Opdrættet af Danish Derby Horse Shows ApS
Robin Grauff Jakobsen med Carrezando F: Cantolar MF: Equest Carnute Opdrættet af Bo I. Knudsen og Jens Jakobsen
Rikke Rosengaard Hansen med Rosengårdens Francois F: Favorit Ask MF: Chapultepec La Silla Opdrættet af Lis og Jens Rosengaard Hansen
Bjarne Mark Jensen med Rådbjerg’s Bahia F: Baloubet de Rouet MF: Coronado II Opdrættet af Toni A. Paust