Hesten er godt i gang med at skifte fra sommer- til vinterpels. Pelsskiftet sker to gange årligt, igen i foråret, hvor hesten sætter sommerpels, og pelsskiftet er en ressourcekrævende proces for hesten. Resultatet er, den bliver lidt sløv og mangler energi til arbejdet. Samtidig betyder pelsskiftet masser af strigling, hår alle vegne og for nogen – et konstant øje på vejrudsigten for at finde ud af, hvor tykt eller tyndt et dækken man nu skal give sin hest på. For hestene betyder det, at de skal bruge en ret stor mængde energi på at sætte ny pels, og det påvirker resten af hestens krop.
Frederikke Lindenberg DVM, PhD. og Mette L. Nymand Cand. Agro fra Brogaarden giver her gode råd til at hjælpe hesten godt gennem pelsskiftet.

Når hesten skifter pels

Hårene i hestens pels vokser fra en samling celler (kaldet papillen), der ligger i underhuden. Selve håret ligger i hårsækken, der danner en kanal fra papillen og ud til overfladen af huden. I bunden af hårsækken, er håret aktivt, i takt med cellerne skubbes det ud af hårsækken, dør og forhornes cellerne, og ligner det hår, vi ser uden på pelsen. Både mennesker og dyr fælder fra tid til anden, og dette skyldes, at hår vokser i en cyklus, som består af tre faser: vækstfasen (den anagene fase), hvor håret vokser, en hvilefasefase (den catagene fase), hvor væksten ophører, og håret slipper bunden af hårsækken, og den sidste fase (den telogene fase), hvor alle celler i håret er døde, og håret ligger i hårsækken, klar til at blive skubbet ud, når et nyt hår begynder at vokse.

Hos mennesker sker fældningen hele tiden lidt ad gangen, mens det hos heste er mere sæsonbetinget. Det skyldes, at fældningen bl.a. er styret af temperaturen og udskillelsen af stoffet melatonin fra hjernen. Melatonin styrer en lang række processer i kroppen, herunder fertilitet og hårvækst. Melatoninproduktionen er styret af lyset, og når det bliver mørkere, stiger melatoninproduktionen. I bunden af hårsækken sidder celler, der bliver aktiveret af melatonin og får håret til at gro. Så kort sagt: Mindre lys, mere melatonin, mere hår.

Mangler hesten energi i forbindelse med pelsskifte?

Mange oplever, at hestene i forbindelse med fældning kan blive trætte. Det kan skyldes, at hele processen med at skifte pels kan være meget energikrævende for hesten. Hesten er afhængig af korrekt fodring for at producere mange af de byggesten, der skal bruges til at danne vinterpelsen. Det er derfor vigtigt at sørge for, at grundfodringen er i orden; at grovfoderet (hø/wrap) tildeles i tilstrækkelig mængde og er af en god kvalitet, dvs. at det ikke fuld af mug, svampesporer eller støv, samt at krybbefoderet dækker hestens vitamin- og mineralbehov.

For eksempel er flere forskellige B-vitaminer vigtige for hårvæksten. De fleste B-vitaminer kan hesten selv producere i stortarmen (blind- og tyktarm) med hjælp fra de fiberfordøjende mikroorganismer, forudsat at hesten for nok grovfoder (ca. 1,75-2 kg/100 kg kropsvægt), og at grovfoderet er af god kvalitet. Dog skal enkelte tilføres gennem foderet, og dannelsen af Vitamin B12 afhænger af, at der er nok kobolt til stede i tarmen, hvilket også skal tilføres via foderet.

I fældningsperioden er hestens behov for B-vitamin typisk så stort, at det overstiger hestens egen produktion

I fældningsperioden er hestens behov for B-vitaminer typisk så stort, at det overstiger hestens egen produktion. Det kan medføre, at hesten bliver træt, fordi flere B-vitaminer også bruges i energiomsætningen, og at pelsen bliver glansløs. Det kan derfor være nødvendigt at supplere med et B-vitamintilskud i en kortere periode for at støtte hestens energiniveau og arbejdsglæde. 

Idet B-vitaminproduktionen er afhængig af tarmbakteriernes fiberfordøjende evne, er det også vigtigt at sørge for, at tarmmiljøet er i balance, og at bakterierne har det godt. Hvis man oplever lidt problemer med maven i forbindelse med, at hestene skifter fra græsfold til stald eller omvendt, kan man for eksempel give dem aktiv gærkultur i en periode, for at hjælpe tarmbakterierne på rette vej igen.

Sund og stærk pels

Det er ikke kun vitaminer og mineraler, der er vigtige for hårvæksten. Også protein er nødvendigt for at danne nye hår, der er sunde og stærke. For eksempel er aminosyren cystein vigtig for hårets kvalitet. Cystein kan dannes fra en anden aminosyre, methionin, som er en essentiel aminosyre, hvilket betyder, at hesten ikke selv kan danne den, men skal have den tilført via foderet. Det er derfor vigtigt, at foderet har et tilstrækkeligt højt indhold af proteiner af en god kvalitet.

Ekstra glans og sundhed

Når fældningen er ovre, den nye pels er sat, kan man gennem fodringen hjælpe hesten med at holde hud og hårlag sundt og stærkt, så det kan isolere og holde hesten tør. Også her er det først og fremmest vigtigt, at grundfoderet er i orden. Derudover kan man give olie, som er med til at bevare huden og hårets glans og styrke. Alle celler (også dem i huden og håret) har en membran, som primært består af fedtsyrer. Ved at sikre nok byggesten til cellemembranerne, sikrer man, at cellerne i huden og håret er sunde og stærke. Derudover er fedtsyrer en vigtigt del af det fedtlag, som dækker huden og alle hår, og er med til at sikre at pelsen er vandafvisende.

Til heste, som har behov for ekstra støtte, kan man tildele en olie som indeholder Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer. Omega-3 og Omega-6 er en overordnet betegnelse for en række forskellige fedtsyrer. Både Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer er essentielle fedtsyrer dvs. kroppen kan ikke danne disse fedtsyrer, hvorfor de skal tilføres via foderet. Omega-3 fedtsyrer findes bl.a. i fisk, raps- soja-, hørfrø- og solsikkeolie. Omega-6 fedtsyrer findes primært i planteolier bl.a. majs- og solsikkeolie. Husk altid at opbevare olie tørt og køligt, samt overholde holdbarhedsdatoen, så olien ikke bliver harsk. Harsk olie smager dårligt, og kan indeholde sundhedsskadelige stoffer.

Er der tvivl om hestens almene tilstand bør den tilses af en dyrlæge

Mangel på energi eller mat pels, skal selvfølgelig kun være et problem i en overgangsperiode, hvor hesten kan støttes med B-vitamin tilskud. Man bør altid selvfølgelig være opmærksom på andre mulige årsager til den manglende energi såsom overvægt, manglende træning/kondition eller mulighed for sygdom. Er der tvivl om hestens almene tilstand bør den tilses af en dyrlæge.

Kilde: Brogaarden

Denne artikel er første gang bragt i marts 2022