I dette klip kan du få et kig tilbage på de danske mesterskaber for islandske heste 2022.
I programmet “Året der gik 2022” genbesøger vi en række af de stor oplevelser vi har haft sammen i løbet af året der er gået.
I New York er det ulovligt at åbne eller lukke en paraply i nærheden af en hest.
Og da paraplyer er noget af det mest skræmmende for heste, nogle heste i hvert fald, er den lov måske ikke så tosset.
I programmet “Året der gik 2022” genbesøger vi en række af de stor oplevelser vi har haft sammen i løbet af året der er gået.
I dette klip kan du få et kig tilbage på de danske mesterskaber i springning 2022.
Vi genbesøger ponymestrene, children, U18, U25, Senior og mesterskaberne for klubhold hest/pony.
I følge Guinness rekordbog, blev den længste hestehale registreret d. 23. august 2007.
Halen var imponerende 381cm lang, og tilhørte hoppen JJS Summer Breeze fra Kansas USA.
Det må have været noget af en opgave at holde den ren og ufiltret.
Dansk Varmblod er Danmarks største ridehesteavlsforbund, og avlernes altoverskyggende mål er alt lave heste, der kan begå sig i international sport. Det kræver heste, der opfylder et vist mål af gålyst, hurtige reaktioner og præstationsparathed. Alt sammen positive egenskaber, men for knap så erfarne ryttere, kan de egenskaber også skabe udfordringer i træningen. Så det egentlig de rigtige heste, vi avler herhjemme?
Det er vel ingen hemmelighed, at ryttere og trænere ikke altid er lette at gøre tilfredse. For en del år siden producerede Dansk Varmblods avlere dressurheste, som havde et fladt, men jordvindende, elastisk og langsomt bevægelsesforløb. Men tiderne ændrede sig.
”Det kan vi ikke bruge i dressursporten nu!” lød det ganske kort fra trænere og topryttere. Den daværende avl var meget fokuseret omkring den tyske hesteavl, hvor der i flere stammer findes en høj grad af ridelighed. Men de forandringsparate danske avlere og hingsteholdere kastede nu blikket mod Holland og hingste som Jazz, Krack C og deres sønner. Herfra fik de mere ekspressive gangarter, mere knæ- og haseaktion, hurtige reaktioner, men også et mere eksplosivt temperament.
Med de hollandske hingste og de tyske blodlinjer har dygtige avlere sammen med en skarp selektion i Dansk Varmblod og målrettede avlsplaner formået at skabe fremragende dressurheste, og de senere år har springhesteavlen også taget kvantespring.
Trods de flotte avlsresultater er det dog langt fra alle heste, som opnår at starte de største klasser ved internationale stævner, selvom det er forbundets avlsmål. Hovedparten af hestene fungerer derfor som rideheste for fritids- og professionelle ryttere. Men er hestene blevet for temperamentsfulde og for hurtigt reagerende for den almindelige rytter, som der jo langt overvejende er flest af? Det spørgsmål har vi stillet berider Bjarne Nielsen, der er Dansk Varmblods disciplinansvarlig i dressur.
”Som avlsforbund er vi nødt til at stile højt. Vi arbejder ud fra vores avlsmål, som er at avle heste, der kan klare sig på højeste internationale niveau. De, der kommer gennem nåleøjet, er typisk heste med noget mere nerve,” indleder Bjarne Nielsen. Han understreger dog, at han absolut ikke er fortaler for; ’jo mere tænding og jo hidsigere de er, jo bedre er de i sporten på højt niveau’.
”Jeg er fortaler for, at jo mere funktionelle heste vi får, jo nemmere er det for rytteren. Og holdbarhedsmæssigt er det også en fordel, fordi de heste ikke skal arbejde så hårdt gennem uddannelsen. Derfor sætter vi barren højt ud fra et funktionelt synspunkt.”
Bjarne forklarer, at det er nødvendigt for avlsforbundet at sætte barren så højt for netop at få heste med den ønskede funktion. Når hesten fungerer i kroppen, fordi den faktisk er bygget til opgaven, har den langt lettere ved at udføre det, rytteren ønsker af den, ligesom den rette bygning også er med til at øge holdbarheden. Og når hesten er bygget til opgaven og har let ved at udføre det, rytteren beder om, så vil det også have en positiv afsmitning på rideligheden.
”Qua vores heste er mere funktionelle, er de også meget mere ridelige end det, vi oplevede for 20 år siden,” forklarer Bjarne.
”Vi er nu inde i efterfølgerne af de små årgange, og der er rigtig mange, som lige nu støvsuger markedet for heste,” er Bjarne Nielsens erfaring. De potentielle stjerner bliver hurtigt opsnappet, så nu går de, der lever af at uddanne og sælge heste, også efter de såkaldte ”mellemheste” – altså de heste, der tidligere blev købt af fritidsrytterne.
”Mellemhestene er faktisk blevet markant dyrere, fordi de kan udvikles til topheste, hvis der bliver lagt et godt og rigtigt arbejde i dem undervejs i deres uddannelse,” pointerer Bjarne.
En følge af brugen af hollandske heste herhjemme er afkom, der er meget korte i overlinjen, og som har et hurtigt antrit. Nogle har også et lidt heftigt temperament. ”I Dansk Varmblod laver vi tests (10- og 35-dages test af hingste, sadelkåringer og stationsafprøvning af hopper, red.), der også omfatter vurdering af hestenes temperament. Har vi heste med meget afvigende temperament til afprøvning, bliver de sorteret fra. Når det er sagt, er der naturligvis variationer i temperament. Der er hingste, som er tændte, og nogle som er lidt til den flegmatiske side. Det er så op til avlerne at lave den rette kombination med deres avlshopper,” forklarer Bjarne Nielsen.
”Det er avlernes opgave at finde egnede stamhopper til deres avl. At bruge en hoppe til avl, fordi hun ikke fungerer i ridning på grund af dårligt temperament eller ridelighed, er ikke nødvendigvis en god opskrift på succesfuld avl,” understreger Bjarne.
Han udtaler afslutningsvis: ”Ja, vi har fået heste, som er meget mere ridelige, men måske også heste som er mere sensible og temperamentsfulde. Samtidig må vi bare erkende, at markedet er lille lige nu med et begrænset udvalg af heste til salg, og de, der er, er måske ikke det bedste match til den almindelige rytter.”
Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.
Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!
Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!
Vi møder legendens Rafael Soto, besøger James, der på rekordtid lærte at ride og gennemførte Hubertusjagten. Vi kommer med Regitze Ericsson rundt på NØR, møder Karin Cruz og Yasmin Bøllehuus. Vi besøger ponypigen Palma Sofie, der har startet flere stævner end de fleste på trods af hendes unge alder. Vi møder islænderrytteren Sarah Rosenberg og får et kig indenfor på Nils Christians smukke Kronholt.
Tysk ridesport har gennem årtier været det lokomotiv, der har trukket ridesporten frem verden over. Andre forbund har kunnet spejle sig i det stærke, velafprøvede system ift. uddannelse af trænere og ryttere, avl af atletiske sportsheste og et stort antal stævner. Men det tyske lokomotiv taber trækkraft! 43% færre ryttere har søgt om licens, og antallet af stævner er faldet med en tredjedel.
Der er lande, som vi herhjemme gerne vil spejle os i. Når det gælder ridesport og sportslig succes, så skal vi ikke længere end syd for grænsen – tyskerne har helt klart førertrøjen på. Derfor er det også ekstra skræmmende, at tyskerne nu begynder at udtrykke bekymring over udviklingen i ridesporten. Tal fra forbundet viser, at stadigt færre ryttere rider stævner i Tyskland, og selvom coronapandemien klart er en årsag til færre ridestævner og lavere stævnedeltagelse, er pandemien ikke hele årsagen, vurderes det syd for grænsen. Derfor har tyskerne nu sat ekstra fokus på årsager, ændringer og løsninger.
Tallene taler deres tydelige sprog. I forhold til 2019 har 43 % færre ryttere anmodet om en såkaldt prøvelicens til start i stævner på et lavere niveau. “Det er dramatisk,” siger Lucca Landfried fra det tyske rideforbund (FN). Sammenlignet med tallene fra 2019 er stævnerne i 2021 faldet med omkring en tredjedel – fra omkring 3.000 stævner til omkring 2.000. Konkurrencesporten er uden tvivl i krise, konkluderes det syd for grænsen, men hvorfor? Hvorfor vælger færre klubber at lave stævner? Det har det tyske magasin Reiterrevue set nærmere på.
Som herhjemme er stævnelandskabet i Tyskland fordelt på få, større stævnearrangører, der leverer et mere professionelt produkt rettet mod professionelle og semiprofessionelle ryttere, samt mindre stævnearrangører (klubber), som laver et eller to stævner om året med større eller mindre succes.
Rideklubber står ofte med et stort problem: ”Det er ikke nemt for klubberne at finde folk, der gerne vil være frivillige. Vi har en forandring i samfundet: Væk fra vi’et, mod ego’et. Derfor fungerer solidaritetsprincippet, som vores ridestævner er vokset ud fra gennem årtier, kun i begrænset omfang,” siger Daniel Stegemann, der repræsenterer sporten i bestyrelsen for Ridesportsforbundet i Westfalen. Hvis ingen har lyst til at sidde i sekretariatet, bage kager eller skrive for dommerne, sætter det grænser for aktiviteterne i klubberne. Og nævnte er blot få punkter på en lang liste med opgaver, som skal løses af frivillige kræfter ved afviklingen af stævner.
Herhjemme er rideforbundet (DRF) også bevidst om udfordringerne med at skaffe frivillige, og dette emne blev sat på dagsordenen i et strategiseminar for bestyrelsen og ledergruppen i DRF. Strategiseminaret fandt sted i Kolding i februar, og ledergruppen udarbejder nu en strategi og en tidslinje for arbejdet med frivilligheden.
I Tyskland oplever man, at frustrationen hos mange ryttere er høj: Brændstofpriserne gør faktisk turen til stævner til en luksusbegivenhed, mangel på præmiepenge, dyre coronaafgifter mv. Derudover sker der en forandring i samfundet: Selvoptimering i stedet for konkurrence. “Mange finder det vigtigere at gøre personlige fremskridt inden for et år end at konkurrere mod andre,” erklærer Lucca Landfried og siger: “Hvis folk mister interessen for konkurrence, har vi et problem.” Friedrich Otto-Erley, leder af FN’s konkurrencesportsafdelingen, er endnu tydeligere i sin udlægning: ”Konkurrencesporten er ridesportens grundpille. Den skal være fremtidssikret.” FN stræber derfor efter at reformere stævnestrukturen og opmuntre arrangørerne. Men det er ikke så nemt.
”Der er i øjeblikket frustrationsfaktorer på alle sider,” siger Daniel Stegemann. Ved stævner forventer rytterne perfekte bunde, venlighed overalt, god mad, fair dommere, gode kommentarer – forståeligt nok, fordi stævnerne er lig med fritid for amatører, og det skal være sjovt. Men klubber har det heller ikke nemt, konkluderer Reiterrevue.
Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.
Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!
Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!
Rekorden for det højeste spring, sprunget af en hest, er målt til hele 2,47 meter!
Springet blev målt d. 5. februar 1949 i Chile og blev sprunget af rytteren Alberto Larraguinel og fuldblodshesten Huaso.
Læs også: Video: Krafft Sixbar – 3 forsøg på 2 m!
“Det er IDOCs opfattelse, at vi ikke behøver at forsvare vores sport, men samtidig erkender vi, at der er behov for at forklare sammenhænge og fakta. Vi havde en fantastisk gruppe gæstetalere og gode og meget engagerede diskussioner. Vi er stolte over at have taget det første skridt mod gode konstruktive diskussioner om vores sport, skriver OL-dommer Hans Christian Matthiesen, der er præsident for IDOC.
I forbindelse med IDOC (International Dressage Officials Club) årlige genralforsamling inviteredes gæstetalere repræsenteret af Dr. Eva Van Avermaet, grundlægger af gruppen “Collectif Pour les Chevaux” og Dr. rer. nat. Kathrin Kienapfel-Henseleit, medlem af forskerteamet Swiss National Stud-Agroscope” og “Dr. Charles Trolliet, formand for Swiss Horse Industry Council and Observatory” for at dele synspunkter og bidrage til emner som: dressurundervisning, træning, konkurrence og velfærd.
På en meget åben og gennemsigtig måde delte begge parter (gæstetalerne og IDOC) deres fælles passion for hesten i dressuren – i træning og konkurrence – men også deres fælles mål: at bevare hestesporten og hestens velfærd. Både IDOC og gæstetalerne stræber efter at udbrede viden, uddannelse og information om ridesport, skriver IDOC i en pressemedelelse.
Dressur er en smuk sport, og begge parter udtalte ganske utvetydigt, at når det udføres efter reglerne, er det gavnligt for hesten som atlet. Et fælles grundlag var også, at viden skal være evidensbaseret og ikke baseret på følelser, rygter eller unøjagtige data.
Regler bør anvendes på sporten for at beskytte hesten som atlet, og hest/rytter-kombinationen skal formidle billedet af at arbejde sammen i harmoni og lethed. Træningsmetoder og regler skal beskytte hesten for at sikre en tilstrækkelig udvikling og lang levetid, og bedømmelsen skal altid have velfærden først for øje – som det fremgår af FEI Code of Conduct.
FEIs regler for træning og konkurrence er en stræben efter idealbilledet, og selvom alle stræber efter at opnå dette ideal bliver det ikke altid opnået, hvilket betyder, at vi stadig har plads til forbedring.
Dommere har en vigtig indflydelse på retningen af sporten i lighed med velfærdsorganisationerne derfor den gensidige støtte, den konstruktive, ærlige og respektfulde dialog (uden at pege fingere) og en seriøs forpligtelse til uddannelse på alle niveauer (officials, ryttere, trænere, videnskabsmænd, medier osv.) er altafgørende. Selvom parterne havde forskellige meninger om nogle emner, er det fælles budskab: at alle er engageret i at bevare sporten og fremme hestens velfærd.
Kilde: Pressemeddelelse
Nanna Merrald og avlshingsten Blue Hors St. Schufro passerede de magiske 80% i World Cup kür i Mechelen og med 81,355% gik de to ind på en 5. plads i det stærke felt.
“Det gik egentlig godt, men med en lidt spændt start og en dårlig første piaffe,” fortæller Nanna Merrald fra Mechelen, hvor hun og groom Elise Rensink er ved at pakke lastbilen i silende regn.
“Der var lidt småting her og der, og meget som kunne være bedre, men jeg skal også huske, han stadig er lidt grøn og ikke har prøvet så meget endnu. Jeg skal helt sikkert have ham med igen, men hvor ved jeg ikke endnu,” fortæller Nanna.
De blev den dobbelte VM-bronzevinder fra Herning, Dinja van Liere og avlshingsten Hermes N.O.P. som sikrede sejren med hele 85,815% foran hendes hollandske landsmand Emmilie Scholtens og avlshingsten Desperados med avlshingsten Everdale redet af VM guldvinder Charlotte Fry på 3. pladsen – de fik hhv. 83,865% og 83,725%
Grand Prix-vinderen Marieke van der Putte og DV-hesten Tørveslettens Titanium RS2 kom ind på 4. pladsen med 81,355% Anna Zibrandtsen og Quel Filou kom ind på 13. pladsen med 73,275%
Nanna Merrald er særdeles privilegeret med flere Grand Prix-heste i stalden på Blue Hors, og nu har hun sat sig i sadlen på Blue Hors Zepter, den store røde Zack-søn blev redet op i Grand Prix af Daniel Bachmann Andersen, inden han en periode stod til salg hos Helgstrand Dressage, for derefter at gå flere flotte stævner med Patrik Kittel, inden han igen kom hjem på Blue Hors, hvor Kristian Würtz Green nåde at starte ham en enkelt gang. Nanna har for få uger siden overtaget Zepter, og det samarbejde går så godt, at Nanna forventer, at have ham med til World Cup-stævnet i Basel i januar.
“Det bliver rigtig spændende med ham, og selvom Zepter er stor, har det været relativt let at komme igang med ham. Han er ret ukompliceret, så ham glæder jeg mig til at starte,” fortæller Nanna.
Læs også: “Dansk” World Cup-sejr i Mechelen – Nanna nr. 4 – Zibrasport Equest
Er ridesporten blevet for dyr til at overleve?
Et barskt men yderst relevant spørgsmål set i lyset af den debat, der jævnligt blusser op på sociale medier. Dansk Ride Forbunds direktør Morten Rodtwitt erkender, at der er udfordringer, men samtidig tegner de reelle tal også et mere nuanceret billede.
”Rideforbundet har ikke en jordisk chance for at have indflydelse på, hvad det koster at have hest i dagligdagen,” indleder Morten Rodtwitt og fortsætter: ”Ift. stævneomkostninger har vi mulighed for at se på, hvad det koster ved de stævner og mesterskaber, som vi selv står for. Men jeg syntes, det generelt er en kompliceret problemstilling, som man ofte forventer at forbundet skal løse, men som vi reelt ikke har muligheden for at kunne løse.”
Om de omdiskuterede stigende omkostninger i ridesporten siger han:
”Jeg kan sagtens forstå diskussionerne om omkostningerne til ridesporten. Jeg syntes, man skal prøve at løfte sig op i helikopteren. Er man som rytter, forældre, stævnearrangør selv med til at drive omkostningerne i vejet? Måske skal man reflektere over sin egen intervention, hvis man konstant søger efter at forbedre udstyr, hestemateriale og køre langt for at ride et mere spændende stævne. Her kan man faktisk selv gøre noget, for at holde omkostningerne nede.”
Forbundet har budgetteret med 200.000 starter i år, hvilket er samme niveau som i 2019 før pandemien ramte. Antallet af stævner og starter i 2020 og 2021var voldsomt påvirket af aflysninger som følge af corona, men heldigvis er udviklingen på vej den rigtige vej igen.
”Umiddelbart ser vi ikke en nedgang i antallet af licenser, stævner og starter,” fastslår Morten.
Der er mange antagelser, og noget vi tror vi ved, som trives ude blandt ryttere, klubber og stævnearrangører, bl.a. om aflysning af stævner, bemærker han. ”Det er bare ikke helt det billede, vi ser. Vi ved, at nogle stævner kannibaliserer i nogen grad på en anden, og der kan også være stævnearrangører, som har højere forventninger til antal af starter de ønsker, for at bruge tid og energi på at arrangere stævner, og derfor vælger at aflyse.”
Rideforbundet har fokus på fire centrale, strategiske indsatsområder frem mod 2030:
Morten fortæller, at netop stævnestrukturen bliver der brugt en del tid på at diskuterer internt i DRF.
”På den korte bane kommer vi ikke til at lave en ny stævnestruktur, men vi kommer til at prøve at beskrive og definere de væsentligste problemstillinger,” understreger han, og forventer der bliver nedsat en arbejdsgruppe eller et udvalg, som skal se ind i disse problemstillinger.
”Jeg tror dog, at i forhold til stævnestrukturen er det vigtigt at acceptere den præmis, at en stævnestruktur ikke kan gøre alle glade og tilfredse. Så stævnestrukturen bliver et velbegrundet, bevidst valg om at prioritere nogle grupper frem for andre. Og det skal vi gøre så transparent og åbent som overhovedet muligt og fortælle, hvorfor vi træffer de her beslutninger,” understreger direktøren.
Herhjemme har vi enkelte private stævnearrangører, som arrangerer velbesøgte stævner, og der kører en debat om, hvorvidt de favoriseres i forhold til rideklubberne. Morten Rodtwitt understreger: ”Vi kommer til at italesætte, at vi ikke ser private stævnearrangører og klub stævnearrangører som modsætningsforhold. Der skal man til gengæld være opmærksom på, at man, måske dækker to forskellige sider af det marked, der er.”
Han understreger dog, at han forventer der vil blive fundet et godt leje for, hvor mange klasser stævnearrangørerne kan tilbyde. Og specifikt ift. landsstævner, hvor mange af de lave klasser, der kan blive plads til. Samtidig forventer han, at der bliver set på, hvor mange terminer en stævnearrangør kan have på samme stævneplads.
”Det er problemstillinger, som vi er bevidste om og diskuterer løsninger på,” fastslår han, og fortsætter: ”Jeg er ikke meget for at skulle sætte grænser for, hvor mange ryttere en privat stævnearrangør må have. De har nu engang et produkt, som mange ryttere efterspørger. Vi ville være tossede, hvis vi sagde, vi vil slå ned på det. Det, tror jeg ikke, er til rytternes fordel.”
Morten vurderer det heller ikke som en mulighed, at forbundet går ind og regulerer startgebyret. Det må være op til klubberne og rytternes betalingsvillighed, som sætter prisen for det. Omvendt understreger han: ”Vi kan godt diskutere hvilke pakker, der skal følge med (startgebyr og boxleje), og hele den service, der skal være indeholdt i et stævnegebyr. Og her skal vi også have hestevelfærden med.”
”Doteringer er altid et varmt emne. Det kan være vi kommer til det en dag og siger: Nu fjerner vi doteringerne for de yngre klasser (pony, junior- og ungryttere). For stævnearrangørerne er doteringer forbundet med nogle omkostninger, og samtidig er det et meget udfordrende element i børne- og ungdomsidræt. Jeg kender ikke andre idrætsgrene, hvor man i en relativ ung alder rent faktisk får pengepræmier. Og jeg nægter at tro på, at det er særlig sundt.”
Indenfor det etablerede system er der flere muligheder for at lave stævner med et minimum af omkostninger og administration, men det kræver, at man kender systemet. Hvis man kun holder stævne for klubbens egne medlemmer, kan omkostningerne forholdsvis nemt holdes på et minimum. Det er først, når man inviterer ryttere fra andre klubber, at der er krav til at benytte sig af de muligheder, som eksisterer via stævnesystemet, officials mv.
”Så køber man ind på de muligheder, der udbydes af fællesskabet, og ja, så deltager man også på samme vilkår som alle andre. Det vil de fleste nok finde ret og rimeligt, hvis de tænker sig om,” udtaler Morten.
”Der er rigtig mange klubber som gør et fantastisk arbejde og udbyder nogle rigtig fine stævner, som rytterne er superglade for at deltage i, men jeg er helt med på, at det også er et konkurrencepræget marked. Og du får konsekvensen at føle med det samme, hvis der er noget i dit produkt, som rytterne ikke gider,” er hans erfaring. Han opfordrer til, at klubberne prøver at være på forkant ved at lave en enkelt undersøgelse blandt rytterne: Hvad syntes de om at komme i klubben, og hvor er der forbedringspotentiale?
Morten opfordrer også til, at klubberne søger hjælp fra distrikterne til at udforme proportionerne for stævnerne, hvis klubberne er i tvivl, om de rammer det niveau og de behov, der er i lokalområdet.
”I distrikterne ligger der nogle gode kompetencer. De har fingeren på pulsen og ved, hvad der er vigtigt i netop deres område.”
Forbundets ledelse er i fuld gang med at diskutere stævnestruktur. ”Det er nogle spændende diskussioner, men vi kommer til at prioritere. Vi kan ikke lave en stævnestruktur, som tilgodeser alle, og samtidig kan vi ikke holde alt åbent og ureguleret,” slutter Dansk Ride Forbunds direktør.
Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.
Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!
Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!
En stor del af Rohan-rytterne i Ringenes Herre rent faktisk er kvinder med påsat skæg?
Flere hundrede lokale ryttere skulle bruges til optagelserne, og heraf viste mange af dem sig at være kvinder til trods for, at Rohan-rytterne i filmen er mænd. Desuden er det rytternes egne heste, de rider på.