Solos Carex, efter Castro-Lagano, kom til verden i 1993 hos avlerparret Barbro og Lorenz Linnet.
Den brune hingst blev kåret i DV, og han blev sidenhen uddannet af Morten Thomsen, før Lövsta Stutteri købte ham.
“Vores fantastiske Solos Carex 1035 (f. 1993 Castro-Lagano) har i dag forladt os til fordel for de evigt grønne enge, 29 år gammel. Carex kom til os på Lövsta 2000 som 7-årig. Han blev uddannet på bedste vis af Morten Thomsen i Danmark,
Carex vandt sit første internationale mesterskab som ni-rig ved verdensmesterskabet i 2002 i Jerez. Derefter drog han til VM i Aachen (2006), tog EM-bronze for hold i Torino (2007) og sluttede på en tolvteplads individuelt ved OL i Beijing/Hong Kong.”
Fantastisk kollega
“Gennem sit avlsarbejde har han givet ridesporten mange fine afkom, de mest kendte i Grand Prix er den godkendte hingst Scandic (Patrik Kittel) og Cadillac (Catherine Haddad).
I 2010 blev han pensioneret i forbindelse med Gothenburg Horse Show og nød i 11 år livet som pensionist hos Florian og Caroline Darcourt.
Carex var en fantastisk kollega og ven. Han vil blive savnet for evigt, men aldrig glemt. Tak for 22 gode år sammen,” skriver stutteriet på Instagram.
Specielt individ
Zibrasport Equest har været i kontakt med Caroline Darcourt, der fortæller, at Solos Carex var noget ganske særligt:
“Han har været sammen med sin bedste ven shetlandsponyen Leo og “sit livs kærlighed” springhesten Mary. Han var et helt speciel individ.”
Grevens Sa’Va’ (e. Soprano/Romancier) har siden 2018 dannet par med 18-årige Alexander Helgstrand og hjulpet ham til en succesfuld overgang fra pony til hest i kraft af hendes erfaring fra stævnebanerne. Med flotte resultater ved både DM, ECCO Cup og internationalt på juniorniveau er tiden nu kommet til, at Sa’Va’ kan se en lidt roligere tilværelse i møde i det svenske hos Olga Fischer på Hunneberga Gård ved Flyinge.
En fantastisk lærehest
– Sa’Va’ er bare en ener, og hun har været en fantastisk lærehest for mig. Det er altid et stort skridt at gå fra pony til hest, men jeg har nærmest ikke mærket det. Jeg har haft så mange fantastiske oplevelser sammen med hende, og jeg ved, at Olga vil passe godt på hende, fortæller Alexander.
– Sa’Va’ er allerede faldet godt til hos sin nye ejer, hvor hun fortsat får masser af foldtid, men stadig holdes i gang. For som mange andre heste, der har gået høj dressur, så trives de ikke bare med at blive sat på en fold. Olga vil passe på hende, og jeg er sikker på, at Sa’Va’ kan lære hende lidt, om end det bliver i hendes tempo. Derfor ved vi, at vi har fundet det helt rette match til Sa’Va’, som var rigtig vigtigt for os, tilføjer Andreas Helgstrand.
Alexander har fornyelig overtaget tøjlerne på Isabell Werths Grand Prix-hest, Belantis, og der venter nu en spændende fremtid for det nye makkerpar, der er godt i gang med at lære hinanden at kende.
Det er ikke let at fange opmærksomheden hos ca. 30 drenge (ialt 62 – delt i to) i en rytterstue, men det lykkedes nu ganske godt for coach Stephan Hrynczuk. Fordelt over to sessioner fortalte han drengene, der var samlet på Vejle Ridecenter om, hvad coaching kan betyde i deres hverdag.
De var samlet til en weekend med træning enten hos Daniel Bachmann Andersen eller Jimmi T. Sørensen, almindelig hygge, samt foredrag bl.a. af Stephan, som selv er springrytter, og kender hesteverdenen særdeles godt.
”Der er en bred lyst og vilje til at træne med den sport, man har valgt, men nogle gange glemmer man lidt, hvor stor betydning, det mentale har,” forklarer Stephan, og han udbygger: ”Man kan opleve, man får nogle problemer, eller man har lyst til at udvikle sig mere. Og her kan et forløb hos en mentaltræner, hjælpe med til at få fokus og løst problematikker, man har, som man måske ikke er bevidst om.”
Det gælder for sporten som mentaltræning: det man øver sig på, bliver man god til. ”Og man skal også kende de mange forskellige værktøjer, man kan tage i brug, når man arbejder med mentaltræning,” forklarer han. Det er ikke et quick fix, understreger mentaltræneren, men et længere forløb, hvor man sammen med en coach får nogle værktøjer, man kan bruge, når man træner i det daglige eller til stævner.
Stephan brugte nogle oplevelser fra drengenes dagligdag til at tale med dem om, hvordan man kan arbejde med sig selv, for at blive bedre til at styre sine følelser. Og så gav ham dem nogle værktøjer, som visualisering, de kan bruge, når de fx er til stævne, og skal forberede sig på at springe en bane, eller ride et dressurprogram.
Om StephanRH Stephan har en uddannelse som Mental træner og Performance coach samt en uddannelse som Transition coach. Han har en fortidig og nutid som elitehåndboldspiller, springrytter, buejæger, langrendsløber (Vasa 90K) m.fl. samt erhvervserfaring som spænder fra klargøringsmand på gulvet, F-16 pilot og officer i forsvaret, til bestyrelsesformand i finanssektoren. Se mere HER
Randers Sportsrideklub havde i weekenden udskrevet mange %-klasser, og det gav Daniel Bachmann Andersen en mulighed for at få debuteret 4 af staldens talentfulde heste. Til Zibrasport Equest fortalte Daniel i januar måned, at han aldrig har haft så gode heste, som han har nu. Og han er særdeles tilfreds med sine stjernefrø efter weekendens debuter.
76% i Grand Prix
Daniel Grand Prix-debuterede den 13-årige Quaterback-søn Mister-C i Grand Prix med hele 76% den charmerende hingst har han redet siden oktober sidste år, hvor han kom til Daniel fra tyske Dorothee Schneider. Hingsten er i ungarsk eje, og deres Grand Prix-debut blev afviklet uden fejl. Hingsten har masser af charme, udtryk og god knæaktion med et fint antrit i piaffe og passage. Der var kun et at sige fra Daniels side om debuten: ”Det var fedt!”
I samme %-klasse debuterede Daniel den smukke skimmel Cracciola MT e. Chin Champ i Intermediaire I. Også en debut, der levede op til forventningerne, og viser, at hingsten er helt på rette vej. Med 73,333% kom han ind på andenpladsen, sejren i klassen tog han på Mister-C.
Det er nu ikke placeringerne, som Daniel hæfter sig særligt ved. Vigtigere er det, at hestene har fået en god oplevelse, og at de også viser, de kan præstere på fremmede baner, forklarer han.
”Det var så fedt at komme ud og få dem luftet. Selv var jeg rimelig skarp, og følte ikke, jeg var rusten.” fortæller Daniel, der har haft nogle måneders stævnepause, hvor han har arbejde med hestene hjemme i træningen på ridecenteret ved Ebeltoft. Han fortsætter: ”Jeg behøver ikke selv at ride stævner. Det er træning derhjemme, der er fedest for mig, men det er vigtigt for hestene, at de kommer ud og ser noget andet. De har godt af at komme ud, og få noget erfaring. Og dejligt jeg ikke skulle køre langt, for at de får nogle oplevelser.”
Daniel Backmann Andersen og Zack-sønnen Zac Efron. Daniel havde hingsten med til DM i 2021, så Zac Efron kunne opleve en stævneplads. Foto: Zibrasport Equest
Store forventninger til Zac Efron MT
C-stævnet i Randers gav også debut til 7-årige Zac Efron MT e. Blue Hors Zack. Daniel red ham til 75,128% i MB0, og Daniel var mere end godt tilfreds med resultatet. ”Jeg har haft Zac Efron i snart 2 år, og nu er han klar. Det var mega godt. Han er en vanvittig god hest, der har hele pakken: udseende, alle gangarter og indstilling.”
Planen for Zac Efron MT er at lade ham opleve nogle stævner på MB niveau i vinter, for så at rykke ham et niveau op til foråret. ”Jeg vil fortsat tage det roligt med ham, det skal flaske sig, jeg har en god plan med ham,” forklarer Daniel, der tydeligvis har store forventninger til Zack-sønnen.
I samme klasse red Daniel 7-årige Fassianos e. Romance I, også en 7-års hest, der klarede sin stævnedebut flot – lige indtil changementerne til slut. ”Vi var over 73% indtil de to byttere – den første var en eksplosion, og i den anden faldt han i trav,” ler Daniel, mens han fortæller, hvordan Fassionos bare gav op, på trods af, han er sikkerheden selv netop i changementer, derhjemme. Derfor, understreger han, er det så vigtigt, hestene kommer ud og ser noget nyt. ”Det var helt ok, han reagerede sådan, der er jo også derfor man rider stævnerne,” understeger han.
Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell. Foto: Zibrasport Equest
Forsøger at være en rollemodel
Omverdenens blikke har fulgt Daniel gennem mange år. Det er han vandt til, han har redet på de største hjemlige og udenlandske stævnepladser, men et C-stævne tæt på hjemmet kan altså også noget særligt. Daniel forklarer: ”
”Det er så fedt at komme ud og møde nogle andre folk, som jeg ikke lige kender. Jeg sætter mig op, som var det et stort stævne. For det er vigtigt for mig, at hestene får en god oplevelse. Og så prøver jeg at være et forbillede, prøver at ride så pænt som muligt. Jeg vil gerne være en rollemodel i min fremtoning, så jeg gør det, så godt jeg kan.”
Glæder mig helt vildt til Herning
Daniel kommer til start ved landsstævnet i Hedensted med flere heste fra M-niveau. Det ser han frem til. Her på Zibrasport Equest streamer vi fra stævnet. Det kan man læse mere om HER.
”Min plan er Hedensted, så Herning og forhåbentlig Hagen,” fortæller Daniel om sine nærmeste stævneplaner. Han ser i høj grad frem til at ride EM-hesten Marshall-Bell i de 5-stjernede konkurrencer ved Dansk Varmblods Hingstekåring i marts. Se mere om stævnet HER
”Jeg har en god fornemmelse af ham. Han er blevet meget stærkere over vinteren. Vi skal til træningssamling på Slangerupgard inden Herning, og det er godt, lige at komme i en anden hald inden. Han er sød, men det at altid godt, de lige får en oplevelse inden en stor opgave. Jeg glæder mig vanvittig meget til at ride for publikum i Herning, det er dejligt igen at ride for publikum, og så er det danske publikum bare fedt, det giver et kick at ride i Herning.”
Flyttedag før tiden
Tiril og Daniel Bachmann Andersen har drevet egen forretning med træning og salg af heste siden foråret 2020 på dejlige Kleppenhus ved Ebeltoft. De har lejet sig ind hos ejeren, den norske landsholdsrytter Cathrine Rasmussen. Men, som vi kunne fortælle i januar, har parret valgt at flytte deres forretning og familien til Julianelyst ved Østbirk, der er ejet af Claus og Agnete Kirk Thinggaard.
Planen var, at flytningen skulle være klaret til 1. maj, men planerne er ændrede, så hestene skal flytte ind på Julianelyst den 1. marts.
”Det bliver lige midt mellem Hedensted og Herning,” fortæller Daniel, men han er helt rolig for flytningen. Mange har tilbudt deres hjælp: venner, kunder og familie, så Tiril og Daniel har et godt team bag sig, når de sammen med deres ansatte skal have flyttet 27 heste fra Ebeltoft til Østbirk, med hvad der nu følger med af udstyr og foder, men alle glæder sig til en lidt lettere hverdag på det velfungerende og særdeles smukke ridecenter på Julianelyst.
Den nye EU-lovgivning, der trådte i kraft d. 28. januar, gør det vanskeligt – og i mange tilfælde umuligt – at smertestille og behandle dyr fagligt korrekt for helt almindelige lidelser. Det vil få alvorlige konsekvenser for hunde, katte, kaniner, heste, landbrugsdyr og alle andre dyrs velfærd. Kæledyrskaniner er særlig hårdt ramt.
Flere gange dagligt er dyrlæger tvunget til enten at være kriminelle eller vælge at aflive dyr, der tidligere kunne have været behandlet, da det ofte er umuligt at overholde den nye lovgivning og Dyrevelfærdsloven på samme tid.
Lovgivningen er tilsyneladende lavet med det formål at nedbringe antibiotikaforbruget i Sydeuropa. Men i Nordeuropa, hvor antibiotikaforbruget i forvejen er lavt, vil de nye regler afstedkomme et højere antibiotikaforbrug. Det skyldes, at dyrlæger i Norden altid tilpasser mængden ud fra nyeste viden, dvs. at der ofte gives mindre og i kortere tid, end der er angivet i produktresumeet (indlægssedlen). Fremover bliver dyrlægerne tvunget til at bruge antibiotika i længere tid, end de plejer.
Alle er skåret over en kam, og reglerne for brug af lægemidler tager ikke hensyn til, om det er antibiotika, smertestillende eller andet, og det giver store problemer. Det er ikke tilladt at tilpasse behandling til den enkelte patient ud fra nye behandlingsprincipper og internationale ekspertvejledninger. Fagligheden er taget fra dyrlægerne. Det er helt urimelige forhold.
Dyrlæger skal kunne overholde deres dyrlægeløfte om at behandle dyr forsvarligt og beskytte dem mod unødig lidelse uden at overtræde loven.
Veterinærsygeplejersker bliver også begrænsede
Veterinærsygeplejersker spiller en vigtig rolle på de danske dyreklinikker. Indtil nu har de måttet rådgive om brugen af den medicin dyrlægen har udskrevet, f.eks. når et dyr udskrives efter operation. Det må de ikke længere, hvilket er helt uforståeligt.
Alle kaniner regnes for fødevareproducerende dyr, selvom langt de fleste er kæledyr. Heste har også status af fødevareproducerende dyr, men de kan fritages fra konsum, og så er reglerne for medicin lempeligere. Kaniner kan ikke fritages fra konsum, og det gør det yderst vanskeligt at behandle dem. Hvis reglerne skal overholdes, må kaniner f.eks. slet ikke bedøves, da der ikke findes godkendte bedøvelsesmidler til dem.
Eksempler på hvor dyrene kommer til at lide under den nye lovgivning:
Hunde, katte og heste kan ikke smertedækkes optimalt f.eks. efter operation
Hunde, katte og heste med længerevarende smerter kan ikke behandles, f.eks. forfangne heste
Behandling af heste, hunde og katte mod allergi vanskeliggøres
Landbrugsdyr får for meget antibiotika
Der forventes et stort fremmøde af dyrlæger, veterinærsygeplejersker, dyreejere, dyr og politikere.
Tobias Thorning Jørgensen 21 år, har gjort det helt exceptionelt godt i sporten de seneste par år. Han debuterede på paralandsholdet som 17-årig ved EM i Göteborg, og sammen med Bruunholms Caribian e. Blue Hors Hertug bidrog han til den danske holdsølvmedalje, og samtidig vandt han en individuel bronzemedalje. Også ved EM i Rotterdam i 2019 brillerede han med to guldmedaljer sammen med Jolene Hill, og bronze sammen med holdet.
Tobias brændte dog for alvor igennem ved PL i Tokyo i 2021, og ikke alene i parasporten, men han blev landskendt efter sine to guldmedaljer sammen med Jolene Hill. Den 1. februar blev han hædret ved et arrangement i Vejle, hvor han blev udnævnt til Årets Para-atlet.
Landstræner Astrid Gemal er mega stolt af Tobias. Som hun udtaler, er titlen Årets Para-atlet en erkendelse af hans kæmpe store målrettethed: ”…som har været undervejs i alle de 5 år, jeg har haft med ham at gøre,” fortæller hun.
Parasport Danmarks elitechef Michael Møllgaard Nielsen er ligeledes dybt imponeret af Tobias Thorning Jørgensens præstationer i 2021. – Tobias har virkelig gjort sig fortjent til anerkendelsen. Det niveau, han har præsteret på i 2021, er i absolut topklasse, og jeg husker ikke en mere suveræn dansk præstation ved de Paralympiske Lege. Trods sin unge alder er Tobias både moden og utroligt seriøs omkring sin sport og træning, og han er en rigtig god repræsentant for parasporten herhjemme, siger han.
Fuldt tryk på forberedelserne til VM i Herning
0,028 %! Så tæt var det danske paradressurlandshold på en holdmedalje ved PL i Tokyo. Men trods tre særdeles flotte præstationer fra alle tre ekvipager, blev det til en 4. plads. Tobias Thorning Jørgensen (grad III) på Jolene Hill og Katrine Kristensen (grad II) på Welldone Dallas samt Susanne Jensby Sunesen (grad. IV) og den hjemmeavlede Leeds blev slået med helt små maginaler til bronzen. Astrid Gemal ved, holdmedaljen er indenfor rækkevidde, og forberedelserne er i fuld gang til VM på hjemmebanen i Herning til august.
”Det er et mega spændende år, vi er gået i gang med, og jeg er fuld af optimisme, siger landstræneren bl.a. i det interview vi lavede med hende umiddelbart efter Tobias Thorning Jørgensen blev udnævnt til Årets Para-atlet og hædret med Pressalits Keep Living-pris.
De startede med at være 27 – men i dag var der 17 ekvipager på startlisten, da der skulle fordeles medaljer i Indendørs Agria DRF-mesterskabet for Young Riders på Vilhelmsborg.
Eneste fejlfrie i både den indledende runde lørdag og søndagens finale var Lærke Isabel Godsk på den velspringende Cabrio, og det betød, at ekvipagen fortjent kunne modtage guldmedalje, bånd og æresdækken.
Omspringning om sølv og bronze To ekvipager sluttede med samlet 4 fejl, Mette Askham Jensen med Contador-Vitz samt Maria Barnewitz Schou med Seana, og derfor skulle der en omspringning til for at fordele sølv- og bronzemedaljen.
De to unge piger red begge med stort overblik og uden fejl i omspringningen, men Maria og yndige Seana var hurtigst og vandt derfor sølv, mens bronzen gik til Mette og Contador-witz.
17 juniorryttere kæmpede om medaljerne i finalen i Indendørs Agria DRF-mesterskabet på Vilhelmsborg søndag eftermiddag. De 17 ekvipager var gået videre efter den indledende runde fredag med et felt på 25 startere.
3 ekvipager med dobbelt 0
Det lykkedes for tre ryttere at ride med 0 fejl både i den indledende runde og i finalen, og det betød en spændende omspringning om guld, sølv og bronze mellem Frida Munk Lassen og Valerie Ask, Noona Wildfang Linde og Eurvette O samt Alberte Filuca Brünning Conradsen og Miss Hope.
Guld til Alberte og Miss Hope
Både Frida og Noona fik 4 fejl i omspringningen, og så skulle Alberte og Miss Hope bare ride fejlfrit for at få guldet i hus – og det lykkedes! Alberte vandt i øvrigt og så mesterskabets første afdeling på hesten Medina, og blev her nummer tre med den nyslåede danmarksmester, Miss Hope.
Noona vandt sølv med en lidt hurtigere tid end Frida, der så til gengæld kunne hænge bronzemedaljen om halsen.
Lørdag aften blev den nye vinder af indendørs Agria DRF-mesterskabet for seniorer fundet. 15 ekvipager stillede til start i 145 cm-klassen, der som reglementet foreskriver, blev afviklet efter metode A.
Bedste udgangspunkt før finalen havde Mikkel Laursen, der vandt fredagens afdeling med Gin. Han havde dog valgt hesten Come Undone One til finalen, som han ligeledes red fejlfrit på fredag.
Det samlede resultat af mesterskabet beregnes ved sammenlægning af de opnåede fejl fra første afdeling og finalen
Og kun én ekvipage formåede at ride en runde med 0 fejl både fredag og lørdag. Rikke Andersen og COLAKLI BOY var fuldstændige suveræne, og de kan dermed kalde sig vinder af indendørs Agria DRF-mesterskabet for seniorer 2022.
Mikkel Laursen fik ærgerlige fire fejl, hvilket dog rakte til en sølvmedalje.
Omspringning om bronzen
Stine Cassøe Jakobsen, Jack Ray Nielsen Christian Jansen havde begge otte fejl sammenlagt efter de to runder. Det betød, at de måtte ud i en omspringning om bronze-medaljen.
Og en hæsblæsende og fejlfri runde kunne Jack Ray Nielsen glæde sig over tredjepladsen.
I mesterskabet for juniorer var der 25 ekvipager til start, og sejren gik tilAlberte Filuca Brünning Conradsen og Medina. Alberte kom i det hele taget forrygende fra start i mesterskabet, hvor hun også tog 3. pladsen med Miss Hope.
25 ekvipager sprang i den første runde af Indendørs Agria DRF-mesterskabet for seniorer, og her kom Mikkel Laursen helt suverænt fra start. Han tog 1. pladsen med Gin og 4. pladsen med Come Undone One.
Kirstin Skjoldshøj og Heart of Gold red sig ind på 2. pladsen, mens 3. pladsen gik til Jack Ray Nielsen og Gerdings Rockmama. Hele resultatet af klassen kan ses her.
Se med lørdag og søndag
Lørdag rider Young Riders deres første afdeling af mesterskabet, mens medaljerne fordeles i seniorernes finale. Søndag er der finale for både Young Riders og Juniorer. Du kan se med hele weekenden, når vi streamer fra Vilhelmsborg. Gå til streaming
“En hest uden en rytter er stadig en hest, men en rytter uden en hest er blot et menneske!” Sådan lyder det fra den tyske dressurrytter Sönke Rothenberger i det nyeste afsnit af RIDE, hvor FEI besøger Rothenbergers familiestutteri Erlenhof nær Frankfurt.
Sönke viser rundt i de smukke faciliteter, mens han fortæller om sin daglige rutiner, hans håb og drømme for fremtiden – og om hvordan det er at være en del af en international anerkendt og berømt hestefamilie.
En af Sönkes helt store håb for fremtiden er charmerende Fendi, som selvfølgelig også spiller en rolle i indslaget, og som vi ser i både træningen og i stalden. Se det hele i videoen nedenfor.
Maria Barnewitz Schou og Seana 2 kan genvinde guld i Agria DRF-mesterskabet for ungryttere, når Vilhelmsborg i weekenden er vært for indendørs DM i springning.
Og den regerende mester glæder sig til at konkurrere mod intet mindre end 26 andre ekvipager.
“Jeg skal starte DM på hesten Seana 2, som har været min makker i fem år.
Hun er en hest med sindssygt meget gå på mod og en rigtig fighter. Vi har sammen vundet en del medaljer til de danske mesterskaber, men sidste år var helt klart højdepunktet, da vi vandt både indendørs og udendørs DM som første års youngrider!
Det jo svært at toppe sidste års resultater, men jeg håber på to gode runder, og forhåbentlig en medalje, til dette års indendørs DM – det er i hvertfald målet.”
To heste til start i DM-klassen
En anden kvinde, der får nok at se til, er Stine Cassøe Jakobsen. I slutningen af 2021 vandt hun Nathalie Horse Care Grand Prix ved Christmas Show 2021 på den velspringende Conchillo,
Og netop ham vil hun bl.a. forsøge at vinde senior-mesterskabet på, men hun medbringer også en spændende yngre hest i netop den klasse:
“Weekendens højdepunkt er for os selvfølgelig senior DM.
Her skal jeg ride vores hjemmeavlede Nala, som kun er 8 år, så det bliver spændende at kunne give hende mere erfaring med de lidt større klasser.
Jeg har selvfølgelig også min tophest Conchillo med, som jeg senest vandt Christmas grand prix på i december.
Stine Cassøe
Alt kan ske i en mesterskabsklasse, men hestene virker til at være i super form, så vi glæder os til at komme igang,” fortæller Stine.
Indendørs DM er dog ikke det eneste, som har Stines fokus.
“Jeg har syv heste med til landsstævnet på Vilhelmsborg, så min groom Sarah og jeg har nok at se til de kommende dage, men vi glæder os, for det er virkelig gode heste jeg har i stalden.”