I juli 2005 bragte det tyske hestemagasin Reiten St. Georg en artikel om den internationale toprytter Anky van Grunsvens træningsmetoder, nærmere bestemt hendes brug af det, som bliver kaldt ”rollkur”. I en artikel med overskriften ”Dressur pervers” gik den tyske journalist til stålet, og i tekst og billeder blev der sat fokus på den usmagelige træningsmetode, som tvinger hestens mule ind mod bringen i en forholdt form. Det gav genlyd internationalt, og resulterede i en strøm af artikler, seminarer og undersøgelser af træningsmetoden og dens indflydelse på hestens fysik.
Fire år senere forbød USA brugen af rollkur, og nogle måneder senere, i februar 2010 efter en konference om emnet, fulgte FEI så trop med et forbud.
Udfordringen har siden været, at mange ikke kender eller anerkender forskel på rollkur, eller hyperfleksion, som den også kaldes, der er forbudt, og ”low, deep and round” (LDR), der er tilladt.
Den helt korte version af forskellen er, at man i rollkur forholder hesten i formen ved brug af styrke – en aggressiv form for ridning, mens hesten i LDR bliver redet frem og ned, men bag lod, med en konstant kontakt til biddet. Den form må hesten, ifølge FEI (det internationale rideforbund) gå i på opvarmningen i op til 10 minutter. De to nævnte former står overfor, ”lang og dyb”, hvor hesten strækker halsen frem og ned med næseryggen i eller foran lodplanet. En form som er bredt anerkendt, som udstrækning af hestens overlinje og dermed til gavn for hesten.
Hvordan får man strækket frem og ned?
At få hesten til villigt at søge frem mod biddet og tage kontakten, er grundlaget for hestens uddannelse. Hesten må ikke ”hænge i tøjlen” og rytteren må ikke holde balancen i tøjlen. Der skal skabes et konstant ”sug” på tøjlen fra hestens side, så der opstår en let, men stabil kontakt mellem hest og rytter via bid og tøjle.
At ride hesten lang og dyb, hvor den søger frem og ned samtidig med den bevare kontakten på biddet, er en vigtig øvelse for rytter og hest. Mestrer man det, er det lettere at ride hesten i den rette form, med næseryggen i eller lidt foran lodret position. Strækket frem og ned brugs til at udstrække hestens overlinje i opvarmningen og efter endt træning, men også undervejs i træningen. Undersøgelser har vist, at hesten kan holde den korrekte form (konkurrenceformen) i ca. 13-15 minutter, så syrer de til i musklerne. Derfor skal man undervejs i træningen give dem skridtpauser eller udstrække dem i en position, hvor de går lang og dyb, og det kan gøres i alle tre gangarter.
I championatsprogrammerne for de unge heste, skal hestene rides på en cirkelvolte, hvor de viser tydelig, gradvis forlængelse af tøjlen *. Dermed er det ikke alene et spørgsmål om hestens velvære, at man kan ride hesten i den form, men et krav i visse konkurrencer.
Grundkonceptet
Hestens smidighed er kernen i det lange, dybe stræk. Formålet med den udstrækning er dobbelt, den forbedrer hestens smidighed, og fungere også som en test af hestens uddannelse og lydighed.
Hvis hesten går op-ad-bakke i konkurrenceformen med nakken som højeste punkt, og med næseryggen i eller foran lodplanet, og viser den kan følge kontakten i frem og nedadgående stræk smidt og let, viser det, at hesten går med den rette kontakt til rytteren, at den er gennemredet og går i selvbæring. Dermed er denne udstrækning et nøgleelement for hestens løsgjorthed/smidighed og kontakt, som det er fordret i træningsskalaen. Og netop det helt grundlæggende: selvbæring, smidighed og kontakt skal være etableret, før man begynder at lave mere samlende øvelser.
Det er vigtigt at strækket er frem og ned, og ikke trækker hestens næseryg bag den lodrette linje. Hesten skal strække halsen frem og ned, med næseryggen i eller lidt foran lodret position, og hvor hesten løfter ryggen op. Hesten skal strække hele sin overlinje, og den skal rides frem bagfra, hvor rytteren skal animere hesten til at gå frem til biddet. Og det er vigtigt, rytteren tilbyder hesten en rolig hånd, og en konstant kontakt.
O-dommer Susanne Baarup har gennem flere år været blandt dommerne til UVM for unge heste. Igen i år er hun dommer ved dette verdensmesterskab, og hun skal give karakteristik i bedømmelsen af de 5-årige heste. Øvlesen ”tydelig gradvis forlængelse af tøjlen” indgår bl.a. i programmerne for ungheste om øvelsen siger Susanne Baarup: Hesten skal gå i den samme takt og samme forlangte tempo, når rytteren viser øvelsen. Vi oplever desværre, at der er heste, som mister den kadance, de ellers har vist i travprogrammet, når de får lov til at strække sig frem og ned. Derfor er det en meget afslørende øvelse for dommerne. Vi vil se, at punktet mellem ørerne er på højde med hestens mankestykke og næseryggen er foran eller mindst i det lodrette plan.
Det starter i skridt
Som det er tilfældet, når man introducerer hesten til noget nyt, kan det være nemmest at indlære det i den gangart hesten har det lettest ved at arbejde i. Hvis hesten ikke har lært at strække sig frem og ned i skridt, er det usandsynligt, at den har balance eller styrke til at gøre det i trav og galop. Det større tempo og bevægelsen i trav og galop gør det også sværere for en urutineret rytter at perfektionere strækningen.
Når du har udviklet mere fornemmelse for øvelsen, og din hest forstår hjælperne, kan du begynde at bruge den lange og dybe form i alle gangarter.
En af de største årsager til, at hesten måske er tilbageholdende med at strække sig frem og ned, er dårlig kontakt fra rytterens side. Det er vigtigt, at din hest stoler på kontakten og aktivt søger efter den for at få en ægte, afslappet udstrækning. Og for at få ægte selvbæring og samling! Hvis hesten er i tvivl om, hvorvidt du tilbyder den en blød og elastisk kontakt, vil den tøve med at strække sig frem til kontakten.
Udstrækning trin-for-trin
Start i en afslappet men aktiv skridt på en 20 m volte. Hesten skal være opmærksom på dine hjælpere og skridte frisk fremad, men uden at blive spændt eller jogge. Når du får mere erfaring, kan du bruge udstrækningen til at afhjælpe spændinger hos hesten, eller få en varm hest til at slappe af og falde til ro.
Hesten skal skridt lige frem til begge tøjler, du holder kontakten på udvendig tøjle, mens du giver let efter på indvendig tøjle fremad og nedad. Det er ikke en stor bevægelse. Du må ikke ”smide tøjlen væk”, men bare skabe en lille smule rum, som hesten kan strække sig ind i. Bliv tilbage med overkroppen. Pas på ikke at læne dig frem, det skaber ubalance hos hesten, og det vil være medvirkende til den falder på forparten i strækket.
Din hest skal reagere på dette ekstra rum i kontakten inden for et par skridt ved at strække næsen frem og ned for at følge bidet. Hvis du ikke får noget respons efter en halv cirkel eller deromkring, skal du langsomt og glidende samle din indvendige tøjle, genskabe kontakten, og i stedet prøv at løsne den udvendige tøjle for at se, om hesten strækker sig mere villigt. Hvis du stadig ikke får noget respons, skal du muligvis gøre din cirkel mindre. Igen skal du gøre dette ved at bede om mere bøjning omkring dit indvendige ben snarere end ved at trække i indvendig tøjle.
Hold dine hænder i ro
Vær sikker på, du ikke drejer hestens hoved, eller trækker den i munden, når den strækker sig frem og ned. Løsningen er slet ikke at save eller trække hestens hoved ned. Hvis udstrækningen skal vises og udføres korrekt, skal hesten selv strække sig frem og ned for at følge biddet og anvisningen fra rytterens hånd.
Selvom det måske lyder sært, bør du altid have hænder, der tænker fremad!
Husk at rose
Husk at rose hesten, når den reagerer korrekt på hjælpen. Det kan være med stemmen, eller ved at klø den på manken. Når din hest begynder at forstå øvelsen, kan du give mere efter på tøjlen og udvikle strækningen yderligere. Det kan hjælpe i første omgang at gøre dette i slutningen af et træningspas, når hesten sandsynligvis selv føler det naturligt at lave en udstrækning.
Hvornår er det rigtigt?
Du ved, hvornår du har en god, korrekt udstrækning i alle gangarter, når din hest opretholder sin rytme og aktivitet og forbliver lidt foran lodret. Hesten skal ændre sin ramme glidende og villigt, mens den bibeholder energien fra bagparten. Hvis du mister afskub, vil hesten føles ubalanceret, forhastet og på forparten – svarende til hvordan du vil have det, når du går for hurtigt ned ad en stejl bakke. I takt med hestens styrke og smidighed forbedres, når du til et stadie, hvor du let kan bede hesten om at strække sig frem om ned, selv i galop.
Kilde: FEI/Sophie Baker
*Tydelig gradvis forlængelse af tøjlerne
Tøjlerne skal gradvis gøres længere så der rides med lange tøjler, dog skal forbindelsen til hestens mund bevares. Hesten skal bibeholde den forlangte gangart, den samme takt og det forlangte tempo.
Halsen skal strækkes så meget fremad og nedad, at punktet mellem ørerne mindst er på højde med hestens manke. Halsen må dog ikke strækkes og sænkes så meget, at hesten mister balancen. Hestens næseryg skal forblive foran eller maksimalt i det lodrette plan. I eksisterende programmer forlanges denne øvelse kun i arbejdstrav og udført i letridning, som skal være på den rigtige diagonal.
ALMINDELIGE FEJL er bl.a.:
• Rytteren giver ikke nok efter på tøjlerne.
• Hesten strækker ikke halsen nok fremad og nedad.
• Hestens næseryg er lidt bag det lodrette plan.
• Rytteren rider ikke letridning på den rigtige diagonal (når letridningen forlanges på en volte).
GRUNDFEJL er bl.a.:
• Rytteren giver slet ikke efter på tøjlen.
• Hesten strækker slet ikke halsen nok fremad og nedad.
• Hesten falder på forparten uden at strække og hvælve ryggen.
• Hesten slår sig fra og er ikke mere under rytterens kontrol.
• Hesten mister travtakten, og springer eventuelt i galop.
• Hestens næseryg kommer tydeligt bag det lodrette plan.
Fra Dansk Ride Forbunds fordringer til dressur
Vi har talt med berider Michael Grønne Christensen fra Helgstrand Dressage om at ride hesten frem og ned. På videoen rider han DV-hesten Hot Zalina, en 5 årig hoppe efter Zalabaster/Hotline.
